Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015R1747

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1747 af 30. september 2015 om berigtigelse af bilaget til forordning (EU) nr. 26/2011 om godkendelse af vitamin E som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter (EØS-relevant tekst)

    EUT L 256 af 1.10.2015, p. 7–8 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 07/03/2023; stiltiende ophævelse ved 32023R0341

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2015/1747/oj

    1.10.2015   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 256/7


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1747

    af 30. september 2015

    om berigtigelse af bilaget til forordning (EU) nr. 26/2011 om godkendelse af vitamin E som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af en sådan godkendelse. Forordningens artikel 10 indeholder bestemmelser om en ny vurdering af tilsætningsstoffer, der er godkendt i henhold til Rådets direktiv 70/524/EØF (2).

    (2)

    Vitamin E blev genevalueret og godkendt som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter ved Kommissionens forordning (EU) nr. 26/2011 (3) med gyldighed frem til den 4. februar 2021.

    (3)

    Selv om artikel 1 i forordning (EU) nr. 26/2011 henviser til de vitamin E-præparater, der tillades anvendt som fodertilsætningsstoffer på de betingelser, der er fastsat i bilaget dertil, er der ingen henvisning til præparater i det pågældende bilag. Denne manglende konsekvens fører til, at nogle medlemsstaters kontrolmyndigheder ikke anser præparater, der indeholder vitamin E, for at være tilladt.

    (4)

    For at sikre en korrekt fortolkning af forordning (EU) nr. 26/2011 er det nødvendigt at medtage en henvisning i bilaget til nævnte forordning, som præciserer anvendelsen og markedsføringen af præparater, der indeholder vitamin E, da dette var hensigten, da forordningen blev vedtaget.

    (5)

    Erfaringer med den offentlige kontrol af mærkningen af vitamin E viste desuden, at der er behov for præcisering angående det specifikke navn, der er givet tilsætningsstoffet.

    (6)

    Forordning (EU) nr. 26/2011 bør derfor berigtiges i overensstemmelse hermed.

    (7)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    I bilaget til forordning (EU) nr. 26/2011 foretages følgende ændringer:

    1)

    I kolonnen under overskriften »tilsætningsstof« foretages følgende:

    »Vitamin E/all-rac-alpha-tocopherylacetat« ændres til »»Vitamin E« eller »all-rac-alpha-tocopheryl acetate««.

    »Vitamin E/RRR-alpha-tocopherylacetat« ændres til »»Vitamin E« eller »RRR-alpha-tocopherylacetat««.

    »Vitamin E/RRR-alpha-tocopherol« ændres til »»Vitamin E« eller »RRR-alpha-tocopherol««.

    2)

    I kolonnen under overskriften »Andre bestemmelser« indsættes følgende punkt:

    »3.

    Vitamin E kan markedsføres og anvendes som et tilsætningsstof, der består af et præparat«.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 30. september 2015.

    På Kommissionens vegne

    Jean-Claude JUNCKER

    Formand


    (1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.

    (2)  Rådets direktiv 70/524/EØF af 23. november 1970 om tilsætningsstoffer til foderstoffer (EFT L 270 af 14.12.1970, s. 1).

    (3)  Kommissionens forordning (EU) nr. 26/2011 af 14. januar 2011 om godkendelse af vitamin E som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter (EUT L 11 af 15.1.2011, s. 18).


    Top