EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32005R1294

Kommissionens forordning (EF) nr. 1294/2005 af 5. august 2005 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler

EUT L 205 af 6.8.2005, p. 16–17 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
EUT L 348M af 24.12.2008, p. 177–179 (MT)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2008

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2005/1294/oj

6.8.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 205/16


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1294/2005

af 5. august 2005

om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler (1), særlig artikel 13, andet led, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge de principper for økologisk produktion på bedrifterne, der er angivet i bilag I til forordning (EØF) nr. 2092/91, skal besætningen være opdrættet med økologisk foder. I en overgangsperiode, der udløber den 24. august 2005, er brugen af en begrænset del af konventionelt foder tilladt, hvis landmændene kan godtgøre, at der ikke er økologisk foder til rådighed.

(2)

Det tyder på, at der ikke vil blive udbudt tilstrækkelige mængder til at opfylde efterspørgslen efter økologiske fodermidler i Fællesskabet efter den 24. august 2005, specielt de proteinrige fodermidler, der er nødvendige for opdræt af enmavede dyr og i mindre grad til drøvtyggere.

(3)

Det er derfor nødvendigt at forlænge den overgangsperiode, hvori brugen af konventionelt foder er tilladt.

(4)

Forordning (EØF) nr. 2092/91 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Da foranstaltningen haster, fordi bestemmelsen om brugen af konventionelt foder udløber den 24. august 2005, bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EØF) nr. 2092/91 —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EØF) nr. 2092/91 affattes som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 25. august 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. august 2005.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 198 af 22.7.1991, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2254/2004 (EUT L 385 af 29.12.2004, s. 20).


BILAG

Del B i bilag I til forordning (EØF) nr. 2092/91 ændres som følger:

Punkt 4.8 affattes således:

»Uanset punkt 4.2 er brugen af en begrænset del af konventionelt foder af landbrugsoprindelse tilladt, hvis landmændene til medlemsstatens kontrolmyndigheds eller kontrolorgans tilfredshed godtgør, at de ikke er i stand til at fremskaffe udelukkende økologisk produceret foder.

Den højst tilladte andel af konventionelt foder pr. 12-måneders-periode er

a)

for planteædere (herbivorer): 5 % i perioden fra 25. august 2005 til 31. december 2007

b)

for andre arter:

15 % i perioden fra 25. august 2005 til 31. december 2007

10 % i perioden fra 1. januar 2008 til 31. december 2009

5 % i perioden fra 1. januar 2010 til 31. december 2011.

Disse tal beregnes på årsbasis som en procentdel af tørstofindholdet i foder af landbrugsoprindelse. Den højst tilladte procentdel af konventionelt foder i den daglige foderration undtagen i perioden hvert år, hvor dyrene er på sæsonbestemt græsningsskifte, er 25 %, beregnet som en procentdel af tørstoffet.«


Top