EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 02006R0951-20070101

Consolidated text: Kommissionens forordning (EF) nr. 951/2006 af 30. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006, for så vidt angår handel med tredjelande inden for sukkersektoren

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2006/951/2007-01-01

2006R0951 — DA — 01.01.2007 — 001.001


Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 951/2006

af 30. juni 2006

om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006, for så vidt angår handel med tredjelande inden for sukkersektoren

(EFT L 178, 1.7.2006, p.24)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  No

page

date

►M1

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2031/2006 af 22. december 2006

  L 414

43

30.12.2006


Berigtiget ved:

►C1

Berigtigelse, EFT L 255, 19.9.2006, s. 7  (951/06)




▼B

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 951/2006

af 30. juni 2006

om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006, for så vidt angår handel med tredjelande inden for sukkersektoren



KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 af 20. februar 2006 om den fælles markedsordning for sukker ( 1 ), særlig artikel 23, stk. 4, og artikel 40, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 318/2006 fastlægger bestemmelser for import- og eksportlicenser, ydelse af eksportrestitutioner og forvaltning af import i sukkersektoren. For at gøre reglerne for handel med tredjelande inden for sukkersektoren mere gennemskuelige, bør de nærmere regler for anvendelse af disse bestemmelser samles i én forordning.

(2)

Ifølge artikel 32 i forordning (EF) nr. 318/2006 kan der ved eksport til tredjelande ydes restitutioner for at udligne forskellen mellem priserne på verdensmarkedet og priserne i Fællesskabet.

(3)

For at sikre, at eksportrestitutionerne fastsættes på en ensartet måde, bør der fastlægges en standardmetode til bestemmelse af saccharoseindholdet i visse produkter. Det er også nødvendigt at fastlægge særlige kriterier for de tilfælde, hvor standardmetoden ikke gør det muligt at bestemme det totale saccharoseindhold. For sirup med forholdsvis lav renhed bør saccharoseindholdet fastsættes efter en enhedstakst på grundlag af det ekstraherbare sukkerindhold.

(4)

Kandis, der produceres af hvidt sukker eller raffineret råsukker, har ofte en polarisationsgrad på under 99,5 %. På baggrund af den høje renhed af det anvendte råmateriale bør restitutionen for kandis så nøje som muligt svare til restitutionen for hvidt sukker. Der bør derfor fastlægges en præcis definition af kandis.

(5)

Såfremt det besluttes at yde eksportrestitution for isoglucose, bør der fastsættes grænser for fructose- og polysaccharidindholdet for at sikre, at der kun ydes restitution for selve produktet.

(6)

I henhold til artikel 23, stk. 1, i forordning (EF) nr. 318/2006 er import til eller eksport fra Fællesskabet af ethvert af de produkter, der er omhandlet i forordningens artikel 1, stk. 1, bortset fra dem, der er anført i litra h) i samme artikel, betinget af, at der fremlægges en import- eller eksportlicens. Der bør fastlægges nærmere regler for, hvilke oplysninger der skal anføres i licensansøgninger og licenser, for vilkårene for udstedelse af licenser, herunder sikkerhedsstillelse, samt for gyldighedsperioden for de udstedte licenser.

(7)

I overensstemmelse med artikel 34 i forordning (EF) nr. 318/2006 bør de forpligtelser med hensyn til eksportmængdebegrænsninger, der følger af aftaler indgået efter traktatens artikel 300, sikres overholdt ved hjælp af eksportlicensordningen. Til dette formål bør de licenser, der ansøges om, udstedes efter en betænkningstid, hvor Kommissionen kan vurdere de mængder, der ansøges om, og træffe foranstaltninger, i tilfælde hvor godkendelse af ansøgningerne ville føre til en overskridelse eller til en risiko for overskridelse af den mængde og/eller de bevillinger, der er fastsat i ovennævnte aftaler for et givet produktionsår. Derfor bør medlemsstaterne forpligtes til omgående at anmelde alle ansøgninger om licenser, der indebærer periodiske restitutioner. Ansøgere af eksportrestitutioner bør kunne trække deres ansøgning tilbage på visse betingelser, hvis der er fastsat en godkendelsesprocentsats.

(8)

Kun ved hjælp af en grundig og regelmæssig overvågning af samhandelen med tredjelande er det muligt nøje at følge udviklingen i samhandelen og tage hensyn til de begrænsninger, der følger af Fællesskabets forpligtelser i medfør af de aftaler, der er indgået efter traktatens artikel 300, og i givet fald træffe de foranstaltninger, der er nødvendige især for at anvende artikel 19, stk. 1, i forordning (EF) nr. 318/2006. Kommissionen bør derfor jævnligt modtage relevante oplysninger om ikke blot import og eksport af produkter, for hvilke der er fastsat eksportrestitution i overensstemmelse med artikel 32 og 33 i forordning (EF) nr. 318/2006, men også import og eksport af produkter, der eksporteres uden restitution, med eller uden licens, ved fri omsætning på fællesskabsmarkedet, samt produkter, der er omfattet af proceduren for aktiv forædling.

(9)

For at sørge for stabilitet på Fællesskabets sukkermarked og undgå, at markedspriserne falder til under referencepriserne på sukker, anses det for nødvendigt at fastsætte bestemmelser om pålæggelse af tillægsimporttold.

(10)

I henhold til artikel 27, stk. 2, i forordning (EF) nr. 318/2006 kan import, der finder sted til en pris under den udløsningspris, der er meddelt Verdenshandelsorganisationen, pålægges en tillægsimporttold.

(11)

Ved fastlæggelse af tillægsimporttolden skal cif-importprisen for den pågældende sending tages i betragtning. Denne cif-importpris skal sammenholdes med de repræsentative priser for det pågældende produkt på verdensmarkedet eller EF-importmarkedet for dette produkt. Med henblik herpå er det nødvendigt at opstille kriterier for fastsættelse af de repræsentative cif-importpriser for de produkter, der kan blive pålagt tillægsimporttold. Ved bestemmelse af de repræsentative cif-importpriser bør Kommissionen tage hensyn til alle de oplysninger, den har til rådighed, enten direkte eller efter at have modtaget sådanne relevante oplysninger fra medlemsstaterne.

(12)

Rådets forordning (EF) nr. 2286/2002 af 10. december 2002 om ordninger for landbrugsprodukter og varer fremstillet af landbrugsprodukter med oprindelse i AVS-staterne og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1706/98 ( 2 ) åbner et årligt toldkontingent på 600 000 tons melasse med oprindelse i AVS-staterne, for hvilket importtoldsatsen nedsættes med 100 %. På denne baggrund og i betragtning af, at import af melasse inden for denne kvantitativ grænse ikke forventes at forstyrre EF-markedet, anses det ikke for rimeligt at lægge yderligere told på sådanne importer, da dette ville være i modstrid med selve målet om at lette importen af landbrugsprodukter fra AVS-staterne til Fællesskabet. Den samlede importtold for sukkerrørsmelasse med oprindelse i disse stater bør derfor reduceres til nul.

(13)

Ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks ( 3 ) blev der fastlagt forvaltningsregler for toldkontingenter, der er baseret på den kronologiske rækkefølge, hvori toldangivelserne antages.

(14)

Gennemførelsesbestemmelserne i denne forordning erstatter de bestemmelser, der er fastlagt ved Kommissionens forordninger (EØF) nr. 784/68 af 26. juni 1968 om de nærmere regler for beregning af cif-priser for hvidt sukker og råsukker ( 4 ), (EØF) nr. 785/68 af 26. juni 1968 om standardkvaliteten og de nærmere regler vedrørende beregningen af cif-prisen for melasse ( 5 ), (EF) nr. 1422/95 ( 6 ), (EF) nr. 1423/95 af 23. juni 1995 om gennemførelsesbestemmelser for import af sukkerprodukter, undtagen melasse ( 7 ), (EF) nr. 1464/95 af 27. juni 1995 om særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for sukkersektoren ( 8 ) og (EF) nr. 2135/95 af 7. september 1995 om gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner i sukkersektoren ( 9 ). Disse forordninger bør derfor ophæves for at gøre lovgivningen klar og overskuelig.

(15)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:



KAPITEL I

ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Anvendelsesområde

Denne forordning fastlægger i overensstemmelse med afsnit III i forordning (EF) nr. 318/2006 de særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser, ydelse af eksportrestitution og forvaltning af import, herunder pålæggelse af tillægsimporttold i sukkersektoren.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning gælder følgende definitioner:

1) »periodisk restitution«: eksportrestitution, der fastsættes med regelmæssige mellemrum som omhandlet i artikel 33, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 318/2006

2) »kandis«: sukker, der:

a) består af krystaller med en længde på mindst 5 mm, udvundet ved afkøling og langsom krystallisering af en tilstrækkelig koncentreret sukkeropløsning, og

b) i tørret tilstand indeholder 96 vægtprocent saccharose og derover, fastlagt ved polarimetri.



KAPITEL II

EKSPORTRESTITUTION

Artikel 3

Bestemmelse af indholdet af saccharose i forskellige sirupper, for hvilke der kan ydes eksportrestitution

1.  Restitutionen for 100 kg af de i artikel 1, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 318/2006 omhandlede produkter, der eksporteres, er lig med et basisbeløb multipliceret med det saccharoseindhold, der konstateres for det pågældende produkt, eventuelt forhøjet med indholdet af andet sukker omregnet til saccharose.

2.  Saccharoseindholdet, eventuelt forhøjet med indholdet af andet sukker omregnet til saccharose, er det totale sukkerindhold, der fremkommer ved anvendelse af Lane og Eynon-metoden (kobberreduktionsmetoden) på den efter Clerget-Herzfelds metode inverterede opløsning, jf. dog stk. 3 og 4. Det totale sukkerindhold, der konstateres efter denne metode, omregnes til saccharose ved multiplikation med koefficienten 0,95.

3.  For sirupper med en renhedsgrad på 85 % og derover, men mindre end 94,5 %, fastlægges saccharoseindholdet, eventuelt forhøjet med indholdet af andet sukker omregnet til saccharose, skønsmæssigt som 73 % af vægten i tørret tilstand. Den procentsats, der udtrykker siruppernes renhedsgrad, beregnes ved at dividere det totale sukkerindhold med indholdet af tørstof og multiplicere resultatet med 100. Det samlede sukkerindhold bestemmes efter den i stk. 2 nævnte metode, og tørstofindholdet efter den areometriske metode.

4.  For karamelliseret sukker, der udelukkende er fremstillet af ikke-denatureret sukker henhørende under KN-kode 1701, bestemmes indholdet af saccharose, eventuelt forhøjet med indholdet af andet sukker omregnet til saccharose, ud fra tørstofindholdet. Tørstofindholdet bestemmes på grundlag af densiteten af den i vægtforholdet 1: 1 fortyndede opløsning. Resultatet af bestemmelsen af tørstofindholdet omregnes til saccharose ved multiplikation med koefficienten 1.

For karamelliseret sukker som nævnt i første afsnit kan den faktisk anvendte saccharose, eventuelt forhøjet med indholdet af andet sukker omregnet til saccharose, dog på begæring konstateres og lægges til grund, såfremt den pågældende kandis er fremstillet under en toldoplags- eller frizoneprocedure, der frembyder tilsvarende sikkerhed.

5.  Det i stk. 1 omhandlede basisbeløb gælder ikke for sirupper, der udviser en renhedsgrad mindre end 85 %.

Artikel 4

Eksportrestitution for isoglucose

Eksportrestitutionen for de i artikel 1, stk. 1, litra d) og g), i forordning (EF) nr. 318/2006 omhandlede produkter kan kun ydes for produkter:

a) som er fremstillet ved isomerisering af glucose

b) som i tør tilstand har et vægtindhold på mindst 41 % fructose

c) hvor det samlede vægtindhold i tør tilstand af polysaccharider og oligosaccharider, inklusive indholdet af di- eller trisaccharider, ikke overstiger 8,5 %.

Isoglucosens tørstofindhold bestemmes på grundlag af densiteten af den i vægtforholdet 1: 1 fortyndede opløsning eller, for produkter med en meget høj konsistens, ved tørring.



KAPITEL III

EKSPORTLICENSER

Artikel 5

Krav om licens

1.  Al eksport af de produkter, der er opført i artikel 1, stk. 1, i forordning (EF) nr. 318/2006, bortset fra produkterne under litra h) i den nævnte artikel, er betinget af, at der udstedes en eksportlicens.

2.  Med henblik på anvendelse af artikel 4, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 800/1999 ( 10 ), inddeles produkterne i følgende produktgrupper:

a) produktgruppe I: de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 318/2006

b) produktgruppe II: de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 318/2006

c) produktgruppe III: de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra d) og g), i forordning (EF) nr. 318/2006.

Artikel 6

Eksportlicens med restitution

1.  Er restitutionen fastsat ved en i Fællesskabet afholdt licitation, indgives ansøgningen om eksportlicens til det kompetente organ i den medlemsstat, hvori erklæringen om licitationsbuddets antagelse er blevet udstedt.

▼M1

2.  Rubrik 20 i licensansøgningen og i licensen skal indeholde en af angivelserne i bilagets del A.

3.  Eksportlicensen udstedes for den mængde, der er angivet i den pågældende erklæring om licitationsbuddets antagelse. I licensens rubrik 22 angives den eksportrestitutionssats, der er anført i erklæringen om licitationsbuddets antagelse, udtrykt i EUR. Den skal indeholde en af angivelserne i bilagets del B.

▼B

4.  Artikel 49 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1291/2000 ( 11 ) finder ikke anvendelse.

▼M1

Artikel 7

Eksportlicens for sukker, isoglucose og inulinsirup uden restitution

Når sukker, isoglucose og inulinsirup, der er i fri omsætning på fællesskabsmarkedet og ikke anses for at være »uden for kvote«, skal eksporteres uden restitution, skal rubrik 22 i licensansøgningen og i licensen indeholde en af angivelserne i bilagets del C, afhængigt af det pågældende produkt.

▼B

Artikel 8

Eksportlicensers gyldighed

1.  Eksportlicenser for de produkter, der er opført i artikel 1, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 318/2006, udstedt for en mængde på over 10 tons, er gyldige fra den faktiske udstedelsesdag indtil udløbet af den tredje kalendermåned, der følger efter den kalendermåned, hvori de blev udstedt.

2.  Eksportlicenser for de produkter, der er opført i artikel 1, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EØF) nr. 318/2006, udstedt for en mængde på højst 10 tons, er gyldige fra udstedelsesdagen, jf. artikel 23, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1291/2000, indtil udløbet af den tredje kalendermåned, der følger efter den kalendermåned, hvori de blev udstedt.

I det i første afsnit omhandlede tilfælde kan der kun anvendes én licens af denne art for en og samme eksportforretning.

3.  Eksportlicenser for de produkter, der er opført i artikel 1, stk. 1, litra a), d), e), f) og g), i forordning (EF) nr. 318/2006, er gyldige fra udstedelsesdagen, jf. artikel 23, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1291/2000, indtil udløbet af den tredje kalendermåned, der følger efter den kalendermåned, hvori de blev udstedt.

Artikel 9

Suspendering af udstedelsen af eksportlicenser

1.  Når udstedelse af eksportlicenser medfører risiko for overskridelse af de bevilgede beløb, der er til rådighed, eller de maksimale mængder og/eller de økonomiske forpligtelser, der er fastsat i WTO-aftalen om landbrug ( 12 ) for den pågældende periode, kan Kommissionen:

a) fastsætte en fast procentsats for godkendelse af de mængder, der ansøges om, men som der endnu ikke er udstedt licenser for

b) afvise de ansøgninger, for hvilke der endnu ikke er tildelt eksportlicenser

c) suspendere indgivelsen af eksportlicensansøgninger i en periode på højst fem arbejdsdage; Kommissionen kan fastsætte suspenderingen for en længere periode efter den procedure, der henvises til i artikel 39 i forordning (EF) nr. 318/2006.

2.  Foranstaltningerne i stk. 1 kan desuden anvendes, når eksportlicensansøgninger vedrører mængder, der overskrider eller medfører risiko for overskridelse af det normale handelsmønster for en destination eller en gruppe af destinationer, og når udstedelse af de licenser, der ansøges om, vil medføre risiko for spekulation, forvridning af konkurrencen mellem operatørerne eller forstyrrelse af den pågældende branche eller af fællesskabsmarkedet.

3.  Såfremt de mængder, der er ansøgt om, reduceres eller afvises, frigives sikkerheden for licensen straks for den mængde, for hvilken ansøgningen ikke er efterkommet.

4.  Ansøgeren kan trække sin licensansøgning tilbage i løbet af ti arbejdsdage efter offentliggørelsen af den i stk. 1, litra a), omhandlede procentsats for godkendelse i Den Europæiske Unions Tidende, hvis denne procentsats ligger under 80. Medlemsstaterne frigiver derpå sikkerheden.



KAPITEL IV

IMPORTLICENSER

Artikel 10

Importlicenser og deres gyldighed

1.  Al import til Fællesskabet af de produkter, der er opført i artikel 1, stk. 1, i forordning (EF) nr. 318/2006, bortset fra produkterne i litra h) i nævnte stykke, kræver, at der forelægges en importlicens.

2.  Importlicenser for de produkter, der er opført i artikel 1, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 318/2006, udstedt for en mængde på over 10 tons, er gyldige fra den faktiske udstedelsesdag indtil udløbet af den kalendermåned, der følger efter den kalendermåned, hvori de blev udstedt.

Importlicenser for de produkter, der er opført i artikel 1, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 318/2006, udstedt for en mængde på højst 10 tons, og importlicenser for de produkter, der er opført i artikel 1, stk. 1, litra a), c), d), e), f) og g), i nævnte forordning, er gyldige fra udstedelsesdatoen, jf. artikel 23, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1291/2000, indtil udløbet af den kalendermåned, der følger efter den kalendermåned, hvori de blev udstedt.



KAPITEL V

FÆLLES BESTEMMELSER FOR EKSPORT- OG IMPORTLICENSER



AFDELING 1

Udstedelse af licenser og sikkerhed

Artikel 11

Ansøgning om og udstedelse af eksport- og importlicenser

1.  Licenser for sukker henhørende under KN-kode 1701 i en mængde på over 10 tons udstedes:

a) på den tredje arbejdsdag efter dagen for ansøgningens indgivelse, når det drejer sig om importlicenser

b) på den femte arbejdsdag efter dagen for ansøgningens indgivelse, når det drejer sig om eksportlicenser

c) på den femte arbejdsdag efter ansøgningens indgivelse, når det drejer sig om eksportlicenser med forudfastsættelse af restitutionen, medmindre Kommissionen i mellemtiden har truffet de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, i denne forordning.

Første afsnit gælder ikke for:

a) kandis

b) sukker tilsat smags- eller farvestoffer

c) præferencesukker, der importeres i Fællesskabet i henhold til forordning (EF) nr. 950/2006 ( 13 ).

2.  Vedrører en licensansøgning for de produkter, som første afsnit gælder for, en mængde på ikke over 10 tons, kan en ansøger ikke samme dag til samme myndighed indgive mere end én ansøgning.

Artikel 12

Sikkerhed

1.  Sikkerheden for licenser for de produkter, der er opført i artikel 1, stk. 1, i forordning (EF) nr. 318/2006, bortset fra produkterne i litra h) i nævnte stykke, udgør pr. 100 kg produkt netto, pr. 100 kg isoglucosetørstof netto og pr. 100 kg inulinsiruptørstof netto eller sukker-/isoglucoseækvivalent:

a) for importlicenser:

 0,30 EUR for produkter henhørende under KN-kode 1701, 1702 og 2106, undtagen KN-kode 1702 50 00 og 1702 90 10 og inulinsirup

 0,06 EUR for produkter henhørende under KN-kode 1212 91, 1212 99 20 og 1703

 0,60 EUR for inulinsirup henhørende under KN-kode ex170260 80 og 1702 90 80

b) for eksportlicenser:

 11,00 EUR for produkter henhørende under KN-kode 1701

 0,90 EUR for produkter henhørende under KN-kode 1212 91, 1212 99 20 og 1703

 4,20 EUR for produkter henhørende under KN-kode 1702 20, 1702 60 95, 1702 90 60, 1702 90 71, 1702 90 99 og 2106 90 59, undtagen inulinsirup

 4,20 EUR for produkter henhørende under KN-kode 1702 30 10, 1702 40 10, 1702 60 10, 1702 90 30 samt 2106 90 30

 8,00 EUR for inulinsirup henhørende under KN-kode 1702 60 80 og 0,60 EUR for inulinsirup henhørende under KN-kode 1702 90 80.

2.  For produkter henhørende under KN-kode 1702 skal licensindehaveren stille ekstra sikkerhed, hvis:

a) vedkommende, uden at der foreligger force majeure, undlader at opfylde eksportforpligtelsen i henhold til en eksportlicens, bortset fra eksportlicenser udstedt i forbindelse med licitationer afholdt i Fællesskabet, og

b) den i stk. 1, litra b), andet led, omhandlede sikkerhed efter fradrag af den eksportrestitution, der er anført i eksportlicensen, er mindre end den restitution, der gælder på licensens sidste gyldighedsdato.

Den supplerende sikkerhed skal svare til et beløb, der er lig med forskellen mellem de beløb, der omhandlet i første afsnit, litra b).



AFDELING 2

»EX/IM«-licenser — særlig raffinering

Artikel 13

Generelle bestemmelser

1.  Uanset artikel 2 i forordning (EF) nr. 1291/2000 skal der ved eksport af hvidt sukker henhørende under KN-kode 1701 99 10, efterfulgt af import af råsukker henhørende under KN-kode 1701 11 10, 1701 11 90, 1701 12 10 og 1701 12 90, hvortil der er givet tilladelse i henhold til artikel 116 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 ( 14 ), forelægges licens for eksporten af hvidt sukker og importen af råsukker.

2.  Uanset artikel 9 i forordning (EF) nr. 1291/2000 kan de rettigheder, der følger af de i stk. 1 omhandlede eksport- og importlicenser, ikke overdrages.

Artikel 14

Ansøgning om licens

1.  Ansøgning om eksportlicens for hvidt sukker imødekommes kun, såfremt den tilladelse, der er nævnt i artikel 13, stk. 1, fremlægges, og der samtidig indgives en ansøgning om importlicens for råsukker.

2.  Ansøgning om importlicens skal omfatte en mængde råsukker af standardkvalitet, der i udbytte svarer til den mængde hvidt sukker, som er angivet i ansøgningen om eksportlicens. Udbyttet af råsukker beregnes som dette sukkers dobbelte polarisationsgrad minus 100.

Såfremt det importerede råsukker ikke svarer til standardkvaliteten, beregnes den mængde råsukker, der skal importeres ifølge licensen, ved at multiplicere den i licensen anførte råsukkermængde af standardkvalitet med en justeringskoefficient. Denne koefficient findes ved at dividere tallet 92 med procentsatsen for udbyttet af det faktisk importerede råsukker.

3.   ►M1  Eksportlicensansøgningen og eksportlicensen for hvidt sukker og importlicensansøgningen og importlicensen for råsukker skal i rubrik 20 indeholde en af angivelserne i bilagets del D. ◄

I rubrik 20 i eksportlicensen angives desuden nummeret på den tilsvarende importlicens, og i den pågældende rubrik i importlicensen angives nummeret på den tilsvarende eksportlicens.

4.  Når artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1291/2000 anvendes, vedrører tilbagekaldelsen både den importlicens og den eksportlicens, der er omhandlet i stk. 1.

Artikel 15

Licensernes gyldighed

1.  Uanset artikel 9 og 11 gælder eksportlicensen for hvidt sukker og importlicensen for råsukker:

a) indtil den 30. juni i et sukkerproduktionsår, når ansøgningen, jf. artikel 17, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1291/2000, er indgivet fra og med den 1. oktober i samme produktionsår

b) indtil den 30. september i et sukkerproduktionsår, når ansøgningen, jf. artikel 17, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1291/2000, er indgivet fra og med den 1. juli i samme produktionsår.

2.  Ved anvendelse af artikel 561 i forordning (EØF) nr. 2454/93 er fristen for den import af råsukker, der svarer til en forudgående eksport af hvidt sukker, lig med gyldighedsperioden for importlicensen for råsukker.

Artikel 16

Sikkerhed

1.  Uanset artikel 12, stk. 1, udgør sikkerheden for de i stk. 1 omhandlede importlicenser 11,50 EUR pr. 100 kg netto, medmindre andet følger af de nedenstående afsnit.

2.  Artikel 8, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1291/2000 anvendes ikke på de eksportlicenser, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1. Artikel 35, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1291/2000 anvendes ikke på de importlicenser, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1.

3.  Uanset artikel 8, stk. 5, og artikel 35, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1291/2000:

a) frigives sikkerheden for importlicensen kun fuldt ud, såfremt de faktisk importerede mængder råsukker er lig med eller større end de faktisk eksporterede mængder hvidt sukker, under hensyntagen til udbyttet af råsukker

b) fortabes sikkerheden for den mængde, der svarer til forskellen mellem de faktisk eksporterede mængder hvidt sukker og de faktisk importerede mængder råsukker, såfremt de sidstnævnte er mindre end de førstnævnte.

Anvendelsen af første afsnit, litra b), finder sted under hensyntagen til udbyttet af det pågældende råsukker.



KAPITEL VI

MEDDELELSER FRA MEDLEMSSTATERNE

Artikel 17

Meddelelse om udstedte eksportlicenser

Hvad angår eksport til tredjelande, meddeler hver medlemsstat senest den 15. i hver måned følgende oplysninger for den foregående måned til Kommissionen:

a) de mængder, for hvilke der er udstedt licens, med angivelse af tilsvarende eksportrestitutionsbeløb, der er fastsat i henhold til artikel 33, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 318/2006, og opdelt efter:

 hvidt sukker under KN-kode 1701 91 00, 1701 99 10 og 1701 99 90

 råsukker udtrykt i vægt »tel quel« under KN-kode 1701 11 90 og 1701 12 90

 saccharosesirup udtrykt som hvidt sukker, under KN-kode 1702 60 90, 1702 90 60, 1702 90 71, 1702 90 99 og 2106 90 59

 isoglucose udtrykt som tørstof under KN-kode 1702 40 10, 1702 60 10, 1702 90 30 og 2106 90 30

 inulinsirup udtrykt som tørstof, sukker/isoglucoseækvivalent, under KN-kode ex170260 90

b) de mængder hvidt sukker under KN-kode 1701 99 10, for hvilke der er udstedt licenser, med angivelse af tilsvarende eksportrestitutionsbeløb, der er fastsat i henhold til artikel 33, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 318/2006

c) de mængder hvidt sukker med angivelse af tilsvarende eksportrestitutionsbeløb, der er fastsat i henhold til artikel 33, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 318/2006, de mængder råsukker og saccharosesirup udtrykt som hvidt sukker og de mængder isoglucose udtrykt som tørstof, for hvilke der er udstedt eksportlicens med henblik på at eksportere dem i form af de produkter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 ( 15 ).

Artikel 18

Meddelelse om eksporterede mængder

Medlemsstaterne meddeler til Kommissionen:

1) senest ved udgangen af hver kalendermåned for den foregående kalendermåned, de mængder hvidt sukker, jf. artikel 17, litra b), der er eksporteret i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4 og 5, i forordning (EF) nr. 1291/2000

2) for hver kalendermåned senest ved udgangen af den tredje kalendermåned efter den pågældende kalendermåned:

a) de mængder med angivelse af tilsvarende eksportrestitutionsbeløb for sukker og sirup udtrykt som hvidt sukker, jf. artikel 5, stk. 1, fjerde led, i forordning (EF) nr. 1291/2000, der eksporteres i uforarbejdet stand uden eksportlicens

b) de mængder kvoteret sukker, der eksporteres som hvidt sukker eller forarbejdede produkter udtrykt som hvidt sukker, for hvilke der er udstedt eksportlicens til gennemførelse af Fællesskabets og medlemsstaternes fødevarehjælp som led i internationale konventioner eller andre supplerende programmer eller til gennemførelse af andre EF-aktioner med gratis leverancer

c) for så vidt angår de i artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 800/1999 omhandlede udførsler, de mængder sukker og saccharosesirup udtrykt som hvidt sukker og de mængder isoglucose udtrykt som tørstof, der er eksporteret i uforarbejdet stand med tilsvarende restitutionsbeløb

d) de mængder hvidt sukker med angivelse af tilsvarende eksportrestitutionsbeløb, der er fastsat i henhold til artikel 33, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 318/2006, de mængder råsukker og saccharosesirup udtrykt som hvidt sukker og de mængder isoglucose udtrykt som tørstof, der er eksporteret i form af de produkter, der er omhandlet i bilag II til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 ( 16 ), og i form af de produkter, der er omhandlet i bilag II til Kommissionens forordning (EF) nr. 1043/2005 ( 17 )

e) for så vidt angår den eksport, der er omhandlet i artikel 17, litra c), og i nærværende artikels litra d), de mængder, der er eksporteret uden restitution.

De meddelelser, der er omhandlet i litra d) og e), fremsendes særskilt til Kommissionen ifølge den forordning, der gælder for det pågældende forarbejdede produkt.

Artikel 19

Meddelelse om importlicenser

Medlemsstaterne meddeler til Kommissionen:

1) hver måned for den foregående måned, de mængder, udtrykt i vægt »tel quel«, hvidt sukker og råsukker (bortset fra præferencesukker), og sukker-, isoglucose- og inulinsirup, for hvilke der faktisk er udstedt importlicens

2) hver uge for den foregående uge, de mængder hvidt sukker og råsukker udtrykt i vægt »tel quel«, for hvilke der er udstedt import- eller eksportlicens i henhold til artikel 13

3) for hvert kvartal senest ved udgangen af den anden kalendermåned efter det pågældende kvartal, særskilt de mængder sukker, der er importeret fra tredjelande og eksporteret i form af udligningsprodukter under proceduren for aktiv forædling, jf. artikel 116 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92.

Artikel 20

Ad hoc-meddelelse om eksportlicenser med restitution

På anmodning af Kommissionen og for den angivne periode begynder medlemsstaterne straks dagligt at meddele til Kommissionen:

a) om alle ansøgninger om eksportlicens for mængder på over 10 tons af produkter, for hvilke der ydes periodisk restitution

b) de mængder, der omfattes af foranstaltninger truffet i medfør af artikel 9, stk. 1.

Artikel 21

Meddelelsesmidler

Medlemsstaternes meddelelser, således som fastlagt i dette kapitel, fremsendes elektronisk med brug af de formularer, som Kommissionen stiller til rådighed for medlemsstaterne.



KAPITEL VII

FORVALTNING AF IMPORT



AFDELING 1

Beregning af cif-priser for hvidt sukker og råsukker

Artikel 22

Fastsættelse af cif-priser

Kommissionen fastsætter cif-priserne for hvidt sukker og råsukker på grundlag af de gunstigste købsmuligheder på verdensmarkedet. Priserne konstateres i overensstemmelse med artikel 23 til 26.

Artikel 23

Oplysninger, der tages hensyn til

Ved konstateringen af de gunstigste købsmuligheder på verdensmarkedet tager Kommissionen hensyn til alle de oplysninger, den har adgang til, enten direkte eller via de kompetente organer i medlemsstaterne, om:

a) tilbuddene på verdensmarkedet

b) prisnoteringerne på de børser, der er vigtige for den internationale sukkerhandel

c) priser konstateret på vigtige markeder i tredjelande

d) salg, der er afsluttet som led i den internationale handel.

Artikel 24

Oplysninger, der ikke tages hensyn til

Ved konstateringen af de gunstigste købsmuligheder på verdensmarkedet tages ikke hensyn til oplysninger, når:

a) det ikke drejer sig om varer af sund og sædvanlig handelskvalitet, eller

b) der for den pris, der er anført i tilbuddet, kun er mulighed for at købe en ringe mængde, som ikke er repræsentativ for markedet, eller

c) den almindelige prisudvikling eller de oplysninger, som Kommissionen råder over, giver denne anledning til at antage, at den pris, der er anført i tilbuddet, ikke er repræsentativ for markedets faktiske udvikling.

Artikel 25

Justering til Rotterdam

1.  Priser, som ikke er udtrykt i løs levering cif Rotterdam, justeres.

Ved justeringen tages især hensyn til forskellene mellem omkostningerne ved transporten fra afskibningshavnen til destinationshavnen på den ene side og fra afskibningshavnen til Rotterdam på den anden side.

2.  Hvis en pris gælder varer i sække, nedsættes den med 0,88 EUR pr. 100 kg.

Artikel 26

Justering til standardkvalitet

1.  Ved justeringen af priser, som ikke gælder standardkvaliteten, anvendes:

a) på hvidt sukker de forhøjelser og nedsættelser, der er fastsat i henhold til artikel 18 i forordning (EF) nr. 318/2006

b) på råsukker justeringsskoefficienter, der findes ved at dividere tallet 92 med den procentsats, der udtrykker udbyttet af det sukker, for hvilket prisen gælder.

2.  Udbytteværdien beregnes efter den metode, der er beskrevet i punkt III, nr. 3, i bilag I til forordning (EF) nr. 318/2006.



AFDELING 2

Bestemmelse af standardkvaliteten og beregning af cif-prisen for melasse

Artikel 27

Standardkvaliteten af melasse

Melasse af standardkvalitet udviser følgende egenskaber:

a) sund og sædvanlig handelskvalitet

b) 48 % totalsukkerindhold.

Artikel 28

Fastsættelse af cif-priser

Kommissionen fastsætter cif-priserne for melasse på grundlag af de gunstigste købsmuligheder på verdensmarkedet. Priserne konstateres i overensstemmelse med artikel 29-33.

Artikel 29

Oplysninger, der tages hensyn til

Ved konstateringen af de gunstigste købsmuligheder på verdensmarkedet tages hensyn til alle oplysninger om:

a) tilbuddene på verdensmarkedet

b) priser konstateret på vigtige markeder i tredjelande

c) salg, der er afsluttet som led i den internationale handel, som Kommissionen får kendskab til, enten direkte eller via de kompetente organer i medlemsstaterne.

Artikel 30

Oplysninger, der ikke tages hensyn til

Ved konstateringen af de gunstigste købsmuligheder på verdensmarkedet tages ikke hensyn til oplysninger, når:

a) det ikke drejer sig om varer af sund og sædvanlig handelskvalitet, eller

b) der for den pris, der er anført i tilbuddet, kun er mulighed for at købe en ringe mængde, som ikke er repræsentativ for markedet, eller

c) den almindelige prisudvikling eller de oplysninger, som Kommissionen råder over, giver denne anledning til at antage, at den pris, der er anført i tilbuddet, ikke er repræsentativ for markedets faktiske udvikling.

Artikel 31

Justering til Amsterdam

Priser, som ikke er udtrykt i løs levering cif Amsterdam, justeres.

Ved justeringen tages især hensyn til forskellene mellem omkostningerne ved transporten fra afskibningshavnen til destinationshavnen på den ene side og fra afskibningshavnen til Amsterdam på den anden side.

Artikel 32

Justering til standardkvalitet

De priser, der fastslås ved konstateringen af de gunstigste købsmuligheder, og som ikke gælder for standardkvaliteten:

a) forhøjes med 1/48 pr. 1 % totalsukkerindhold, når den pågældende melasses totalsukkerindhold ligger under 48 %

b) nedsættes med 1/48 pr. 1 % totalsukkerindhold. når den pågældende melasses totalsukkerindhold ligger over 48 %.

Artikel 33

Gennemsnitspris

Ved konstateringen af de gunstigste købsmuligheder på verdensmarkedet kan et gennemsnit af flere priser lægges til grund på betingelse af, at dette gennemsnit kan anses som repræsentativt for markedets faktiske tendens.



AFDELING 3

Tillægsimporttold

Artikel 34

Tillægstold for melasse

1.  Den tillægsimporttold, der er omhandlet i artikel 27, stk. 1, i forordning (EF) nr. 318/2006, gælder for melasse henhørende under KN-kode 1703 10 00 og 1703 90 00.

2.  I denne forordning forstås ved repræsentative priser for melasse på verdensmarkedet eller på EF's importmarked, jf. artikel 27, stk. 2, i forordning (EF) nr. 318/2006, de cif-priser, som Kommissionen fastsætter for disse produkter i overensstemmelse med afdeling 2; disse benævnes i det følgende »repræsentative priser for melasse«.

Disse priser fastsættes for hvert produktionsår efter proceduren i artikel 39, stk. 2, i forordning (EF) nr. 318/2006. Kommissionen kan ændre dem i løbet af denne periode, hvis beregningsgrundlaget medfører en forhøjelse eller formindskelse på mindst EUR 0,5/100 kg i forhold til de tidligere fastsatte repræsentative priser.

3.  Medlemsstaterne fremsender senest den 15. i hver måned de foreliggende oplysninger, som omhandlet i artikel 29.

Artikel 35

Udløsningspriser for melasse

Den udløsningspris, der henvises til i artikel 27, stk. 2, i forordning (EF) nr. 318/2006, er for 100 kg melasse af standardkvalitet, jf. artikel 27 i nærværende forordning, lig med:

a) 7,90 EUR for melasse henhørende under KN-kode 1703 10 00

b) 8,20 EUR for melasse henhørende under KN-kode 1703 90 00.

Artikel 36

Tillægstold for sukkerprodukter

1.  Den tillægsimporttold, der er omhandlet i artikel 27, stk. 1, i forordning (EF) nr. 318/2006, gælder for produkter henhørende under KN-kode 1701 11 10, 1701 11 90, 1701 12 10, 1701 12 90, 1701 91 00, 1701 99 10, 1701 99 90 og 1702 90 99.

2.  I denne forordning forstås ved repræsentative priser for hvidt sukker og råsukker på verdensmarkedet eller på EF's importmarked, jf. artikel 27, stk. 2, i forordning (EF) nr. 318/2006, de cif-priser, der er fastsat for disse produkter i afdeling 1; disse priser benævnes i det følgende »repræsentative priser for sukker«.

Disse priser fastsættes for hvert produktionsår efter den procedure, der henvises til i artikel 39, stk. 2, i forordning (EF) nr. 318/2006. Kommissionen kan ændre dem i løbet af denne periode, hvis beregningsgrundlaget medfører en forhøjelse eller formindskelse på mindst 1,20 EUR/100 kg i forhold til de tidligere fastsatte repræsentative priser for sukker.

3.  Den repræsentative pris for produkter henhørende under KN-kode 1702 90 99 er den repræsentative pris, der er fastsat for hvidt sukker, anvendt pr. 1 % saccharoseindhold pr. 100 kg netto af det pågældende produkt.

Artikel 37

Udløsningspriser for sukkerprodukter

Den udløsningspris, der henvises til i artikel 27, stk. 2, i forordning (EF) nr. 318/2006, er for 100 kg produkt netto lig med:

a) 53,10 EUR for hvidt sukker henhørende under KN-kode 1701 99 10 og 1701 99 90 af standardkvalitet, jf. punkt II i bilag I til forordning (EF) nr. 318/2006

b) 64,7 EUR for sukker henhørende under KN-kode 1701 91 00

c) 54,10 EUR for roeråsukker henhørende under KN-kode 1701 12 90 af standardkvalitet, jf. punkt III i bilag I til forordning (EF) nr. 318/2006

d) 41,30 EUR for roeråsukker henhørende under KN-kode 1701 12 10 af standardkvalitet, jf. punkt III i bilag I til forordning (EF) nr. 318/2006

e) 55,20 EUR for rørråsukker henhørende under KN-kode 1701 11 90 af standardkvalitet, jf. punkt III i bilag I til forordning (EF) nr. 318/2006

f) 41,80 EUR for rørråsukker henhørende under KN-kode 1701 11 10 af standardkvalitet, jf. punkt III i bilag I til forordning (EF) nr. 318/2006

g) 1,184 EUR for produkter henhørende under KN-kode 1702 90 99 pr. 1 % saccharoseindhold.

Artikel 38

Bevis

1.  Tillægsimporttolden for hver type melasse, der henvises til i artikel 34, stk. 1, og for de sukkerprodukter, der henvises til i artikel 36, stk. 1, beregnes af cif-importprisen for den pågældende sending i overensstemmelse med artikel 39.

For melasse omregnes cif-importprisen for den pågældende sending til prisen på melasse af standardkvalitet ved justering i henhold til artikel 32.

For hvidt sukker og råsukker omregnes cif-importprisen for den pågældende sending til prisen på sukker af standardkvalitet som defineret i henholdsvis punkt II og III i bilag I til forordning (EF) nr. 318/2006, eller den tilsvarende pris på produktet henhørende under KN-kode 1702 90 99.

2.  Når cif-importprisen pr. 100 kg af en sending er højere end den pågældende repræsentative pris for melasse, jf. artikel 34, stk. 2, eller den repræsentative pris for sukker, jf. artikel 36, stk. 2, skal importøren mindst fremlægge følgende bevis for de kompetente myndigheder i den importerende medlemsstat:

a) købskontrakt eller et tilsvarende dokument

b) forsikringsaftale

c) faktura

d) oprindelsescertifikat (hvor det er relevant)

e) transportaftale

f) konnossement i tilfælde af søtransport.

Den pågældende medlemsstat kan forlange enhver anden oplysning og ethvert andet dokument, den måtte anse for påkrævet som dokumentation for cif-importprisen for den pågældende sending.

3.  I det i stk. 2 omhandlede tilfælde stiller importøren en sikkerhed, jf. artikel 248, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2454/93, svarende til forskellen mellem tillægsimporttolden beregnet på grundlag af den repræsentative pris for det pågældende produkt og tillægsimporttolden beregnet på grundlag af cif-importprisen for den pågældende sending.

4.  Sikkerhedsstillelsen frigives, hvis der over for myndighederne føres fyldestgørende bevis for, på hvilke betingelser afsætningen har fundet sted. I modsat fald fortabes sikkerhedsstillelsen som betaling for tillægstolden.

5.  Hvis myndighederne ved en kontrol konstaterer, at betingelserne i denne artikel ikke er overholdt, opkræver de den skyldige told i henhold til artikel 220 i forordning (EØF) nr. 2913/92. Ved fastsættelsen af den told, der skal opkræves eller efteropkræves, bogføres der en rente, som påløber fra datoen for varens overgang til fri omsætning indtil opkrævningsdatoen. Som rentesats anvendes den sats, der gælder for inddrivelse i national ret.

Artikel 39

Beregning af tillægsimporttolden

▼C1

Når forskellen mellem den pågældende udløsningspris, som henvist til i artikel 34 for melasse og i artikel 37 for sukkerprodukter, og cif-importprisen for den pågældende sending:

▼B

a) mindre end eller lig med 10 % af udløsningsprisen, er tillægstolden lig med 0

b) større end 10 %, men mindre end eller lig med 40 % af udløsningsprisen, er tillægstolden lig med 30 % af den del af beløbet, der overstiger de nævnte 10 %

c) større end 40 %, men mindre end eller lig med 60 % af udløsningsprisen, er tillægstolden lig med 50 % af den del af beløbet, der overstiger de nævnte 40 %, hvortil lægges den i tillægstold, der er omhandlet i litra b)

d) større end 60 %, men mindre end eller lig med 75 % af udløsningsprisen, er tillægstolden lig med 70 % af den del af beløbet, der overstiger de nævnte 60 %, hvortil lægges den tillægstold, der er omhandlet i litra b) og c)

e) større end 75 %, af udløsningsprisen, er tillægstolden lig med 90 % af den del af beløbet, der overstiger de nævnte 75 %, hvortil lægges den tillægstold, der er omhandlet i litra b), c) og d).



AFDELING 4

Suspendering eller reduktion af importtolden for melasse

Artikel 40

Suspendering af importtolden for melasse

Såfremt den repræsentative pris for melasse, jf. artikel 34, stk. 2, forhøjet med den importtold, som pålægges sukkerrørsmelasse henhørende under KN-kode 1703 10 00 eller roemelasse henhørende under KN-kode 1703 90 00, for det pågældende produkt overstiger 8,21 EUR/100 kg, suspenderes importtolden og erstattes af den af det af Kommissionen konstaterede differencebeløb. Dette beløb fastsættes samtidig med de repræsentative priser, jf. artikel 34, stk. 2.

Hvis der er fare for, at suspenderingen af importtolden kan få skadelige virkninger på EF's marked for melasse, kan der dog efter den procedure, der henvises til i artikel 39, stk. 2, i forordning (EF) nr. 318/2006, fastsættes en bestemmelse om, at den nævnte suspendering ikke skal anvendes i en bestemt periode.

Artikel 41

Præferenceimport af melasse

1.  Importtolden, som pålægges sukkerrørsmelasse henhørende under KN-kode 1703 10 00 eller roemelasse henhørende under KN-kode 1703 90 00 med oprindelse i staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-staterne), reduceres til nul inden for rammerne af et kontingent på 600 000 tons pr. produktionsår. Dette kontingent vil dog udgøre 750 000 t i produktionsåret 2006/07.

2.  Ved anvendelsen af denne artikel defineres begrebet »vare med oprindelsesstatus« og metoderne for administrativt samarbejde i overensstemmelse med bestemmelserne i protokol nr. 1, der er knyttet som bilag til Cotonou-aftalen.

3.  Kommissionen forvalter det i første afsnit omhandlede toldkontingent i overensstemmelse med artikel 308a, 308b og 308c i forordning (EØF) nr. 2454/93.



AFDELING 5

Beregning af saccharoseindholdet i råsukker og visse sirupper

Artikel 42

Beregningsmetoder

1.  Hvis udbyttet af importeret råsukker, beregnet i overensstemmelse med punkt III i bilag I til forordning (EF) nr. 318/2006, afviger fra det udbytte, der er fastsat for standardkvaliteten, beregnes den told i toldtariffen af produkter henhørende under KN-kode 1701 11 10 og 1701 12 10, og den tillægstold af produkter henhørende under KN-kode 1701 11 10, 1701 11 90, 1701 12 10 og 1701 12 90, der skal opkræves pr. 100 kg af nævnte råsukker, ved, at den tilsvarende told, der er fastsat for råsukker af standardkvalitet, multipliceres med en justeringskoefficient. Justeringskoefficienten fås ved at dividere udbytteprocentsatsen for importeret råsukker med 92.

2.  For de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 318/2006, bestemmes saccharoseindholdet, herunder indholdet af andet sukker omregnet til saccharose, efter Lane og Eynon-metoden (kobberreduktionsmetoden) på grundlag af en efter Clerget-Herzfelds metode inverteret opløsning. Det totale sukkerindhold, som er beregnet efter denne metode, omregnes til saccharose ved multiplikation med koefficienten 0,95.

Indholdet af saccharose, herunder indholdet af andet sukker omregnet til saccharose, for produkter, der indeholder mindre end 85 % saccharose eller andet sukker omregnet til saccharose og invertsukker omregnet til saccharose, beregnes dog ved at bestemme tørstofindholdet. Tørstofindholdet bestemmes på grundlag af densiteten af den i vægtforholdet 1: 1 fortyndede opløsning og, for produkter i fast form, ved tørring. Tørstofindholdet omregnes til saccharose ved multiplikation med koefficienten 1.

3.  For de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra d) og g), i forordning (EF) nr. 318/2006, bestemmes tørstofindholdet i overensstemmelse med stk. 2, andet afsnit, i nærværende artikel.

4.  For de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra e), i forordning (EF) nr. 318/2006, omregnes der til saccharose ved, at tørstofindholdet, der er bestemt i overensstemmelse med stk. 2, andet afsnit, i nærværende artikel, multipliceres med koefficienten 1,9.



KAPITEL VIII

Ophævelse og afsluttende bestemmelser

Artikel 43

Ophævelse

Forordning (EØF) nr. 784/68, forordning (EØF) nr. 785/68, forordning (EF) nr. 1422/95, forordning (EF) nr. 1423/95, forordning (EF) nr. 1464/95 og forordning (EF) nr. 2135/95 ophæves hermed.

Forordning (EF) nr. 1464/95 finder dog fortsat anvendelse på licenser, der udstedes i henhold til dens bestemmelser inden den 1. juli 2006.

Artikel 44

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 2006.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

▼M1




BILAG

A. De i artikel 6, stk. 2, omtalte angivelser:

på bulgarsk

:

»Регламент (ЕО) № 951/2006 (ОВ L 178, 1.7.2006 г., стр. 24), срок за подаване на офертите: …«

på spansk

:

»Reglamento (CE) no 951/2006 (DO L 178 de 1.7.2006, p. 24), plazo para la presentación de ofertas: …«

på tjekkisk

:

»Nařízení (ES) č. 951/2006 (Úř. věst. L 178, 1.7.2006, s. 24), lhůta pro předložení nabídek vyprší: …«

på dansk

:

»Forordning (EF) nr. 951/2006 (EUT L 178 af 1.7.2006, s. 24), frist for indgivelse af tilbud: …«

på tysk

:

»Verordnung (EG) Nr. 951/2006 (ABl. L 178 vom 1.7.2006, S. 24), Ablauf der Angebotsfrist am: …«

på estisk

:

»Määrus (EÜ) nr 951/2006 (ELT L 178, 1.7.2006, lk 24), pakkumiste esitamise tähtaeg: …«

på græsk

:

»Κανονισμός (ΕΚ) αριθ. 951/2006 (ΕΕ L 178 της 1.7.2006, σ. 24), προθεσμία για την υποβολή προσφορών: …«

på engelsk

:

»Regulation (EC) No 951/2006 (OJ L 178, 1.7.2006, p. 24), time limit for submission of tenders: …«

på fransk

:

»Règlement (CE) no 951/2006 (JO L 178 du 1.7.2006, p. 24), délai de présentation des offres: …«

på italiensk

:

»Regolamento (CE) n. 951/2006 (GU L 178 del 1.7.2006, pag. 24), termine per la presentazione delle offerte: …«

på lettisk

:

»Regula (EK) Nr. 951/2006 (OV L 178, 1.7.2006., 24. lpp.), piedāvājumu iesniegšanas termiņš: …«

på litauisk

:

»Reglamentas (EB) Nr. 951/2006 (OL L 178, 2006 7 1, p. 24), galutinis paraiškų pateikimo terminas: …«

på ungarsk

:

»951/2006/EK rendelet (HL L 178, 2006.7.1., 24. o.), a pályázatok benyújtásának határideje: …«

på nederlandsk

:

»Verordening (EG) nr. 951/2006 (PB L 178 van 1.7.2006, blz. 24), termijn voor het indienen van de aanbiedingen: …«

på polsk

:

»Rozporządzenie (WE) nr 951/2006 (Dz.U. L 178 z 1.7.2006, str. 24), termin składania ofert: …«

på portugisisk

:

»Regulamento (CE) n.o 951/2006 (JO L 178 de 1.7.2006, p. 24), prazo para apresentação de propostas: …«

på rumænsk

:

»Regulamentul (CE) nr. 951/2006 (JO L 178 din 1.7.2006, p. 24), termen de depunere a ofertelor: …«

på slovakisk

:

»Nariadenie (ES) č. 951/2006 (Ú. v. EÚ L 178, 1.7.2006, s. 24), lehota na predkladanie ponúk: …«

på slovensk

:

»Uredba (ES) št. 951/2006 (UL L 178, 1.7.2006, str. 24), rok za oddajo predlogov: …«

på finsk

:

»Asetus (EY) N:o 951/2006 (EUVL L 178, 1.7.2006, s. 24), tarjousten tekemiselle asetettu määräaika päättyy: …«

på svensk

:

»Förordning (EG) nr 951/2006 (EUT L 178, 1.7.2006, s. 24), tidsgräns för inlämnande av anbudsinfordran: …«

B. De i artikel 6, stk. 3, omtalte angivelser:

på bulgarsk

:

»Ставка на приложимо възстановяване«

på spansk

:

»Tasa de la restitución aplicable: …«

på tjekkisk

:

»sazba použitelné náhrady«

på dansk

:

»Restitutionssats«

på tysk

:

»Anwendbarer Erstattungssatz«

på estisk

:

»Kohaldatav toetuse määr«

på græsk

:

»Ύψος της ισχύουσας επιστροφής«

på engelsk

:

»rate of applicable refund«

på fransk

:

»Taux de la restitution applicable«

på italiensk

:

»Tasso della restituzione applicabile: …«

på lettisk

:

»Piemērojamā eksporta kompensācijas likme«

på litauisk

:

»Taikoma grąžinamosios išmokos norma«

på ungarsk

:

»Alkalmazandó visszatérítés mértéke: …«

på nederlandsk

:

»Toe te passen restitutiebedrag: …«

på polsk

:

»stawka stosowanej refundacji«

på portugisisk

:

»Taxa da restituição aplicável: …«

på rumænsk

:

»Rata restituirii aplicabile«

på slovakisk

:

»výška uplatniteľnej náhrady«

på slovensk

:

»višina nadomestila«

på finsk

:

»Tuen määrä …«

på svensk

:

»Exportbidragssatsen: …«

C. De i artikel 7 omtalte angivelser:

på bulgarsk

:

»(Захар) или (изоглюкоза) или (сироп от инулин), които не се разглеждат »извън квотата« за износ без възстановяване«

på spansk

:

»[Azúcar] o [Isoglucosa] o [Jarabe de inulina] no considerado »al margen de cuota« para la exportación sin restitución«

på tjekkisk

:

»(Cukr) nebo (Isoglukosa) nebo (Inulinový sirup), (který/která) se nepovažuje za produkt »mimo rámec kvót«, pro vývoz bez náhrady«

på dansk

:

»[Sukker] eller [Isoglucose] eller [Inulinsirup], der ikke anses for at være »uden for kvote« til eksport uden restitution«

på tysk

:

»[Nicht als »Nichtquotenerzeugung« geltender Zucker]/[Nicht als »Nichtquotenerzeugung« geltende Isoglukose]/[Nicht als »Nichtquotenerzeugung« geltender Inulinsirup] für die Ausfuhr ohne Erstattung«

på estisk

:

»Kvoodivälisena mittekäsitatava (suhkru) või (isoglükoosi) või (inuliinisiirupi) eksportimiseks ilma toetuseta«

på græsk

:

»[Ζάχαρη] ή [Ισογλυκόζη] ή [Σιρόπι ινουλίνης] που δεν θεωρείται »εκτός ποσόστωσης« προς εξαγωγή χωρίς επιστροφή«

på engelsk

:

»(Sugar) or (Isoglucose) or (Inulin syrup) not considered as »out-of-quota« for export without refund«

på fransk

:

»[Sucre] ou [isoglucose] ou [sirop d'inuline] non considéré »hors quota« pour les exportations sans restitution«

på italiensk

:

»[Zucchero] o [isoglucosio] o [sciroppo di inulina] non considerato »fuori quota« per le esportazioni senza restituzione«

på lettisk

:

»(Cukurs) vai (izoglikoze) vai (inulīna sīrups), kas nav uzskatāms par »ārpuskvotu« produkciju eksportam bez kompensācijas«

på litauisk

:

»Virškvotiniu nelaikomas (cukrus) ar (izogliukozė) ar (inulino sirupas) eksportui be grąžinamosios išmokos«

på ungarsk

:

»A [cukrot] vagy az [izoglükózt] vagy az [inulinszirupot] nem tekintik »kvótán felülinek« a visszatérítés nélküli kivitel tekintetében«

på nederlandsk

:

»[Suiker] of [Isoglucose] of [Inulinestroop] die niet als »buiten het quotum geproduceerd« wordt beschouwd, bestemd voor uitvoer zonder restitutie«

på polsk

:

»[Cukier] lub [Izoglukoza] lub [Syrop inulinowy] niezaliczany/-a do produktów »pozakwotowych«, przeznaczony/-a do wywozu bez refundacji«

på portugisisk

:

»[Açúcar] ou [Isoglucose] ou [Xarope de inulina] não considerado(a) »extra-quota« para exportação sem restituição«

på rumænsk

:

»(Zahăr) sau (izoglucoză) sau (sirop de inulină) nefiind considerate »peste cotă« pentru exporturile fără restituire«

på slovakisk

:

»[Cukor] alebo [izoglukóza] alebo [inulínový sirup], ktorý sa nepovažuje za »nad rámec kvóty« na vývoz bez náhrady«

på slovensk

:

»(Sladkor) ali (izoglukoza) ali (inulinski sirup) se ne štejejo kot »izven kvote« za izvoz brez nadomestila«

på finsk

:

»Tuetta vietävä [sokeri] tai [isoglukoosi] tai [inuliinisiirappi], jota ei pidetä kiintiön ulkopuolisena«

på svensk

:

»[Socker] eller [isoglukos] eller [inulinsirap] som inte anses vara »utomkvotsprodukter« för export utan bidrag«

D. De i artikel 14, stk. 3, omtalte angivelser:

på bulgarsk

:

»EX/IM, член 116 от Регламент (ЕО) № 2913/92 – лицензия, валидна в … (държава-членка издател)«

på spansk

:

»EX/IM, artículo 116 del Reglamento (CEE) no 2913/92 — certificado válido en … (Estado miembro de emisión)«

på tjekkisk

:

»EX/IM, článek 116 nařízení (EHS) č. 2913/92 – licence platná v … (vydávající členský stát)«

på dansk

:

»EX/IM, artikel 116 i forordning (EØF) nr. 2913/92 — licens gyldig i … (udstedende medlemsstat)«

på tysk

:

»EX/IM, Artikel 116 der Verordnung (EWG) Nr. 2913/92 — Lizenz gültig in … (erteilender Mitgliedstaat)«

på estisk

:

»EX/IM, määruse (EMÜ) nr 2913/92 artikkel 116 – litsents kehtib … (väljaandev liikmesriik)«

på græsk

:

«EX/IM, άρθρο 116 του κανονισμού (ΕΟΚ) αριθ. 2913/92 — πιστοποιητικό που ισχύει στ … (κράτος μέλος έκδοσης)»

på engelsk

:

»EX/IM, Article 116 of Regulation (EEC) No 2913/92 — licence valid in … (issuing Member State)«

på fransk

:

»EX/IM, article 116 du règlement (CEE) no 2913/92 — certificat valable au/en (État membre d'émission)«

på italiensk

:

»EX/IM, articolo 116 del regolamento (CEE) n. 2913/92 — titolo valido in … (Stato membro di rilascio)«

på lettisk

:

»EX/IM, Regulas (EEK) Nr. 2913/92 116. pants – licence ir derīga … (izsniedzēja dalībvalsts)«

på litauisk

:

»EX/IM, Reglamento (EEB) Nr. 2913/92 116 straipsnis – licencija galioja … (išduodanti valstybė narė)«

på ungarsk

:

»EX/IM, a 2913/92/EGK rendelet 116. cikke – az engedély …-ban/-ben (kibocsátó tagállam) érvényes«

på nederlandsk

:

»EX/IM, artikel 116 van Verordening (EEG) nr. 2913/92 — certificaat geldig in … (lidstaat van afgifte)«

på polsk

:

»EX/IM, art. 116 rozporządzenia (EWG) nr 2913/92 – pozwolenie ważne w (państwo członkowskie wydające pozwolenie)«

på portugisisk

:

»EX/IM, Artigo 116.o do Regulamento (CEE) n.o 2913/92 — certificado eficaz em … (Estado-Membro de emissão)«

på rumænsk

:

»EX/IM, articolul 116 din Regulamentul (CEE) nr. 2913/92 – licență valabilă în … (statul membru emitent)«

på slovakisk

:

»vývoz/dovoz, článok 116 nariadenia (EHS) č. 2913/92 – licencia platná v … (vydávajúci členský štát)«

på slovensk

:

»IZ/UV, člen 116 Uredbe (EGS) št. 2913/92 – dovoljenje veljavno v … (država članica izdajateljica)«

på finsk

:

»EX/IM, asetuksen (ETY) N:o 2913/92 116 artikla – Todistus on voimassa … (myöntäjäjäsenvaltio)«

på svensk

:

»EX/IM, artikel 116 i förordning (EEG) nr 2913/92 – licens giltig i … (utfärdande medlemsstat)«



( 1 ) EUT L 58 af 28.2.2006, s. 1.

( 2 ) EFT L 348 af 21.12.2002, s. 12.

( 3 ) EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.

( 4 ) EFT L 145 af 27.6.1968, s. 10. Ændret ved forordning (EF) nr. 260/96 (EFT L 34 af 13.2.1996, s. 16).

( 5 ) EFT L 145 af 27.6.1968, s. 12. Ændret ved forordning (EF) nr. 1422/95.

( 6 ) EFT L 141 af 24.6.1995, s. 12. Ændret ved forordning (EF) nr. 79/2003 (EFT L 13 af 18.1.2003, s. 4).

( 7 ) EFT L 141 af 24.6.1995, s. 16. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1951/2005 (EUT L 312 af 29.11.2005, s. 45).

( 8 ) EFT L 144 af 28.6.1995, s. 14. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 96/2004 (EUT L 15 af 22.1.2004, s. 3).

( 9 ) EFT L 214 af 8.9.1995, s. 16.

( 10 ) EFT L 102 af 17.4.1999, s. 11.

( 11 ) EFT L 152 af 24.6.2000, s. 1.

( 12 ) EFT L 336 af 23.12.1994, s. 22.

( 13 ) Se side 1 i denne EUT.

( 14 ) EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.

( 15 ) EFT L 297 af 21.11.1996, s. 29.

( 16 ) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48.

( 17 ) EUT L 172 af 5.7.2005, s. 24.

Top