EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015R2192

Rådets forordning (EU) 2015/2192 af 10. november 2015 om fordeling af fiskerimuligheder i henhold til protokollen om fastsættelse for en periode på fire år af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien

EUT L 315 af 1.12.2015, p. 72–74 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force: This act has been changed. Current consolidated version: 23/04/2017

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2015/2192/oj

Related international agreement

1.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 315/72


RÅDETS FORORDNING (EU) 2015/2192

af 10. november 2015

om fordeling af fiskerimuligheder i henhold til protokollen om fastsættelse for en periode på fire år af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 30. november 2006 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 1801/2006 om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien (1) (»partnerskabsaftalen«).

(2)

Den seneste protokol om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i partnerskabsaftalen, udløb den 16. december 2014.

(3)

Den 10. juli 2015 paraferede Unionen og Den Islamiske Republik Mauretanien en ny protokol (2) til partnerskabsaftalen (»protokollen«). Protokollen giver Unionens fartøjer mulighed for at fiske i de fiskerizoner, der henhører under Den Islamiske Republik Mauretaniens højhedsområde eller jurisdiktion.

(4)

Den 10. november 2015 vedtog Rådet afgørelse (EU) 2015/2191 (3) om undertegnelse og midlertidig anvendelse af protokollen.

(5)

Det bør fastlægges, hvordan fiskerimulighederne skal fordeles mellem medlemsstaterne i protokollens gyldighedsperiode.

(6)

I henhold til artikel 10, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 (4) skal Kommissionen underrette de berørte medlemsstater, hvis det viser sig, at de fiskerimuligheder, som Unionen har fået tildelt i henhold til protokollen, ikke udnyttes fuldt ud. Modtages der ikke noget svar inden udløbet af en frist, som fastsættes af Rådet, betragtes det som en bekræftelse af, at den pågældende medlemsstats fartøjer ikke udnytter deres fiskerimuligheder fuldt ud i den pågældende periode. Denne frist bør fastsættes af Rådet.

(7)

Protokollens artikel 14 giver mulighed for at den anvendes midlertidigt fra datoen for undertegnelsen.

(8)

Denne forordning bør finde anvendelse fra datoen for undertegnelsen af protokollen —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   De fiskerimuligheder, der er fastsat i protokollen, fordeles mellem medlemsstaterne som følger:

a)

Fiskerikategori 1 — Fartøjer til fiskeri efter krebsdyr undtagen languster og krabbe:

Spanien:

4 150 ton

Italien:

600 ton

Portugal:

250 ton

I denne fiskerikategori kan der maksimalt anvendes 25 fartøjer ad gangen i mauretanske farvande.

b)

Fiskerikategori 2 — Trawlere (uden fryseanlæg) og langlinefartøjer med bundline til fiskeri efter senegalesisk kulmule:

Spanien:

6 000 ton

I denne fiskerikategori kan der maksimalt anvendes 6 fartøjer ad gangen i mauretanske farvande.

c)

Fiskerikategori 3 — Fartøjer, der fisker efter andre demersale arter end kulmule, med andre redskaber end trawl:

Spanien:

3 000 ton

I denne fiskerikategori kan der maksimalt anvendes 6 fartøjer ad gangen i mauretanske farvande.

d)

Fiskerikategori 4 — Notfartøjer til tunfiskeri:

Spanien:

17 årlige licenser

Frankrig:

8 årlige licenser

e)

Fiskerikategori 5 — Stangfiskerfartøjer til tunfiskeri og langlinefartøjer med flydeline:

Spanien:

14 årlige licenser

Frankrig:

1 årlig licens

f)

Fiskerikategori 6 — Frysetrawlere til pelagisk fiskeri:

Tyskland:

12 560 ton

Frankrig:

2 615 ton

Letland:

53 913 ton

Litauen:

57 642 ton

Nederlandene:

62 592 ton

Polen:

26 112 ton

Det Forenede Kongerige:

8 531 ton

Irland:

8 535 ton

Hvert år i løbet af protokollens anvendelsesperiode har medlemsstaterne nedenstående antal kvartalslicenser:

Tyskland:

4

Frankrig:

2

Letland:

20

Litauen:

22

Nederlandene:

16

Polen:

8

Det Forenede Kongerige:

2

Irland:

2

Medlemsstaterne meddeler det til Kommissionen, hvis visse licenser kan stilles til rådighed for andre medlemsstater.

I denne fiskerikategori kan der maksimalt anvendes 19 fartøjer ad gangen i mauretanske farvande.

g)

Fiskerikategori 7 — Fartøjer uden frysere til pelagisk fiskeri:

Irland:

15 000 ton

Hvis disse fiskerimuligheder ikke benyttes, overføres de til kategori 6 i henhold til fordelingsnøglen for denne kategori. Senest den 1. juli hvert år i protokollens anvendelsesperiode informerer Irland Kommissionen om, hvorvidt der kan stilles fiskerimuligheder til rådighed for andre medlemsstater.

2.   Forordning (EF) nr. 1006/2008 finder anvendelse, jf. dog partnerskabsaftalen.

3.   Hvis de fiskerimuligheder, der er fastsat i protokollen, ikke opbruges med ansøgningerne om fiskeritilladelse fra de medlemsstater, der er nævnt i stk. 1, kan Kommissionen tage ansøgninger om fiskeritilladelse fra andre medlemsstater i betragtning, jf. artikel 10 i Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008.

4.   Den frist, som medlemsstaterne i henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1006/2008 har til at bekræfte, at de ikke udnytter de fiskerimuligheder, der er tildelt i henhold til partnerskabsaftalen, fuldt ud, fastsættes til 10 arbejdsdage fra den dato, hvor Kommissionen meddeler dem, at fiskerimulighederne ikke er opbrugt.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra datoen for undertegnelsen af protokollen.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. november 2015.

På Rådets vegne

P. GRAMEGNA

Formand


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1801/2006 af 30. november 2006 om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien (EUT L 343 af 8.12.2006, s. 1).

(2)  Protokollen om fastsættelse for en periode på fire år af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien (se side 3 i denne EUT).

(3)  Rådets afgørelse (EU) 2015/2191 af 10. november 2015 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse for en periode på fire år af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien (se side 1 i denne EUT).

(4)  Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 af 29. september 2008 om tilladelser til EF-fiskerfartøjers fiskeri uden for EF-farvande og tredjelandsfartøjers adgang til EF-farvande, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og (EF) nr. 1627/94 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 3317/94 (EUT L 286 af 29.10.2008, s. 33).


Top