Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol)

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) 2016/794 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol)

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

• Den fastlægger reglerne for Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), herunder et system, hvormed Europa-Parlamentet i samarbejde med de nationale parlamenter kan varetage politisk overvågning af Europols aktiviteter.
• Den tilpasser Europols eksterne relationer til bestemmelserne i Lissabontraktaten.
• Ændringsforordning (EU) 2022/991 styrker Europols mandat til at bekæmpe grov kriminalitet og terrorisme og til at håndtere nye sikkerhedstrusler.

HOVEDPUNKTER

Mål

Europols målsætning er at støtte og styrke:

• retshåndhævende myndigheders indsats i Den Europæiske Unions (EU) medlemsstater
• indbyrdes samarbejde blandt medlemsstaterne om at forebygge og bekæmpe terrorisme, grov kriminalitet, der berører to eller flere medlemsstater, samt former for kriminalitet, der berører en fælles interesse, som er omfattet af en EU-politik.

Opgaver

Forordningen fastsætter en række specifikke opgaver for at opfylde disse mål, herunder at:

• indsamle, opbevare, behandle, analysere og udveksle oplysninger, herunder kriminalefterretninger
• give medlemsstaterne besked om alle oplysninger og indbyrdes forbindelser mellem strafbare handlinger, der vedrører dem, via Europols nationale enheder
• koordinere, organisere og gennemføre efterforskninger og operationelle foranstaltninger for at støtte og styrke medlemsstaternes myndigheders indsats
• udarbejde trusselsvurderinger, strategiske og operationelle analyser og rapporter om den generelle situation
• deltage i fælles efterforskningshold
• udvikle EU-centre med særlig ekspertise til bekæmpelse af visse former for kriminalitet, for eksempel Det Europæiske Center for Bekæmpelse af Cyberkriminalitet
• støtte medlemsstaterne i at bekæmpe de former for kriminalitet, som lettes, fremmes eller begås ved hjælp af internettet.

Kontrol

Europols beføjelser ledsages af databeskyttelsesgarantier samt demokratiske tilsyns- og kontrolmekanismer for at sikre, at agenturets aktiviteter og opgaver udføres under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, som er nedfældet i chartret om grundlæggende rettigheder.

• Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) fører tilsyn med Europols behandling af personoplysninger, og der vil være en klar procedure for behandling af anmodninger fra borgerne i henhold til EU-retten.
• Europols arbejde overvåges af Gruppen for Fælles Parlamentarisk Kontrol, som har medlemmer fra både Europa-Parlamentet og nationale parlamenter.

Ændringsforordning (EU) 2022/991

Ændringsforordningen:

• styrker Europols operationelle kapacitet til at samarbejde med private parter (regler om udveksling af personoplysninger med private parter og analyse af disse oplysninger)
• gør det muligt for Europol at dele personoplysninger med visse private parter for at forhindre udbredelse af:
  • onlineindhold i forbindelse med terrorisme eller voldelig ekstremitet i krisesituationer
  • onlinemateriale om seksuelt misbrug af børn
• fastsætter regler for analyse af store mængder data (datasæt, der er for store eller komplekse til at kunne blive behandlet med traditionel software til databehandling) i overensstemmelse med Europols operationelle behov og i overensstemmelse med grundlæggende rettigheder, herunder et nyt retsgrundlag, som sikrer, at Europol kan behandle store mængder data til støtte for en igangværende strafferetlig efterforskning
• styrker EDPS’ eksterne tilsyn med Europol og Europols interne tilsyn fra databeskyttelsesfunktionen, og den indfører den nye rolle som ansvarlig for grundlæggende rettigheder
• giver Europol nye beføjelser til at:
  • foreslå indledning af en strafferetlig efterforskning i en medlemsstat for strafbare handlinger, som berører en fælles interesse, der er omfattet af en EU-politik, uden krav om en grænseoverskridende dimension af den pågældende strafbare handling — den pågældende medlemsstat er dog ikke forpligtet til at underrette Europol, hvis den beslutter ikke at handle på forslaget
  • foreslå, at medlemsstaterne indberetter oplysninger i Schengeninformationssystemet
• styrker samarbejdet med Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) ved at indføre et system, der gør det muligt for EPPO at have indirekte adgang til oplysninger fra Europol vedrørende lovovertrædelser inden for EPPO’s mandat
• indfører regler på forsknings- og innovationsområdet for anvendelsen af nye teknologier, udforskning af nye tilgange og udvikling af fælles teknologiske løsninger, herunder med hensyn til udvikling, uddannelse, afprøvning og validering af algoritmer
• indarbejder de relevante regler i forordningen med hensyn til den databeskyttelsesramme, der gælder for Europol, fra forordning (EU) 2018/1725 (se resumé) om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af operationelle personoplysninger
• øger parlamentarisk tilsyn og kontrol, med deltagelse, som observatører, af to medlemmer af Gruppen for Fælles Parlamentarisk Kontrol i Europols bestyrelses møder for at drøfte ikke-operationelle spørgsmål, og styrker Europols rapporteringsforpligtelser
• giver Europol mulighed for at overføre personoplysninger til ikke-EU-lande i specifikke og behørigt begrundede situationer, og hvor der findes passende sikkerhedsforanstaltninger.

Anmodning fra EDPS i september 2022

I september 2022 anmodede EDPS Den Europæiske Unions Domstol om at annullere artikel 74a og 74b i Europolforordningen (forordning (EU) 2016/794, som nyligt ændret ved forordning (EU) 2022/991), der tydeliggør, at de nye regler, der er fastsat af medlovgiverne vedrørende behandling af store mængder data, gælder for alle oplysninger, som Europol lovligt var i besiddelse af, da ændringsforordningen trådte i kraft (dvs. den 28. juni 2022).

Disse artikler forbliver gyldige, indtil Domstolen har truffet afgørelse.

Ophævelse

Forordningen ophæver og erstatter den tidligere Europol-afgørelse, afgørelse 2009/371/RIA.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 1. maj 2017, med undtagelse af visse bestemmelser, som trådte i kraft den 13. juni 2016:

• juridiske aftaler og kontrakter indgået i henhold til afgørelse 2009/371 — artikel 71
• overgangsordninger vedrørende bestyrelsen — artikel 72 og
• overgangsordninger vedrørende personalet — artikel 73.

Ændringer, der blev indført med ændringsforordning (EU) 2022/991, trådte i kraft den 28. juni 2022.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

• Om Europol (Europol).

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53-114).

Efterfølgende ændringer til forordning (EU) 2016/794 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39-98).

Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1-71).

Se den konsoliderede udgave.

Rådets rammeafgørelse 2002/465/RIA af 13. juni 2002 om fælles efterforskningshold (EFT L 162 af 20.6.2002, s. 1-3).

seneste ajourføring 18.01.2023