De opdaterer Den Europæiske Unions (EU) tilgang, som har til formål at sikre, at børns1 rettigheder inddrages i alle EU’s eksterne politikker og aktiviteter. For at opnå dette fremmer retningslinjerne et systemstyrkende perspektiv, som understreger de foranstaltninger, strukturer og aktører, der skal forefindes for at kunne beskytte alle børns rettigheder.
De fremhæver også behovet for en rettighedsbaseret tilgang, som beskrevet i EU’s strategiske ramme for menneskerettigheder og demokrati fra 2012. Denne tilgang søger at integrere standarderne og principperne for børns rettigheder i udarbejdelse, gennemførelse, overvågning og evaluering af alle politikker og programmer.
Retningslinjerne fra 2017 søger (ligesom de forrige retningslinjer fra 2007) at gøre arbejdet for alt personale i EU’s institutioner og EU-landene mindre ad hoc-baseret for så vidt angår børns rettigheder.
For at indfri sine målsætninger om at beskytte børns rettigheder vil EU benytte en række operationelle værktøjer:
politiske dialoger, som inddrager børns rettigheder i forhandlinger og drøftelser med organisationer og lande uden for EU
erklæringer og henvendelser(dvs. diplomatiske drøftelser af et konkret emne mellem to landes regeringer) med det formål at minde lande uden for EU om behovet for at træffe passende foranstaltninger til beskyttelse af børn
EU’s landestrategier for menneskerettigheder og demokrati, som giver en dybdegående analyse af børns situation i et givent land og afdækker mangler og nødvendige tiltag i forbindelse med beskyttelse af børns rettigheder
bilateralt og multilateralt samarbejde for at sikre humanitær bistand og udviklingsstøtte med konkret fokus på børns rettigheder
strategien »Handel for alle«, som sikrer, at den økonomiske vækst går hånd i hånd med social retfærdighed, respekt for menneskerettighederne og miljøstandarder.
EU vil iværksætte konkrete tiltag for at gennemføre disse retningslinjer, som for eksempel at opfordre ikke-EU-lande til at:
vedtage nationale strategier om børns rettigheder
udarbejde nationale budgetter, som tager hensyn til børn, hvor især sårbare børn er synlige i budgetterne
udvikle/styrke uafhængige institutioner, der arbejder for børns rettigheder
indsamle og bruge opdelte data, da de synliggør ulighed og forskelsbehandling.
EU’s tiltag omfatter:
at sikre, at det relevante personale er uddannet i en rettighedsbaseret tilgang til udviklingssamarbejde, som omfatter alle menneskerettigheder
Mange børn er i en lang række sammenhænge truede og har ikke tilstrækkelige muligheder for uddannelse, sundhedspleje og social omsorg. De udsættes for børnearbejde, vold, seksuelt misbrug, sygdomme og væbnede konflikter samt diskrimination, marginalisering og udelukkelse. Piger er særligt udsatte og kræver derfor særlig opmærksomhed.
EU er en primær aktør med hensyn til at beskytte menneskerettighederne (og især børns rettigheder) i hele verden. Den støtter andre initiativer, der har som mål at forbedre børns forhold, f.eks. FN’s mål om bæredygtig udvikling.
Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Union — Afsnit I: Fælles bestemmelser — Artikel 3 (tidl. artikel 2 TEU) (EUT C 202 af , s. 17)
TILHØRENDE DOKUMENTER
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Handel for alle — En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik (COM(2015) 497 final af )