HOVEDPUNKTER

Forordningen fastsætter regler om:

indberetning af hændelser, der kan udgøre fare for et luftfartøj, dets passagerer og personale samt andre personer, udstyr eller anlæg, der påvirker flydriften
indberetning af andre relevante sikkerhedsoplysninger i denne sammenhæng.

Hændelser, der kan udgøre en væsentlig risiko for luftfartssikkerheden, skal indberettes af det luftfartspersonale, der er tættest på, som angivet i forordningen. Disse omfatter hændelser relateret til:
- driften af luftfartøjet, f.eks. hændelser i forbindelse med en kollision og under en flyvning
- tekniske betingelser, vedligeholdelse og reparation af et luftfartøj, f.eks. konstruktionsmæssige defekter og fejlfunktion i systemer
- flynavigationsudstyr og -installationer, f.eks. kollisioner, nærved kollisioner eller fare for kollisioner
- flyvepladser og groundservices, f.eks. håndtering af passagerer, bagage, post og fragt.
Den fulde liste over hændelser, der skal indberettes i de obligatoriske systemer, fremgår af en gennemførelsesretsakt, gennemførelsesforordning (EU) 2015/1018.
De ansvarlige personer (f.eks. piloten, flyvelederen eller den person, der underskriver et luftdygtighedsbevis) og organisationer skal i hvert tilfælde indberette hændelser inden for 72 timer efter at være blevet bekendt med dem, medmindre særlige omstændigheder forhindrer det.

Alle organisationer, der er etableret i en EU-medlemsstat, skal etablere obligatoriske og frivillige indberetningssystemer til indsamling, evaluering, behandling, analyse og lagring af indberettede hændelser.
Hver medlemsstat og EASA skal etablere obligatoriske og frivillige indberetningssystemer til indsamling, evaluering, behandling, analyse og lagring af indberettede hændelser, herunder også hændelser indberettet til dem via organisationerne.
Mindre organisationer kan få tilladelse til at etablere en forenklet mekanisme til indsamling og lagring af hændelsesoplysninger.

De enkelte medlemsstater og EASA skal indberette de indsamlede hændelser til den europæiske centrale database, der administreres af Europa-Kommissionen.
Den europæiske centrale database indeholder også sikkerhedsanbefalinger (artikel 17 i forordning (EU) nr. 996/2010 — se resumé) udstedt af medlemsstaternes sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder (artikel 4).
Gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1128 fastsætter regler om forvaltningen af den europæiske centrale database og kræver bl.a., at alle sikkerhedsanbefalinger og svarene herpå gøres tilgængelige for offentligheden via et offentligt websted.

En delegeret retsakt, Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/2034, der trådte i kraft den 31. december 2020, supplerer forordning (EU) nr. 376/2014.
Den fastsætter den fælles europæiske risikoklassificeringsordning¹, der er defineret som en metode til at kategorisere den samlede sikkerhedsrisiko ved en begivenhed i overensstemmelse med det værste sandsynlige havari, som begivenheden kunne have ført til, og sandsynligheden for dette udfald.
Det overordnede formål er at bestemme sikkerhedsrisikoen ved en begivenhed og dermed hjælpe de relevante enheder i deres vurdering af begivenheder og med at fastlægge, hvor de skal sætte ind for at imødegå en ny begivenhed.
Gennemførelsesforordning (EU) 2021/2082 om gennemførelsesbestemmelser om den europæiske risikoklassificeringsordning.

EU’s medlemsstater og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) vil gennem ECR få EASA til at udveksle sikkerhedsrelaterede oplysninger, der er lagret i deres respektive databaser.
Adgang til ECR-oplysninger reguleres af strenge fortroligheds- og beskyttelsesregler. Kun personer og organisationer, der har til opgave at lovgive om civil luftfartssikkerhed, samt sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder i EU skal have fuld og sikker adgang via internettet til oplysninger vedrørende hændelser, der er registreret i den europæiske centrale database.
Berørte parter kan på visse betingelser, som angivet i forordning (EU) nr. 376/2014, anmode om og få oplysninger, der er indeholdt i ECR.

Rapporter skal håndteres med henblik på at forhindre brug af oplysningerne til andre formål end opretholdelse af sikkerheden.
For at fremme en »åben rapporteringskultur« skal der sikres passende fortrolighed af identiteten på indberetteren og på de personer, der er nævnt i indberetningen. I denne sammenhæng er medlemsstaterne og EØS også forpligtede til at udpege et organ, der er ansvarligt for »en åben rapporteringskultur« med henblik på gennemførelsen af den åbne rapporteringskultur som angivet i forordning (EU) nr. 376/2014.
Ansatte må ikke udsættes for nogen form for sanktioner fra arbejdsgiveren på grundlag af en hændelsesindberetning. Der er få undtagelser, f.eks. ved forsætlig forsømmelse eller grov uagtsomhed fra medarbejderens side.
Medmindre det er i strid med national strafferet, må medlemsstaterne ikke retsforfølge en person på baggrund af en indberetning mod kilder, og i tilfælde af en retssag må de registrerede hændelsesoplysninger ikke bruges mod indberetteren eller personer nævnt i indberetningen. Der gøres undtagelse herfor, hvis der har været en grov tilsidesættelse af en åbenbar risiko og dyb mangel på professionelt ansvar for at foretage sådanne handlinger, som tydeligvis er påkrævet under omstændighederne, hvilket forårsager forudsigelig skade på en person eller ejendom, eller hvilket i alvorlig grad bringer luftfartssikkerheden i fare.

Hændelser inden for civil luftfart — indberetning, analyse og opfølgning