Europæisk klimalov

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) 2021/1119 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«)

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

Forordningen:

• fastlægger rammer for at opnå klimaneutralitet i Den Europæiske Union (EU) senest i 2050 (dvs. en opvejning af emissioner og optag af drivhusgasser* i hele EU reguleret i EU-retten)
• omfatter, ud over et bindende mål om klimaneutralitet i EU senest i 2050, et mål om at opnå negative emissioner i EU derefter
• fastsætter et bindende EU-mål om en intern nettoreduktion af drivhusgasemissioner på mindst 55 % (sammenlignet med 1990-niveauerne) senest i 2030 og fastsætter et klimamål for 2040 senest seks måneder efter den første globale statusopgørelse i henhold til Parisaftalen
• indfører regler, der skal sikre det fortsatte fremskridt mod det globale tilpasningsmål til klimaforandringer, der er fastsat i Parisaftalen (se resumé).

HOVEDPUNKTER

EU-institutionerne og EU-medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at nå forordningens mål under hensyntagen til retfærdighed, solidaritet og omkostningseffektivitet.

Forordningen opretter et uafhængigt europæisk videnskabeligt rådgivende organ om klimaændringer. Det Europæiske Miljøagenturs bestyrelse udpeger de 15 medlemmer af det rådgivende organ for en periode på fire år efter en åben udvælgelsesprocedure. De udvælges baseret på deres videnskabelige topkvalitet, brede ekspertise og erhvervserfaring inden for klima- og miljøvidenskab. De 15 højtstående videnskabelige eksperter udpeges personligt.

Organets opgaver omfatter:

• at tage de seneste videnskabelige resultater i Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringers (IPCC) rapporter og videnskabelige klimadata i betragtning, navnlig med hensyn til oplysninger, der er relevante for EU
• at yde videnskabelig rådgivning og udarbejde rapporter om eksisterende og foreslåede EU-foranstaltninger
• at bidrage til udveksling af uafhængig videnskabelig viden
• at identificere de tiltag og muligheder, der er nødvendige for at nå EU’s klimamål
• at højne bevidstheden om klimaændringer og deres virkninger.

Medlemsstaterne skal også:

• oprette et rådgivende organ om klima, der yder videnskabelig ekspertrådgivning til de relevante nationale myndigheder
• etablere en klima- og energidialog på flere niveauer, hvor lokale myndigheder, civilsamfundet, erhvervslivet, investorer, andre relevante interessenter samt offentligheden kan involvere sig
• forelægge Europa-Kommissionen deres strategi med en horisont på 30 år senest den 1. januar 2029 og derefter hvert tiende år og om nødvendigt opdatere disse strategier hvert femte år.

Forordningen definerer de følgende mellemliggende EU-mål, som har til formål at hjælpe EU med at nå målet om klimaneutralitet senest i 2050.

• En reduktion af EU’s nettodrivhusgasemissioner på mindst 55 % (sammenlignet med 1990-niveauerne) senest i 2030. I juli 2021 opstillede Kommissionen en række lovgivningsforslag, der opgraderer gældende EU-lovgivning og omfatter nye initiativer i gennemførelsen af dette nye mål. Den vil herefter overvåge fremskridtene i lovgivningsforslagene for at beslutte, om det nye mål bliver nået.
• En begrænsning af bidraget fra nettooptag til maksimalt 225 mio. ton CO₂-ækvivalenter for at sikre, at der gøres en tilstrækkelig modvirkningsindsats frem til 2030. Med det formål at øge EU’s kulstofdræn* i overensstemmelse med målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 sigter EU mod at opnå en større mængde af sit nettokulstofdræn i 2030.
• Kommissionen kan foreslå et klimamål for 2040 senest seks måneder efter den første globale statusopgørelse i henhold til Parisaftalen. Forslaget skal ledsages af en rapport, der indeholder det fremskrevne vejledende EU-drivhusgasbudget for perioden 2030-2050.
• Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport senest seks måneder efter hver global statusopgørelse i Parisaftalen om de fremskridt EU og medlemsstaterne gør mod opnåelsen af forordningens mål.

Tilpasning til klimaforandringer kræver at:

• EU-institutionerne og medlemsstaterne
  • forbedrer tilpasningskapaciteten, styrker modstandsdygtigheden og mindsker sårbarheden over for klimaændringer
  • sikrer, at tilpasningspolitikkerne er sammenhængende, giver fordele i samspillet med sektorspecifikke politikker, hjælper med at integrere disse foranstaltninger på alle politikområder og navnlig fokuserer på de mest sårbare og hårdest ramte befolkningsgrupper og sektorer
• Kommissionen vedtager
  • en EU-tilpasningsstrategi
  • retningslinjer senest den 30. juli 2022 med fælles principper og praksis for identifikation, klassificering og forvaltning af klimarisici i forbindelse med planlægning, udvikling, gennemførelse og overvågning af projekter og programmer for projekter
• Medlemsstaterne vedtager og gennemfører nationale tilpasningsstrategier og -planer under hensyntagen til særligt sårbare sektorer, såsom landbrug, vand- og fødevaresystemer og fødevaresikkerhed, samt behovet for at fremme naturbaserede og økosystembaserede løsninger.

Vurdering af EU’s fremskridt og nationale fremskridt kræver, at Kommissionen:

• senest den 30. september 2023 og hvert femte år derefter vurderer de fremskridt, EU og medlemsstaterne har gjort med hensyn til at nå 2050-målet og tilpasningsmål, og hvorvidt EU’s og de nationale foranstaltninger er i overensstemmelse med disse mål
• vurderer om udkast til EU-foranstaltninger og lovgivningsforslag, herunder budgetforslag, er i overensstemmelse med målene for 2030 og 2040 og målet om klimaneutralitet senest i 2050
• regelmæssigt vurderer relevante nationale foranstaltninger og fremsætter henstillinger til en medlemsstat, såfremt den konstaterer, at foranstaltningerne ikke er i overensstemmelse med målet om klimaneutralitet eller er utilstrækkelige til at øge tilpasningskapaciteten, styrke modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden over for klimaændringer.

Kommissionen samarbejder med alle:

• dele af samfundet, herunder offentligheden, arbejdsmarkedets parter og interessenter, og sætter dem i stand til at bidrage til et fair, socialt retfærdigt, klimaneutralt og -robust samfund
• sektorer inden for økonomien, der udarbejder vejledende frivillige køreplaner for at nå målet om klimaneutralitet.

Forordningen ændrer:

• Forordning (EF) nr. 401/2009 om Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet (se resumé) og forordning (EU) 2018/1999 om forvaltning af energiunionen (se resumé).

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 29. juli 2021.

BAGGRUND

• I december 2019 godkendte Det Europæiske Råd målet om et klimaneutralt EU senest i 2050 i overensstemmelse med målene i Parisaftalen, der blev vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer.
• Den 4. marts 2020 vedtog Kommissionen dens forslag til en europæisk klimalov som et vigtigt element i Den europæiske grønne pagt (se resumé).
• EU’s indsats for at reducere drivhusgasemissionerne på en omkostningseffektiv måde er allerede stærkt udviklet. I perioden 1990-2019 blev emissionerne reduceret med 24 %, mens økonomien voksede med 60 %. En stor hjørnesten i EU’s klimapolitik er emissionshandelssystemet, der blev oprettet af direktiv 2003/87/EF (se resumé).
• For yderligere oplysninger henvises til:
  • Den europæiske klimalov (Europa-Kommissionen).

VIGTIGE BEGREBER

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1-17).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Den europæiske grønne pagt (COM(2019) 640 final af 11.12.2019).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1-77).

Efterfølgende ændringer af forordning (EU) 2018/1999 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet — Vejen fra Paris: Vurdering af følgerne af Parisaftalen — bilag til forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COM(2016) 110 final af 2.3.2016).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 401/2009 af 23. april 2009 om Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet (kodificeret udgave) (EUT L 126 af 21.5.2009, s. 13-22).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32-46).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 29.07.2021