EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32019R2089

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2089 af 27. november 2019 om ændring af forordning (EU) 2016/1011, for så vidt angår EU-benchmarks for klimaovergangen, Paristilpassede EU-benchmarks og bæredygtighedsrelaterede oplysninger om benchmarks (EØF-relevant tekst)

PE/90/2019/REV/1

OJ L 317, 9.12.2019, p. 17–27 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/2089/oj

9.12.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 317/17


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/2089

af 27. november 2019

om ændring af forordning (EU) 2016/1011, for så vidt angår EU-benchmarks for klimaovergangen, Paristilpassede EU-benchmarks og bæredygtighedsrelaterede oplysninger om benchmarks

(EØF-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 25. september 2015 vedtog FN's generalforsamling en ny global ramme for bæredygtig udvikling, nemlig 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling (»2030-dagsordenen«), hvis kerne er målene for bæredygtig udvikling. I Kommissionens meddelelse af 22. november 2016 om de næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid knyttes målene for bæredygtig udvikling til Unionens politiske ramme for at sikre, at der fra starten tages hensyn til målene for bæredygtig udvikling i alle Unionens foranstaltninger og politiske initiativer både i Unionen og globalt. I sine konklusioner af 20. juni 2017 bekræftede Rådet, at Unionen og medlemsstaterne er stærkt engageret i gennemførelsen af 2030-dagsordenen på en fuldstændig, sammenhængende, omfattende, integreret og effektiv måde og i tæt samarbejde med partnere og andre interessenter.

(2)

Parisaftalen, som blev vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (»Parisaftalen«), og som blev godkendt af Unionen den 5. oktober 2016 (3) og trådte i kraft den 4. november 2016, har til formål at styrke indsatsen mod klimaændringer ved bl.a. at sikre, at de finansielle strømme fremmer lave drivhusgasemissioner og en klimarobust udvikling.

(3)

For at nå målene i Parisaftalen og i betydelig grad mindske risiciene og virkningerne af klimaændringer er det overordnede mål at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og bestræbe sig på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau.

(4)

Den 8. oktober 2018 offentliggjorde Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) en særberetning om en global opvarmning på 1,5 °C, hvori det blev anført, at en begrænsning af den globale opvarmning til 1,5 °C ville kræve hurtige, vidtrækkende og hidtil usete ændringer i alle aspekter af samfundet, og at en begrænsning af den globale opvarmning til 1,5 °C sammenlignet med 2 °C kunne gå hånd i hånd med at sikre et mere bæredygtigt og retfærdigt samfund.

(5)

Bæredygtighed og overgangen til en kulstoffattig, klimaresistent og mere ressourceeffektiv og cirkulær økonomi er afgørende for at sikre Unionens økonomiske konkurrenceevne på lang sigt. Bæredygtighed har længe været centralt i EU-projektet, og traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) afspejler de sociale og miljømæssige aspekter heraf. Der er en begrænset mulighed for at ændre kulturen i finanssektoren i retning af bæredygtighed for at sikre, at den globale gennemsnitlige temperaturstigning forbliver et godt stykke under 2 °C. Det er derfor afgørende, at nye investeringer i infrastruktur er bæredygtige på lang sigt.

(6)

I sin meddelelse af 8. marts 2018 offentliggjorde Kommissionen sin handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst, der lancerede en ambitiøs og sammenhængende strategi for bæredygtig finansiering. Et af målene i denne handlingsplan er at omlægge kapitalstrømme i retning af bæredygtige investeringer for at opnå en bæredygtig og inklusiv vækst. Det er af helt afgørende betydning at have større fokus på at begrænse virkningerne af klimaændringer, da antallet af katastrofer udløst af uforudsigelige vejrforhold er vokset dramatisk.

(7)

I Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU (4) blev der opfordret til en forøgelse af den private sektors finansiering af miljø- og klimarelaterede udgifter, navnlig gennem skabelsen af incitamenter og metoder, der tilskynder virksomheder til at måle de miljømæssige omkostninger ved deres virksomhed og det overskud, der opnås ved at anvende miljøtjenesteydelser.

(8)

Hvis Unionens mål for bæredygtig udvikling skal nås, skal kapitalstrømme kanaliseres i retning af bæredygtige investeringer. Det er vigtigt at udnytte potentialet på det indre marked fuldt ud for at nå disse mål. I denne forbindelse er det afgørende at fjerne hindringer for en effektiv flytning af kapital til bæredygtige investeringer i det indre marked og at undgå, at nye hindringer opstår.

(9)

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 (5) fastsættes ensartede regler for benchmarks i Unionen, og den omfatter forskellige typer af benchmarks. Et stigende antal investorer forfølger lavemissionsinvesteringer og bruger benchmarks for lille CO2-effekt til at måle resultaterne af investeringsporteføljer. Fastsættelsen af EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks, som understøttes af en metodologi, der er knyttet til forpligtelserne fastsat i Parisaftalen vedrørende CO2-emissioner, vil bidrage til større gennemsigtighed og til at forebygge grønvaskning.

(10)

En bred vifte af indekser er i øjeblikket kategoriseret som lavemissionsindekser. Disse lavemissionsindekser anvendes som benchmarks for investeringsporteføljer og produkter, der sælges på tværs af grænserne. Kvaliteten og integriteten af benchmarks for lille CO2-effekt har indvirkning på den effektive funktion af det indre marked for en bred vifte af individuelle og kollektive investeringsporteføljer. Mange lavemissionsindekser, der anvendes til måling af resultater for investeringsporteføljer, navnlig for separat forvaltede investeringskonti og kollektive investeringsordninger, er udarbejdet i en medlemsstat, men anvendes af portefølje- og kapitalforvaltere i andre medlemsstater. Portefølje- og kapitalforvaltere afdækker desuden ofte deres CO2-eksponeringsrisici ved brug af benchmarks, der er udarbejdet i andre medlemsstater.

(11)

Forskellige kategorier af lavemissionsindekser med forskellige ambitionsniveauer er dukket op på markedet. Nogle benchmarks sigter mod at nedbringe en standardinvesteringsporteføljes CO2-fodaftryk, og andre benchmarks er udelukkende baseret på komponenter, der bidrager til at nå 2 °C-målet i Parisaftalen. På trods af de forskellige mål og strategier markedsføres mange af disse benchmarks ofte som benchmarks for lille CO2-effekt.

(12)

Forskellige tilgange til benchmarkmetodologier fører til fragmentering af det indre marked, da det ikke er klart for brugerne af benchmarks, hvorvidt et bestemt lavemissionsindeks er et benchmark, der er tilpasset målene i Parisaftalen, eller blot et benchmark, der tager sigte på at mindske en standardinvesteringsporteføljes CO2-fodaftryk. For at imødegå administratorernes potentielt uberettigede påstande om, at deres benchmarks er benchmarks for lille CO2-effekt, vil medlemsstaterne sandsynligvis vedtage deres egne regler for at beskytte investorer mod forvirring og tvetydighed omkring de mål og det ambitionsniveau, der ligger til grund for forskellige kategorier af såkaldte lavemissionsindekser, der anvendes som benchmarks for lavemissionsinvesteringsporteføljer.

(13)

I mangel af en harmoniseret ramme for at sikre nøjagtigheden og integriteten af hovedkategorierne af benchmarks for lille CO2-effekt, der bruges i individuelle eller kollektive investeringsporteføljer, er det sandsynligt, at de forskellige tilgange i medlemsstaterne vil skabe hindringer for et velfungerende indre marked.

(14)

Med henblik på at sikre, at det indre marked fungerer effektivt til gavn for investorerne, for at forbedre det indre markeds funktion yderligere og for at sikre et højt niveau af forbruger- og investorbeskyttelse er det hensigtsmæssigt at ændre forordning (EU) 2016/1011 ved at indføre en reguleringsmæssig ramme, som fastlægger minimumskrav for EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks på EU-plan. I den forbindelse er det særlig vigtigt, at sådanne benchmarks ikke i væsentlig grad bør skade andre miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) mål.

(15)

Indførelse af en klar sondring mellem EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks og udvikling af minimumsstandarder for hver af disse benchmarks ville bidrage til konsekvens på tværs af disse benchmarks. De Paristilpassede EU-benchmarks bør være i overensstemmelse med målene i Parisaftalen på indeksniveau.

(16)

Med henblik på at sikre, at mærkerne »EU-benchmark for klimaovergangen« og »Paristilpasset EU-benchmark« er pålidelige og let kan genkendes af investorer i hele Unionen, bør kun administratorer, der overholder kravene i denne forordning, være berettigede til at anvende disse mærker i forbindelse med markedsføring af EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks i Unionen.

(17)

Med henblik på at tilskynde virksomheder til at fremlægge troværdige mål for nedbringelse af CO2-emissioner bør administratoren af et EU-benchmark for klimaovergangen ved udvælgelse eller vægtning af underliggende aktiver tage hensyn til virksomheder, der har som mål at reducere deres CO2-emissioner i retning af tilpasning til målene i Parisaftalen. Sådanne mål bør være offentliggjorte og være troværdige i den forstand, at de indebærer en reel forpligtelse til dekarbonisering, og i den forstand at de er tilstrækkeligt detaljerede og teknisk levedygtige.

(18)

Brugere af benchmarks har ikke altid de nødvendige oplysninger om, i hvilket omfang der i benchmarkadministratorers metodologi tages højde for ESG-faktorer. Sådanne oplysninger er ofte spredte eller ikkeeksisterende og gør det ikke muligt at foretage en effektiv sammenligning på tværs af grænserne i investeringsøjemed. For at gøre det muligt for markedsdeltagerne at foretage velinformerede valg bør alle benchmarkadministratorer med undtagelse af administratorer af rente- og valutabenchmarks i deres benchmarkerklæring være forpligtet til at redegøre for, hvorvidt deres benchmarks eller benchmarkfamilier forfølger ESG-mål eller ej, og hvorvidt benchmarkadministratoren tilbyder sådanne benchmarks eller ej.

(19)

Med henblik på at informere investorerne om, i hvilken grad væsentlige egenkapital- og obligationsbenchmarks samt EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks bidrager til at nå målene i Parisaftalen, bør benchmarkadministratorer offentliggøre detaljerede oplysninger om, hvorvidt eller ej og i hvilket omfang der sikres en grad af overordnet tilpasning med målet om at reducere CO2-emissioner eller om at nå målene i Parisaftalen.

(20)

Administratorer af EU-benchmarks for klimaovergangen og administratorer af Paristilpassede EU-benchmarks bør også offentliggøre den metodologi, de anvender til beregningen af disse benchmarks. Disse oplysninger bør beskrive, hvordan de underliggende aktiver blev udvalgt og vægtet, hvilke aktiver, der blev udelukket, og hvorfor. Med henblik på at vurdere, hvordan benchmarket bidrager til miljømål, bør benchmarkadministratoren redegøre for, hvordan de underliggende aktivers CO2-emissioner blev målt, for deres respektive værdier, herunder benchmarkets samlede CO2-fodaftryk, og for den anvendte datatype og -kilde. Med henblik på at gøre det muligt for kapitalforvaltere at vælge det mest hensigtsmæssige benchmark for deres investeringsstrategi bør benchmarkadministratorer redegøre for baggrunden for parametrene for deres metodologi og forklare, hvordan benchmarket bidrager til miljømål. De offentliggjorte oplysninger bør også omfatte nærmere oplysninger om hyppigheden af gennemgangen og den anvendte procedure.

(21)

De metodologier, der anvendes i forbindelse med EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks, bør bygge på videnskabeligt baserede dekarboniseringsforløb eller på en generel tilpasning til målene i Parisaftalen.

(22)

Med henblik på at sikre, at det fastlagte mål om modvirkning af klimaændringer fortsat forfølges, bør administratorer af EU-benchmarks for klimaovergangen og administratorer af Paristilpassede EU-benchmarks regelmæssigt gennemgå deres metodologier og oplyse brugerne om de gældende procedurer for indførelse af eventuelle væsentlige ændringer af disse metodologier. Ved indførelse af en væsentlig ændring bør benchmarkadministratorerne oplyse om årsagerne til denne ændring og redegøre for, hvordan den pågældende ændring er i overensstemmelse med benchmarkets oprindelige mål.

(23)

Benchmarks, som ikke har underliggende aktiver, der har en indvirkning på klimaændringer, som det er tilfældet f.eks. for rente- og valutabenchmarks, bør være fritaget fra kravet om i deres benchmarkerklæring at oplyse, hvorvidt eller ej og i hvilket omfang der sikres en grad af overordnet tilpasning med deres mål om at reducere CO2-emissioner eller om at nå målene i Parisaftalen. Desuden bør det være tilstrækkeligt, at hvert benchmark eller, hvor det er relevant, hver benchmarkfamilie, som ikke forfølger CO2-emissionsmål, klart angiver i benchmarkerklæringen, at de ikke forfølger sådanne mål.

(24)

For at øge gennemsigtigheden og sikre en tilstrækkelig grad af harmonisering bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår fastlæggelse af mindsteindholdet af de oplysningsforpligtelser, som administratorer af EU-benchmarks for klimaovergangen og administratorer af Paristilpassede EU-benchmarks bør være underlagt, og for så vidt angår fastlæggelse af minimumsstandarder for harmonisering af metodologien for EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks, herunder metoden til beregning af de CO2-emissioner, der er forbundet med de underliggende aktiver, under hensyntagen til metoderne vedrørende produkters miljøaftryk og organisationers miljøaftryk (Product and Organisation Environmental Footprint Method) som defineret i punkt 2, litra a) og b), i Kommissionens henstilling 2013/179/EU (6) og arbejdet i den tekniske ekspertgruppe om bæredygtig finansiering (TEG). Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante åbne og offentlige høringer under sit forberedende arbejde om hver af disse delegerede retsakter, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (7). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter, og de modtager referaterne fra alle møder i TEG.

(25)

Forordning (EU) 2016/1011 indførte en overgangsperiode, i hvilken en indeksproducent, som leverer et benchmark den 30. juni 2016, skal ansøge om godkendelse senest den 1. januar 2020. Ophør af et kritisk benchmark kunne have konsekvenser for markedernes integritet, den finansielle stabilitet, forbrugerne, realøkonomien og finansieringen af husholdninger og virksomheder i medlemsstaterne. Ophør af et kritisk benchmark kunne også berøre gyldigheden af finansielle kontrakter eller finansielle instrumenter, og det kunne skabe forstyrrelser for både investorer og forbrugere med potentielt alvorlige konsekvenser for den finansielle stabilitet. Såfremt inputdata for kritiske benchmarks ikke længere er tilgængelige, kunne det desuden undergrave de pågældende benchmarks repræsentative karakter, og det kunne have negative konsekvenser for et sådant benchmarks evne til at afspejle den underliggende markedsmæssige eller økonomiske realitet. Derfor bør den maksimale varighed af obligatorisk administration af kritiske benchmarks og den maksimale varighed af obligatoriske bidrag til sådanne benchmarks forlænges til fem år. Kritiske benchmarks er for tiden i en reformproces. At skifte fra et eksisterende kritisk benchmark til en hensigtsmæssig efterfølgende sats kræver en overgangsperiode, således at alle retlige og tekniske ordninger, der er nødvendige for et sådant skifte, kan gennemføres uden afbrydelse. I denne overgangsperiode bør det eksisterende kritiske benchmark offentliggøres sammen med den efterfølgende sats. Det er derfor nødvendigt at forlænge den periode, hvori et eksisterende kritisk benchmark kan offentliggøres og anvendes, uden at dets administrator har ansøgt om tilladelse.

(26)

Forordning (EU) 2016/1011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændringer af forordning (EU) 2016/1011

I forordning (EU) 2016/1011 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 3, stk. 1, indsættes følgende litraer:

»23a)

»EU-benchmark for klimaovergangen«: et benchmark, som er mærket som et EU-benchmark for klimaovergangen og opfylder følgende krav:

a)

dets underliggende aktiver er med henblik på dette stykkes nr. 1), litra b), nr. ii), og artikel 19b udvalgt, vægtet eller udelukket således, at den deraf følgende benchmarkportefølje er i et dekarboniseringsforløb, og

b)

det er sammensat i overensstemmelse med de minimumstandarder, der er fastsat i de i artikel 19a, stk. 2, omhandlede delegerede retsakter

23b)

»Paristilpasset EU-benchmark«: et benchmark, som er mærket som et Paristilpasset EU-benchmark og opfylder følgende krav:

a)

dets underliggende aktiver er med henblik på dette stykkes nr. 1), litra b), nr. ii), og den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 19c, udvalgt, vægtet eller udelukket på en sådan måde, at den deraf følgende benchmarkporteføljes CO2-emissioner er tilpasset målene i Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, der blev godkendt af Unionen den 5. oktober 2016 (*1), (»Parisaftalen«)

b)

det er sammensat i overensstemmelse med de minimumstandarder, der er fastsat i de i artikel 19a, stk. 2, omhandlede delegerede retsakter, og

c)

aktiviteterne i forbindelse med dets underliggende aktiver må ikke i væsentlig grad skade andre miljømæssige, sociale eller ledelsesmæssige (ESG) mål

23c)

»dekarboniseringsforløb«: et målbart, videnskabeligt baseret og tidsbundet forløb i retning af tilpasning til målene i Parisaftalen ved en nedbringelse af anvendelsesområde 1, 2 og 3 CO2-emissioner som omhandlet i bilag III, punkt 1, litra e).

(*1)  Rådets afgørelse (EU) 2016/1841 af 5. oktober 2016 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (EUT L 282 af 19.10.2016, s. 1).«"

2)

I artikel 13 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1 foretages følgende ændringer:

i)

Følgende litra tilføjes:

»d)

en redegørelse for, hvordan de centrale elementer i den metodologi, der er fastlagt i litra a), afspejler ESG-faktorer for hvert benchmark eller hver benchmarkfamilie, med undtagelse af rente- og valutabenchmarks.«

ii)

Følgende afsnit tilføjes:

»Benchmarkadministratorer skal overholde kravet fastsat i første afsnit, litra d), senest den 30. april 2020.«

b)

Følgende stykke indsættes:

»2a.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 49 for at supplere denne forordning ved at fastsætte minimumsindholdet af den i nærværende artikels stk. 1, første afsnit, litra d), omhandlede redegørelse samt det standardformat, som skal anvendes.«

3)

I afsnit III indsættes følgende kapitel:

»KAPITEL 3a

EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks

Artikel 19a

EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks

1.   Kravene fastsat i bilag III finder anvendelse på levering af og bidrag til EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks, ud over kravene i afsnit II, III og IV.

2.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 49 for at supplere denne forordning ved at fastsætte minimumsstandarderne for EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks, for at præcisere:

a)

kriterierne for valg af underliggende aktiver, herunder, hvor det er relevant, eventuelle kriterier for udelukkelse af aktiver

b)

kriterierne og metoden til vægtning af de underliggende aktiver i benchmarket

c)

fastlæggelsen af dekarboniseringsforløbet for EU-benchmarks for klimaovergangen.

3.   Benchmarkadministratorer, der udbyder et EU-benchmark for klimaovergang eller et Paristilpasset EU-benchmark, skal senest den 30. april 2020 overholde denne forordning.

Artikel 19b

Krav til EU-benchmarks for klimaovergang

Administratorer af EU-benchmarks for klimaovergangen udvælger, vægter eller udelukker underliggende aktiver, der er udstedt af virksomheder, der senest den 31. december 2022 følger et dekarboniseringsforløb, i overensstemmelse med følgende krav:

i)

virksomhederne offentliggør målbare mål for nedbringelse af CO2-emissioner, der skal nås inden for bestemte tidsrammer

ii)

virksomhederne offentliggør en nedbringelse af CO2-emissioner, som er opdelt ned til niveauet for de enkelte operationelle datterselskaber

iii)

virksomhederne offentliggør årlige oplysninger om, hvilke fremskridt der er gjort hen imod disse mål

iv)

aktiviteterne vedrørende de underliggende aktiver skader ikke i væsentlig grad andre ESG-mål.

Artikel 19c

Udelukkelser af Paristilpassede EU-benchmarks

1.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 49 for at supplere denne forordning ved for så vidt angår Paristilpassede EU-benchmarks at identificere de sektorer, der skal udelukkes, fordi de ikke har målbare mål for nedbringelse af CO2-emissioner med konkrete frister, som er tilpasset målene i Parisaftalen. Kommissionen vedtager denne delegerede retsakt senest den 1. januar 2021 og ajourfører den hvert tredje år.

2.   Kommissionen tager ved udarbejdelsen af den i stk. 1 omhandlede delegerede retsakt hensyn til arbejdet i TEG.

Artikel 19d

Bestræbelser på levering af EU-benchmarks for klimaovergangen

Senest den 1. januar 2022 skal administratorer, der er etableret i Unionen, og som udbyder væsentlige benchmarks, der fastsættes på grundlag af værdien af et eller flere underliggende aktiver eller priser, bestræbe sig på at levere et eller flere EU-benchmarks for klimaovergangen.«

4)

Artikel 21, stk. 3, tredje afsnit, affattes således:

»Inden udgangen af denne periode tager den kompetente myndighed sin beslutning om at pålægge administratoren at fortsætte med at offentliggøre benchmarket op til fornyet overvejelse. Den kompetente myndighed kan om nødvendigt forlænge tidsfristen med en passende periode, der ikke må overstige 12 måneder. Den maksimale varighed af obligatorisk administration må ikke overstige fem år.«

5)

I artikel 23 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 6, andet afsnit, affattes således:

»Den maksimale varighed af obligatoriske bidrag, jf. første afsnits litra a) og b), må ikke overstige fem år.«

b)

Stk. 10 affattes således:

»10.   I tilfælde af at et kritisk benchmark ikke længere skal leveres, skal hver tilsynsbelagt stiller til dette benchmark fortsætte med at bidrage med inputdata i en periode, som fastlægges af den kompetente myndighed, men som ikke må overskride den i stk. 6, andet afsnit, fastsatte periode på maksimalt fem år.«

6)

I artikel 27 indsættes følgende stykker:

»2a.   Senest den 30. april 2020 skal der for hvert af kravene omhandlet i stk. 2 redegøres i benchmarkerklæringen for, hvordan ESG-faktorer afspejles i hvert benchmark eller hver benchmarkfamilie, der leveres og offentliggøres. For de benchmarks eller benchmarkfamilier, der ikke forfølger ESG-mål, er det tilstrækkeligt, at benchmarkadministratorer i benchmarkerklæringen klart angiver, at de ikke forfølger sådanne mål.

Hvis der ikke findes et EU-benchmark for klimaovergangen eller et Paristilpasset EU-benchmark i den pågældende benchmarkadministrators portefølje, eller hvis den pågældende benchmarkadministrator ikke har nogen benchmarks, der forfølger ESG-mål eller tager hensyn til ESG-faktorer, skal dette anføres i benchmarkerklæringerne for alle de af administratoren udbudte benchmarks. Benchmarkadministratorerne skal for betydelige egenkapital- og obligationsbenchmarks samt for EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks i deres benchmarkerklæringer give detaljerede oplysninger om, hvorvidt eller ej og i hvilket omfang der sikres en grad af overordnet tilpasning til målet om at reducere CO2-emissioner eller om at opfylde målene i Parisaftalen i overensstemmelse med reglerne om offentliggørelse for finansielle produkter i artikel 9, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 (*2).

Senest den 31. december 2021 skal benchmarkadministratorer for hvert benchmark eller, hvor det er relevant, hver benchmarkfamilie med undtagelse af rente- og valutabenchmarks medtage en forklaring på, hvordan deres metodologi er i overensstemmelse med målet om at reducere CO2-emissioner eller opfylder målene i Parisaftalen, i deres benchmarkerklæring.

2b.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 49 for at supplere denne forordning ved yderligere at præcisere de oplysninger, der skal fremgå af benchmarkerklæringerne i henhold til nærværende artikels stk. 2a, samt det standardformat, som skal anvendes for referencer til ESG-faktorer, med henblik på at sætte markedsaktørerne i stand til at træffe velinformerede valg og sikre, at det er teknisk muligt at overholde nævnte stykke.

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (EUT 317 af 9.12.2019, s. 1).«"

7)

Artikel 42, stk. 1, første afsnit, affattes således:

»1.   Uden at det berører kompetente myndigheders tilsynsbeføjelser i overensstemmelse med artikel 41 og medlemsstaternes ret til at fastsætte og pålægge strafferetlige sanktioner, giver medlemsstaterne i overensstemmelse med national lovgivning de kompetente myndigheder beføjelse til at pålægge passende administrative sanktioner og træffe andre administrative foranstaltninger i forbindelse med i det mindste følgende overtrædelser:

a)

overtrædelser af artikel 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 19a, 19b, 19c, 21, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29 eller 34, hvor disse bestemmelser finder anvendelse, og

b)

manglende samarbejde eller indvilligelse i en undersøgelse, kontrol eller anmodning, jf. artikel 41.«

8)

Artikel 49 affattes således:

»Artikel 49

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 2, artikel 13, stk. 2a, artikel 19a, stk. 2, artikel 19c, stk. 1, artikel 20, stk. 6, artikel 24, stk. 2, artikel 27, stk. 2b, artikel 33, stk. 7, artikel 51, stk. 6, og artikel 54, stk. 3, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 10. december 2019. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest den 11. marts 2024. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 3, stk. 2, artikel 13, stk. 2a, artikel 19a, stk. 2, artikel 19c, stk. 1, artikel 20, stk. 6, artikel 24, stk. 2, artikel 27, stk. 2b, artikel 33, stk. 7, artikel 51, stk. 6, og artikel 54, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 2, artikel 13, stk. 2a, artikel 19a, stk. 2, artikel 19c, stk. 1, artikel 20, stk. 6, artikel 24, stk. 2, artikel 27, stk. 2b, artikel 33, stk. 7, artikel 51, stk. 6, eller artikel 54, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.«

9)

I artikel 51 foretages følgende ændringer:

a)

Følgende stykker indsættes:

»4a.   En indeksproducent kan fortsætte med at levere et eksisterende benchmark, som er blevet anerkendt som et kritisk benchmark ved en gennemførelsesretsakt vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 20, indtil den 31. december 2021, eller, hvis indeksproducenten indgiver ansøgning om godkendelse i overensstemmelse med stk. 1, medmindre og indtil der gives afslag på en sådan ansøgning.

4b.   Et eksisterende benchmark, som er blevet anerkendt som et kritisk benchmarks ved en gennemførelsesretsakt vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 20, kan anvendes i eksisterende og nye finansielle instrumenter, finansielle kontrakter eller til målinger af en investeringsfonds resultater indtil den 31. december 2021, eller, hvis indeksproducenten indgiver ansøgning om godkendelse i overensstemmelse med stk. 1, medmindre og indtil der gives afslag på en sådan ansøgning.«

b)

Stk. 5 affattes således:

»5.   Medmindre Kommissionen har vedtaget en afgørelse om ækvivalens som omhandlet i artikel 30, stk. 2 eller 3, eller medmindre en administrator er blevet anerkendt i henhold til artikel 32, eller et benchmark er blevet godkendt i henhold til artikel 33, er tilsynsbelagte enheders anvendelse i Unionen af et benchmark, som leveres af en administrator, der er etableret i et tredjeland, hvis benchmarket allerede anvendes i Unionen som reference for finansielle instrumenter, finansielle kontrakter eller målinger af en investeringsfonds økonomiske resultater, kun tilladt for sådanne finansielle instrumenter, finansielle kontrakter og målinger af en investeringsfonds økonomiske resultater, der allerede anvender dette benchmark som reference i Unionen den 31. december 2021, eller som tilføjer en reference til et sådant benchmark inden nævnte dato.«

10)

I artikel 54 tilføjes følgende stykker:

»4.   Senest den 31. december 2022 gennemgår Kommissionen minimumsstandarderne for EU-benchmarks for klimaovergangen og for Paristilpassede EU-benchmarks for at sikre, at udvælgelsen af de underliggende aktiver er i overensstemmelse med miljømæssigt bæredygtige investeringer som defineret i en EU-dækkende ramme.

5.   Inden den 31. december 2022 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om virkningen af denne forordning og gennemførligheden af et »ESG-benchmark«, der tager hensyn til den løbende udvikling af bæredygtighedsindikatorer og de metoder, der anvendes til at måle dem. Rapporten ledsages om fornødent af et lovgivningsmæssigt forslag.

6.   Senest den 1. april 2020 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om denne forordnings indvirkning på anvendelsen af benchmarks fra tredjelande i Unionen, herunder om tredjelandes benchmarkadministratorers adgang til godkendelse, anerkendelse eller ækvivalens, og om eventuelle mangler ved den nuværende ramme. Denne rapport skal indeholde en analyse af konsekvenserne af anvendelsen af artikel 51, stk. 4a, 4b og 4c, på EU-benchmarkadministratorer og tredjelandes benchmarkadministratorer, herunder for så vidt angår lige konkurrencevilkår. I denne rapport skal det navnlig vurderes, om der er behov for at ændre denne forordning, og den ledsages om nødvendigt af et lovgivningsmæssigt forslag.«

11)

Bilagene ændres som angivet i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 27. november 2019.

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

D. M. SASSOLI

På Rådets vegne

Formand

T. TUPPURAINEN


(1)  EUT C 62 af 15.2.2019, s. 103.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 26.3.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 8.11.2019.

(3)  Rådets afgørelse (EU) 2016/1841 af 5. oktober 2016 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (EUT L 282 af 19.10.2016, s. 1).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 »Et godt liv i en ressourcebegrænset verden« (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning (EU) nr. 596/2014 (EUT L 171 af 29.6.2016, s. 1).

(6)  Kommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1).

(7)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.


BILAG

Følgende bilag tilføjes:

»BILAG III

EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks

Metodologien for EU-benchmarks for klimaovergangen

1)

Administratoren af et EU-benchmark for klimaovergangen skal formalisere, dokumentere og offentliggøre enhver metodologi, som anvendes til beregning af benchmarket, ved at give følgende oplysninger og samtidig sikre fortrolighed og beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943 (*1):

a)

listen over de vigtigste bestanddele af benchmarket

b)

alle kriterier og metoder, herunder udvælgelses- og vægtningsfaktorer, parametre og proxies, der er anvendt i benchmarkmetodologien

c)

de kriterier, som er anvendt til at udelukke aktiver eller selskaber med et CO2-fodaftryksniveau eller et niveau af fossile reserver, som er uforeneligt med optagelse i benchmarket

d)

kriterierne for fastlæggelse af dekarboniseringsforløbet

e)

typen af og kilden til de data, der er anvendt til at fastlægge dekarboniseringsforløbet for:

i)

anvendelsesområde 1-emissioner, dvs. emissioner genereret fra kilder, der kontrolleres af det selskab, der udsteder de underliggende aktiver

ii)

anvendelsesområde 2-emissioner, dvs. emissioner fra forbruget af købt elektricitet, damp eller andre energikilder genereret i foregående led fra det selskab, der udsteder de underliggende aktiver

iii)

anvendelsesområde 3-emissioner, dvs. alle indirekte emissioner, der ikke er omfattet af nr. i) og ii), og som forekommer i det indberettende selskabs værdikæde, herunder både opstrøms- og nedstrømsemissioner, navnlig for sektorer med stor indvirkning på klimaændringer og afbødning heraf

iv)

om dataene er baseret på metoderne vedrørende produkters miljøaftryk og organisationers miljøaftryk (Product and Organisation Environmental Footprint Methods) som defineret i punkt 2, litra a) og b), i Kommissionens henstilling 2013/179/EU eller på globale standarder såsom dem fra Rådet for Finansiel Stabilitets taskforce om klimarelaterede finansielle oplysninger

f)

indeksporteføljens samlede CO2-emissioner

Når et moderindeks anvendes til opbygning af et EU-benchmark for klimaovergangen, skal trackingfejlen mellem EU-benchmarket for klimaovergangen og moderindekset oplyses.

Når et moderindeks anvendes til opbygning af et EU-benchmark for klimaovergangen, skal forholdet mellem markedsværdien af de værdipapirer, der indgår i EU-benchmarket for klimaovergangen, og markedsværdien af værdipapirerne i moderindekset oplyses.

Metodologien for Paristilpassede EU-benchmarks

2)

Administratoren af et Paristilpasset EU-benchmark skal i tillæg til punkt 1, litra a), b) og c), angive den formel eller beregning, der anvendes til at fastslå, om emissionerne er i overensstemmelse med målene i Parisaftalen, samtidig med at der sikres fortrolighed og beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) som defineret i direktiv (EU) 2016/943.

Ændringer af metodologi

3)

Administratorerne af EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks skal vedtage procedurer for gennemførelse af ændringer af deres metodologi. De skal offentliggøre disse procedurer og offentliggøre enhver foreslået ændring af deres metodologi og begrundelsen for disse ændringer. Disse procedurer skal være i overensstemmelse med det overordnede mål om, at benchmarkberegninger er i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, nr. 23a) og 23b). Sådanne procedurer skal:

a)

inden for en klar tidsramme give forhåndsmeddelelse, således at benchmarkbrugerne får tilstrækkelig lejlighed til at analysere og kommentere virkningen af de foreslåede ændringer under hensyntagen til administratorernes beregning af de overordnede omstændigheder

b)

give benchmarkbrugerne mulighed for at kommentere disse ændringer og administratorerne mulighed for at svare på disse kommentarer og skal gøre disse kommentarer tilgængelige efter enhver eventuel høringsperiode, medmindre der er anmodet om fortrolighed.

4)

Administratorerne af EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks skal regelmæssigt gennemgå deres metodologier mindst en gang om året med henblik på at sikre, at deres benchmarks pålideligt afspejler de fastsatte mål, og de skal oprette en procedure for, hvordan alle relevante brugeres synspunkter tages i betragtning.


(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943 af 8. juni 2016 om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse (EUT L 157 af 15.6.2016, s. 1).«


Top