Romtraktaten (EØF)

HOVEDPUNKTER

Formål

• Formålet med EØF og fællesmarkedet var at:
  • ændre betingelserne for handel og produktion på de seks medlemmers områder
  • fungere som et skridt i retning af en tættere politisk enhed i Europa.

Specifikke målsætninger

Signatarerne blev enige om at:

• lægge grundstenen til en »endnu tættere union« blandt Europas folkeslag
• sikre deres landes økonomiske og sociale fremgang ved i fællesskab at iværksætte tiltag til at eliminere handelshindringer og andre hindringer mellem dem
• forbedre deres borgeres leve- og arbejdsvilkår
• sikre afbalanceret handel og fair konkurrence
• reducere de økonomiske og sociale forskelle mellem de forskellige regioner i EØF
• afskaffe begrænsninger for international handel gradvist gennem en fælles handelspolitik
• overholde principperne i FN’s charter
• samle deres ressourcer for at bevare og styrke fred og frihed og opfordre andre folkeslag i Europa, som deler dette ideal, til at slutte sig til dem.

Fællesmarkedet

Traktaten:

• oprettede et fællesmarked, hvor signatarstaterne indvilligede i gradvist at tilnærme deres økonomiske politikker til hinanden
• oprettede et fælles økonomisk område med fri konkurrence mellem virksomheder. Dette dannede grundlaget for en tilnærmelse af de betingelser, der styrer handel med varer og tjenesteydelser ud over dem, der allerede var dækket af de andre traktater (Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) og Euratom)
• forbød i det store hele aftaler om konkurrencebegrænsning og statsstøtte, som kunne påvirke handlen mellem de seks lande
• inkluderede de seks medlemmers oversøiske lande og territorier i disse aftaler og i toldunionen for at fremme deres økonomiske og sociale udvikling.

Toldunionen

• Traktaten afskaffede kvoter (dvs. lofter over import) og toldafgifter mellem de seks signatarer.
• Den oprettede en fælles toldtarif på import fra lande uden for EØF, som trådte i stedet for de forskellige landes tidligere tariffer.
• Toldunionen blev ledsaget af en fælles handelspolitik. Denne politik, administreret på EØF-plan og ikke længere på nationalt plan, er det, der gør toldunionen til mere end blot en frihandelsaftale.

Fælles politikker

• Traktaten oprettede fra starten visse politikker som fælles politikker blandt medlemslandene, herunder:
  • den fælles landbrugspolitik (artikel 38 til 47)
  • den fælles handelspolitik (artikel 110 til 116)
  • den fælles transportpolitik (artikel 74 til 84).
• Den gav mulighed for at oprette andre fælles politikker, hvis behovet skulle opstå. Efter 1972 iværksatte EØF fælles tiltag på områder vedrørende miljø-, regional-, social- og industripolitik.
• Disse politikker blev ledsaget af oprettelsen af:
  • Den Europæiske Socialfond, som skulle forbedre beskæftigelsesmulighederne for arbejdstagerne og hæve deres levestandard
  • Den Europæiske Investeringsbank (EIB), som skulle lette den økonomiske udvidelse af EØF ved at tilvejebringe investeringsfinansiering.

Institutioner

• Traktaten oprettede institutioner og beslutningstagningsmekanismer, som gjorde det muligt at udtrykke såvel nationale interesser som en fælles vision.
• De vigtigste institutioner var:
  • Ministerrådet
  • Kommissionen
  • Europarådets Parlamentariske Forsamling (som senere blev til Europa-Parlamentet)
  • Domstolen.
• De første tre bistås i beslutningsprocessen af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.