EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 24.10.2023

COM(2023) 653 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

EU-statusrapport om klimaindsatsen 2023

{SWD(2023) 338 final} - {SWD(2023) 339 final}

1EMISSIONSTENDENSER OG FREMSKRIDT I KLIMAINDSATSEN

Drivhusgasemissioner og EU's internationale forpligtelser

I marts 2023 bekræftede Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), at den globale opvarmning som følge af menneskeskabte drivhusgasemissioner øger hyppigheden og alvoren af ekstreme klima- og vejrfænomener, hvilket fører til omfattende og negative virkninger for mennesker og natur i hele verden. Enhver forøgelse af opvarmningen vil forstærke virkningerne, og der er behov for en hurtig global klimaindsats for at begrænse den globale opvarmning og tilpasse sig dens virkninger. De globale drivhusgasemissioner skal falde med 43 % inden 2030 og med 84 % i 2050 i forhold til 2019-niveauet, og der skal opnås global nulemission af CO2 i begyndelsen af 2050'erne, hvis vi skal begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C uden eller med begrænset overskridelse. En reduktion af drivhusgasemissionerne har mange sidegevinster, herunder for luftkvaliteten, sundheden, biodiversiteten og energisikkerheden 1 .

Europa er blevet opvarmet dobbelt så meget som det globale gennemsnit siden 1980'erne med vidtrækkende konsekvenser for regionens socioøkonomiske struktur og økosystemer 2 . I 2022 var der yderligere ødelæggende virkninger som følge af et opvarmningsklima, hvor ekstreme vejrforhold blev mere og mere almindelige. De seneste forårs- og sommerhedebølger med rekordhøje temperaturer mange steder resulterede i et rekordstort antal dage med meget kraftigt varmestress, hvilket førte til en overdødelighed på over 61 000 personer i hele Europa 3 . Et varmt og tørt forårs- og sommervejr, som udløste tørke i det meste af Europa og gav næring til talrige store naturbrande, blev efterfulgt af kraftig nedbør og kraftige oversvømmelser i efteråret, der forårsagede mange dødsfald 4 . Samlet set var sommeren 2022 Europas varmeste sommer, der nogensinde er registreret 5 . Temperaturerne fortsatte med at sætte rekord i hele 2023, hvilket bekræftede klimaændringernes ekstraordinære tempo. Juli var den varmeste måned, der nogensinde er registreret, med globale temperaturer på 1,5 °C varmere end det førindustrielle gennemsnit. De stigende temperaturer og den stigende hyppighed af ekstreme vejrforhold bidrog til talrige naturbrande, og ved udgangen af juli 2023 havde de berørt mere end 182 000 hektar i hele EU, hvilket er 40 % over gennemsnittet for 2003-2022 6 , mens hidtil usete oversvømmelser ramte dele af Europa 7 .

I 2022 fortsatte de globale emissioner den stigende tendens fra årene før pandemien og nåede op på 53,8 mia. ton CO2-ækvivalenter (CO2e), hvilket ligger et godt stykke over 2019-emissionerne. Foreløbige data fra JRC 8 viser, at de globale drivhusgasemissioner steg med 1,4 % i 2022 i forhold til 2021-niveauet sammenlignet med en vækst i det globale BNP på 3,4 % i samme periode, da den globale økonomi fortsatte med at vokse efter pandemien. Transport var hoveddrivkraften bag de øgede drivhusgasemissioner (+4,7 % eller 361 mio. ton CO2e), hvilket stadig var under niveauet fra før pandemien, efterfulgt af brændstofproduktion 9 (+2,6 % eller 157 mio. ton CO2e) og elproduktion (+0,9 % eller 136 mio. ton CO2e). Blandt de største udledere var de største stigninger i Indonesien (+10 % eller 113 mio. ton CO2e) og Indien (+5 % eller 189 mio. ton CO2e), hvorimod stigningen i Kina var begrænset (+0,3 % eller 52 mio. ton CO2e).

I EU viser foreløbige data 10 for 2022, at de samlede drivhusgasemissioner (eksklusive arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug og international luftfart) faldt med 2,4 % i forhold til 2021 og således fulgte den 30-årige nedadgående tendens, mens EU's BNP steg med 3,5 % i 2022 (figur 1.a). Emissioner, der er omfattet af EU's emissionshandelssystem (EU ETS), faldt med 0,2 %, og emissioner uden for ETS faldt med 2,9 %.

Figur 1: Drivhusgasemissioner i EU (eksklusive arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug) efter sektor 11  

Figur 1.a	Figur 1.b

Ekstraordinære begivenheder i løbet af de seneste 3-4 år har gjort vurderingen af tendenser for drivhusgasemissioner mere kompleks og har fortsat en indvirkning på 2022-emissionerne. For at skabe større klarhed i denne rapport vurderes ændringen i emissionerne fra år til år, og der foretages en sammenligning med niveauet før pandemien. Covid-19-nedlukningerne og -restriktionerne førte til et hidtil uset, men midlertidigt fald i drivhusgasemissionerne på 8 % i 2020. I 2021 påvirkede den økonomiske genopretning regioner og sektorer forskelligt. I nogle sektorer, f.eks. transport- og rejserelaterede emissioner, kom niveauet først fuldt ud op på det tidligere niveau i 2022. Energikrisen, der startede i 2021, fortsatte i 2022 og blev forværret af Ruslands uprovokerede og uberettigede invasion af Ukraine, som førte til rekordhøje energipriser, navnlig gaspriser. Desuden har en faldende produktion af atomkraft 12 og en lav produktion af vandkraft 13 ført til en stigning i anvendelsen af kul og brunkul til elproduktion på et niveau, der ligger over niveauet registreret i 2021. De høje energipriser udløste også foranstaltninger, der skulle mindske efterspørgslen efter energi fra både industrien og husholdningerne.

EU's emissioner opdelt på sektor viser disse ændringer (figur 1.b). Emissionerne inden for energi og transport forventes at stige i 2022, selv om de fortsat ligger under niveauet før pandemien i 2019, mens der forventes betydelige emissionsreduktioner i bygninger og industrien, hovedsagelig på grund af den fortsatte stigning i energipriserne. På trods af det lille fald i 2022 ligger emissionerne i landbruget stort set på samme niveau som for ti år siden.

Foreløbige data for 2022 for nettooptag af drivhusgasser fra LULUCF-sektoren (arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug) kan tyde på et brud med den seneste faldende tendens med en forventet stigning i kulstofdræn på 6 % i forhold til 2021, selv om de tilnærmede emissioner fortsat er genstand for omfattende revisioner. Derfor faldt de samlede nettodrivhusgasemissioner (inklusiv LULUCF) i 2022 med 3,0 % på årsbasis, hvilket er en reduktion på 32,5 % i forhold til 1990-niveauet.

I EU steg de verificerede emissioner fra luftfartøjsoperatører med hele 75 % i forhold til 2021, i takt med at industrien kom på fode igen efter de meget lave aktivitetsniveauer under covid-19-pandemien.

Hen imod målet om klimaneutralitet

Ud over vurderingen af de klimapolitiske fremskridt i henhold til forvaltningsforordningen 14 , indeholder denne rapport for første gang i år en vurdering af de fremskridt, der er gjort i henhold til den europæiske klimalov 15 , herunder de kollektive fremskridt, som medlemsstaterne har gjort hen imod EU's mål om at opnå klimaneutralitet i 2050 16 . Der ses på fremskridt på flere områder og fra flere kilder under hensyntagen til den kompleksitet, der er forbundet med de mange mulige veje til at opnå en kulstofneutral og modstandsdygtig økonomi.

Generelt viser foreløbige data for 2022, at EU's interne nettoemissioner af drivhusgasser (dvs. inklusive LULUCF og eksklusive international transport) er støt faldende i overensstemmelse med den lineære vej til at nå EU's mål om en reduktion af drivhusgasemissioner (-55 %) i 2030 og EU's mål om klimaneutralitet i 2050 17 . Emissionsreduktionerne skal imidlertid fremskyndes og næsten tredobles i forhold til den gennemsnitlige årlige reduktion det seneste årti (jf. figur 2.a). I forhold til tidligere modvirkningsforanstaltninger er der behov for de mest betydelige emissionsreduktioner i byggesektoren og transportsektoren, hvor dekarboniseringstempoet er trægt eller endda bevæger sig i den modsatte retning. Samtidig er en indsats i LULUCF-sektoren afgørende for at opnå en betydelig forøgelse af kulstoffjernelsen. Selv om det ser ud til at være muligt at opnå de nødvendige emissionsreduktioner i landbruget i lyset af de fremskridt, der er gjort i de seneste tre årtier, giver manglen på væsentlige fremskridt i de seneste år anledning til bekymring, og der skal ske en ændring (figur 3.b).

Selv om sådanne emissionsreduktioner er betydelige, er de set før. I de to år før pandemien faldt emissionerne i gennemsnit med 120 mio. ton CO2-ækvivalenter pr. år på grund af fremskridt inden for energieffektivitet og en hurtig udbredelse af vedvarende energi. I 2022 reducerede alle aktører i EU, herunder den energiintensive industri, deres efterspørgsel efter energi i forhold til niveauet før pandemien, bl.a. ved at spare mere end 18 % af gassen i forhold til de foregående fem år 18 .

Figur 2.a	Figur 2.b

Figur 3.a	Figur 3.b

Figur 4: Antal individuelle politikker og foranstaltninger (dekarboniseringsdimension) pr. berørt sektor og aggregerede rapporterede forventede emissionsbesparelser og øgede nettooptag 28  

Fi Figur 4.a	Figur 4.b

De sektorer, der har flest foranstaltninger, er transport (23 %), energiforbrug (22 %) og energiforsyning (21 %), hvilket til dels afspejler de sektorspecifikke udfordringer og prioriteter (figur 4.a). Oplysninger om de forventede (forudgående) emissionsbesparelser som følge af disse foranstaltninger er vigtige for at kunne vurdere de forventede fremskridt som følge af de planlagte og gennemførte foranstaltninger. Desværre var der kun 18 medlemsstater, som indberettede kvantitative forventede besparelser for mindst et år og én foranstaltning i 2023. Dette er færre end i 2021, hvilket gør den samlede vurdering særlig vanskelig (figur 4.b). Det understreger igen behovet for, at medlemsstaterne intensiverer indsatsen for at vurdere virkningerne af de gennemførte politikker mere systematisk, både før og efter.

Det kan konkluderes, at selv om drivhusgasemissionerne ifølge de seneste data fortsat er faldende, og der er opmuntrende tegn på lokale bestræbelser, synes fremskridtene hen imod EU's klimamål at være utilstrækkelige. Der er størst behov for en indsats på områder, hvor:

·der stadig er behov for betydelige emissionsreduktioner (bygninger, transport)

·de seneste fremskridt er for langsomme (landbrug)

·tallene har ikke udviklet sig i den rigtige retning (arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug).

Vurderingen viser, at EU og medlemsstaterne for at komme ind på en sikrere — mere sikker — vej mod klimaneutralitet senest i 2050 er nødt til at øge forandringstempoet betydeligt. Fit for 55-lovgivningspakken skal vedtages fuldt ud, og alle dele skal gennemføres hurtigt. Der er behov for en mere detaljeret overvågning for at vurdere fremskridt med hensyn til emissionsfaktorer i de forskellige sektorer for bedre at kunne sætte fokus på områder, hvor der mangler fremskridt eller er behov for en større indsats.

Fremskridt med klimaindsatsen i EU

"Fit for 55"-pakken bringer EU nærmere sine klimamål på en retfærdig, omkostningseffektiv og konkurrencedygtig måde. De fleste af de vigtigste forslag i pakken er blevet vedtaget af medlovgiverne 29 , og EU's politikker er nu i overensstemmelse med det ajourførte 2030-mål fastsat i den europæiske klimalov. Gennemførelsen af den nye lovgivning under Fit for 55-pakken 30 vil gøre det muligt for EU og dets medlemsstater at reducere nettodrivhusgasemissionerne med mindst 55 % i forhold til 1990-niveauerne senest i 2030 31 (jf. kapital 1 i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om tekniske oplysninger).

Det reviderede EU ETS-direktiv øger ambitionsniveauet i det eksisterende system fra et emissionsreduktionsmål på 43 % til 62 % senest i 2030 sammenlignet med 2005-niveauerne og udvider systemet til også at gælde for international søtransport. Et særskilt kulstofprissætningssystem vil finde anvendelse på brændselsforbrænding inden for vejtransport og i bygninger og sektorer med små emissioner 32 (ETS2) med et emissionsreduktionsmål på 42 % i forhold til 2005 på tværs af de omfattede sektorer. Den ændrede forordning om indsatsfordeling (ESR) forhøjede for de omfattede sektorer målet for reduktion af drivhusgasemissioner på EU-plan fra 29 % til 40 % senest i 2030 i forhold til 2005, hvilket svarer til de ajourførte 2030-mål for de enkelte medlemsstater. I den nye LULUCF-forordning fastsættes det overordnede EU-mål for nettooptag til 310 mio. ton CO2-ækvivalenter i LULUCF-sektoren senest i 2030.

For at sikre en retfærdig omstilling til klimaneutralitet oprettede EU en ny fond, Den Sociale Klimafond, som skal ledsage det nye ETS2 og afbøde effekten af kulstofprissætningen i nye sektorer og yde støtte til sårbare husstande, mikrovirksomheder og transportbrugere. Sammen med Fonden for Retfærdig Omstilling, der støtter de områder, der er mest berørt af omstillingen (jf. kapitel 6), vil de sikre, at ingen lades i stikken. Energiforbrugernes indflydelse styrkes også af de seneste lovgivningsinitiativer vedrørende elmarkedet. I henhold til forordningen om nettonulindustri vil Kommissionen støtte oprettelsen af specialiserede akademier til opkvalificering og omskoling.

I 2022 og 2023 fremsatte Kommissionen yderligere forslag for at fremskynde omstillingen til klimaneutralitet. Lovgiverne nåede f.eks. til foreløbig enighed om den reviderede forordning om fluorholdige drivhusgasser (F-gasser), som vil reducere emissionerne fra disse meget kraftige drivhusgasser yderligere. Kommissionen foreslog mere ambitiøse emissionsreduktionsmål for tunge køretøjer. Kommissionen foreslog også REPowerEU-planen med specifikke foranstaltninger for at mindske EU's energiafhængighed af russiske fossile brændstoffer og for at fremskynde gennemførelsen af den europæiske grønne pagt med nye tiltag, der bygger på Fit for 55-pakken. For at forbedre konkurrenceevnen i Europas nettonulindustri og fremme innovation, navnlig inden for grønne teknologier, har Kommissionen fremlagt en industriplan for den grønne pagt. Kapitel 2 i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om tekniske oplysninger indeholder en oversigt over nyligt vedtagne politikker, der bidrager til tilpasningen af politikker på EU-plan til klimamålene.

I november 2021 ajourførte Kommissionen sine instrumenter til bedre regulering for at sikre, at nye EU-politikker er i overensstemmelse med klimamålene. Alle foreslåede EU-foranstaltninger bør nu vurderes med hensyn til deres overensstemmelse med klimamålene — målet om klimaneutralitet og målet om at sikre fremskridt med hensyn til tilpasning — som led i konsekvensanalyseprocessen i overensstemmelse med den europæiske klimalov (klimaoverensstemmelseskontrollen). Der er gjort gode fremskridt med gennemførelsen af denne kontrol. I begyndelsen af 2022 blev det konstateret, at 20 ud af de 27 konsekvensanalyser, der blev anset for relevante for denne vurdering (ud af 57 konsekvensanalyser gennemgået af Udvalget for Forskriftskontrol 33 ), havde vurderet initiativets overensstemmelse med klimamålene i tilstrækkelig grad, hvorimod klimaaspekterne ikke blev vurderet i tilstrækkelig grad i syv konsekvensanalyser. Dette udgør næsten 75 % af de relevante sager og afspejler, at det er et nyt krav. Med mere erfaring med gennemførelse af klimaoverensstemmelseskontrol kan overholdelsen af dette nye krav i konsekvensanalysen forbedres yderligere.

Selv om der er gjort gode fremskridt for at sikre, at EU's politikker bringer EU på vej mod en CO2-neutral økonomi, giver de seneste emissionstendenser i transportsektoren og det meget langsomme tempo i emissionsreduktionerne i landbruget sammen med et fald i kulstofdræn anledning til bekymring (jf. kapitel 3 og 4). Trods fremskridt inden for grøn finansiering fra private kilder er der behov for betydelige yderligere investeringer for at finansiere den grønne omstilling. Dette kræver tiltag, navnlig for at omdirigere finansiering for at muliggøre omstillingen af "brune" sektorer (jf. kapitel 6).

I henhold til den europæiske klimalov vil Kommissionen offentliggøre en meddelelse om EU's klimamål for 2040 i begyndelsen af 2024, der udstikker en vej fra det allerede vedtagne mellemliggende 2030-mål til målet om nettonulemission senest i 2050. Dette vil tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige for at sikre, at foranstaltninger og investeringer til gennemførelse af EU's 2030-mål også er i overensstemmelse med vejene til klimaneutralitet senest i 2050. 2040-målet vil skabe forudsigelighed og holde fremskridt på rette spor mod klimaneutralitet.

Klimaændringerne påvirker allerede naturen og mennesker mere intenst, hyppigere og over et større geografisk område end tidligere antaget 34 . Der gøres fremskridt med vurderingen af klimarisici. I foråret 2024 vil Kommissionen reagere på den dokumentation, der er fremlagt i en videnskabelig vurderingsrapport om europæisk klimarisiko vedrørende udviklingen i klimarisici og behovet for yderligere tiltag i en meddelelse om styring af EU's klimarisici. Sideløbende hermed pågår der en omfattende indsats for at gennemføre de øvrige aspekter af EU's tilpasningsstrategi fra 2021 (jf. kapitel 5).

Fremskridt med klimaindsatsen i EU-medlemsstaterne

I de næste kapitler i rapporten vurderes de fremskridt, som medlemsstaterne har gjort på specifikke politikområder. I dette afsnit gives et samlet overblik over drivhusgasudledningstendenser i retning af målsætningerne om modvirkning af klimaændringer, herunder EU's mål om at opnå klimaneutralitet senest i 2050, baseret på den detaljerede analyse i kapitel 5 i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om tekniske oplysninger.

I løbet af de seneste tre årtier har EU reduceret sine drivhusgasemissioner betydeligt og overgået sin 2020-forpligtelse under UNFCCC 35 og sit mål for Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode (2013-2020) (KP2) 36 . De samlede drivhusgasemissioner under UNFCCC (eksklusive LULUCF og inklusive international luftfart) faldt med 34 % i EU-27 + Det Forenede Kongerige i forhold til 1990. Dette er en reduktion på 1,94 mia. ton CO2e senest i 2020. (Yderligere oplysninger findes i kapitel 4 i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om tekniske oplysninger).

I de seneste år har fremskridtene på tværs af medlemsstaterne imidlertid været blandede. I perioden 2015-2022 har nettodrivhusgasemissionerne været stigende i Letland, Finland og Litauen og i mindre grad i Cypern, Polen, Malta, Estland og Irland. Drivhusgasemissionerne blev reduceret, men kun langsomt i Tjekkiet, Italien, Ungarn, Kroatien, Frankrig og Danmark. Årsagerne varierer fra land til land. I Finland, Letland og Estland skyldes de stigende emissioner hovedsagelig det kraftige fald i kapaciteten i sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug til at fungere som kulstofdræn, mens transport og byggeri også bidrager til stigningen i emissionerne i Litauen. Emissionerne fra transport steg i Ungarn, Malta og Polen, mens emissionerne i landbruget fortsatte med at stige i Irland.

Siden 2005 har der været en klar nedadgående tendens i drivhusgasemissionerne pr. indbygger og i drivhusgasintensiteten i forhold til BNP i alle EU-medlemsstater undtagen Letland (figur 5). Hurtigere fremskridt i lande med højere emissionskvotienter har ført til betydelig konvergens hen imod EU-gennemsnittet. I perioden 2015-2022 synes den nedadgående konvergerende tendens imidlertid at være stoppet i de fleste EU-medlemsstater.

Oplysninger om den forventede virkning af nuværende og yderligere politikker for drivhusgasemissioner, som medlemsstaterne har indsendt, kan bruges til at få indsigt i de fremskridt, de gør eller forventer at gøre hen imod EU's klimamål. På grundlag af drivhusgasfremskrivningerne indsendt af EU-medlemsstaterne i marts 2023 forventer seks lande (Polen, Irland, Estland, Tjekkiet, Luxembourg og Letland), at emissionerne pr. indbygger vil være betydeligt højere end 5 ton CO2e senest i 2030, hvilket er den gennemsnitlige drivhusgasudledning pr. indbygger i EU, som stort set er i overensstemmelse med EU's mål på -55 % 37 . Med hensyn til målet om klimaneutralitet forventer alle medlemsstater undtagen Finland, Portugal, Slovenien og Sverige stadig betydelige nettodrivhusgasemissioner i 2050, selv under hensyntagen til eksisterende og supplerende politikker (jf. tabel 6 i kapitel 5 i arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om tekniske oplysninger), selv om næsten alle har et erklæret mål om klimaneutralitet senest i 2050 eller tidligere.

Forløbskurver er også vigtige. I figur 6 sammenlignes de forventede emissioner 38 i perioden 2022-2050 for hver medlemsstat med et benchmarkforløb opbygget som medianen af de syv veje til klimaneutralitet, der danner grundlag for rådgivningen fra Det Europæiske Videnskabelige Rådgivende Organ om Klimaændringer vedrørende 2040-ambitionen 39 . Medianemissionerne på EU-plan blev derefter fordelt mellem medlemsstaterne i henhold til deres andel af EU's emissioner i det centrale politikscenario anvendt i initiativerne i den europæiske grønne pagt 40 . 

Figur 7.a	Figur 7.b

2EU'S EMISSIONSHANDELSSYSTEM

EU's emissionshandelssystem (EU ETS) er en hjørnesten i EU's klimaindsats. Det dækker ca. 36 % af EU's samlede drivhusgasemissioner fra el- og varmeproduktion, fremstillingsindustri og luftfart i Europa 52 . Ved at fastsætte et loft over de samlede emissioner sikrer systemet, at disse emissioner mindskes over tid. Inden for loftet fordeles kvoterne primært via auktionering, hvilket øger indtægterne til medlemsstaternes budgetter til støtte for klimaindsatsen og energiomstillingen. Med den kvotepris, der fastsættes af markedet, tilskynder ETS til omkostningseffektive emissionsreduktioner.

I 2022 havde EU ETS bidraget til at nedbringe emissionerne fra kraftværker og industrianlæg med 37,3 % i forhold til 2005-niveauet. Disse emissionsreduktioner har i vid udstrækning været drevet af energisektoren — omstilling fra kul til gas og en øget udbredelse af vedvarende energikilder. De seneste emissionstendenser i EU ETS afspejler imidlertid også virkningerne af covid-19-pandemien og energikrisen (jf. Emissionstendenser).

Sideløbende hermed har EU ETS genereret over 152 mia. EUR i auktionsindtægter, som medlemsstaterne i vid udstrækning har brugt til at støtte projekter inden for vedvarende energi, energieffektivitet og lavemissionstransport. I kølvandet på energikrisen har medlemsstaterne også anvendt deres ETS-indtægter til at imødegå de negative virkninger for forbrugere og industrier.

Revisionen af EU ETS som led i Fit for 55-pakken vil bidrage til at nedbringe emissionerne hurtigere og på tværs af flere sektorer. Europa-Parlamentet og medlemsstaterne blev i Rådet enige om at stramme emissionsloftet og samtidig udvide systemet til også at omfatte emissioner fra søtransport (jf. Aktioner inden for luftfart og søtransport). En reduktion af gratistildelinger vil bidrage til at øge emissionsreduktionerne på tværs af fremstillingsindustrien og luftfarten. Samtidig mobiliseres der flere ressourcer til at støtte dekarboniseringen i ETS-sektorer. Revisionen forpligter medlemsstaterne til at anvende alle ETS-indtægter (eller et tilsvarende beløb) til klimaindsatsen, energiomstilling og imødegåelse af sociale udfordringer som følge af kulstofprissætningen og øger også innovationsfondens og moderniseringsfondens størrelse (jf. kapital 2 i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om tekniske oplysninger).

Det reviderede EU ETS trådte i kraft den 5. juni 2023, og de fleste ændringer træder i kraft den 1. januar 2024. Arbejdet med gennemførelseslovgivningen er i gang. Der redegøres nærmere for EU ETS-systemets funktionsmåde i 2022 i rapporten om kulstofmarkedet 2023.

Emissionstendenser

I 2022 faldt EU ETS-emissionerne med 0,2 % i forhold til det foregående år 53 . Dette afspejler et lille fald i emissionerne fra kraftværker og industrianlæg og et fortsat opsving i emissionerne fra luftfarten efter covid-19-pandemien. I forhold til før covid-19 er emissionerne dog fortsat faldende. I 2022 var emissionerne ca. 8 % lavere end i 2019.

EU's økonomiske genopretning fortsatte i 2022 med en vækst i BNP på 3,5 %. På trods heraf faldt emissionerne fra energisektoren og fremstillingsindustrien en smule med 1,8 % i forhold til 2021. Dette skyldes til dels energikrisen og dens konsekvenser. På den ene side blev naturgasforsyningen begrænset, og højere naturgaspriser medførte en stigning i anvendelsen af kul til elproduktion. På den anden side bidrog energikrisen til en stigning i inflationen og en reduktion af industriens efterspørgsel.

El- og varmeproduktion — en lille stigning i emissionerne

Emissionerne fra el- og varmeproduktion steg i 2022 med 2,4 % i forhold til 2021. Selv om efterspørgslen efter el og varme faldt som følge af højere energipriser og mildere vejr, steg de sektorspecifikke emissioner som følge af omstillingen fra gas til kul til energiproduktion. Omstillingen skyldtes både høje priser på naturgas og tørke i mange dele af EU, som reducerede kernekraft- og vandkraftproduktionen.

Industrien — et nettofald i emissionerne

Fremstillingsindustrien meldte om en reduktion af emissionerne på 6,5 % i 2022 i forhold til 2021. Med højere energipriser, der førte til lavere produktion, meldte sektorer som cement, jern og stål og kemikalier om betydelige emissionsreduktioner i 2022. Samtidig steg emissionerne i de olie- og gasproducerende sektorer, da raffinaderierne øgede produktionen for at drage fordel af de stigende priser på fossile brændstoffer.

Luftfart — emissionerne stiger igen

I EU steg de verificerede emissioner fra luftfartøjsoperatører betydeligt, nemlig med 75 % i forhold til 2021. Dette afspejler et fortsat opsving i lufttrafikken efter covid-19-pandemien, men de er stadig næsten 27 % lavere end i 2019.

Indtægter fra EU ETS

EU ETS genererer betydelige indtægter fra salg af kvoter, der kan anvendes til klimaindsatsen (jf. kapitel 6).

Da kulstofprisen steg i 2022, steg ETS-auktionsindtægterne også, og de beløb sig til i alt ca. 38,8 mia. EUR, dvs. 7,7 mia. EUR mere end i 2021 (figur 9) 55 . Af disse 38,8 mia. EUR gik 29,7 mia. EUR direkte til de 27 medlemsstater. Medlemsstaterne oplyste, at gennemsnitligt 76 % af indtægterne blev brugt til klima- og energiformål i 2022 56 i lighed med i 2021 og i overensstemmelse med et gennemsnit på 75 % i perioden 2013-2020. Ca. 25 % af medlemsstaternes indtægter er øremærket til specifikke klima- og energiforanstaltninger, 27 % gik til øremærkede miljøfonde, og 48 % gik til de nationale budgetter. Yderligere oplysninger findes i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om tekniske oplysninger.

Aktioner inden for luftfart og søtransport

Søtransport

Søtransport er en betydelig CO2-udleder og genererer omkring 3-4 % af EU's samlede CO2-emissioner. I 2022 steg emissionerne som indsamlet i henhold til forordningen om overvågning, rapportering og verifikation 57 med 7 % i forhold til det foregående år, i takt med at sektoren kom på fode igen efter covid-19-pandemien. I maj 2023 blev EU's MRV-forordning om søfart som led i det reviderede EU ETS-direktiv ændret for at udvide dens anvendelsesområde til at omfatte ikke-CO2-emissioner (CH4 og N2O) samt nye skibstyper og -størrelser. EU ETS vil derfor omfatte CO2-emissioner fra store skibe, der anløber EU-havne, fra 2024 og ikke-CO2-emissioner fra 2026. På internationalt plan støttede EU med succes det øgede ambitionsniveau i Den Internationale Søfartsorganisations strategi for reduktion af drivhusgasemissioner fra 2018. I den reviderede strategi, der blev vedtaget i juli 2023, fastsættes et mål om nettonulemissioner fra skibe "senest i eller omkring, dvs. tæt på 2050" og vejledende kontrolpunkter for reduktionen af drivhusgasemissioner fra skibe med mindst 20 % — der stræbes efter at nå 30 % — i 2030 og på mindst 70 % — der stræbes efter at nå 80 % — i 2040, begge i forhold til niveauerne i 2008.

Luftfart

Luftfartens samlede klimapåvirkning er i øjeblikket to til fire gange større end indvirkningen af dens tidligere CO2-emissioner alene, idet ikke-CO2-emissioner tegner sig for 66 % af luftfartens klimapåvirkning. Medlemsstaterne overvåger endnu ikke luftfartens ikke-CO2-emissioner. Fra den 1. januar 2025 pålægger det reviderede ETS-direktiv luftfartøjsoperatører at overvåge og indberette ikke-CO2-relaterede virkninger pr. flyvning på årsbasis. Senest den 31. december 2027 vil Kommissionen på grundlag af resultaterne af anvendelsen af overvågnings-, rapporterings- og verifikationsrammen for ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart forelægge en rapport og, hvis det er relevant, et lovgivningsmæssigt forslag med henblik på at afbøde de ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart ved at udvide anvendelsesområdet for ETS til også at omfatte dem. 

EU's kvotemarked i balance

EU ETS-markedsstabilitetsreserven blev taget i brug i 2019 og håndterer det historiske overskud af kvoter, der er opbygget i systemet, og forbedrer EU-kvotemarkedets modstandsdygtighed over for efterspørgselschok. Baseret på det samlede antal kvoter i omsætning hvert år tilbagetrækkes eller frigives kvoter fra reserven, der styrer forsyningen til fremtidige auktioner. Dette bidrager til at opretholde et robust prissignal i ETS, der skal tilskynde til emissionsreduktioner og medtages i investeringsvurderinger.

I 2022 var overskuddet af kvoter i EU ETS lidt over 1,1 mia. kvoter. Reserven fortsætter således med at trække kvoter tilbage fra EU's kvotemarked i 2023. Fra 2023 og fremefter er kvoter i reserven over en vis tærskel ikke længere gyldige. Det betyder, at de ikke længere kan frigives på markedet. Den 1. januar 2023 blev lidt over 2,5 mia. kvoter ugyldige. Dette er mere end alle de internationale kreditter, der hidtil er anvendt til overholdelse i EU ETS. Takket være markedsstabilitetsreserven og de ambitiøse langsigtede klimapolitiske perspektiver i den europæiske grønne pagt var prissignalet i EU ETS fortsat robust i 2022, og der var kun en kort periode med markedsvolatilitet i marts som følge af Ruslands aggression mod Ukraine.

3INDSATSFORDELINGSEMISSIONER

Lovgivningen om indsatsfordeling omfatter drivhusgasemissioner fra indenlandsk transport (eksklusive CO2-emissioner fra luftfart), bygninger, landbrug, småindustri og affald. De tegner sig for ca. 60 % af EU's interne emissioner. Lovgivningen om indsatsfordeling fastsætter bindende nationale mål for reduktion af emissionerne i disse sektorer i forhold til 2005-niveauerne i henhold til beslutningen om indsatsfordeling 58 (ESD) for perioden 2013-2020 og i henhold til forordningen om indsatsfordeling (ESR) 59 for perioden 2021-2030.

Baseret på tilnærmede data var emissionerne fra indsatsfordelingssektorerne i 2022 3 % lavere end i 2021 efter stigningen i emissionerne i 2021 i kølvandet på pandemien. Emissionsreduktionen kunne navnlig tilskrives byggesektoren, hvor der var et fald i emissionerne på mere end 9 % i forhold til 2021. Småindustrien havde den næststørste emissionsreduktion med et fald på næsten 6 % i forhold til 2021. Transportsektoren er den største ESR-sektor og tegner sig for over en tredjedel af alle emissioner omfattet af indsatsfordeling, og det er den eneste sektor, hvor emissionerne steg med over 2 % fra 2021 til 2022.

Resultater af beslutningen om indsatsfordeling i perioden 2013-2020

I perioden 2013-2020 opfyldte alle medlemsstater hvert år deres indsatsfordelingsforpligtelser i henhold til beslutningen om indsatsfordeling. EU overgik sit 2020-mål for emissionsreduktioner med mere end seks procentpoint. EU-27-emissioner dækket af beslutningen om indsatsfordeling var 16,3 % lavere i 2020 sammenlignet med 2005. I forhold til 2013 var EU-27's emissioner 7,2 % lavere i 2020. 2020 var det sidste år, som var omfattet af beslutningen om indsatsfordeling. Medlemsstaterne kunne ikke overføre (opspare) AEA'er til brug i kommende år i henhold til forordningen om indsatsfordeling.

I 2020 oversteg emissionerne fra fire medlemsstater imidlertid deres årlige emissionstildelinger (AEA'er) 61 . Cypern anvendte overskydende AEA'er fra tidligere år (opsparing) til dækning af deres overskydende emissioner. Malta og Tyskland dækkede deres overskydende emissioner ved at købe AEA'er. Malta købte dem af Bulgarien og Tyskland fra tre forskellige lande (Bulgarien, Tjekkiet og Ungarn). Irland brugte internationale kreditter fra mekanismen for bæredygtig udvikling 62 og købte AEA'er fra Slovakiet for at opfylde sine forpligtelser i henhold til beslutningen om indsatsfordeling.

Fremskridt inden for rammerne af forordningen om indsatsfordeling 2021-2030

I april 2023 blev forordningen om indsatsfordeling ændret med henblik på fastsættelse af et øget ambitionsniveau for 2030. Dette øgede EU-målet i henhold til forordningen om indsatsfordeling om at reducere emissionerne fra 29 % (for EU-27) til 40 % senest i 2030 i forhold til 2005-niveauet. Det overordnede ESR-mål blev afspejlet i øgede nationale mål for reduktion af drivhusgasemissioner senest i 2030 og mere ambitiøse grænser for drivhusgasemissioner for 2023-2030. Ændringen ændrede også nogle af de fleksibilitetsmuligheder, som medlemsstaterne har til at overholde deres årlige drivhusgasemissionsgrænser og -mål, og styrkede andre bestemmelser (yderligere oplysninger findes i kapitel 2 i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om tekniske oplysninger). Island og Norge gennemfører også forordningen om indsatsfordeling, men udviklingen i (forventede) emissioner vedrører kun nedennævnte EU-medlemsstater 64 .

I 2021 lå emissionerne i hele EU i ESR-sektorerne fortsat 3,3 % under den aggregerede emissionsgrænse, og emissionerne oversteg AEA'erne i fem medlemsstater 65 . På grundlag af tilnærmede data anslås ESR-emissionerne i EU i 2022 at ligge 2 % under den aggregerede emissionsgrænse. I 2022 forventes ni medlemsstater at generere emissioner, der overstiger deres AEA'er 66 . De endelige ESR-emissioner for 2021 og 2022 vil først blive fastlagt efter en omfattende gennemgang i 2027, hvor overholdelsescyklussen for hvert år i perioden 2021-2025 er i gang. Medlemsstaterne kan derefter anvende fleksibiliteten i forordningen om indsatsfordeling, til at overholde deres årlige emissionsgrænser. De emissionsfremskrivninger, som medlemsstaterne indsendte i marts 2023, kan imidlertid anvendes på nuværende tidspunkt til at få indsigt i fremskridtene hen imod ESR-målene. Aggregerede fremskrivninger viser, at ESR-emissionerne i EU forventes at falde med 32 % i 2030 i forhold til 2005-niveauerne, herunder under hensyntagen til planlagte foranstaltninger (jf. figur 12). Dette er mindre end EU-målet i henhold til forordningen om indsatsfordeling om at reducere emissionerne i 2030 med 40 % i forhold til 2005-niveauet.

På grundlag af medlemsstaternes seneste emissionsfremskrivninger vurderede Kommissionen også medlemsstaternes fremskridt hen imod deres årlige emissionsgrænser i perioden 2021-2030 under hensyntagen til fleksibiliteten i forordningen om indsatsfordeling 67 . Ud fra den antagelse, at medlemsstaterne vil anvende opsparede AEA'er fra tidligere år (opsparing) og/eller den eksisterende ETS-fleksibilitet til at dække overskydende ESR-emissioner, vil 19 medlemsstater stadig have overskydende emissioner i mindst et år i perioden 2021-2030 68 . Otte medlemsstater har allerede overskydende emissioner i den første overholdelsesperiode (2021-2025), hvilket er en større udfordring, da der er mindre tid til at udvikle yderligere politikker for at nedbringe emissionerne 69 . Navnlig Cypern, Italien og Rumænien har allerede overskydende emissioner i perioden 2021-2023, og det samme gør sig gældende for Kroatien, dog i mindre omfang 70 .

I henhold til artikel 9, stk. 2, i forordningen om indsatsfordeling trækkes enhver debitering (dvs. overskydende emissioner) i henhold til LULUCF-forordningen i perioden 2021-2025 automatisk fra medlemsstaternes AEA'er i den første overholdelsesperiode i henhold til forordningen om indsatsfordeling. Baseret på tilgængelige skønnede LULUCF-emissionsdata for 2021-2025 er tendenserne i Tjekkiet, Estland, Finland, Frankrig, Portugal og Slovenien bekymrende (jf. kapitel 4). Hvis disse LULUCF-tendenser bekræftes, kan det være en udfordring for disse lande at nå deres LULUCF-mål og også skabe udfordringer med hensyn til at nå deres ESR-mål hvert år i den første overholdelsesperiode 71 .

For at overholde deres emissionsgrænser i henhold til forordningen om indsatsfordeling kan nogle medlemsstater øge deres ETS-fleksibilitet 72 . Medlemsstater, der klarer sig godt i henhold til LULUCF-forordningen, kan anvende en sådan overopfyldelse op til en grænse til at dække eventuelle overskydende emissioner i henhold til forordningen om indsatsfordeling. Medlemsstaterne kan også overføre AEA'er indbyrdes for at matche emissioner med AEA'er 73 . På grundlag af de aktuelle prognoser kan der dog kun være et begrænset antal AEA'er til rådighed til køb.

På grundlag af de oplysninger, der foreligger på nuværende tidspunkt, og under hensyntagen til de betydelige mangler, der er fremhævet i ovenstående analyse, opfordres medlemsstaterne til at overveje yderligere foranstaltninger til reduktion af deres emissioner i henhold til forordningen om indsatsfordeling, navnlig som led i den igangværende ajourføring af de nationale energi- og klimaplaner. Nogle medlemsstater har planlagt et højere ambitionsniveau for emissioner omfattet af forordningen om indsatsfordeling i deres udkast til nationale energi- og klimaplaner. Kommissionens vurdering af udkastene til ajourførte nationale energi- og klimaplaner, der skal foreligge inden årets udgang, vil derfor indeholde en mere fuldstændig oversigt. Når medlemsstaterne har forelagt de endelige ajourførte nationale energi- og klimaplaner, vil Kommissionen vende tilbage til vurderingen af, om medlemsstaterne gør tilstrækkelige fremskridt. Utilstrækkelige fremskridt kan udløse behovet for en korrigerende handlingsplan i henhold til artikel 8 i forordningen om indsatsfordeling.

Emissionstendenser efter gastype i henhold til lovgivningen om indsatsfordeling

Omkring to tredjedele af de samlede emissioner fra indsatsfordelingssektorerne er CO2-emissioner, og den resterende tredjedel er ikke-CO2-emissioner. Andre drivhusgasser end CO2 omfatter metan (CH4), dinitrogenoxid (N2O) og fluorholdige gasser (NF3, HFC, PFC og SF6). Selv om de fleste emissioner i energisektoren er omfattet af EU ETS, falder metanemissioner i denne sektor ind under forordningen om indsatsfordeling. Disse andre drivhusgasser udledes fra en række sektorer og processer, og de har alle et langt højere globalt opvarmningspotentiale end CO2, da mange titusinder er afhængige af gassen. Som følge heraf har ikke-CO2-emissioner en betydelig indvirkning på klimaændringerne og er vigtige kilder til potentielle emissionsreduktioner i flere sektorer. Afbødning af ikke-CO2-emissioner kan hurtigt mindske de globale temperaturstigninger. Det er også vigtigt at reducere ikke-CO2-emissioner for at nå vores mål i henhold til forordningen om indsatsfordeling. Omkring halvdelen af ikke-CO2-emissionerne kommer fra landbrugssektoren. Alle sektorer har reduceret deres ikke-CO2-emissioner i perioden 2005-2021, men de største reduktioner blev foretaget i energisektoren uden for ETS ("anden energi") og affaldssektoren. I samme periode har ikke-CO2-emissioner fra landbrug og bygninger været forholdsvis stabile. De fleste emissionsreduktioner var dinitrogenoxidemissioner fra industri uden for ETS og affaldssektoren og metan i affaldssektoren, og niveauet for F-gasemissioner har været forholdsvis stabilt. EU's metanstrategi har til formål at reducere metanemissioner i energisektoren samt i landbrugs- og affaldssektoren og støtter dermed også opfyldelsen af målene i forordningen om indsatsfordeling.

F-gasser

Fluorholdige gasser ("F-gasser") har en global opvarmningseffekt, der er op til 25 000 gange større end CO2. F-gasemissionerne i EU udgør 2,5 % af EU's samlede drivhusgasemissioner. Hydrofluorcarboner (HFC) er de vigtigste F-gasser. Regulering af F-gasser på EU-plan har været ret effektiv. Efter 2014 blev en tiårig tendens til stigende emissioner af F-gasser vendt som følge af den nuværende forordning om fluorholdige drivhusgasser (forordning (EU) nr. 517/2014). Emissionerne i EU-27 faldt lidt over 20 % fra 2014 til 2021, og forsyningen af kulbrintegasser (HFC-gasser) til markedet faldt med 47 % i CO2-ækvivalenter mellem 2015 og 2019, navnlig fordi der skiftedes over til mere klimavenlige alternativer inden for køling. EU-forordningen var også vellykket med hensyn til at lette indgåelsen af den globale aftale i 2016 om udfasning af HFC i henhold til Montrealprotokollen ("Kigaliændringen"), som skønnes at forhindre en global opvarmning på omkring 0,3-0,5 °C senest i 2100. Der er opnået politisk enighed om Kommissionens forslag fra april 2022 til en ny forordning om F-gasser for at opnå yderligere emissionsbesparelser senest i 2050, og den forventes formelt vedtaget ved udgangen af 2023. Mængden af HFC skal reduceres med ca. 95 % senest i 2030 og med 100 % senest i 2050 i forhold til 2015 74 . Disse sparede F-gasemissioner vil støtte medlemsstaternes bestræbelser på at nå deres mål i henhold til forordningen om indsatsfordeling.

Nationale politikker og foranstaltninger i ESR-sektorerne

EU-lovgivningen støtter medlemsstaterne i at nå deres mål i henhold til forordningen om indsatsfordeling. Nogle politikker i nøglesektorer i forordningen om indsatsfordeling beskrives i næste afsnit.

I de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter 2023 indberettede medlemsstaterne de politikker og foranstaltninger, som de har gennemført eller planlægger at gennemføre for at reducere drivhusgasemissionerne og nå deres nuværende 2030-mål i henhold til forordningen om indsatsfordeling. Medlemsstaterne har indberettet 1 900 individuelle foranstaltninger omfattet af forordningen om indsatsfordeling, hvilket er 10 % mere end i den foregående rapporteringsrunde 75 .

Emissionstendenser og -politikker i nøglesektorer

Bygninger

Bygninger tegner sig for 40 % af energiforbruget og 36 % af de energirelaterede direkte og indirekte drivhusgasemissioner i EU. Opvarmning, køling og varmt vand tegner sig for 80 % af husholdningernes energiforbrug. For at nå målet om en emissionsreduktion på 55 % skal EU inden 2030 reducere drivhusgasemissioner med 60 %, det endelige energiforbrug med 14 % og energiforbruget til opvarmning og køling med 18 % 77 . I genopretnings- og resiliensfaciliteten 78 og samhørighedspolitikken afsættes en betydelig del af midlerne til forbedring af energieffektivitet i bygninger (jf. kapitel 6).

Rapporten om renovering af den nationale masse af beboelsesejendomme og erhvervsbygninger og om næsten energineutrale bygninger indeholder den første vurdering af gennemførelsen af og fremskridtene med de nationale langsigtede renoveringsstrategier fra 2020 baseret på 2023-statusrapporterne om de integrerede nationale energi- og klimaplaner. Den viser, at ambitionsniveauet for de langsigtede renoveringsstrategier ikke altid er i overensstemmelse med klimaneutralitet i 2050, idet der er konstateret visse fremskridt i de nationale energi- og klimaplaner, f.eks. hen imod mål for reduktion af drivhusgasemissioner i mange lande, men uden revisioner af ambitionsniveauet. Det fremhæves også, at der er behov for at forbedre sporingen af udviklingen i bygningsmassen i medlemsstaterne og strømline og harmonisere indikatorer og definitioner.

Den foreslåede revision af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne har til formål at styrke langsigtede renoveringsstrategier (omdøbt til nationale bygningsrenoveringsplaner) med en køreplan for opnåelse af en yderst energieffektiv og dekarboniseret bygningsmasse senest i 2050 (jf. kapital 2 i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om tekniske oplysninger).

Landbrug

EU's emissioner fra landbruget tegner sig for ca. en tiendedel af de samlede drivhusgasemissioner, hvoraf ca. to tredjedele stammer fra husdyr. Siden 2005 er emissionerne stagneret — opgørelsesdata viser et langsomt årligt fald på 0,7 mio. ton CO2-e i perioden 2005-2021. De seneste drivhusgasfremskrivninger fra medlemsstaterne viser, at tempoet i emissionsreduktionerne under de eksisterende foranstaltninger ikke vil ændre sig inden 2030 (– 1 % i forhold til 2021 eller en årlig gennemsnitlig reduktion på 0,6 mio. ton CO2-e). Med supplerende foranstaltninger peger de aggregerede fremskrevne emissioner fra landbruget imidlertid på et synligt fald i 2030 (5 % eller en årlig gennemsnitlig årlig reduktion på 2,2 mio. ton CO2e). Det er klart, at der er behov for en større indsats for at gennemføre modvirkningsforanstaltninger i landbrugssektoren (figur 15.a).

Figur 15.a

Figur 15.b

Transport

Transportemissioner udgør mere end en femtedel af EU's samlede interne drivhusgasemissioner, hvoraf langt størstedelen kommer fra vejtransport (ca. 95 % eller 75 %, når internationale bunkers medregnes). Siden 2005 er emissionerne kun faldet en smule. Opgørelsesdata viser et årligt fald på 4 mio. ton CO2e i perioden 2005-2021, hvilket er et klart utilstrækkeligt tempo til at opfylde EU's 2030-mål som skitseret i Kommissionens analyse 79 .

Personbiler og varevogne tegner sig for mere end 70 % af alle CO2-emissioner fra vejtransport i EU. CO2-emissionsstandarderne for nye biler og varevogne og for tunge køretøjer er afgørende drivkræfter for at reducere vejtransportemissioner. Ifølge foreløbige overvågningsdata for køretøjer registreret i EU, Island og Norge i 2022 80 fortsatte de gennemsnitlige CO2-emissioner fra nye biler og nye varevogne bestemt ved hjælp af den verdensomspændende harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer (WLTP) 81 med at falde til 108,2 CO2 pr. km fra 114,1 g CO2 pr. km i 2021 for biler og til 185,3 g CO2 pr. km fra 193,3 g CO2 pr. km i 2021 for varevogne. Dette fortsætter den kraftige nedadgående tendens i CO2-emissionerne takket være de strengere mål, som har været gældende siden 2020. I 2022 var emissionerne fra nye biler og varevogne faldet med henholdsvis 27 % og 9 % i forhold til 2019-niveauet (figur 16). Det kraftige fald skyldes den kraftige stigning i andelen af registreringer af nulemissionskøretøjer. I 2022 havde 13,4 % af de nye biler og 5,9 % af de nye varevogne ingen udstødningsemissioner (en stigning fra henholdsvis 2,2 % og 1,4 % i 2019). De nyligt vedtagne reviderede CO2-standarder nødvendiggør et yderligere fald i emissionerne. Fra 2030 og sammenlignet med referencescenariet for 2021 skal emissionerne reduceres med 55 % for nye biler og med 50 % for nye varevogne. Senest i 2035 skal alle nye biler og varevogne være nulemissionsbiler.

Figur 16.a Nye biler

Figur 16.b Nye varevogne

4AREALANVENDELSE, ÆNDRINGER I AREALANVENDELSE OG SKOVBRUG

Sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) spiller en væsentlig rolle med hensyn til at nå EU's mål om klimaneutralitet. I EU absorberer LULUCF-sektoren flere drivhusgasser, end den udleder, og fjerner betydelige mængder kulstof fra atmosfæren. Sektoren leverer også biomaterialer, der erstatter fossile eller kulstofintensive materialer, hvilket er lige så vigtigt i omstillingen til en klimaneutral økonomi. Kulstoffjernelsen er imidlertid faldet med et foruroligende tempo i de seneste år.

Denne tendens skyldes hovedsagelig et fald i optag fra skovbrug, som primært skyldes en stigning i hugstprocenten. Den skyldes i mindre grad også reduceret kulstofbinding i aldrende skove i visse medlemsstater på grund af lavere vækstrater. Klimaændringerne i sig selv har også en stigende indvirkning. Den stigende hyppighed og alvor af forstyrrelser såsom udbrud af rodliggere, insekter og svampe, skovbrande og tørke undergraver skovenes rolle som kulstofdræn og har i nogle tilfælde midlertidigt gjort dem til kulstofkilder. Der er mange tegn på, at robustheden af Europas skovdræn langt fra er garanteret i fremtiden på grund af klimaændringerne. Den langsommere udvidelse af skovarealer har også bidraget til faldet i optag, men med en mindre indvirkning. På EU-plan er dyrkede arealer, græsarealer, vådområder og bebyggelse vigtige kilder til LULUCF-emissioner, og forvaltet organisk jord genererer særligt høje emissioner.

En større rolle for LULUCF-sektoren til støtte for klimaindsatsen

I den reviderede LULUCF-forordning 82 fastsættes det, hvordan kilderne til emissioner og optag i arealanvendelsessektoren bidrager til EU's klimamål med et landbaseret mål om et nettooptag på -310 mio. ton CO2-ækvivalenter senest i 2030 83 . For at nå dette mål tildeles medlemsstaterne mål på grundlag af det samlede forvaltede areal på deres område. 2030-målet for hver medlemsstat kræver, at de øger deres klimaambitioner i deres politikker for arealanvendelse.

Den reviderede forordning fastsætter to overholdelsesperioder:

·Fra 2021 til 2025: Vurderingen af medlemsstaternes fremskridt er baseret på benchmarks for arealanvendelsesaktiviteter såsom skovreferenceniveauer 84 for bæredygtig skovforvaltning. På tværs af alle arealkategorier skal en medlemsstat opfylde "no-debit"-reglen, og genererede kreditter eller debiteringer i individuelle arealkategorier skal således udgøre mindst nul. Hvis "no-debit"-reglen ikke er opfyldt, og en medlemsstat har en nettodebitering, kan den anvende en række fleksibilitetsmuligheder til at kompensere for nettodebiteringen (f.eks. ved at købe kreditter fra andre medlemsstater). Hvis der fortsat er en nettodebitering fra den første overholdelsesperiode, vil denne nettodebitering blive flyttet til medlemsstatens ESR-konto, selv efter at der er gjort brug af alle fleksibilitetsmuligheder.

·Fra 2026 til 2030: Hver medlemsstat skal opfylde et bindende nationalt mål i 2030 baseret på summen af rapporterede emissioner og optag i alle arealkategorier. Benchmarks gælder ikke længere for individuelle arealkategorier. Der vil blive oprettet et "budget for nettooptag" for perioden 2026-2029 for at kontrollere de enkelte medlemsstaters resultater. Enhver debitering i denne periode vil blive overført til den endelige overensstemmelsesvurdering for 2030-målet.

Vurdering af fremskridt i LULUCF-sektoren

Tiltag til styrkelse af landovervågning

Forslaget til direktiv om jordbundsovervågning og jordbundsmodstandsdygtighed 98 og den reviderede LULUCF-forordning 99 vil styrke hinanden gensidigt, eftersom sund jordbund binder mere kulstof, og LULUCF-målene fremmer bæredygtig forvaltning af jordbunden. LULUCF-forordningen pålægger alle medlemsstaterne at indføre systemer til overvågning af bl.a. jordens kulstoflagre 100 .

Bedre jord- og jordbundsovervågning vil bidrage til at målrette indsatsen mod foranstaltninger, der frigør de største klimafordele. Medlemsstaternes drivhusgasopgørelser understøtter klimaindsatsen og er også i konstant udvikling. Der forventes genberegninger baseret på bedre data og metoder som reaktion på nye krav til kvalitetsstatistikker i den reviderede LULUCF-forordning. Forbedrede drivhusgasopgørelser baseret på harmoniserede og forbedrede aktivitetsdata og faktorer for optag og emissioner vil være afgørende for at lette indsatsen. Bedre, mere rettidige og kortlagte data vil bidrage til at afdække nationale og kollektive EU-fremskridt hen imod klimamålene og være retningsgivende for en informeret og nøjagtig indsats og yderligere foranstaltninger. I de seneste år har medlemsstaterne gjort fremskridt i deres indberetning af opgørelser, f.eks. i deres dækning af kulstofpuljer og kvaliteten af de indsendte data og metodologiske oplysninger. Avancerede teknologier såsom dem, der er tilgængelige under EU-programmer, tilvejebringer digitale kort, der er opdateret med meget relevante satellit- og jordobservationer. Der tages nye skridt til at integrere data fra Copernicussatellittjenesterne og datasæt som dem, der anvendes i forbindelse med den fælles landbrugspolitik.

Relaterede initiativer inden for landbrug og skovbrug

Medlemsstaterne skal overveje den rolle, som arealanvendelsessektoren spiller, i forbindelse med ajourføringen af deres nationale energi- og klimaplaner for perioden 2021-2030. Denne ajourføring er afgørende for at sætte medlemsstaterne i stand til at følge fremskridtene i forhold til målene og give EU mulighed for at sikre øgede ambitioner. Medlemsstaterne skal også senest den 16. november 2023 vurdere, om deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik er i overensstemmelse med de nye mål i den reviderede LULUCF-forordning og forordningen om indsatsfordeling, og om nødvendigt ændre deres planer.

Adgang til finansiering og incitamenter

En lang række finansieringsmekanismer og -incitamenter er tilgængelige eller ved at blive udviklet for at tilskynde til kulstoffjernelse gennem offentlige eller private kilder. EU yder finansiering under den fælles landbrugspolitik, andre EU-programmer såsom LIFE, Horisont Europa (navnlig jordbundsmissionen) og samhørighedsfondene. I 2023 vedtog Kommissionen en vejledning om EU-finansieringsmuligheder for en sund jordbund 101 . Medlemsstaterne kan også støtte udbredelsen af bæredygtige forvaltningspraksisser i henhold til statsstøttereglerne, som er blevet revideret, og gøre det muligt at levere skovøkosystemtjenester såsom klimaregulering og genopretning af biodiversitet. Kommissionens vejledning om betalingsordninger for skovøkosystemtjenester 102 indeholder yderligere oplysninger til aktørerne. Den fælles landbrugspolitik og statsstøtte dækker finansiering af investeringer og foranstaltninger såsom uddannelse, rådgivning eller samarbejde, der bidrager til at maksimere virkningerne. Private initiativer knyttet til frivillige CO2-markeder eller en kombination af forskellige finansieringsmuligheder kan supplere og yderligere fremme udbredelsen af kulstofbindende dyrkning i stor skala.

For at sikre EU-certificeret kulstoffjernelse af høj kvalitet har Kommissionen foreslået en EU-lovramme for certificering af kulstoffjernelse 103 , der giver medlemsstaterne en værktøjskasse til at øge kulstoffjernelsen. Certificeringsrammen vil bidrage til at sikre gennemsigtig identifikation ved hjælp af standardiserede metoder for kulstofbindende dyrkning og industrielle løsninger, der fjerner CO2 fra atmosfæren med henblik på langsigtet lagring. Certifikater for kulstoffjernelse kan også hjælpe organisationer med at underbygge troværdige anprisninger vedrørende kulstoffjernelse og opfylde interessenternes forventninger om, at kulstoffjernelse ikke anvendes til grønvaskning, i overensstemmelse med direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering 104 og det foreslåede direktiv om grønne anprisninger 105 . For at lette det fremtidige arbejde inden for rammerne af dette initiativ har Kommissionen nedsat en ekspertgruppe om kulstoffjernelse 106 .

5MODSTANDSDYGTIGHED OVER FOR KLIMAÆNDRINGER

Tabene som følge af vejr- og klimarelaterede katastrofer er betydelige. Hedebølgerne i sommeren 2022 skønnes at have ført til en overdødelighed på over 61 000 personer i Europa 107 . Ekstreme styrtfloder i sommeren 2021 forårsagede økonomiske skader på 46 mia. EUR 108 . Klimarisiciene vil fortsat blive intensiveret, og ifølge IPCC svinder mulighederne for at afværge de værste konsekvenser hurtigt ind 109 .

EU er i henhold til den europæiske klimalov forpligtet til at sikre fortsatte fremskridt med hensyn til at opbygge sin kapacitet til at tilpasse sig virkningerne af klimaændringer, styrke sin modstandsdygtighed og mindske sårbarheden over for klimaændringer. Næste afsnit indeholder en vurdering på højt plan af disse fremskridt i EU-politikker. Dette efterfølges af en vurdering af de kollektive fremskridt i alle medlemsstater. Yderligere oplysninger findes i kapitel 7 og 10 i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om gennemførelsen af EU-strategien for tilpasning til klimaændringer, der ledsager denne rapport. Der er også udarbejdet en særskilt rapport om gennemførelsen af EU's tilpasningsstrategi.

Gennemførelse af EU's tilpasningsstrategi

EU ajourførte sin tilpasningsstrategi i 2021. Strategien indeholder 49 foranstaltninger, som Kommissionen har forpligtet sig til, fordelt på fire mål: mere intelligent, mere systemisk, hurtigere og international tilpasning til klimaændringer. Tiltagene er udformet med henblik på at dække mange forskellige politikområder, og foranstaltningerne skal ofte iværksættes i en nøje bestemt rækkefølge.

Med henblik på forbedring af viden og håndtering af usikkerhed har Kommissionen sammen med EEA udvidet indholdet af og partnerne i Det Europæiske Klima- og Sundhedsobservatorium 110 for at hjælpe med at opbygge modstandsdygtighed over for klimaændringernes indvirkning på menneskers sundhed. Kommissionen har offentliggjort nye indkaldelser af projekter under Horisont Europa for at lukke huller i vores viden om klimapåvirkninger og modstandsdygtighed og er i færd med at udvikle risikodataknudepunktet 111 . Kommissionen arbejder på at udvide indholdet og virkningen af Climate-ADAPT-platformen for videnudveksling.

Den første vurderingrapport om europæisk klimarisiko nogensinde vil blive offentliggjort i foråret 2024. Dialogerne om modstandsdygtighed over for klimaændringer 112 har samlet politiske beslutningstagere, forsikringsselskaber, risikoforvaltere, forbrugere, bysammenslutninger og andre interessenter for at drøfte og identificere mulige tiltag vedrørende forsikring og investeringer i tilpasning for at bidrage til at mindske klimabeskyttelseskløften.

Det Europæiske Tørkeobservatorium fremmer bæredygtig anvendelse af ferskvand ved at tilvejebringe viden. For at afhjælpe vandknaphed kunne seks gange mere vand genbruges i forhold til de nuværende niveauer, hvilket fremmes af forordningen om genbrug af vand, der trådte i kraft i 2023 113 .

Kommissionen har intensiveret den systematiske integration af tilpasningsforanstaltninger i sektorspecifikke strategier og planer med ajourførte retningslinjer for medlemsstaternes tilpasningsstrategier og -planer og supplerende støtte fra Kommissionens instrument for teknisk støtte, herunder under dens 2023-flagskibsprojekt om tilpasning. I 2021 offentliggjorde Kommissionen en teknisk vejledning om klimasikring af infrastrukturprojekter og i 2023 om forbedring af bygningers modstandsdygtighed over for klimaændringer. Klimasikring er relevant for infrastruktur og bygninger, der finansieres over EU-budgettet. Den europæiske klimapagt 114 , en interessentplatform, som Kommissionen har lanceret for at sætte borgerne i stand til at handle og slå til lyd for klimaspørgsmål, gennemfører fortsat tilpasnings- og afbødningsaktiviteter. Den politiske støttefacilitet inden for rammerne af EU's borgmesterpagt har inddraget over tusind mennesker i løbet af det seneste halvandet år, herunder 350 kommuner, i nationale workshopper, hvor otte byer har udviklet peer-to-peer-udvekslinger om klimaindsatsen og gennemført 37 tilpasningsforanstaltninger.

Der er gjort gode fremskridt med gennemførelsen af EU-missionen for tilpasning til klimaændringer 115 , der har til formål at fremskynde innovative tilpasningsforanstaltninger på lokalt og regionalt plan. Over 300 regioner og lokalsamfund, der dækker ca. 40 % af EU, har undertegnet opgavebeskrivelsen og forpligtet sig til at samarbejde om at fremskynde deres omstilling med henblik på at opnå modstandsdygtighed over for klimaændringer. Praksisfællesskabet "Adaptation Community of Practice" er lanceret, og faciliteten for teknisk støtte til missionen er operationel.

Modstandsdygtighed over for klimaændringer er nu et langt mere synligt aspekt på tværs af EU's politikker end for nogle få år siden. Der er gjort en indsats for at støtte tilpasningsmål i lovgivningsforslag, hvor modstandsdygtighed over for klimaændringer (eller risiko for interaktion med klimapåvirkninger) ikke var det primære mål. F.eks. omfatter forslaget om ændring af direktivet om budgetmæssige rammer i forbindelse med evalueringen af den økonomiske styring rapporteringskrav til medlemsstaterne om makroøkonomiske risici som følge af klimaændringer og om katastrofe- og klimarelaterede eventualforpligtelser.

På samme måde omfattede den foreslåede revision af direktivet om rensning af byspildevand foranstaltninger til håndtering af overløb af kloaksystemer som følge af pludselige stærke oversvømmelser, der sandsynligvis vil blive mere intense og hyppigere i hele Europa på grund af klimaændringerne. Gennemførelsen skal fortsætte med udgangspunkt i de foranstaltninger, der er iværksat som led i tilpasningsstrategien. Kommissionen stiller nu også krav om kontrol af overensstemmelsen med tilpasningsmålene i sine egne konsekvensanalyser (jf. kapitel 1 om en vurdering af overensstemmelseskontrollen), som bør foretages på en systematisk måde, der omfatter både emissionsreduktions- og tilpasningsmål.

Vurdering af medlemsstaternes kollektive fremskridt med hensyn til tilpasning

I henhold til artikel 6, stk. 1b, i den europæiske klimalov skal Kommissionen vurdere de kollektive fremskridt, som er gjort af alle medlemsstaterne med hensyn til klimatilpasning. I dette afsnit vurderes for første gang de fremskridt, de har indberettet og gjort med hensyn til at forbedre tilpasningskapaciteten, styrke modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden over for klimaændringer.

Medlemsstaterne anfører, at de hyppigst observerede akutte klimafarer i Europa i øjeblikket er hedebølger, tørke, oversvømmelser, kraftig regn og naturbrande. De nævner de skiftende temperaturer, ændrede nedbørsmønstre, stigende vandstand i havene og hydrologiske svingninger som de hyppigste kroniske klimafarer. De forventer, at de fremtidige farer vil være de samme som de farer, der observeres i øjeblikket, bortset fra vandknaphed, som syv lande forventer bliver en yderligere fremtidig alvorlig fare.

Sundhed, landbrug, skovbrug, biodiversitet, energi og vandforvaltning er de områder, der er mest berørt af klimatrusler i Europa. 

Næsten alle medlemsstater har foretaget klimarisikovurderinger, og 14 af disse vurderinger er blevet ajourført for nylig, mens resten efter planen vil blive ajourført snart.

Alle medlemsstater har indført nationale tilpasningsstrategier og/eller nationale tilpasningsplaner. En betydelig del af disse strategier og planer er for nylig blevet fornyet eller er ved at blive revideret eller vil blive fornyet i de kommende år. Der er vedtaget flere nationale sektorspecifikke tilpasningsplaner. Det politiske landskab er varieret. På den ene side er der kontinuitet i de langsigtede prioriteter, øget tilpasning til de europæiske rammer, nye lovgivningsinstrumenter og gradvise ændringer af det politiske fokus. På den anden side er der udfordringer, mangler og hindringer for styringen af tilpasningsindsatsen.

Der er udviklet nationale og subnationale styringsstrukturer og -mekanismer for horisontal politisk integration og (vertikal) koordinering på flere niveauer, som nu hovedsagelig er på plads. Disse strukturers mandater og operationelle karakteristika varierer meget. Otte medlemsstater rapporterer, at de har indlejret elementer i deres tilpasningspolitikker i bindende retlige rammer. De fleste medlemsstater anvender imidlertid bløde og samarbejdsbaserede former for vertikal og horisontal styring.

Der er gjort fremskridt med det internationale og tværnationale samarbejde om tilpasning i to tredjedele af medlemsstaterne. Medtagelsen af social retfærdighed og lighed i tilpasningsforanstaltninger er stadig i en tidlig fase i mange lande, og det er således et centralt område, der skal være fokus på fremover for at imødegå den uforholdsmæssigt store indvirkning, som klimaændringerne har på sårbare grupper. To tredjedele af medlemsstaterne gjorde fremskridt med inddragelse af interessenter i tilpasningspolitikken.

Medlemsstaterne gør også fremskridt med gennemførelsen af tilpasningsforanstaltninger, herunder integrering af tilpasning i sektorspecifikke politikker og -planer. De har gjort betydelige fremskridt med hensyn til at integrere virkningerne af klimaændringer i de nationale rammer for katastroferisikostyring og sektorplanlægning. Det er fortsat en udfordring for mange medlemsstater at vurdere omkostningerne til tilpasning, og det sker ofte kun delvist. Der er ofte ikke afsat særlige budgetmidler og finansieringsstrømme til gennemførelse af nationale tilpasningsplaner og -strategier, og de fleste lande har ikke afsat de nødvendige budgetmidler til finansiering af tilpasningsforanstaltninger.

Halvdelen af medlemsstaterne meldte om en stigning i overvågnings-, rapporterings- og evalueringsaktiviteterne siden 2021 på nationalt, regionalt og lokalt plan.

6TILPASNING AF INVESTERINGER TIL KLIMANEUTRALITET

Investeringsbehov og -tendenser i EU

Afhjælpning af investeringskløften i forbindelse med omstillingen til klimaneutralitet senest i 2050 vil kræve betydelige finansieringsbeløb. I Kommissionens analyser 116 anslås det yderligere behov for private og offentlige investeringer i den grønne omstilling til 477 mia. EUR om året i perioden 2021-2030 117 , og opfyldelsen af REPowerEU-målene kræver en anslået yderligere investering på op til 35 mia. EUR om året i perioden 2022-2027 118 . Samtidig vil en styrkelse af EU's kapacitet til at fremstille strategiske nettonulteknologier som fastsat i forordningen om nettonulindustri kræve investeringer på ca. 92 mia. EUR, der kumuleres i perioden 2023-2030, sammenlignet med 52 mia. EUR i et status quo-scenarie. Afhjælpning af investeringsunderskuddet for andre miljømål (cirkulær økonomi, forurening, vand, biodiversitet) i forbindelse med den grønne omstilling vil kræve ca. 110 mia. EUR om året i perioden 2021-2030106 med sidegevinster for klimaindsatsen (f.eks. kulstoffjernelse og -lagring). Selv om disse tal ikke bør lægges sammen på grund af deres forskellige omfang og tidsramme og estimeringsmetoden, viser de udfordringens omfang.

Data viser, at de finansielle markeder i de senere år også er begyndt at fremme omstillingen, hvilket er en vigtig udvikling i betragtning af de begrænsede offentlige finanser. Dette skyldes den voksende bevidsthed om de finansielle virkninger af fysiske risici og omstillingsrisici forbundet med klimaændringer 119 og en politisk ramme for bæredygtig finansiering i hastig udvikling med stigende investorefterspørgsel efter reelt bæredygtige investeringer.

Overvågning af finansieringens tilpasning til omstillingen til klimaneutralitet

Det er stadig en udfordring at overvåge investeringstendenser inden for klimafinansiering og anden grøn finansiering, navnlig på grund af datamangler og begrænset standardisering af datakategorier. Oplysningskrav i henhold til EU's lovgivningsmæssige ramme for bæredygtig finansiering forventes at lette overvågningen, når rammen er gennemført. Der kan allerede anvendes en række indikatorer til at måle beholdninger og finansieringsstrømme, der bidrager til at nå EU's klimamål.

Der foreligger tilstrækkelig solide data om markederne for grønne obligationer, som er steget kraftigt i de seneste år. Kumulative udstedelser af obligationer, der er i overensstemmelse med Den Internationale Kapitalmarkedssammenslutnings (ICMA) principper for grønne obligationer 120 , vil højst sandsynligt nå op over 1 bio. EUR i 2023 (jf. figur 19).

 

Denne stigning i udstedelsen af grønne obligationer afspejles i andelen af grønne obligationer på det tilsvarende obligationsmarked (jf. figur 20). For udstedere i og uden for EU var andelen i EU-27 fortsat under 1 % frem til 2013, men den er steget betydeligt siden og endnu mere markant fra 2016 som følge af den kraftige vækst i det grønne segment. I 2022 tegnede grønne obligationer sig for 16 % af alle nyudstedte obligationer i EU-27, men kun for 2 % af den samlede udstedelse på markeder uden for EU, hvilket bekræfter Europas førende rolle på markedet for bæredygtig gældskapital.

Bæredygtighedsrelaterede obligationer så dagens lys i 2019 som et nyt finansielt instrument, der tilskynder til omstillingen med kontraktlige bæredygtighedsmål. Deres udbredelse er stadig begrænset sammenlignet med grønne obligationer, der toppede i 2021 med 51,8 mia. EUR, i betragtning af den nylige udvikling af denne nye type aktiver.

Grønne obligationers og bæredygtighedsrelaterede obligationers "grønhed" giver dog fortsat anledning til bekymring på grund af risikoen for grønvaskning på trods af indførelsen af nye standarder og principper, der kræver tredjepartscertificering og fyldestgørende rapportering. Der blev i begyndelsen af 2023 opnået politisk enighed om den frivillige EU-standard for grønne obligationer, som vil være baseret på EU-klassificeringssystemet og uafhængige kontrollanter, der skal give garantier med en høj grad af tillid til, at finansiering, der er tilvejebragt i overensstemmelse med denne standard, reelt er "grøn" 123 .

Obligationer handles offentligt på lånemarkedet, men långivningen sker normalt på grundlag af private oplysninger. På lånemarkedet er der først for nylig blevet indført kodificerede principper for at lette og støtte miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Alle lån, der ydes på grundlag af ICMA's principper for grønne lån, mærkes som grønne 124 . Mængden af grønne lån har været støt stigende i EU siden 2016 og nåede op på næsten 60 mia. EUR i 2022 (jf. figur 21 nedenfor).

For investeringsfonde kastede ikrafttrædelsen af forordningen om oplysninger om bæredygtig finansiering (SFDR) lys over de finansielle aktørers bæredygtighedsanprisninger. Siden 2022 har deltagerne på det finansielle marked skullet offentliggøre oplysninger om deres finansielle produkter med angivelige miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige fordele (ESG-fordele). Figur 22 nedenfor viser, at de samlede forvaltede aktiver for produkter med ESG-karakteristika og produkter med et bæredygtighedsmål i en periode har udgjort over halvdelen af markedet, før de stabiliserede sig på omkring 50 % af alle forvaltede aktiver.

SFDR-baserede klassificeringer har imidlertid ikke altid været et pålideligt mål for fondenes bæredygtighed, da forordningen giver markedsdeltagerne et betydeligt spillerum til at definere bæredygtighed. Selv om fonde, der følger de Paristilpassede EU-benchmarks eller EU-benchmarks for klimaovergangen 127 , kan betragtes som bæredygtige, har andre produkter f.eks. stadig en betydelig eksponering for sektoren for fossile brændstoffer 128 .

Grøn finansiering kan også måles på grundlag af grøn markedskapitalisering (egenkapitalinvesteringer) af virksomheder med hjemsted i EU, hvor grønne virksomheder defineres som virksomheder i den laveste 10. percent til både med hensyn til niveau og intensitet af de samlede drivhusgasemissioner (anvendelsesområde 1 og anvendelsesområde 2). Grønne virksomheder tegner sig for en meget lille andel af den samlede markedskapitalisering (jf. figur 23 for 2021).

Guldstandarden for definition af grønne økonomiske aktiviteter er EU-klassificeringssystemet, som er en hjørnesten i EU's ramme for bæredygtig finansiering. De obligatoriske oplysninger om overensstemmelse med klassificeringssystemet vedrørende CapEx, OpEx og indtægter for virksomheder, der er omfattet af direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD), vil gøre det muligt at foretage en pålidelig kvantificering af finansiering, der er i overensstemmelse med et forløb hen imod drivhusgasneutralitet senest i 2050 (og andre miljømål). Med den første rapportering om overensstemmelse med klassificeringssystemet for 2023 vil det være muligt at begynde at aggregere disse data fra 2024 og fremefter.

Integrering af klimaet i politikken for de finansielle markeder

Grøn finansiering er stigende, og den lovgivningsmæssige ramme for bæredygtig finansiering, som EU har indført siden 2018, har været medvirkende til at fremme omlægningen af private kapitalstrømme, men grøn finansiering er fortsat langt fra det niveau, der er nødvendigt for at finansiere omstillingen til en klimaneutral og klimarobust økonomi. Politikken skal omlægge finansieringen til omstillingen af "brune" sektorer til "grønne" og samtidig undgå en fastlåsning, der underminerer de langsigtede mål. I Kommissionens henstilling fra 2023 om omstillingsfinansiering skitseres det, hvordan EU's eksisterende værktøjskasse allerede kan anvendes 130 og danner udgangspunkt for de kommende revisioner af eksisterende politikker for de finansielle markeder, herunder fastlæggelse af nye politikker for at sikre en omfattende ramme, der sætter EU i stand til at nå sine klimamål. Kommissionens tilsagn i den nye strategi for bæredygtig finansiering fra 2021 om at aflægge rapport om dens gennemførelse senest ultimo 2023 vil være en lejlighed til at vurdere de behov, der skal tages fat på i fremtiden.

Finansiering fra EU's emissionshandelssystem

Innovationsfonden er et af de vigtigste instrumenter på EU-plan til at bringe løsninger på markedet til dekarbonisering af den europæiske økonomi og støtte dens omstilling til klimaneutralitet og samtidig fremme dens konkurrenceevne. Det er Europas vigtigste instrument til at sætte skub i EU's grønne industristrategi og samtidig støtte samhørighedsmålene. Efter revisionen af ETS-direktivet vil innovationsfonden 131 :

1)stige fra 450 mio. til ca. 530 mio. ETS-kvoter

2)have et større anvendelsesområde med hensyn til sektorer (søfart, luftfart, bygninger, vejtransport), størrelsen af tilskuddet (indførelse af en kategori af mellemstore projekter med samlede investeringsomkostninger på 20-100 mio. EUR) og med hensyn til innovationsniveau, der giver mulighed for støtte til opskalering af innovative teknologier

3)kunne indføre nye finansieringsmekanismer, hvor projekter udvælges gennem auktioner (udbud) og støttes gennem kontrakter med faste præmier, differencekontrakter eller CO2-differencekontrakter.

Innovationsfondens portefølje er fortsat med at stige. I alt 23 større projekter (samlede investeringsomkostninger på over 7,5 mio. EUR) og 46 mindre projekter (samlede investeringsomkostninger på under 7,5 mio. EUR) er ved at blive gennemført med et samlet EU-bidrag på 3,1 mia. EUR. De investeringer, der mobiliseres gennem disse tilskud, beløber sig til mere end 13 mia. EUR (anslåede samlede kapitalomkostninger for de 69 projekter). Efter offentliggørelsen af resultaterne af den tredje indkaldelse af forslag til større projekter er yderligere 41 projekter med samlede tilskud på 3,6 mia. EUR i øjeblikket ved at udarbejde deres tilskudsaftaler med CINEA. Parallelt hermed fik i alt 43 projekter tildelt projektudviklingsstøtte medio 2023. Den tredje indkaldelse af forslag til mindre projekter blev afsluttet i september 2023. Der blev modtaget 72 ansøgninger, hvor der blev anmodet om 289 mio. EUR, hvilket er 2,9 gange mere end budgettet for indkaldelsen på 100 mio. EUR. Der er planlagt en ny indkaldelse af forslag inden udgangen af 2023 med et samlet budget på 4 mia. EUR til små, mellemstore og store projekter.

Efter indførelsen af udbudsmekanismen i det reviderede ETS-direktiv er det desuden planen, at den første auktion, der afholdes på EU-plan under innovationsfonden om vedvarende brint, skal iværksættes inden årets udgang med et budget på 800 mio. EUR for at opfylde de prioriteter, der er foreslået i meddelelsen om brintbanken 132 , industriplanen for den grønne pagt 133 og forordningen om nettonulindustri 134 .

Moderniseringsfonden tildeler lavindkomstmedlemsstater finansiel støtte fra ETS til modernisering af deres energisystemer og forbedring af energieffektiviteten. Frem til 2030 vil over 750 mio. kvoter blive bortauktioneret for at støtte disse medlemsstater, hvilket er en stigning på 110 mio. kvoter (svarende til ca. 60 mia. EUR) som følge af revisionen af ETS-direktivet. I den seneste udbetalingscyklus tildelte EU 2,4 mia. EUR til 31 projekter i syv modtagerlande. Der blev foretaget yderligere investeringer i Rumænien (1,1 mia. EUR), Tjekkiet (1 mia. EUR), Bulgarien (197 mio. EUR), Polen (47 mio. EUR), Kroatien (88 mio. EUR), Letland (5 mio. EUR) og Litauen (1 mio. EUR). Moderniseringsfonden har nu fordelt i alt ca. 7,5 mia. EUR siden januar 2021 til 10 støtteberettigede medlemsstater. I henhold til det reviderede EU ETS vil Grækenland, Portugal og Slovenien også modtage støtte fra moderniseringsfonden.

Integration af klimapolitikker i EU-budgettet

EU-budgettet for 2021-2027 — både den "flerårige finansielle ramme" og NextGenerationEU-instrumentet — er en vigtig katalysator for den grønne omstilling. Det forventes i øjeblikket, at det i perioden frem til 2027 vil bidrage med 578 mia. EUR til klimaindsatsen. Dette udgør 32,6 % af EU's samlede budget 135 og overstiger dets klimaudgiftsmål på 30 %. Dette mål understøttes af programspecifikke udgiftsmål, f.eks. i Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (30 %), instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (30 %), Horisont Europa (35 %), Samhørighedsfonden (37 %), den fælles landbrugspolitik (40 %), Connecting Europe-faciliteten (60 %) og LIFE-programmet (61 %).

EU's genopretnings- og resiliensfacilitet — kernen i EU's genopretningsinstrument NextGenerationEU — har et budget på op til 723,8 mia. EUR og giver medlemsstaterne mulighed for at øge klimainvesteringerne betydeligt. Medlemsstaterne har for at være berettiget til facilitetens tilskud (338 mia. EUR) og lån (385,8 mia. EUR) udarbejdet genopretnings- og resiliensplaner, der beskriver investeringer og politiske reformer, som bidrager til facilitetens seks politiske målsætninger, herunder den grønne omstilling. I hver national plan skal der afsættes mindst 37 % af den samlede tildeling til foranstaltninger, der bidrager til klimamål (f.eks. initiativer til fremme af energieffektivitet, bæredygtig mobilitet og vedvarende energi). Hver foranstaltning skal også overholde princippet om ikke at gøre væsentlig skade. Alle 27 medlemsstaters planer overstiger benchmarket på 37 %, og nogle medlemsstater har brugt mere end halvdelen af deres tildeling til at finansiere klimapolitikken. Tilsammen afsætter medlemsstaterne 40 % af deres tildelinger til klimamål (203 mia. EUR) 136 .

Desuden supplerede medlemsstaterne i 2023 (eller er stadig i færd med at supplere) deres genopretnings- og resiliensplaner med nye REPowerEU-kapitler, en fælles reaktion på energikrisen forårsaget af Ruslands invasion af Ukraine. Nye eller opskalerede reformer og investeringer i medlemsstaterne for at hjælpe med at udfase EU's afhængighed af russiske fossile brændstoffer og fremskynde omstillingen til ren energi vil blive understøttet af yderligere finansiel slagkraft (20 mia. EUR i nye tilskud, overførsler fra andre fonde og anvendelse af resterende NGEU-lån).

Samtidig øger EU-budgettet sit fokus på resultaterne af de foranstaltninger, det finansierer. Som eksempel kan nævnes følgende i 2022: 

·459 362 husholdninger havde forbedret deres energiklassificering gennem regionalfondene  

·det årlige energiforbrug var blevet reduceret med næsten 14,2 terawatt takket være genopretnings- og resiliensfaciliteten  

·3 640 gigawatt yderligere vedvarende energi var blevet finansieret af regionalfondene.

InvestEU

Mindst 30 % af InvestEU-programmets målbudget på 372 mia. EUR til mobilisering af yderligere investeringer i perioden 2021-2027 bør afsættes til klimamål. 60 % af midlerne skal bruges på klima og miljø under politikområdet bæredygtig infrastruktur. Investeringer på over 10 mio. EUR er underlagt bæredygtighedskontrol (identificere, vurdere og afbøde klima- og miljørisici eller sociale risici). Alle InvestEU-støttede investeringers klima- og miljørelaterede udgifter vil blive underlagt klima- og miljøovervågning på grundlag af den metode, som Kommissionen har fastlagt. Ud over EIB er 18 institutioner blevet udvalgt til at indlede forhandlinger om garantiaftaler, således at de kan blive gennemførelsespartnere, og der er blevet undertegnet garantiaftaler med Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), Europarådets Udviklingsbank (CEB), Den Nordiske Investeringsbank (NIB), CDP Equity (CDPE) og Caisse des Dépôts (CDC) i 2022. De planlagte finansielle produkter vil bidrage til at afhjælpe markedssvigt ved at give adgang til finansiering af projekter inden for en bred vifte af politiske prioriteter inden for transport, intelligent mobilitet, ren energi, digital konnektivitet samt energieffektivitet, dekarbonisering af industrien, vedvarende energi, cirkulær økonomi og andre områder.

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden

Medlemsstaternes planlagte tildelinger under de samhørighedspolitiske programmer for perioden 2021-2027 overstiger klimaudgiftsmålene for både Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) (30,0 %) og Samhørighedsfonden (37,0 %). 92 mia. EUR (36,3 %) af de 253,3 mia. EUR fra EFRU og Samhørighedsfonden, der finansieres af EU inden for den nuværende flerårige finansielle ramme, forventes at finansiere foranstaltninger til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer. Desuden forventes ca. 24,9 % af de 10,2 mia. EUR i Interregmidler, der finansieres af EU, at finansiere klimarelevante foranstaltninger. Figur 24 viser de midler, der er afsat til klimarelevante politikområder som en andel af de samlede klimaudgifter under EFRU, Samhørighedsfonden og Interreg.

Rammeprogrammer for forskning og innovation (Horisont Europa og Horisont 2020)

Investeringer i forskning og innovation er afgørende for at skabe viden og løsninger, der fremmer omstillingen til klimaneutralitet og modstandsdygtighed. Samlet set vil Horisont Europa bidrage med mindst 35 % af sit budget på 95,5 mia. EUR til klimamål. Ved udgangen af 2022 var der allerede blevet øremærket over 8,5 mia. EUR til FoI til støtte for klimaindsatsen 138 . En bred vifte af ambitiøse europæiske offentlig-private partnerskaber er i gang med at mobilisere ressourcer og udvikle de løsninger, der er nødvendige for at gennemføre EU's klimadagsorden på tværs af centrale økonomiske sektorer såsom stål, forarbejdningsindustrier, brint, batterier, bioøkonomi, luftfart, vej- og vandvejstransport, bygninger, vand m.m.

Fonden for Retfærdig Omstilling

De vedtagne samhørighedspolitiske programmer under Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO) stiller 18,5 mia. EUR i EU-investeringer til rådighed for at hjælpe de mennesker og steder, der er hårdest ramt af omstillingen til klimaneutralitet. Ud over FRO vil de to andre søjler i mekanismen for retfærdig omstilling mobilisere 28 mia. EUR i offentlige og private investeringer for at imødegå de sociale og økonomiske virkninger af omstillingen. Kommissionen har godkendt 67 territoriale planer for retfærdig omstilling, der dækker i alt 93 territorier, herunder kulregioner og kulstofintensive regioner. Næsten halvdelen af FRO-investeringerne vil støtte diversificering af den lokale økonomi, således at den ikke er afhængig af en enkelt forurenende sektor, og hjælpe folk med at tilegne sig nye færdigheder. De første FRO-projekter er ved at blive udvalgt i Estland og Nederlandene.

Den Europæiske Socialfond (ESF+)

For perioden 2021-2027 programmerede medlemsstaterne næsten 6 mia. EUR eller 6 % af de samlede ESF+-bevillinger 139 til grønne færdigheder og grønne job, hvilket er betydeligt mere end i den foregående programmeringsperiode. Finland, Italien, Belgien, Luxembourg og Danmark tildelte de største andele til grønne job og færdigheder (mellem 12 % og 31 %), mens denne andel i flere individuelle programmer fra Belgien, Danmark, Italien, Frankrig, Tyskland, Portugal og Spanien er 20 % og derover. Med hensyn til faktiske investeringer bidrager tre individuelle programmer fra Italien, Portugal og Grækenland alene til ca. 30 % af EU's samlede klimaudgifter til grønne job og færdigheder. Samlet set er en tredjedel af klimaudgifterne blevet afsat til adgang til beskæftigelses- og aktiveringsforanstaltninger.

Instrument for teknisk støtte

I år finansierer instrumentet for teknisk støtte flere projekter vedrørende tilpasning, princippet om ikke at gøre væsentlig skade, hurtigere udstedelse af tilladelser, industrielle økosystemer og færdigheder, bygningsrenovering, men også kapacitetsopbygning. Der er udviklet et flagskib vedrørende forberedelsen af den sociale klimafond og det nye emissionshandelssystem for at hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre Fit for 55-pakken.

LIFE-programmet

LIFE-programmet er EU's finansieringsinstrument for miljø- og klimaindsatsen. I 2022 blev der tildelt mere end 600 mio. EUR til 200 projekter til støtte for den grønne pagt, herunder projekter, der udvikler innovative løsninger og udveksler bedste praksis for at reducere drivhusgasemissionerne, øge modstandsdygtigheden over for klimaændringer og bidrage til omstillingen til ren energi. I 2023 vil der blive tildelt over 600 mio. EUR til projekter, der støtter miljøet, klimaindsatsen og omstillingen til ren energi og herunder bidrager til målene i REPowerEU og den grønne industriplan. I det seneste år er Moldova og Nordmakedonien i lighed med Island og Ukraine blevet opført på listen over tredjelande, der deltager i LIFE.

7INTERNATIONAL KLIMAINDSATS 

Oversigt og udvikling

I det forløbne år har der været produktive internationale udvekslinger, herunder ministermødet om klimaindsatsen, de større økonomiers forum, klimadialogen i Petersberg, klimatopmødet i Afrika, Cartagena-dialogen og den 27. partskonference i Sharm el Sheik i Egypten.

EU presser på for et ambitiøst arbejdsprogram vedrørende modvirkning og fokuserer på at levere konkrete løsninger for at lukke ambitions- og gennemførelseskløften og skabe incitamenter til at fastsætte et højt ambitionsniveau.

EU søger et ambitiøst resultat af den første globale statusopgørelse for at udstikke kursen for at nå Parisaftalens mål og komme på rette spor med hensyn til at begrænse opvarmningen til 1,5 °C og fremsætte konkrete anbefalinger til en styrket, umiddelbar og ambitiøs modvirkningsindsats før og efter 2030. EU ønsker også en klimatilpasningsindsats og midler til gennemførelse og støtte, herunder tilpasning af globale finansielle strømme til disse mål.

Med hensyn til tab og skader, der blev drøftet på COP27 i Sharm el-Sheikh, vil der blive oprettet en fond til støtte for udviklingslande, der er særlig sårbare over for de negative virkninger af klimaændringer, og EU deltager i arbejdet i overgangsudvalget med udarbejdelsen af anbefalinger til operationaliseringen af de nye finansieringsordninger.

EU har aktivt øget den internationale finansiering af tilpasning. EU og dets medlemsstater er de største donorer af midler til tilpasning og bidrager med mere end 12 mia. EUR om året til klimatilpasning eller foranstaltninger, der omfatter både tilpasning og modvirkning. På COP27 og den opfølgende 58. konference i Bonn blev parterne enige om de mulige strukturelle aspekter af et globalt mål for tilpasningsrammen med henblik på drøftelse og vedtagelse på COP28.

EU har også tilsluttet sig og/eller videreudviklet initiativer såsom tilpasning uden grænser, initiativet vedrørende tilpasning og innovation i Afrika, det internationale koralrevsinitiativ og den atlantiske forskningsalliance.

EU bidrager til at fremme plurilaterale initiativer, herunder det bebudede globale tilsagn om at fordoble energieffektiviteten og tredoble produktionen af vedvarende energi inden 2030. Det globale metantilsagn fra 2021, der ledes i samarbejde med USA, har nu over 150 deltagere og et særligt sekretariat. EU har ydet 10 mio. EUR til støtte for arbejdet og er i færd med at forberede udviklingsfinansiering til gennemførelsesprojekter. EU er også i færd med at lancere MARS-initiativet (metanvarslings- og beredskabssystemet) for at støtte det igangværende arbejde på dette område.

Multilateralt og bilateralt engagement

Der blev gjort betydelige fremskridt med multilaterale og bilaterale partnere med hensyn til at overbevise og støtte andre lande, navnlig store udledere, for at øge deres klimaambitioner. EU styrkede sit diplomati inden for rammerne af den europæiske grønne pagt ved at øge engagementet med tredjelande og regioner uden for EU. 

Efter vedtagelsen af den grønne alliance med Japan i 2021 lancerede EU yderligere grønne alliancer og partnerskaber med Marokko (oktober 2022), Norge (april 2023) og Republikken Korea (maj 2023), bilaterale rammer for tættere dialog og et tættere samarbejde om klimaindsatsen, miljøbeskyttelse og omstillingen til ren energi.

Der fandt regelmæssige udvekslinger sted med USA, herunder inden for rammerne af klimaaktionsgruppen på højt plan, der blev nedsat på topmødet mellem EU og USA i 2021. EU deltog også i dialoger på højt plan med Kina og Canada og understregede, at klimasamarbejdet med store udledere er afgørende for at skabe global konsensus om at øge klimaambitionerne i overensstemmelse med temperaturbegrænsningen på 1,5 °C og for at sikre, at de eksisterende tilsagn gennemføres.

EU oprettede sammen med andre medlemmer af International Partners Group et investeringspartnerskab om retfærdig energiomstilling med et budget på over 8,5 mia. USD med Sydafrika i 2021 og undertegnede efterfølgende yderligere tre partnerskaber med Indonesien (2022), Vietnam (2022) og Senegal (2023), der mobiliserede henholdsvis 20 mia. USD, 15,5 mia. USD og 2,5 mia. EUR i ny offentlig og privat finansiering. Partnerskaberne er en model for, hvordan det internationale samfund kan samarbejde med partnerlandene om at forpligte sig til bæredygtig udvikling og i fællesskab gennemføre en ren og retfærdig energiomstilling.

Den politiske erklæring, der blev undertegnet med Indonesien, indeholder en fremskyndet vej til at reducere elsektorens emissioner til nul senest i 2050 og en strategi baseret på udbredelsen af vedvarende energi, således at vedvarende energi tegner sig for mindst 34 % af al elproduktion senest i 2030, udfasning af kulfyret elproduktion på og uden for elnettet og yderligere tilsagn om lovgivningsmæssige reformer og energieffektivitet.

Partnerskabet med Vietnam, der ledes af EU og Det Forenede Kongerige som medledere af International Partners Group, fastsætter også ambitiøse nye mål såsom fremrykning af den planlagte dato for, hvornår alle drivhusgasemissioner skal toppe, fra 2035 til 2030, begrænsning af Vietnams kulfyrede kapacitetsmaksimum til 30,2 GWT (et fald fra de nuværende 37 GWT) og fremskyndelse af indførelsen af vedvarende energi, således at elproduktionen fra vedvarende energikilder udgør mindst 47 % senest i 2030.

Partnerskabet med Senegal har til formål at styrke udviklingen af vedvarende energi og infrastruktur og teknologier for at fremskynde udbredelsen og anvendelsen heraf. Senegal sigter mod at nå op på en andel på 40 % vedvarende energi i sin installerede produktionskapacitet senest i 2030.

Gennem Global Gateway-strategien har Europa-Kommissionen og EU's højtstående repræsentant sat sig for at fremme intelligente, rene og sikre forbindelser i digitale net og energi- og transportsektoren og styrke sundheds-, uddannelses- og forskningssystemerne i hele verden. I perioden 2021-2027 vil EU-institutionerne og EU-medlemsstaterne i fællesskab mobilisere op til 300 mia. EUR i investeringer i bæredygtige projekter af høj kvalitet under hensyntagen til partnerlandenes behov og sikre varige fordele for lokalsamfundene.

EU arbejdede også sammen med de kontraherende parter i Energifællesskabet123 om vedtagelsen af energi- og klimamålene for 2030 for at reducere primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug, fremskynde udbredelsen af vedvarende energi og reducere drivhusgasemissionerne for at opnå klimaneutralitet senest i 2050. De blev også enige om indførelsen af overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og dertil knyttede retsakter.

Klimafinansiering og internationalt samarbejde

International offentlig klimafinansiering spiller en vigtig rolle med hensyn til at bistå udviklingslandene i deres bestræbelser på at gennemføre Parisaftalen i lighed med klimafinansiering fra private kilder.

Kommissionen støtter fortsat partnerlandene gennem sine finansieringsinstrumenter. Under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) — et globalt Europa, skal mindst 30 % afsættes til klimaindsatsen.

I instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA III) er der ligeledes fastsat et klimaudgiftsmål på 18 %, som stiger til 20 % frem til 2027. Princippet om ikke at gøre skade er nedfældet i begge forordninger. Kommissionen har afsat yderligere 4 mia. EUR til klimafinansiering senest i 2027 ud over disse klimaudgiftsmål, hvilket svarer til et klimafinansieringsmål på 35 %. Dette er en hidtil uset investering fra EU's side, der skal reducere emissionerne og hjælpe udviklingslandene med at opbygge modstandsdygtighed over for virkningerne af klimaændringer.

EU og EU's medlemsstater og finansielle institutioner, som tilsammen går under navnet Team Europe, er den førende bidragyder af udviklingsbistand og verdens største yder af finansielle bidrag til klimaforanstaltninger, og tegner sig for ca. en tredjedel af verdens offentlige finansiering af klimaforanstaltninger. I 2021 afsatte EU og de 27 medlemsstater over 23 mia. EUR i offentlig klimafinansiering, der skal hjælpe udviklingslandene med at reducere deres drivhusgasemissioner og tilpasse sig virkningerne af klimaændringerne.

Over 54 % af den samlede Team Europe-finansiering blev afsat til enten klimatilpasning eller til foranstaltninger, der omfatter både modvirkning og tilpasning. Næsten halvdelen af de samlede midler blev afsat i form af tilskud.

Der gøres en indsats for at fremme inddragelsen af den private sektor i klimaindsatsen gennem garantier og blanding under Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus (EFSD+).

(1)

IPCC, 2023. Climate Change 2023: Synthesis Report. A Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change. Contribution of Working Groups I, II and III to the Sixth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change [Core Writing Team, H. Lee and J. Romero (eds.)]. IPCC, Geneva, Switzerland, 36 sider. (under trykning).

(2)

WMO, State of the climate in Europe 2022. WMO-No. 1320.

(3)

    Heat-related mortality in Europe during the summer of 2022 | Nature Medicine .

(4)

   European State of the Climate 2022, Copernicus: ESOTCsummary2022_final.pdf (copernicus.eu) .

(5)

   For nøglefakta om ekstreme vejrhændelser henvises til EEA Extreme weather: floods, droughts and heatwaves (europa.eu) .

(6)

    OBSERVER: Global Wildfire Watch: Copernicus EMS and CAMS Monitor Wildfires in 2023 | Copernicus .

(7)

    Copernicus-Beredskabsstyringstjenesten .

(8)

   EDGAR (Emissions Database for Global Atmospheric Research) — Fællesskabets database over drivhusgasemissioner, der omfatter IEA-EDGAR CO2, EDGAR CH4, EDGAR N2O, EDGAR F-GASES, version 8.0: https://edgar.jrc.ec.europa.eu/report_2023 .

(9)

   Produktion, forarbejdning og raffinering af brændsel.

(10)

   I henhold til forvaltningsforordningen ((EU) 2018/1999) skal medlemsstaterne årligt indberette tilnærmede drivhusgasopgørelser senest den 31. juli. På grundlag af disse indberettede data kompilerer EEA Unionens tilnærmede drivhusgasopgørelse eller, hvis en medlemsstat ikke har meddelt sine tilnærmede drivhusgasemissioner inden denne dato, på grundlag af EEA's egne estimater. Dette giver et tidligt estimat over drivhusgasemissionerne forud for den fuldstændige drivhusgasopgørelse.

(11)

   Baseret på drivhusgasopgørelsen for 2023 og en tilnærmet EU-drivhusgasopgørelse for 2022 på grundlag af medlemsstaternes indsendelser, internationale bunkers ikke medregnet. Noter: 1) Energisektoren henviser til el- og varmeproduktion og olieraffinering. 2) Industrien omfatter brændselsforbrænding inden for fremstillings- og bygge- og anlægsvirksomhed og emissioner i industriprocesser og produktanvendelse. 3) Bygninger omfatter emissioner fra energiforbrug i beboelsesejendomme og tertiære bygninger og energiforbrug i landbrugs- og fiskerisektoren (1.A.4 drivhusgasopgørelseskode).

(12)

   Hovedsagelig på grund af midlertidig nedlukning af flere atomreaktorer i Frankrig med henblik på teknisk vedligeholdelse og/eller yderligere inspektioner.

(13)

   Til dels på grund af tørke og høje vandtemperaturer i mange dele af EU.

(14)

   Artikel 29 og 35 i forordningen om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen (forordning (EU) 2018/1999).

(15)

   Artikel 6-8 i den europæiske klimalov (EUR-Lex — 32021R1119 — DA — EUR-Lex (europa.eu)).

(16)

   EU's mål om klimaneutralitet fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1119, er nået, når de drivhusgasemissioner og -optag i EU, der er reguleret i EU-retten, er i balance i EU senest i 2050, således at emissionerne reduceres til nul. EU skal sigte mod at opnå negative emissioner derefter.

(17)

   EU's 2030-mål som angivet i diagrammet og de tilhørende fremskridtsvurderinger stemmer ikke fuldt ud overens med det nøjagtige juridiske anvendelsesområde for 2030-målet, som omfatter alle emissioner og optag, der er reguleret i henhold til EU-retten. Mens EU ETS omfatter emissioner fra alle flyvninger inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) og afgange til Schweiz og Det Forenede Kongerige, tages disse emissioner (mindre end 2 % af de samlede drivhusgasemissioner) ikke i betragtning i denne vurdering. Der redegøres nærmere for ETS-luftfartsemissioner i kapitel 2.

(18)

   Gennemsnit over fem år sammenlignet med gasforbruget mellem august 2022 og juni 2023 (rapport om status over energiunionen 2023).

(19)

   Baseret på drivhusgasopgørelsen for 2023 og en tilnærmet EU-drivhusgasopgørelse for 2022 på grundlag af medlemsstaternes indsendelser, internationale bunkers ikke medregnet. Lineære forløb for drivhusgasemissioner og -optag er baseret på EU's lovbestemte 2030-mål. I 2030-målet på -55 % (den europæiske klimalov) er bidraget fra optag begrænset til -225 mio. ton CO2e. De nationale mål for drivhusgasemissioner stammer fra medlemsstaternes statusrapporter om de nationale energi- og klimaplaner (bilag I, tabel 1). Eventuelle manglende data erstattes af andre mål eller milepæle, som medlemsstaterne har meddelt Kommissionen i forbindelse med anden rapportering (dvs. nationale langsigtede strategier, integrerede nationale energi- og klimaplaner eller drivhusgasfremskrivninger fra 2021). Den årlige gennemsnitlige emissionsreduktion efter 2030 er baseret på en lineær kurve hen mod klimaneutralitet i EU. Dette berører ikke det tempo, der er nødvendig for at nå det nye 2040-mål, som Kommissionen vil foreslå i overensstemmelse med klimaloven.

(20)

   Den årlige vækst i solenergi i EU steg med 47 % fra 28,1 GW i 2021. Den nye ekstra kapacitet på 41,4 GW solenergi i 2022 svarer til energibehovet i 12,4 mio. europæiske hjem. New report reveals EU solar power soars by almost 50% in 2022 — SolarPower Europe . Den nye vindenergikapacitet udgjorde i 2022 ca. 16 GW, hvilket er en stigning på 40 % i forhold til 2021. The EU built only 16 GW new wind in 2022:  must restore investor confidence and ramp up supply chain |   WindEurope .

(21)

   European Heat Pump Association, baseret på 21 markeder erstattede antallet af solgte varmepumper i 2022, ca. 4 mia. m³ naturgas, hvorved ca. 8 mio. ton CO2-emissioner. blev undgået. Markedsdata — European Heat Pump Association (ehpa.org) .

(22)

   Global EV Outlook 2023 (IEA).

(23)

   Baseret på drivhusgasopgørelsen for 2023 og modelbaserede resultater af centrale politikscenarier, der støtter initiativerne til gennemførelse af den europæiske grønne pagt. Negative værdier for LULUCF-sektoren indikerer en stigning i drivhusgasoptag. Noter: 1) Energisektoren henviser til el- og varmeproduktion og olieraffinering. 2) Industrien omfatter brændselsforbrænding inden for fremstillings- og bygge- og anlægsvirksomhed og emissioner i industriprocesser og produktanvendelse. 3) Bygninger omfatter emissioner fra energiforbrug i beboelsesejendomme og tertiære bygninger. 4) Landbrug omfatter både ikke-CO2-emissioner og emissioner fra energiforbruget inden for landbrug og fiskeri.

(24)

   Som anført i tabel 1 i bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2299 af 15. november 2022. Jf. Kommissionens arbejdsdokument, der ledsager rapporten om status over energiunionen 2023 — Vurdering af fremskridtene hen imod målsætningerne for energiunionen og klimaindsatsen.

(25)

   Manglende værdier i de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter blev erstattet af nationale drivhusgasmål, som medlemsstaterne har meddelt Kommissionen i forbindelse med anden rapportering (f.eks. i de nationale energi- og klimaplaner eller langsigtede strategier fra 2021), hvis tilgængelige. Da målene kan udtrykkes i forskellige globale opvarmningspotentialer (dvs. AR4 eller AR5), er disse værdier kun vejledende.

(26)

   Emissioner fra international sø- og luftfart kan øge disse forskelle, når de omfattes af anvendelsesområdet for EU's klimamål.

(27)

   Ajourførte nationale energi- og klimaplaner bør afspejle det nødvendige øgede ambitionsniveau i Fit for 55-pakken, REPowerEU-initiativet og de energikriseforanstaltninger, som EU har vedtaget i det seneste år, i lyset af retningslinjerne udsendt af Kommissionen i december 2022 om ajourføring af de nationale energi- og klimaplaner og i afventning af en dybdegående revision af forvaltningsforordningen.

(28)

   Værdier baseret på bilag IX til statusrapporterne om de nationale energi- og klimaplaner indsendt af medlemsstaterne pr. 31. august 2023. Medlemsstaterne kan angive mere end én sektor. Dette forklarer, hvorfor summen af foranstaltninger på tværs af alle berørte sektorer er højere end det nuværende samlede antal individuelle foranstaltninger.

(29)

   Dette omfatter det reviderede EU ETS-direktiv, et nyt emissionshandelssystem for bygninger, vejtransport og brændstoffer, markedsstabilitetsreserven, forordningen om indsatsfordeling, CO2-standarder for biler og varevogne, forordningen om arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug, CO2-grænsetilpasningsmekanismen, oprettelsen af den sociale klimafond, FuelEU Maritime, forordningen om infrastruktur for alternative brændstoffer (AFIR), ReFuel EU Aviation, direktivet om energieffektivitet og direktivet om vedvarende energi. Forslaget til revision af energibeskatningsdirektivet er det eneste, som parterne endnu ikke er nået til enighed om.

(30)

   Jf. kapitel 2 i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om tekniske oplysninger.

(31)

   Den vedtagne lovgivning forventes at resultere i en indenlandsk nettoreduktion af drivhusgasemissioner på 57 % i 2030 i forhold til 1990. Der er en oversigt af mål i kapitel 1 i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om tekniske oplysninger.

(32)

   CO2-emissioner fra brændselsforbrænding i industrien, der ikke er omfattet af det eksisterende EU ETS.

(33)

   Konsekvensanalysen blev forelagt for Udvalget for Forskriftskontrol for første gang mellem januar 2022 og april 2023, og der blev iværksat en høring på tværs af tjenestegrenene inden 23. maj 2023.

(34)

   IPCC Sixth Assessment Report, Impacts, Adaptation and Vulnerability, februar 2022.

(35)

   Under UNFCCC forpligtede EU og dets medlemsstater (herunder Det Forenede Kongerige) sig til et fælles mål for hele økonomien om at reducere drivhusgasemissionerne med 20 % i forhold til 1990-niveauerne senest i 2020 ("Cancúntilsagnet").

(36)

   EU, dets medlemsstater, Det Forenede Kongerige og Island forpligtede sig til i fællesskab at reducere drivhusgasemissionerne med 20 % i gennemsnit i forhold til 1990 i Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode i 2013-2020.

(37)

   Nettodrivhusgasemissionerne i overensstemmelse med EU's 2030-mål (ca. 2 100 mio. ton CO2e), divideret med Eurostats seneste befolkningsfremskrivninger for EU-27 i 2030 (ca. 550 mio. EU-borgere), svarer til 4,7 ton CO2e pr. indbygger.

(38)

   Eksklusive LULUCF-emissioner og -optag.

(39)

    Scientific advice for the determination of an EU-wide 2040 climate target and a GHG budget for 2030–2050 (europa.eu) .

(40)

    Politiske scenarier for gennemførelsen af den europæiske grønne pagt (europa.eu). Efter 2030 er fordelingsnøglen konstant.  

(41)

   Fremskrivninger "med eksisterende foranstaltninger" (WEM) omfatter virkningerne i form af reducerede drivhusgasemissioner af vedtagne og gennemførte politikker og foranstaltninger.

(42)

   ES, SL, HR, RO, IT, BG, LU, IE, EL, AT, HU, BE, FR, PT og CY.

(43)

   Fremskrivninger "med supplerende foranstaltninger" (dvs. WAM) omfatter virkningerne i form af reducerede drivhusgasemissioner af vedtagne og gennemførte politikker og foranstaltninger samt af planlagte politikker og foranstaltninger (f.eks. foranstaltninger, der er til drøftelse, og som har en realistisk mulighed for at blive godkendt og ført ud i livet efter datoen for forelæggelsen af den nationale plan).

(44)

   Kun 18 medlemsstater har indsendt deres fremskrivninger af drivhusgasemissioner i scenariet "med supplerende foranstaltninger".

(45)

   Parameteren sammenligner de kumulative fremskrevne nettodrivhusgasemissioner (herunder LULUCF) med de kumulative emissioner, der ligger til grund for et lineært forløb fra de enkelte medlemsstaters nettodrivhusgasemissioner i 2021 til klimaneutralitet senest i 2050.

(46)

   CY, DK, FR, EL, IT, MT, AT, HU og SE.

(47)

   Antallet af indberettede politikker og foranstaltninger kan afspejle detaljeringsgraden af de indberettede politikker og foranstaltninger. Belgien og Frankrig rapporterer f.eks. om deres politikker og foranstaltninger på et meget opdelt niveau (f.eks. rapporteres der om mange regionale politikker og foranstaltninger), mens andre medlemsstater rapporterer om deres politikker og foranstaltninger på et mere aggregeret niveau. Værdierne er de tilgængelige værdier pr. 31.8.2023.

(48)

   Bilag IX til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2299 af 15. november 2022. Se også Kommissionens arbejdsdokument, der ledsager rapporten om status over energiunionen 2023 — Vurdering af fremskridtene hen imod målsætningerne for energiunionen og klimaindsatsen.

(49)

   Værdier baseret på bilag IX til statusrapporterne om de nationale energi- og klimaplaner indsendt af medlemsstaterne pr. 15. august 2023. Medlemsstaterne kan angive mere end én berørt sektor, så summen af politikker og foranstaltninger på tværs af alle berørte sektorer kan være højere end det samlede antal individuelle politikker og foranstaltninger med en dekarboniseringsdimension.

(50)

   Rapport fra 2023 om energisubsidier i EU, vedlagt som bilag til rapporten om status over energiunionen 2023.

(51)

   Pr. 6. oktober 2023 havde 16 medlemsstater forelagt udkast til ajourførte nationale energi- og klimaplaner. Seks medlemsstater har fastsat et højere ambitionsniveau i deres udkast til nationale energi- og klimaplaner sammenlignet med deres indberettede fremskrivninger i marts 2023.

(52)

   Herunder afgående flyvninger til Schweiz og Det Forenede Kongerige.

(53)

   Baseret på data fra EU-registret pr. 30. juni 2023.

(54)

   Emissionsloft i EU ETS (under hensyntagen til revisionen i 2023 af ETS-direktivet, dvs. nyt grundlag i 2024 og 2026, medtagelse af søtransportsektoren i 2024 og den lineære reduktionsfaktor på 4,3 % i 2024-2027 og på 4,4 % fra 2028) sammenlignet med verificerede emissioner. Luftfart er ikke omfattet. På grund af ændringer i anvendelsesområdet er tallene for 2005-2007 ikke direkte sammenlignelige med de seneste tal. Forklaring: søjler (loft), søjler med let skygge i 2014-2016 (kvoter, der blev udskudt i fase 3), søjler med let skygge siden 2019 (tilførsel af kvoter til markedsstabilitetsreserven), stiplet linje (verificerede emissioner).

(55)

   EU-27 + EØS-lande + Nordirland + innovationsfonden + moderniseringsfonden.

(56)

   De resterende 24 % anvendes ikke nødvendigvis til andre formål. En del anvendes i de senere år eller går til et generelt budget, der anvendes til flere formål, herunder klimaændringer og energi.

(57)

   Forordning (EU) 2015/757.

(58)

   Beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009.

(59)

   Forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 som ændret ved forordning (EU) 2023/857 af 19. april 2023.

(60)

   Fra opgørelser for årene 2005-2022 og fra fremskrivninger for årene 2023-2030 som indberettet af medlemsstaterne i henhold til forordning (EU) 2018/1999, udarbejdet og kontrolleret af EEA. ESD AEA'erne er udtrykt i GWP AR4, alle andre tal er udtrykt i GWP AR5. Tallene omfatter kun EU-27.

(61)

   De årlige emissionstildelinger er de årlige emissionsgrænser for drivhusgasemissioner i indsatsfordelingssektorerne for hver medlemsstat.

(62)

   Mekanismen for bæredygtig udvikling (CDM), der er defineret i artikel 12 i Kyotoprotokollen, giver et land med en forpligtelse til at reducere eller begrænse sine emissioner (bilag B-part) mulighed for at gennemføre et projekt vedrørende emissionsreduktioner i udviklingslandene.

(63)

   Grafen viser medlemsstaternes ESD-emissioner i 2013 (gul bjælke) og 2020 (orange bjælke) sammenlignet med deres AEA'er for 2020 (grøn linje) før anvendelsen af eventuelle fleksibilitetsmuligheder i henhold til beslutningen om indsatsfordeling.

(64)

   Udviklingen i Island og Norge afspejles i EFTA-Tilsynsmyndighedens årlige klimastatusrapport.

(65)

   Østrig, Cypern, Danmark, Irland og Italien. Danmark har allerede tilkendegivet, at landet har til hensigt at anvende fleksibiliteten i medfør af LULUCF-forordningen til at dække de overskydende emissioner i 2021, hvis dette bekræftes i 2027 efter den omfattende revision af ESR-emissionerne.

(66)

   ESR-emissionerne i 2021 er baseret på endelige opgørelsesdata, og ESR-emissionerne i 2022 er baseret på tilnærmede opgørelsesdata, som begge blev indberettet i 2023.

(67)

   I henhold til artikel 8 i forordningen om indsatsfordeling skal medlemsstaterne udarbejde en korrigerende handlingsplan, hvis Kommissionen finder, at der ikke er gjort tilstrækkelige fremskridt.

(68)

   AT, BG, CY, CZ, DE, DK, EE, FR, HR, HU, IE, IT, LT, LV, MT, NL, PL, RO og SK.

(69)

   CY, HR, HU, IE, IT, LT, MT og RO.

(70)

   Tilgængelige historiske og tilnærmede data anvendes for medlemsstaternes ESR-emissioner i 2021 og 2022 og fremskrivninger for andre år. De endelige ESR-emissioner vil først blive fastlagt efter en omfattende revision i 2027 (for 2021-2025) og i 2032 (for 2026-2030). AEA'erne for 2026-2030 anslås, da de først vil blive fastsat efter en omfattende revision i 2025. Yderligere oplysninger findes i kapitel 2 i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om tekniske oplysninger.

(71)

   Med henblik på denne vurdering er de overskydende emissioner i henhold til LULUCF i perioden 2021-2025 ligeligt fordelt over årene 2021-2025 med henblik på beregning af reduktionen af AEA'er i henhold til forordningen om indsatsfordeling. Der tages ikke hensyn til fleksibiliteten i LULUCF-forordningen.

(72)

   Belgien, Nederlandene, Sverige og Malta. ETS-fleksibiliteten gør det muligt for medlemsstaterne at underrette Kommissionen om de EU ETS-kvotemængder, der skal stilles til rådighed med henblik på overholdelse af ESR. EU ETS-kvoterne fratrækkes de mængder, der normalt bortauktioneres under EU ETS.

(73)

   Island og Norge kan også købe AEA'er fra og sælge AEA'er til medlemsstaterne.

(74)

   For kvoteordningen målt i klimapåvirkning (CO2e).

(75)

   Sammenlignet med EEA's database over drivhusgaspolitikker og -foranstaltninger i Europa. Dette omfatter alle politikker og foranstaltninger, der er udløbet, vedtaget, gennemført og planlagt.

(76)

   Antallet af politikker og foranstaltninger er blevet fastsat på grundlag af de politikker og foranstaltninger, som medlemsstaterne har indberettet med en udtrykkelig henvisning til forordningen om indsatsfordeling som et mål. Dette vil sandsynligvis undervurdere antallet af politikker og foranstaltninger i henhold til forordningen om indsatsfordeling, da det ikke er alle de politikker og foranstaltninger, som har et sektorpolitisk mål tæt forbundet med at reducere ESR-emissioner (f.eks. direktivet om bygningers energimæssige ydeevne), som medlemsstaterne betegner som politikker og foranstaltninger i henhold til forordningen om indsatsfordeling.

(77)

   Sammenlignet med 2015-niveauet, jf. SWD(2020) 176 final.

(78)

    Resultattavlen for genopretning og resiliens (europa.eu) .

(79)

   Baseret på modelleringsresultaterne af det centrale politikscenario, der støtter initiativerne til gennemførelse af den europæiske grønne pagt, bør den årlige gennemsnitlige emissionsreduktion i transportsektoren i perioden 2022-2030 ligge på ca. 22 mio. ton CO2e: https://energy.ec.europa.eu/data-and-analysis/energy-modelling/policy-scenarios-delivering-european-green-deal_da .

(80)

   Overvågning af CO2-emissioner fra personbiler og varevogne — forordning (EU) 2019/631, offentliggjort af EEA.

(81)

   Bestemt under typegodkendelsen ved hjælp af den verdensomspændende harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer.

(82)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1).

(83)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/839 af 19. april 2023 om ændring af forordning (EU) 2018/841 for så vidt angår anvendelsesområdet, forenkling af rapporterings- og overholdelsesregler og fastsættelse af medlemsstaternes mål for 2030, og om ændring af forordning (EU) 2018/1999 for så vidt angår forbedring af overvågning, rapportering, sporing af fremskridt og revision (EUT L 107 af 21.4.2023, s.1).

(84)

   Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/268 af 28. oktober 2020 om ændring af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 for så vidt angår de skovreferenceniveauer, som medlemsstaterne skal anvende i perioden 2021-2025.

(85)

   2023-indberetning af drivhusgasdata for hele LULUCF-sektoren.

(86)

   I faldende størrelsesorden: Frankrig, Finland, Tjekkiet, Portugal, Estland, Polen, Slovenien, Belgien og Cypern har LULUCF-nettodebiteringer.

(87)

   I stigende størrelsesorden: Malta, Luxembourg, Letland, Nederlandene, Kroatien, Slovakiet, Bulgarien, Grækenland, Irland, Østrig, Litauen, Danmark, Ungarn, Italien, Sverige, Spanien, Tyskland og Rumænien har LULUCF-nettokreditter.

(88)

   De indberettede tilnærmede data fra medlemsstaterne for 2022 om LULUCF er forbundet med usikkerhed, og det er derfor vigtigt at udvise forsigtighed, når der drages konklusioner ud fra disse data. Syv medlemsstater indberetter data for 2021 som tilnærmede data for 2022. 

(89)

   Bulgarien, Danmark, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Litauen, Luxembourg, Nederlandene, Rumænien, Slovakiet, Spanien, Sverige, Tyskland, Ungarn og Østrig.

(90)

   Belgien, Cypern, Tjekkiet, Estland, Finland, Frankrig, Letland, Polen, Portugal og Slovenien.

(91)

   Østrig, Belgien, Kroatien, Cypern, Danmark og Estland indberettede de samme data som i 2023-indberetningen af drivhusgasser som tilnærmede data for LULUCF for 2022.

(92)

   Samlede kumulative emissioner/optag (kt CO2e) for LULUCF pr. arealkategori i perioden 2021-2025, indberettet af medlemsstaterne i tabel 5b: Fremskrivninger af bogførte emissioner og optag fra LULUCF-sektoren i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/841

(93)

   Bulgarien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Italien, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

(94)

   Belgien, Estland, Irland, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Slovakiet, Slovenien og Spanien.

(95)

   Samlede kumulative emissioner og optag (kt CO2e) beregnet som et gennemsnit pr. år over femårsperioden ved anvendelse af WAM pr. arealkategori, hvis WAM ikke er tilgængelig, anvendes WEM. LULUCF-forvaltede skovarealer, herunder høstede træprodukter med antagelse af øjeblikkelig oxidation, hvis en sådan findes

(96)

   Belgien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Malta, Portugal, Slovenien og Tjekkiet.

(97)

   Figuren viser de indberettede nettooptag efter arealanvendelseskategori for hver medlemsstat i 2021. Nettooptag udtrykkes i negative tal og nettoemissioner i positive tal.

(98)

    Forslag til direktiv om jordbundsovervågning og jordbundsmodstandsdygtighed .

(99)

   Forordning (EU) 2023/839.

(100)

   Ved en ændring af del 3, litra e), i bilag V til forordning (EU) 2018/1999.

(101)

   SWD(2023) 423 final.

(102)

    Guidance on the Development of Public and Private Payment Schemes for Forest Ecosystem Services (SWD(2023) 285 final).

(103)

    Forslag til forordning om fastlæggelse af en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse (europa.eu) .

(104)

    Direktivet om virksomheders sociale ansvar og de tilhørende standarder for bæredygtighedsrapportering .

(105)

    Forslag til direktiv om grønne anprisninger (europa.eu) .

(106)

    Ekspertgruppe om kulstoffjernelse (europa.eu) .

(107)

    Heat-related mortality in Europe during the summer of 2022 | Nature Medicine .

(108)

    Economic losses from climate-related extremes in Europe (8th EAP) (europa.eu) .

(109)

    Sixth Assessment Report — IPCC .

(110)

   Europæisk Klima- og Sundhedsobservatorium (europa.eu).

(111)

   DRMKC Risk Data Hub (europa.eu).

(112)

    Dialog om modstandsdygtighed over for klimaændringer (europa.eu) .

(113)

    Genbrug af vand (europa.eu) .

(114)

    Den europæiske klimapagt (europa.eu) .

(115)

   EU-Mission: Tilpasning til klimaændringer (europa.eu).

(116)

   SWD(2023) 68 final. Værdier i EUR i 2022.

(117)

   Investeringer i transportsektoren er medtaget i dette tal, men ikke investeringer i vej- eller jernbaneinfrastruktur.

(118)

   COM(2022) 230 final, s. 12.

(119)

   Omstillingsrisici defineres som finansielt væsentlige risici forbundet med ændringer i lovgivningsmæssige rammer, teknologisk udvikling eller forbrugeradfærd. Fysiske risici er finansielt væsentlige risici forbundet med virkningerne af klimaændringer for en virksomhed.

(120)

   https://www.icmagroup.org/sustainable-finance/the-principles-guidelines-and-handbooks/green-bond-principles-gbp/

(121)

   Kilde: Dealogic DCM og JRC-beregninger. Data pr. 30. juni 2023.

(122)

   Kilder: Dealogic DCM, JRC-beregning.

(123)

    EU-standard for grønne obligationer (europa.eu) . 

(124)

    https://www.icmagroup.org/assets/documents/Regulatory/Green-Bonds/LMA_Green_Loan_Principles_Booklet-220318.pdf . 

(125)

   Diagrammet omfatter tre typer lån: klubaftaler, syndikerede transaktioner og bilaterale transaktioner. Kilde: Refinitiv, JRC-beregninger.

(126)

   Artikel 6 = fonde, der ikke har bæredygtige investeringer som deres mål, artikel 8 = fonde, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika, artikel 9 = fonde, der har bæredygtige investeringer som deres mål. Kilde: MorningStar, JRC-beregning.

(127)

    EUR-Lex — 32019R2089 — DA — EUR-Lex (europa.eu) .

(128)

   Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om forbedring af anvendeligheden af EU-klassificeringssystemet og EU's overordnede ramme for bæredygtig finansiering: https://impact-investor.com/article-9-funds-underreporting-exposure-to-fossil-fuels-research/ .

(129)

   Grønne = de førende 10 % af virksomhederne, dvs. der ligger under tærsklen for den 10. percentil både med hensyn til absolutte emissioner og emissionsintensitet; brune = virksomheder, der ligger over den angivne tærskel både med hensyn til absolutte emissioner og emissionsintensitet; grå intensitet = virksomheder, der er grønne med hensyn til absolutte emissioner, men brune med hensyn til emissionsintensitet; grå absolut = virksomheder, som er grønne med hensyn til emissionsintensitet, men brune med hensyn til absolutte emissioner. Kilde: JRC-beregning baseret på MSCI-emissionsdata (rangordning baseret på globalt MSCI-datasæt, samlede tal efter kategori, der henviser til undergruppen af selskaber med hjemsted i EU).

(130)

    EUR-Lex — 32023H1425 — DA — EUR-Lex (europa.eu) .

(131)

   Jf. delegeret forordning om innovationsfonden (forordning (EU) 2019/856).

(132)

   COM(2023) 156.

(133)

   COM(2023) 62.

(134)

   COM(2023) 161.

(135)

   Europa-Kommissionens "budgetoverslag", der blev offentliggjort i forbindelse med udarbejdelsen af budgetforslaget for 2024. Det forventede beløb afspejler de lån, der i øjeblikket anmodes om i genopretnings- og resiliensfaciliteten, idet innovationsfonden og moderniseringsfonden ikke medregnes.

(136)

    Resultattavlen for genopretning og resiliens (europa.eu) .

(137)

   I alt stemmer ikke nødvendigvis på grund af afrunding. De viste data blev hentet 25/09/2023 fra Open Data Portal for the European Structural Investment Funds — European Commission | Data | European Structural and Investment Funds (europa.eu) , som indeholder mere detaljerede oplysninger, herunder om klimaudgifter pr. program. De viste data stammer fra de seneste vedtagne programversioner. Disse tal kan ændres, da medlemsstaterne kan ændre deres programmer i løbet af programmeringsperioden. Metoden til overvågning af klimarelaterede udgifter under genopretnings- og resiliensfaciliteten er blevet anvendt som grundlag for kategorisering af klimaudgifter efter politikkategori.

(138)

   Foreløbige tal.

(139)

   EU's vigtigste redskab til investering i færdigheder og støtte til omstilling på arbejdsmarkedet med et samlet budget på næsten 99,3 mia. EUR for perioden 2021-2027.