Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014R0849

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 849/2014 af 4. august 2014 om godkendelse af præparaterne af Pediococcus acidilactici NCIMB 30005, Lactobacillus paracasei NCIMB 30151 og Lactobacillus plantarum DSMZ 16627 som tilsætningsstoffer til foder til alle dyrearter EØS-relevant tekst

    EUT L 232 af 5.8.2014, p. 16–19 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2014/849/oj

    5.8.2014   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 232/16


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 849/2014

    af 4. august 2014

    om godkendelse af præparaterne af Pediococcus acidilactici NCIMB 30005, Lactobacillus paracasei NCIMB 30151 og Lactobacillus plantarum DSMZ 16627 som tilsætningsstoffer til foder til alle dyrearter

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af en sådan godkendelse. Artikel 10, stk. 7, sammenholdt med artikel 10, stk. 1-4, i forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder specifikke bestemmelser om evaluering af de produkter, der blev anvendt i Unionen som ensileringstilsætningsstoffer.

    (2)

    I overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1831/2003 blev præparaterne af Pediococcus acidilactici NCIMB 30005, Lactobacillus paracasei NCIMB 30151 og Lactobacillus plantarum DSMZ 16627 opført i registret over fodertilsætningsstoffer som eksisterende produkter, der tilhører den funktionelle gruppe »ensileringstilsætningsstoffer«, til alle dyrearter.

    (3)

    Der er i henhold til artikel 10, stk. 2, sammenholdt med artikel 7, i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet ansøgninger om godkendelse af disse præparater som fodertilsætningsstoffer til alle dyrearter med anmodning om, at disse stoffer klassificeres i kategorien »teknologiske tilsætningsstoffer« og i den funktionelle gruppe »ensileringstilsætningsstoffer«. Ansøgningerne var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

    (4)

    Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) konkluderede i sine udtalelser af 6. marts 2014 (2), at præparaterne under de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet.Autoriteten konkluderede også, at præparaterne af Pediococcus acidilactici NCIMB 30005, Lactobacillus paracasei NCIMB 30151 og Lactobacillus plantarum DSMZ 16627 har potentialet til at forbedre produktionen af silage ved at forøge koncentrationen af mælkesyre og nedbringe tab af tørstof. Autoriteten mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Den har ligeledes gennemgået den rapport om metoderne til analyse af fodertilsætningsstofferne i foder, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

    (5)

    Vurderingen af præparaterne af Pediococcus acidilactici NCIMB 30005, Lactobacillus paracasei NCIMB 30151 og Lactobacillus plantarum DSMZ 16627 viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af disse præparater godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

    (6)

    Da der ikke er sikkerhedsgrunde, som kræver øjeblikkelig anvendelse af ændringerne af betingelserne for godkendelsen, bør der indrømmes en overgangsperiode, så berørte parter kan forberede sig på at opfylde de nye krav i godkendelsen.

    (7)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Godkendelse

    De i bilaget opførte præparater, der tilhører tilsætningsstofkategorien »teknologiske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »ensileringstilsætningsstoffer«, tillades anvendt som fodertilsætningsstoffer på de betingelser, der er fastsat i bilaget.

    Artikel 2

    Overgangsbestemmelser

    De i bilaget opførte præparater og foder, der indeholder præparaterne, som produceres og mærkes før den 25. februar 2015 i overensstemmelse med de regler, der finder anvendelse før den 25. august 2014, kan fortsat markedsføres og anvendes, indtil de eksisterende lagre er opbrugt.

    Artikel 3

    Ikrafttrædelse

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 4. august 2014.

    På Kommissionens vegne

    José Manuel BARROSO

    Formand


    (1)  EFT L 268 af 18.10.2003, s. 29.

    (2)  EFSA Journal 2014, 12(3):3613, EFSA Journal 2014, 12(3):3611, EFSA Journal 2014, 12(3):3612.


    BILAG

    Tilsætningsstoffets identifikationsnummer

    Navn på indehaveren af godkendelsen

    Tilsætningsstof

    Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode

    Dyreart eller -kategori

    Maksimumsalder

    Minimumsindhold

    Maksimumsindhold

    Andre bestemmelser

    Godkendelse gyldig til

    CFU/kg frisk materiale

    Kategori: teknologiske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: ensileringstilsætningsstoffer

    1k21013

    Pediococcus acidilactici

    NCIMB 30005

    Tilsætningsstoffets sammensætning

    Præparat af Pediococcus acidilactici NCIMB 30005, der indeholder mindst: 1 × 107 CFU/g tilsætningsstof.

    Aktivstoffets karakteristika

    Levedygtige celler af Pediococcus acidilactici NCIMB 30005.

    Analysemetode  (1)

    Optælling i fodertilsætningsstoffet: pladespredningsmetoden under anvendelse af MRS-agar (EN 15786).

    Identifikation: PFG-elektroforese (pulsed field gel electrophoresis)

    Alle dyrearter

    1.

    I brugsvejledningen for tilsætningsstoffet og forblandingen angives oplagringsbetingelserne.

    2.

    Anbefalet minimumsindhold af tilsætningsstoffet, når det ikke anvendes sammen med andre mikroorganismer som ensileringstilsætningsstoffer: 5 × 107 CFU/kg frisk materiale.

    3.

    Sikkerhedsforanstaltninger: Det anbefales at bruge åndedrætsværn, beskyttelsesbriller og handsker under håndteringen.

    25. august 2024

    1k20748

    Lactobacillus paracasei

    NCIMB 30151

    Tilsætningsstoffets sammensætning

    Præparat af Lactobacillus paracasei NCIMB 30151, der indeholder mindst: 1 × 107 CFU/g tilsætningsstof.

    Aktivstoffets karakteristika

    Levedygtige celler af Lactobacillus paracasei NCIMB 30151.

    Analysemetode  (1)

    Optælling i fodertilsætningsstoffet: pladespredningsmetoden under anvendelse af MRS-agar (EN 15787).

    Identifikation: PFG-elektroforese (pulsed field gel electrophoresis)

    Alle dyrearter

     

     

     

    1.

    I brugsvejledningen for tilsætningsstoffet og forblandingen angives oplagringsbetingelserne.

    2.

    Anbefalet minimumsindhold af tilsætningsstoffet, når det ikke anvendes sammen med andre mikroorganismer som ensileringstilsætningsstoffer: 5 × 107 CFU/kg frisk materiale.

    3.

    Sikkerhedsforanstaltninger: Det anbefales at bruge åndedrætsværn, beskyttelsesbriller og handsker under håndteringen.

     

    1k20749

    Lactobacillus plantarum

    DSMZ 16627

    Tilsætningsstoffets sammensætning

    Præparat af Lactobacillus plantarum DSMZ 16627, der indeholder mindst 1 × 107 CFU/g tilsætningsstof.

    Aktivstoffets karakteristika

    Levedygtige celler af Lactobacillus plantarum DSMZ 16627

    Analysemetode  (1)

    Optælling i fodertilsætningsstoffet: pladespredningsmetoden under anvendelse af MRS-agar (EN 15787).

    Identifikation: PFG-elektroforese (pulsed field gel electrophoresis)

    Alle dyrearter

    1.

    I brugsvejledningen for tilsætningsstoffet og forblandingen angives oplagringsbetingelserne.

    2.

    Anbefalet minimumsindhold af tilsætningsstoffet, når det ikke anvendes sammen med andre mikroorganismer som ensileringstilsætningsstoffer: 5 × 107 CFU/kg frisk materiale.

    3.

    Sikkerhedsforanstaltninger: Det anbefales at bruge åndedrætsværn, beskyttelsesbriller og handsker under håndteringen.

    25. august 2024


    (1)  Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: www.irmm.jrc.be/eurl-feed-additives.


    Top