Generel ramme for EU-sanktioner

RESUMÉ AF:

Artikel 29 i traktaten om Den Europæiske Union

Artikel 215 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

HVAD ER FORMÅLET MED ARTIKEL 29 I TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION OG MED ARTIKEL 215 I TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE (TEUF?)

• Artikel 29 i TEU giver Rådet for Den Europæiske Union mulighed for at vedtage restriktive foranstaltninger (sanktioner over for regeringer i lande, der ikke er en del af Den Europæiske Union (EU), ikkestatslige enheder (for eksempel virksomheder) og enkeltpersoner (såsom terrorister) for at få dem til at ændre deres politik eller aktivitet.
• I henhold til artikel 215 i TEUF kan Rådet vedtage de nødvendige foranstaltninger for at gennemføre beslutninger, der vedtages i medfør af artikel 29 TEU, for at sikre at de anvendes ens i alle EU-medlemsstater.

HOVEDPUNKTER

• EU vedtager sanktioner, enten som EU’s egne foranstaltninger (dvs. autonome sanktioner) og/eller for at gennemføre De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolutioner, i de tilfælde hvor ikke-EU-lande, fysiske og juridiske personer, grupper eller ikkestatslige enheder:
  • ikke overholder international ret eller menneskerettigheder
  • fører en politik eller handler på en måde, der ikke overholder reglerne for et retssamfund eller demokratiske principper.
• Sådanne sanktioner er forebyggende instrumenter, der ikke indeholder elementer af straf, som er udviklet til at give EU mulighed for at reagere hurtigt på politiske udfordringer og udviklinger, i overensstemmelse med principperne i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
• EU-sanktioner skal ses på baggrund af en bredere politisk dialog. Restriktive foranstaltninger skal udformes således, at de begrænser konsekvenserne for den civile befolkning. I denne forbindelse finder EU det hensigtsmæssigt at håndtere den specifikke situation ved at pålægge et land eller en del af det, regeringsmedlemmer, enkeltpersoner, grupper eller enheder målrettede og differentierede sanktioner.

Gradvise sanktioner

EU kan pålægge ikke-EU-lande en række gradvise sanktioner, herunder følgende.

• Diplomatiske sanktioner:
  • udvisning af diplomater, suspendering af officielle besøg
  • suspendering af bilateralt eller multilateralt samarbejde med EU
  • boykot af sportslige eller kulturelle arrangementer.
• Økonomiske og finansielle sanktioner:
  • våbenembargoer for produkter til militære formål, der er opført på EU’s fælles liste over militært udstyr
  • import- og eksportrestriktioner for produkter, der kan anvendes både militært og civilt (produkter med dobbelt anvendelse).

Restriktive foranstaltninger kan omfatte:

• indefrysning af midler og økonomiske ressourcer, der ejes eller kontrolleres af de enkeltpersoner eller organisationer, der er mål for sanktionerne (såsom kontanter, bankindeståender, aktier og andre ejerandele osv.), således at der ikke er adgang til dem, og de ikke kan flyttes eller sælges, samt fast ejendom, der ikke må sælges eller udlejes
• visum- eller rejseforbud, således at enkeltpersoner ikke kan rejse ind i EU
• forbudsforanstaltninger i sektorer, for eksempel i forbindelse med import eller eksport af visse varer eller teknologier.

I visse tilfælde kan undtagelser fra indefrysningen af aktiver tillade eksport af produkter, der varetager grundlæggende behov (såsom fødevarer og medicin).

Medlemsstaterne kan også tillade undtagelser fra rejseforbud (for eksempel for at tillade, at et medlem fra regeringen i et ikke-EU-land, der er ramt af et sanktioner, deltager i en FN-konference på EU’s område).

Virkning og konsekvenser

Formålet med sanktioner er at afstedkomme politiske og økonomiske konsekvenser. De gælder for:

• enhver person inden for eller uden for EU’s område, hvad enten det er en EU-person eller en ikke-EU-statsborger
• virksomheder og organisationer, der er underlagt lovgivningen i en medlemsstat (herunder filialer af EU-virksomheder i ikke-EU-lande)
• regeringer, organisationer og ikkestatslige enheder i ikke-EU-lande
• enhver forretning, der helt eller delvist drives i EU.

indførelse af ordninger for restriktive foranstaltninger

I 2018 og 2019 blev der indført tre ordninger med restriktive foranstaltninger:

• bekæmpelse af brug og spredning af kemiske våben med vedtagelsen af afgørelse (FUSP) 2018/1544 og forordning (EU) 2018/1542
• målrette de ansvarlige for cyberangreb med vedtagelsen af afgørelse (FUSP) 2019/797 og forordning (EU) 2019/796
• indsats mod de ansvarlige for ikketilladte boreaktiviteter i det østlige Middelhav med vedtagelsen af afgørelse (FUSP) 2019/1894 og forordning (EU) 2019/1890.

Overtrædelse af restriktive foranstaltninger føjet til listen over EU-forbrydelser

I november 2022 vedtog Rådet afgørelse (EU) 2022/2332, der identificerer overtrædelsen af EU’s restriktive foranstaltninger som en forbrydelse, der opfylder kriterierne i artikel 83, stk. 1, i TEUF.

BAGGRUND

• I 2004 blev EU’s Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité enig om nogle grundprincipper for anvendelsen af restriktive foranstaltninger, som nu er indeholdt i et sæt retningslinjer, der senest blev ajourført i 2018.
• I 2018 vedtog Rådet et ajourført dokument om EU’s bedste praksis for effektiv gennemførelse af restriktive foranstaltninger
• For yderligere oplysninger henvises til:
  • Hvordan og hvornår EU vedtager sanktioner (Rådet for Den Europæiske Union).

HOVEDDOKUMENTER

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Union — Afsnit V — Almindelige bestemmelser om Unionens optræden udadtil og særlige bestemmelser om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — Kapitel 2 — Særlige bestemmelser om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — 1. afdeling — Fælles bestemmelser — Artikel 29 (tidl. artikel 15 i TEU) (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 33).

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — Femte del — Unionens optræden udadtil — Afsnit IV — Restriktive foranstaltninger — Artikel 215 (tidl. artikel 301 i TEF) (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 144).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets afgørelse (EU) 2022/2332 af 28. november 2022 om identifikation af overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger som et kriminalitetsområde, der opfylder kriterierne i artikel 83, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT L 308 af 29.11.2022, s. 18-21).

Den Europæiske Unions fælles liste over militært udstyr vedtaget af Rådet den 21. februar 2022 (udstyr omfattet af Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr) (EUT C 100 af 1.3.2022, s. 3-35).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/821 af 20. maj 2021 om en EU-ordning for kontrol med eksport, mæglervirksomhed, teknisk bistand, transit og overførsel i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse (omarbejdning) (EUT L 206 af 11.6.2021, s. 1-461).

Efterfølgende ændringer til forordning (EU) 2021/821 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Rådets forordning (EU) 2019/1890 af 11. november 2019 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Tyrkiets ikketilladte boreaktiviteter i det østlige Middelhav (EUT L 291 af 12.11.2019, s. 3-12).

Se den konsoliderede udgave.

Rådets Afgørelse (FUSP) 2019/1894 af 11. november 2019 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Tyrkiets ikketilladte boreaktiviteter i det østlige Middelhav (EUT L 291 af 12.11.2019, s. 47-53).

Se den konsoliderede udgave.

Rådets forordning (EU) 2019/796 af 17. maj 2019 om restriktive foranstaltninger til bekæmpelse af cyberangreb, der truer Unionen eller dens medlemsstater (EUT L 129 I af 17.5.2019, s. 1-12).

Se den konsoliderede udgave.

Rådets afgørelse (CFSP) 2019/797 af 17. maj 2019 om restriktive foranstaltninger til bekæmpelse af cyberangreb, der truer Unionen eller dens medlemsstater (EUT L 129 I af 17.5.2019, s. 13-19).

Se den konsoliderede udgave.

Rådets forordning (EU) 2018/1542 af 15. oktober 2018 om restriktive foranstaltninger mod spredning og brug af kemiske våben (EUT L 259 af 16.10.2018, s. 12-21).

Se den konsoliderede udgave.

Rådets afgørelse (FUSP) 2018/1544 af 15. oktober 2018 om restriktive foranstaltninger mod spredning og brug af kemiske våben (EUT L 259 af 16.10.2018, s. 25-30).

Se den konsoliderede udgave.

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — Tredje del — Unionens interne politikker og foranstaltninger — Afsnit V — Område med frihed, sikkerhed og retfærdighed — Kapitel 4 — EU’s retlige samarbejde i straffesager — Artikel 83 (tidl. artikel 31 i TEU) (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 80-81).

seneste ajourføring 05.05.2023