EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2012/161/09

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.6552 — Metso Power Oy/MW Power Oy) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure EØS-relevant tekst

EUT C 161 af 7.6.2012, p. 28–28 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

7.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 161/28


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.6552 — Metso Power Oy/MW Power Oy)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

2012/C 161/09

1.

Den 30. maj 2012 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 og efter henvisning i henhold til artikel 4, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Metso Power Oy »Metso Power« — Finland), der tilhører koncernen Metso Corporation (Finland), gennem opkøb af aktiver og værdipapirer erhverver enekontrol over hele MW Power Oy (»MW Power« — Finland), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b). MW Power kontrolleres i øjeblikket i fællesskab af Metso Power og Wärtsilä Finland Oy.

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

Metso Power: er aktiv inden for produktionen af store og ekstra store biomassekedelanlæg samt kedelanlæg til papir- og papirmasseindustrien

MW Power: designer, fremstiller og markedsfører små og mellemstore kraftvarmeanlæg, primært med fokus på løsninger med vedvarende energikilder.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6552 — Metso Power Oy/MW Power Oy sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»EF-Fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32 (»Meddelelsen om en forenklet procedure«).


Top