15.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 180/1

(1)

Rådets direktiv 86/613/EØF af 11. december 1986 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv, herunder i landbrugserhverv, samt om beskyttelse af kvinder i selvstændige erhverv i forbindelse med graviditet og barsel (3) sikrer anvendelse i medlemsstaterne af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv eller medhjælpende mænd og kvinder i sådanne erhverv. For så vidt angår selvstændige erhvervsdrivende og selvstændige erhvervsdrivendes ægtefæller, har direktiv 86/613/EØF ikke været effektivt, og dets anvendelsesområde bør tages op til fornyet overvejelse, eftersom forskelsbehandling på grund af køn og chikane også finder sted på områder uden for lønnet arbejde. Af hensyn til klarheden bør direktiv 86/613/EØF erstattes af dette direktiv.

(2)

I sin meddelelse af 1. marts 2006 med en køreplan for ligestilling mellem kvinder og mænd bebudede Kommissionen, at den med henblik på at skabe bedre forvaltning af ligestilling mellem mænd og kvinder ville gennemgå eksisterende EU-ligestillingslovgivning, der ikke er omfattet af omarbejdningen i 2005, med henblik på at ajourføre, modernisere og om nødvendigt omarbejde den. Direktiv 86/613/EØF var ikke omfattet af omarbejdningen.

(3)

I konklusionerne af 5. og 6. december 2007 om afbalancerede roller for kvinder og mænd i henseende til job, vækst og social sammenhængskraft opfordrede Rådet Kommissionen til at overveje behovet for om nødvendigt at revidere direktiv 86/613/EØF for at sikre rettigheder i forbindelse med moderskab og faderskab for selvstændige erhvervsdrivende og deres medhjælpende ægtefæller.

(4)

Europa-Parlamentet har konsekvent opfordret Kommissionen til at revidere direktiv 86/613/EØF, navnlig for at øge beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med barsel for selvstændige erhvervsdrivende kvinder og forbedre situationen for selvstændige erhvervsdrivendes ægtefæller.

(5)

Europa-Parlamentet har allerede givet udtryk for sin holdning på dette område i sin beslutning af 21. februar 1997 om medhjælpende ægtefæller (4).

(6)

I sin meddelelse af 2. juli 2008, »Den nye sociale dagsorden: Muligheder, adgang og solidaritet i det 21. århundredes Europa«, har Kommissionen bekræftet behovet for en indsats mod kønsforskellen på iværksætterområdet og for at gøre det lettere at forene privatliv og arbejdsliv.

(7)

Der findes allerede en række retsakter om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder, som omfatter selvstændig erhvervsvirksomhed, navnlig Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring (5) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (6). Nærværende direktiv bør derfor ikke finde anvendelse på områder, som allerede er dækket af andre direktiver.

(8)

Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes ret til at tilrettelægge deres sociale beskyttelsessystemer. Medlemsstaternes enekompetence med hensyn til at tilrettelægge deres sociale beskyttelsessystemer omfatter bl.a. beslutninger om etablering, finansiering og forvaltning af sådanne systemer og hertil knyttede institutioner samt om substansen i ydelserne og leveringen af disse, niveauet for bidragene samt adgangsbetingelserne.

(9)

Dette direktiv bør finde anvendelse på selvstændige erhvervsdrivende og deres ægtefæller eller deres livsledsagere, hvis og i det omfang disse anerkendes i national ret, når disse på vilkår fastsat i den nationale lovgivning sædvanligvis deltager i virksomhedens aktiviteter. For at forbedre situationen for disse selvstændige erhvervsdrivendes ægtefæller og livsledsagere, hvis og i det omfang disse anerkendes i national ret, bør deres arbejde anerkendes.

(10)

Dette direktiv bør ikke finde anvendelse på områder, der er dækket af andre direktiver om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder, herunder særlig Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (7). Bl.a. finder artikel 5 i direktiv 2004/113/EF om forsikring og lignende finansielle ydelser fortsat anvendelse.

(11)

Med henblik på at forebygge forskelsbehandling på grund af køn bør dette direktiv finde anvendelse på både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling. Chikane og sexchikane bør betragtes som forskelsbehandling og derfor forbydes.

(12)

Dette direktiv bør ikke berøre de rettigheder og pligter, der følger af den ægteskabelige eller familiemæssige stilling, som defineret i national ret.

(13)

Princippet om ligebehandling bør dække forbindelserne mellem den selvstændige erhvervsdrivende og tredjemand inden for rammerne af dette direktiv, men ikke forbindelser mellem den selvstændige erhvervsdrivende og hans eller hendes ægtefælle eller livsledsager.

(14)

Inden for selvstændig erhvervsvirksomhed betyder anvendelse af princippet om ligebehandling, at der ikke må finde forskelsbehandling sted på grund af køn i forbindelse med oprettelse, indretning eller udvidelse af en virksomhed eller påbegyndelse eller udvidelse af enhver anden form for selvstændig erhvervsvirksomhed.

(15)

Medlemsstater kan, jf. artikel 157, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, opretholde eller vedtage foranstaltninger, som tager sigte på at indføre specifikke fordele, der har til formål at gøre det lettere for det underrepræsenterede køn at indlede selvstændig erhvervsvirksomhed eller at forebygge eller kompensere for ulemper i deres erhvervsmæssige karrierer. I princippet bør foranstaltninger såsom positiv særbehandling, der har til formål at opnå ligestilling mellem mænd og kvinder i praksis, ikke betragtes som krænkelser af det retlige princip om ligebehandling af mænd og kvinder.

(16)

Det er nødvendigt at sikre, at betingelserne for at oprette et selskab mellem ægtefæller eller mellem livsledsagere, hvis og i det omfang disse anerkendes i national ret, ikke er mere restriktive end betingelserne for at oprette et selskab mellem andre personer.

(17)

Med henblik på deres deltagelse i familievirksomhedens aktiviteter bør selvstændige erhvervsdrivendes ægtefæller eller livsledsagere, hvis og i det omfang disse anerkendes i national ret, der har adgang til et socialt beskyttelsessystem, efter anmodning også omfattes af social beskyttelse. Medlemsstaterne bør forpligtes til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at tilrettelægge denne sociale beskyttelse i overensstemmelse med national lovgivning. Det er især op til medlemsstaterne at beslutte, hvorvidt denne sociale beskyttelse gennemføres på obligatorisk eller frivillig basis. Medlemsstaterne kan bestemme, at den sociale beskyttelse kan være proportional med deltagelsen i den selvstændige erhvervsdrivendes aktiviteter og/eller niveauet for bidrag.

(18)

Gravide selvstændige erhvervsdrivendes og gravide ægtefællers og livsledsageres, hvis og i det omfang disse anerkendes i national ret, økonomiske og fysiske sårbarhed gør det nødvendigt at give dem ret til barselsydelser. Medlemsstaterne kan dog stadig tilrettelægge sådanne ydelser, herunder fastsætte niveauet for bidrag, og alle ordninger vedrørende ydelser og udbetalinger, forudsat at de opfylder minimumskravene i dette direktiv. Navnlig kan de bestemme, hvor længe før og/eller efter fødsel der gives ret til barselsydelser.

(19)

Længden af den periode, i hvilken kvindelige selvstændige erhvervsdrivende og selvstændige erhvervsdrivendes kvindelige ægtefæller eller kvindelige livsledsagere, hvis og i det omfang disse anerkendes i national ret, tildeles barselsydelser, svarer til varigheden af den barselsorlov for lønmodtagere, der i øjeblikket gælder på EU-niveau. I tilfælde af, at varigheden af barselsorloven for lønmodtagere ændres på EU-niveau, bør Kommissionen sende Europa-Parlamentet og Rådet en vurdering af, hvorvidt varigheden af den periode, i hvilken de i artikel 2 omhandlede kvindelige selvstændige erhvervsdrivende og selvstændige erhvervsdrivendes kvindelige ægtefæller eller kvindelige livsledsagere tildeles barselsydelser, ligeledes bør ændres.

(20)

For at tage hensyn til de særlige forhold ved selvstændig erhvervsvirksomhed bør kvindelige selvstændige erhvervsdrivende og selvstændige erhvervsdrivendes kvindelige ægtefæller eller kvindelige livsledsagere, hvis og i det omfang disse anerkendes i national ret, gives adgang til enhver eksisterende afløsningsordning, der tillader afbrydelse af erhvervsaktiviteten som følge af graviditet eller moderskab eller til eksisterende nationale sociale tjenesteydelser. Adgang til disse ordninger kan være et alternativ til eller en del af barselsydelsen.

(21)

Personer, som har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn, bør sikres passende retsbeskyttelse. For at sikre en mere effektiv beskyttelse bør foreninger, organisationer og andre juridiske personer have beføjelse til, efter nærmere bestemmelser fastlagt af medlemsstaterne, enten på vegne af eller til støtte for ethvert offer for forskelsbehandling at indtræde som part i en sag uden at tilsidesætte nationale procesregler vedrørende repræsentation og retten til forsvar.

(22)

Beskyttelse af selvstændige erhvervsdrivende og selvstændige erhvervsdrivendes ægtefæller eller livsledsagere, hvis og i det omfang disse anerkendes i national ret, mod forskelsbehandling på grund af køn bør styrkes, ved at der i hver medlemsstat er et organ eller flere organer med kompetence til at analysere de pågældende problemer, undersøge mulige løsninger og yde ofre praktisk bistand. Det organ eller disse organer kunne være de samme som dem, der på nationalt plan har til opgave at gennemføre princippet om ligebehandling.

(23)

Dette direktiv fastsætter mindstekrav og giver derved medlemsstaterne mulighed for at opretholde eller indføre gunstigere bestemmelser.

(24)

Målet for den påtænkte foranstaltning, nemlig at sikre et fælles højt niveau for beskyttelse mod forskelsbehandling i alle medlemsstater, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

a)

selvstændige erhvervsdrivende, navnlig enhver, der på vilkår fastsat i den nationale lovgivning arbejder i egen virksomhed med gevinst for øje

b)

selvstændige erhvervsdrivendes ægtefæller eller selvstændige erhvervsdrivendes livsledsagere, hvis og i det omfang disse anerkendes i national ret, der uden at være lønmodtagere eller forretningspartnere sædvanligvis og på vilkår fastsat i den nationale lovgivning deltager i arbejdet i den selvstændige erhvervsdrivendes virksomhed og udfører de samme eller supplerende arbejdsopgaver.

a)

den ydelse, som den berørte person ville modtage under sygeorlov, og/eller

b)

det gennemsnitlige tab af indkomst eller fortjeneste i forhold til en sammenlignelig forudgående periode inden for et loft, fastsat i henhold til den nationale lovgivning og/eller

c)

en hvilken som helst anden i den nationale lovgivning fastsat familierelateret ydelse inden for et loft, fastsat i henhold til den nationale lovgivning.

a)

at give ofre for forskelsbehandling uvildig bistand til at få behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, jf. artikel 9, stk. 2

b)

at foretage uvildige undersøgelser af forskelsbehandling

c)

at offentliggøre uvildige rapporter og fremsætte henstillinger om ethvert spørgsmål vedrørende forskelsbehandling

d)

på et passende niveau at udveksle tilgængelige oplysninger med tilsvarende europæiske organer, f.eks. Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder.