2.009.

Produktionen registreres og værdiansættes på det tidspunkt, hvor den frembringes. Den registreres således på produktionstidspunktet, og ikke når den faktiske betaling finder sted.

2.010.

I ENS 95 betragtes produktion som en fortløbende proces, hvor varer og tjenester omdannes til andre varer og tjenester. Denne proces kan strække sig over forskellige perioder afhængigt af produkterne, og perioderne kan således strække sig ud over en regnskabsperiode. Denne måde at opfatte produktionen på indebærer kombineret med princippet om registrering på optjeningstidspunktet, at der vil ske en registrering af produkter under fremstilling. Derfor skal produktionen af landbrugsprodukter i henhold til ENS 95 (3.58) registreres som en kontinuerlig produktion over hele produktionsperioden (og ikke blot når afgrøderne høstes eller dyrene slagtes). Afgrøder og bestande af fisk eller dyr, der opdrættes med henblik på menneskeligt konsum, registreres under produktionsprocessen som beholdninger af produkter under fremstilling, og når processen er slut, som lagre af færdige produkter.

2.011.

En registrering af produktionen i form af produkter under fremstilling er ønskelig og nødvendig af hensyn til den økonomiske analyse, når produktionsprocessen strækker sig over en periode, der strækker sig ud over regnskabsperioden. Herved opnås en konsistens mellem registreringen af omkostninger og produktion, der gør det muligt at få relevante oplysninger om værditilvæksten. Da LR udarbejdes med kalenderåret som referenceår, kan man gå ud fra, at en registrering af produkter under fremstilling er nødvendig for produkter, for hvilke produktionsprocessen ikke er afsluttet ved udgangen af kalenderåret (men også hvis det generelle prisniveau viser meget hurtige udsving i referenceperioden) ( 19 ).

2.012.

Når der er tale om landbrugsprodukter, for hvilke produktionscyklussen er kortere end regnskabsperioden, vil det ikke være nødvendigt at registrere produktionen som produkter under fremstilling. Registreringen af produktionen som færdige produkter, dvs. ved høsten for den vegetabilske produktions vedkommende, giver en tilstrækkelig konsistens med produktionsomkostningerne. Dette forhold gør sig gældende for størstedelen af den vegetabilske produktion i Europa, hvor produktionsprocessen varer mindre end et år. Det er heller ikke nødvendigt at registrere vegetabilske produkter, der har en kort vækstcyklus, og for hvilke produktionsprocessen spænder over to kalenderår, som produkter under fremstilling (jf. 2.172). I disse tilfælde betragtes afgrøder på roden ikke som lager af produkter under fremstilling.

2.013.

I praksis er det kun produkter med en lang produktionscyklus, som det er relevant at registrere som produkter under fremstilling. Der er i den forbindelse hovedsagelig tale om dyr, vegetabilske produkter som f.eks. vin (hvis lagring udgør en integrerende del af produktionsprocessen) og beplantninger. Den normale prisudvikling i EU er generelt langsom og gør det ikke nødvendigt at registrere visse produkter som produkter under fremstilling (selv om det kan forekomme i ekstraordinære tilfælde, jf. 2.172).

2.014.

Når produkter med lang produktionscyklus, der er registreret som produkter under fremstilling, høstes (vegetabilske produkter) eller slagtes (dyr), er produktionsprocessen slut, og produkterne under fremstilling overgår til lagre af færdige produkter, der er klar til at blive solgt eller anvendt til andre formål. Under produktionsprocessen fremkommer den årlige produktionsværdi i form af produkter under fremstilling ved at fordele værdien af det færdige produkt proportionelt på de opståede omkostninger i hver periode (SNA 93, 6.96).

2.015.

Dyr: Produktion af dyr kræver normalt en vis tid og kan strække sig over flere referenceperioder, inden processen er afsluttet. Efter et dyrs fødsel er det muligt og hensigtsmæssigt at registrere den for hver produktionsfase, dvs. for hvert af dyrenes alderstrin (den del af produktionsprocessen, der går forud for fødslen, kan dog ikke registreres, da det ikke er muligt at adskille den fra ydelser over for moderdyret).

2.016.

Produktionsprocessen for trækdyr afsluttes normalt ved fødslen. Fra dette tidspunkt registreres de som faste aktiver. Dyrene er naturligvis endnu ikke anvendelige til den beregnede brug, men forskellene dyrene imellem er så store, at valget af en fast alder for samtlige dyr ville være helt vilkårligt. Fødselstidspunktet er valgt af praktiske grunde, så meget mere som dyrenes fremtidige anvendelse allerede er fastlagt på dette tidspunkt.

2.017.

Dette gælder ikke altid hornkvæg, svin, får og andre husdyr, som kan opdrættes med henblik på enten avl eller slagtning. Hvis det er muligt at sondre mellem de unge dyr efter deres fremtidige brug, skal de dyr, der skal anvendes som produktionsfaktor, fra fødslen registreres som faste bruttoinvesteringer (der er tale om en fast bruttoinvestering for egen regning, dvs. at dyrene betragtes som produkter under fremstilling, og at opdrættet af dem skal registreres som produktion, jf. ENS 95 3.112). Hvis det derimod ikke er muligt at sondre mellem de unge dyr efter deres fremtidige anvendelse, skal dyrene medregnes som lager i form af produkter under fremstilling, indtil de bliver voksne og anvendes som produktionsfaktorer (f.eks. som malkekvæg eller til avl eller andre produktive formål, f.eks. uldproduktion). De registreres i så fald som fast realkapital. Dyr, som skal slagtes, eller som er taget ud af avlsbestanden før slagtningen, medregnes også som lager og ikke som faste aktiver.

2.018.

Kyllingeproduktion, der strækker sig over to regnskabsperioder, behandles særskilt. Æg under udrugning ved udgangen af en periode betragtes som produktion af kyllinger og registreres som produktion af fjerkræ i LR (i form af produkter under fremstilling) (jf. 2.048).

2.019.

Vin: Produktionen skal registreres som produkter under fremstilling, da lagringen af vinen udgør en del af produktionsprocessen og kan løbe over flere regnskabsperioder. Druemost under gæring, som ikke længere er frisk most, men heller ikke vin endnu, behandles på samme måde som æg under udrugning ved udgangen af en referenceperiode. Den registreres som vin i form af produkter under fremstilling i LR.

2.020.

Aktiver i form af beplantninger: Goder bestemt til faste bruttoinvesteringer for egen regning (bortset fra dyr), som f.eks. beplantninger, der giver tilbagevendende produkter, registreres som faste bruttoinvesteringer, når de produceres.

2.021.

Varer og tjenester, der forbruges i produktionen, skal registreres på det tidspunkt, hvor de indgår i produktionsprocessen, dvs. når de reelt forbruges, og ikke på købstidspunktet eller ved lagertilgangen.

2.022.

Forbruget af varer i en bestemt referenceperiode svarer i praksis til køb og anskaffelser af varer plus startlager minus slutlager ( 20 ).

2.023.

Tjenester registreres på købstidspunktet. Da tjenester ikke kan lagres, er købstidspunktet også forbrugstidspunktet.

2.024.

Følgende tjenester er en undtagelse fra denne regel:

2.025.

Faste bruttoinvesteringer registreres, når ejendomsretten til det faste aktiv overføres til den enhed, der har til hensigt at anvende det i produktionen. Der er imidlertid to undtagelser fra dette princip. Aktiver erhvervet ved finansiel leasing registreres, som om brugeren bliver ejer, når han får brugsret til varerne (jf. 2.122). Investeringer, der produceres for egen regning, registreres, når de produceres (med undtagelse af hornkvæg, svin, får og andre dyr, hvis fremtidige anvendelse ikke klart kan fastlægges; disse dyr medregnes til lageret i form af produkter under fremstilling, jf. 2.017).

2.026.

For nyplantning af frugttræer eller vinstokke (faste aktiver produceret for egen regning) gælder, at hvis samtlige nødvendige arbejder endnu ikke er afsluttet ved udgangen af regnskabsperioden, registreres værdien af de materialer og tjenester, der er henholdsvis brugt og leveret i løbet af referenceåret, som faste bruttoinvesteringer ved udgangen af perioden.

2.027.

Køb og salg af jord og de hermed forbundne udgifter registreres ved ejendomsrettens overgang. Nettoanskaffelse af jord er imidlertid ikke en del af de faste bruttoinvesteringer, da jord er ikke-producerede aktiver. Nettoanskaffelse af jord (og anden naturkapital) registreres på kapitalkontoen (»Konto for erhvervelser af ikke-finansielle aktiver«).

2.028.

Lagerændringer opgøres som forskellen mellem lagertilgang og lagerafgang i løbet af referenceperioden.

2.029.

Lagertilgangen er enten varer, der senere skal anvendes i produktionsprocessen (inputlagre) — registreringstidspunktet er i så fald tidspunktet for ejendomsrettens overgang — eller erhvervets egne produkter, der skal anvendes senere, f.eks. til salg eller som faste aktiver (outputlagre) — registreringen af tilgangen til lageret sker i så fald, når produktet er færdigt.

2.030.

Med hensyn til ikke-færdige produkter fra erhvervet (dvs. produkter, der er registreret som produkter under fremstilling) registreres værdien af forbrugte materialer og leverede tjenester i løbet af en referenceperiode ligeledes som lager ved udgangen af denne periode (med undtagelse af vegetabilske produkter med kort vækstcyklus på roden, jf. 2.012. Dette betyder, at en del af de i en referenceperiode forbrugte materialer og leverede tjenester ikke nødvendigvis modsvares af en forøgelse af lagerværdien).

2.031.

Lagerafgangen udgøres dels af varer, som indgår i produktionsprocessen (inputlagre), dels af varer, som fraføres erhvervet med henblik på salg eller anden anvendelse (outputlagre). I førstnævnte tilfælde fratrækkes afgangene erhvervets lager på det tidspunkt, hvor de faktisk forbruges i produktionsprocessen. I sidstnævnte tilfælde fratrækkes de lagrene på det tidspunkt, hvor de sælges eller finder anden anvendelse.

2.039.

Dette er udgangspunktet for de lande, hvis officielle høststatistikker indbefatter tab. Erhvervsbegrebet indebærer, at samtlige produkter fremkommet ved landbrugsaktiviteter i erhvervets landbrugsenheder (jf. 1.62 og 1.63), medregnes. I overensstemmelse med den sædvane, der er nævnt i 1.31 (den produktion, der udføres som biaktivitet af ikke-landbrugsmæssige enheder, er nul, da alle landbrugsaktiviteter antages at være separable og derfor udgør deres egen lokale faglige landbrugsenheds hovedaktivitet), skal hele landbrugsproduktionen registreres med undtagelse af produktion fra enheder, for hvilke landbrugsaktiviteten kun er en fritidsaktivitet (jf. 1.24).

2.040.

Herved forstås løbende tab af varer i lagerbeholdninger (jf. 2.041) og omfatter tab på marken, tab under høsten og andet tab på bedriften (som skyldes produkternes let fordærvelige karakter, klimatiske forhold såsom frost og tørke osv.). Tab på de forskellige stadier af markedsføringen, dvs. under transporten fra bedriften, ved oplagringen i handelsleddet samt tab under behandlingen og forarbejdningen i forarbejdningsindustrien, skal således ikke anføres her.

Herunder henhører derimod produkter, der udbydes til salg af producenterne, men som ikke bliver solgt og derfor ender med at blive ødelagt (specielt frugt og grøntsager).

2.046.

De lande, i hvis referencehøsttal tab ikke indgår, begynder med denne post. Den omfatter den i referenceperioden disponible produktion, som enten markedsføres, anvendes som produktionsmiddel, forarbejdes af producenten selv, forbruges i producentens husholdning eller lægges på lager eller evt. anvendes af producenten som faste aktiver produceret for egen regning.

2.047.

Startlageret omfatter outputlagrene af færdige produkter eller produkter under fremstilling i erhvervet (dvs. hos producenterne) ved referenceårets begyndelse. Lagrene på de forskellige stadier af markedsføringen og interventionslagre registreres ikke her (jf. 2.201 ff. med hensyn til bogføringen af dyr).

2.048.

Under startlagrene af »fjerkræ« registreres også æg under udrugning ved referenceperiodens start, da disse betragtes som fjerkræprodukter under fremstilling (jf. 2.018).

2.049.

Under bedriftsinternt forbrug registreres de produkter, der er produceret i en landbrugsenhed (en lokal faglig enhed), og som anvendes af denne som produktionsmiddel i samme regnskabsperiode.

2.050.

Alle landbrugsprodukter (med undtagelse af dyr, jf. 2.067 og 2.208), som af en landbrugsenhed sælges til andre landbrugsproduktionsenheder, registreres som salg og derefter som forbrug i produktionen. Dette gælder også produkter, som behandles og forarbejdes, samt biprodukter heraf (f.eks. returleverance af skummetmælk, klid, oliekager, roepulp og -toppe samt returlevering af frø efter behandling).

2.051.

Det bedriftsinterne forbrug kan opdeles efter anvendelsen af de produkter, som forbruges internt.

2.052.

Produkter, der forbruges internt af den samme landbrugsaktivitet (dvs. samme aktivitetsundergruppe på firecifret niveau i ►M3  NACE rev. 2 ◄ ):

2.053.

Produkter, der forbruges internt af en anden landbrugsaktivitet (dvs. en anden aktivitetsundergruppe på firecifret niveau i ►M3  NACE rev. 2 ◄ ):

Der er her hovedsagelig tale om vegetabilske produkter, der anvendes til foder, men også animalske biprodukter, der anvendes i en anden aktivitets produktionsproces (gylle og fast gødning, der anvendes som gødningsstoffer i den vegetabilske produktion). Vegetabilske produkter, der anvendes som foder, kan klassificeres efter deres salgbarhed (almindeligvis på basis af skøn):

2.054.

Landbrugsprodukter, der forbruges internt i landbrugsenheder, medregnes kun i erhvervets landbrugsproduktion, hvis de opfylder visse kriterier. Ved fastlæggelsen af kriterier ved registrering af det interne forbrug er der taget hensyn til to krav: først og fremmest et metodologisk krav, idet man efter at have fjernet sig fra den faste regel i ENS 95 ønskede af følge »ånden« heri (hvilket søges opnået ved at inddrage to forskellige aktiviteter), og et praktisk krav, idet der skulle udarbejdes kriterier, der danner en præcis og en sammenlignelig ramme for det interne forbrug, der skal registreres, således at det overhovedet bliver muligt at anvende denne metode til måling af produktionen.

2.055.

Disse kriterier er:

▼M3

▼B

2.056.

I overensstemmelse med kriterierne for indregning i produktionen af produkter forbrugt internt (jf. 2.055), registreres kun vegetabilske produkter, der anvendes til foder (salgbart eller ikke) i erhvervets landbrugsproduktion.

2.057.

Når disse produkter registreres i erhvervets produktion, skal de også registreres som forbrug i produktionen i overensstemmelse med princippet om, at den samlede mængde produkter, der produceres og derefter anvendes til en anden produktionsaktivitet i referenceåret, tages i betragtning (jf. 2.055). Når overgangen fra produktion til forbrug i produktionen varer længere end det pågældende referenceår, opføres denne produktionsmængde under »slutlager« for det pågældende produkt i referenceåret.

2.058.

Animalske biprodukter medtages ikke i det bedriftsinterne forbrug som følge af de praktiske vanskeligheder ved at fremskaffe data om mængder og især priser.

2.059.

Under denne post registreres de mængder, som er produceret med henblik på videreforarbejdning foretaget af landbrugsproducenterne (f.eks. mælk forarbejdet til smør eller ost, æbler forarbejdet til æblemost eller æblecider), men kun som led i forarbejdningsaktiviteter, som kan adskilles fra den landbrugsmæssige hovedaktivitet (på basis af regnskabsdokumenter jf. 1.26). Det er kun råprodukterne, der skal registreres (f.eks. råmælk, æbler), og ikke de produkter, der er forarbejdet af disse råprodukter (f.eks. smør, æblemost og æblecider). Med andre ord tages der her ikke hensyn til det arbejde, der medgår til forarbejdningen af landbrugsprodukterne. De produkter, der er et resultat af forarbejdningen hos producenten, registreres naturligt i produktionen for delsektoren landbrug i nationalregnskabet (jf. 1.04 og 1.05).

2.060.

Hvis disse forarbejdningsaktiviteter er ikke-separable ikke-landbrugsmæssige aktiviteter, registreres resultatet af forarbejdningsaktiviteterne under værdien af landbrugserhvervets produktion (jf. 1.25). De landbrugsbasisprodukter, der indgår som forbrug i produktionen i forbindelse med forarbejdningsaktiviteterne, registreres hverken som produktion eller som forbrug i produktionen. Dette skyldes, at de to aktiviteter (produktion af landbrugsprodukter og forarbejdning af disse produkter) ikke kan adskilles ud fra regnskabsbilag. Omkostningerne ved disse to typer aktivitet registreres således samlet, og resultatet af dem værdiansættes som produktion af forarbejdede produkter.

2.061.

Denne post omfatter:

2.062.

►M3  Landbrugsprodukter, der forarbejdes af landbrugsenheden som led i separable forarbejdningsaktiviteter (dvs. aktiviteter, som giver anledning til oprettelse af en ikke-landbrugsmæssig lokal faglig enhed), og som forbruges af landbrugshusholdningerne, registreres som eget forbrug under produktionen i de erhverv som henhører under hovedafdeling C i NACE rev. 2 »Fremstillingsvirksomhed«. ◄ Landbrugshusholdningernes forbrug af landbrugsprodukter, der er forarbejdet som led i ikke-separable ikke-landbrugsmæssige aktiviteter, registreres derimod som eget forbrug under disse aktiviteter (jf. 2.080) og indgår i landbrugserhvervets produktion.

2.063.

Imputeret lejeværdi af egen bolig registreres ikke her, men under »Udlejning af og virksomhed i forbindelse med egen eller leaset fast ejendom« (undergruppe 68.20 i NACE rev. 2). Udlejning af boliger er en ikke-landbrugsmæssig aktivitet, der altid betragtes som separabel fra landbrugsaktiviteten.

2.064.

Denne post omfatter landbrugsenhedernes salg af landbrugsprodukter til andre enheder (landbrugsenheder eller enheder i andre erhverv), herunder salg til interventionslagre og andre lagre, men med undtagelse af afhændelse af faste aktiver. Posten er sammensat af salg på hjemmemarkedet til ikke-landbrugsenheder, salg på hjemmemarkedet til andre landbrugsenheder og salg til udlandet.

2.065.

For en given enhed svarer salget således til omsætningen ved afsætningen af enhedens produktion. Det skal bemærkes, at salg af dyr, der er faste aktiver, og som udtages af den produktive bestand (i forbindelse med slagtning eller eksport), ikke skal registreres her. Dyr, der er klassificeret som faste aktiver, og som udtages af den produktive bestand, overføres før salget til lager, hvorefter salget af disse dyr (i forbindelse med slagtning eller eksport) opføres i regnskabet som lagerafgang, der udelukkende fremgår af kapitalkontoen. Den hertil svarende produktion er allerede imputeret ved registreringen af produktionen af dyrene som produktion af faste aktiver for egen regning ( 22 ) og herefter opført på produktionskontoen.

2.066.

Husdyr, der betragtes som lager: Afhændelse til en anden landbrugsbedrift af dyr, der betragtes som lager, er et salg som defineret i 2.064. Til dette salg kan svare en modpostering i form af lagerafgang, hvis dyrene var registreret som lager ved periodens start (ellers registreres kun salget).

2.067.

Anskaffelse af husdyr er en lagertilgang, hvis produkterne ikke sælges igen i løbet af regnskabsperioden. De anskaffede dyr kan dog ikke behandles som forbrug i produktionen, da produkter, der indgår som forbrug i produktionen, pr. definition skal forsvinde (eller i det mindste undergår en væsentlig omdannelse) under produktionsprocessen. Disse dyr betragtes som produkter under fremstilling, da produktionsprocessen for disse dyr strengt taget ikke er afsluttet (produktionsprocessen afsluttes ved slagtningen). Anskaffelser registreres således som lagertilgang af produkter under fremstilling og behandles som »negativt salg« og ikke som forbrug i produktionen. Hvis der er tale om handel mellem residente bedrifter, ophæver købs- og salgsposteringerne hinanden (med undtagelse af omkostningerne ved overdragelse af ejendomsretten) ( 23 ). På grund af den særlige behandling af handel med levende dyr mellem landbrugsenheder findes der ikke forbrug i produktionen i forbindelse med »dyr og animalske produkter« ( 24 ).

2.068.

Dyr, der er klassificeret som faste aktiver: Handel med dyr, der er faste aktiver, mellem landbrugsenheder registreres ikke som salg som defineret ovenfor, men som handel med aktiver (der registreres på kapitalkontoen som faste bruttoinvesteringer inden for landbrug). Hvis der er tale om handel mellem residente bedrifter, opvejer salg og køb hinanden (på nær omkostningerne i forbindelse med ejendomsrettens overgang).

2.069.

Registrering af import af levende dyr (som ikke er beregnet til umiddelbar slagtning): Ligesom for handel mellem residente bedrifter registreres import af dyr, der har karakter af lager (undtagen dyr, der er beregnet til umiddelbar slagtning), foretaget af landbrugsenheder i referenceperiodens løb som en lagerforøgelse af produkter under fremstilling og skal således fratrækkes salget. Derimod skal dyr, der klassificeres som faste aktiver (som f.eks. avlsdyr) og importeres som sådanne, ikke fratrækkes salget.

2.070.

Da det imidlertid i praksis ofte er vanskeligt at foretage en sikker sondring mellem de forskellige dyr på grundlag af de tilgængelige EU-datakilder (dvs. mellem dyr, der klassificeres som faste aktiver, og dyr, der klassificeres som lager), betragtes import af dyr som lagertilgang, og værdien af samtlige importerede dyr (med undtagelse af dyr, der er beregnet til umiddelbar slagtning) fratrækkes salgsværdien. Denne registreringsmetode indebærer, at udenrigshandel med levende dyr behandles på lignende måde som ved beregningen af den indenlandske bruttoproduktion i statistikken over den animalske produktion.

2.071.

Denne post omfatter udelukkende:

2.072.

Slutlageret omfatter de lagre af færdige produkter eller produkter under fremstilling, som findes på erhvervets bedrifter (dvs. hos producenterne), ved referenceårets udgang. Lagrene på de forskellige trin af markedsføringen (specielt lagre hos handlere og forarbejdende foretagender) samt interventionslagre skal ikke anføres her.

2.073.

Her registreres også produkter, som oplagres midlertidigt, og som på et senere tidspunkt forbruges internt i bedriften (f.eks. foder, frø og plantemateriale mv.), da den endelige anvendelse af produktet ikke kendes, når det indgår på lageret.

2.074.

Denne post er summen af kolonne 7q til 11q.

2.075.

Lagerændringerne inden for erhvervet (ekskl. lagrene på de forskellige trin i markedsføringen) i referenceårets løb fremkommer enten som forskellen mellem lagertilgang og lagerafgang eller som forskellen mellem slutlager og startlager. I sidstnævnte tilfælde vil det være nødvendigt at fratrække de øvrige mængdeændringer og nominelle kapitalgevinster (minus -tab) ved beregningen af lagerændringerne opgjort i værdi (jf. 2.179 ff).

2.076.

I overensstemmelse med det anvendte produktionsbegreb og reglerne for registrering af bedriftsinternt forbrug (jf. 2.049 ff), forarbejdning af landbrugsprodukter (jf. 2.059 og 2.060), og eget forbrug (jf. 2.061, 2.062 og 2.063) kan produktionen ved landbrugsaktiviteter opgøres om følger:

2.077.

I modsætning til det produktionsbegreb, som LR tidligere var baseret på, indgår i det nye mål for produktionen ved landbrugsaktiviteter handel med landbrugsmæssige varer og tjenesteydelser mellem landbrugsenhederne samt bedriftsinternt forbrug af foderprodukter (uanset om de er salgbare eller ikke).

2.118.

Faste bruttoinvesteringer er residente producenters anskaffelser minus afhændelser af faste aktiver i referenceperioden plus visse tillæg til værdien af ikke-producerede aktiver tilvejebragt gennem en producents eller institutionelle enheders produktive aktivitet. Faste aktiver er materielle eller immaterielle aktiver, der er resultatet af produktionsprocesser og anvendes flere gange eller permanent i andre produktionsprocesser i over ét år (ENS 95, 3.102).

2.119.

I den nationale økonomi som helhed forstås ved faste bruttoinvesteringer den del af bruttonationalproduktet, der produceres i referenceåret med henblik på anvendelse som produktionsmiddel i produktionsprocessen i en periode på over et år. De holdes således ude fra de private husholdningers og den offentlige sektors konsum og fra eksport og lagerændringer. Den nationale økonomis faste bruttoinvesteringer omfatter således ikke goder, som, selv om de er blevet produceret på et givet tidspunkt og derfor indgår i nationalproduktet, henføres til en anden anvendelse i referenceperiodens løb. En ændret anvendelse eller ændrede ejerforhold indebærer ikke, at disse goder igen indgår i nationalproduktet, og medfører ingen ændring i den samlede mængde aktiver i den nationale økonomi som helhed. Disse transaktioner er dog af interesse, når der foretages en analyse efter erhverv og sektorer.

2.120.

Hvis goderne finder anden anvendelse efter at have skiftet ejer (hvis de ikke længere er en del af de faste aktiver), sker der et fald i de faste investeringer i den nationale økonomi. De hyppigste praktiske eksempler er brugte motorkøretøjer, som husholdninger køber hos produktionsenheder, brugte skibe, der videresælges til udlandet, samt faste aktiver, der skrottes, og som skal indgå i forbrug i produktionen. Da den nye anvendelse (konsum eller eksport eller enhver anden anvendelse, alt efter hvilket gode der produceres af skrottet) i disse tilfælde er en del af nationalproduktet, skal de faste bruttoinvesteringer reduceres tilsvarende. Derfor anvender ENS 95 ved beregningen af de faste bruttoinvesteringer begrebet nettoanskaffelser af eksisterende producerede goder, idet man hermed kan tage hensyn til kapitalafgang, dvs. formindskelsen af de faste aktiver.

2.121.

Nettoanskaffelserne af eksisterende goder kan være positive, dvs. at de udgør en forøgelse af de faste aktiver i den nationale økonomi. Det gælder f.eks., når brugte køretøjer, der allerede har været registreret som konsum i nationalproduktet, købes for at blive anvendt som fast aktiv. Da salget af eksisterende investeringsgoder normalt er større end købet, er nettoanskaffelserne negative for den nationale økonomi som helhed. Hvis man opdeler de faste bruttoinvesteringer efter brugererhverv, kan nettoanskaffelserne imidlertid være positive for nogle erhverv.

2.122.

Ved fastsættelsen af sektorers og erhvervs faste bruttoinvesteringer anvendes overdragelsen af ejendomsretten (anskaffelse, afhændelse) og ikke varernes anvendelse som kriterium. Det bemærkes, at faste aktiver, der erhverves ved finansiel leasing (men ikke faste aktiver, der lejes ved operationel leasing), behandles som aktiver hos leasingtageren (hvis han er producent) og ikke hos leasinggiveren, som har et finansielt aktiv svarende til et imputeret lån (jf. 2.109.d) og bilag II i ENS 95 om sondringen mellem de forskellige former for leje af varige goder) ( 26 ).

2.123.

Hvordan overdragelsen af ejendomsretten anvendes som kriterium, afhænger af det statistiske system, som beregningen af de faste bruttoinvesteringer foretages ud fra. Hvis der er tale om data fra erhververen, er der i teorien ikke nogen vanskeligheder (ud over de praktiske vanskeligheder ved at registrere samtlige investorer). Det sker imidlertid specielt inden for landbruget hyppigt, at beregningerne foretages på grundlag af produktions- og salgsdata leveret af producenterne af inventar. Ud over de tilfælde, hvor det ikke er muligt nøjagtigt at fastslå, om en vare skal betragtes som et fast aktiv, er det vanskeligt at fastslå, hvem der er den reelle køber, da de faste aktiver snarere giver et fingerpeg om, hvem brugeren er. Inden for landbrug er der således en risiko for, at der også medregnes faste aktiver, som ikke er erhvervet af landbrugsbedrifter, men af erhvervsforetagender, der har til hensigt at udleje dem uden betjeningspersonale.

2.124.

Anskaffelser af faste aktiver omfatter nye eller eksisterende faste aktiver, som er anskaffet (købt, erhvervet gennem byttehandel, modtaget som kapitaloverførsel i naturalier, erhvervet ved finansiel leasing), faste aktiver, der produceres og beholdes til producentens eget brug, større forbedringer på faste aktiver og på naturkapital, naturlig vækst i landbrugsaktiver (dyr og beplantninger) og omkostninger i forbindelse med overdragelse af ejendomsretten til ikke-producerede aktiver (jf. ENS 95, 3.103.a)).

2.125.

Det skal bemærkes, at de anskaffede varige goder for at blive registreret under faste bruttoinvesteringer skal have en stykværdi (eller samlet værdi, hvis de anskaffes i store mængder) på over 500 EUR i 1995-priser, (jf. 2.090).

2.126.

Dette gælder også ved køb eller produktion for egen regning af varige goder i forbindelse med en virksomhedsetablering. Et bryggeris eller vinfirmas lager af flasker (dog med undtagelse af engangsflasker) registreres f.eks. som aktiver, selv om værdien af hver flaske er ubetydelig. Det samme gælder borde og stole, porcelæn og bestik i restauranter og et foretagendes værktøj. Anskaffelsen af disse aktiver er en fast investering: Der beregnes dog ikke noget forbrug af fast realkapital i disse tilfælde, da man antager, at lageret, når det først er opbygget, beholder samme værdi, da der løbende vil blive anskaffet erstatning for mistede eller ødelagte dele. Løbende køb af erstatningsvarer registreres som forbrug i produktionen. Denne teoretisk klare regel er til tider vanskelig at anvende i praksis, da det ikke altid af de statistiske data om produktion og salg nøjagtigt fremgår, om de pågældende aktiver er anskaffet for første gang eller som erstatning for eksisterende dele.

2.127.

Varer og tjenester, der inkorporeres i eksisterende faste aktiver med henblik på at forbedre dem, at renovere dem eller at forlænge deres levetid eller forøge deres produktivitet, registreres sammen med de faste aktiver, som de udgør en del af. Disse aktiviteter betragtes som anskaffelser af nye faste aktiver. I princippet er der her tale om alle varer og tjenester, der inkorporeres i faste aktiver, og som ligger langt uden for rammerne af løbende vedligeholdelses- og reparationsarbejde. Ved løbende vedligeholdelsesarbejde forstås alle aktiviteter, som under hensyn til det faste aktivs normale levetid skal udføres med relativt korte mellemrum for at opretholde aktivets brugsværdi. Det kan f.eks. dreje sig om udskiftning af hurtigt opslidelige dele, udvendige og indvendige malerarbejder osv.

2.128.

Størrelsen af udgifterne til denne vedligeholdelse er ikke et kriterium for, hvorvidt der er tale om en investering eller en løbende vedligeholdelse, da selv løbende vedligeholdelse af et fast aktiv af stor værdi kan være meget kostbar (jf. 2.109.e)). Strengt taget bestemmes klassificeringen af tjenester i forbindelse med eksisterende faste aktiver som »løbende vedligeholdelse« eller »faste bruttoinvesteringer« af det tidsinterval, der forløber, inden tjenesten skal gentages. F.eks. betragtes udskiftning af dele, som normalt slides op inden for et år, såsom dækkene på en lastbil, som løbende vedligeholdelse, mens en udskiftning af motoren betragtes som fast investering, ikke fordi udgiften er større, men fordi en motor normalt ikke skal udskiftes hvert år, men først efter flere år. Når en tjeneste af denne art registreres som et aktiv (dvs. som fast investering og ikke som løbende vedligeholdelse), er det muligt ved hjælp af forbruget af fast realkapital at fordele værdien ligeligt over hele driftsperioden.

2.129.

I SNA 93 hedder det, at man ved vurdering af, om der er tale om forbedringer af faste aktiver, skal gå ud fra omfanget af ændringer i de faste aktivers karakteristika — dvs. væsentlige ændringer af størrelse, form, effektivitet, kapacitet eller levetid — eller om disse forbedringer ikke er af den type arbejde, som udføres regelmæssigt på samme type faste aktiver i forbindelse med løbende vedligeholdelse og reparation (SNA 93, 10.49).

2.130.

Afhændelse af faste aktiver omfatter eksisterende faste aktiver, der sælges, nedrives, kasseres, eller destrueres af ejeren, eller som afhændes i en byttehandel eller som kapitaloverførsel i naturalier (jf. ENS 95, 3.103.b) og 3.104). Disse afhændelser skal normalt indebære en overdragelse af ejendomsretten og have en direkte økonomisk anvendelse (således at de faste aktiver, der destrueres, kasseres, fældes eller slagtes af ejeren uden anden økonomisk anvendelse, ikke indgår i disse afhændelser) (jf. SNA 93, 10.35 og 10.39). Nogle afhændelser kan finde sted internt inden for samme institutionelle enhed, som f.eks. dyr, der slagtes af landmanden og forbruges af hans familie.

2.131.

De faste bruttoinvesteringer skal værdiansættes til køberpriser (inkl. omkostninger i forbindelse med overdragelsen af ejendomsretten, installationsomkostninger og andre omkostninger ved ejerskiftet) eller til basisprisen for lignende faste aktiver, når de faste bruttoinvesteringer er produceret for egen regning (basisprisen er i så fald summen af de afholdte omkostninger). Afhændelser skal registreres til salgsprisen, hvilket skulle svare til køberprisen minus omkostninger i forbindelse med overdragelsen af ejendomsretten til aktiverne, installationsomkostninger og omkostninger ved ejerskiftet (jf. 2.130).

2.132.

Omkostninger i forbindelse med overdragelsen af ejendomsretten til aktiver er faste bruttoinvesteringer hos køberen, selv om en del af omkostningerne betales af sælgeren. De omfatter udgifter, der afholdes for at tage aktivet i besiddelse (installations- og transportomkostninger mv.), honorarer og salærer til mellemmænd (notarer, sagkyndige osv.) og de afgifter, som skal betales af tjenester ved overdragelse af ejendomsretten til aktiver.

2.133.

De faste bruttoinvesteringer hos køberen omfatter værdien af de anskaffede aktiver (ekskl. overdragelsesomkostninger) plus samtlige overdragelsesomkostninger i forbindelse med erhvervelsen. Derimod omfatter de faste bruttoinvesteringer hos sælgerne udelukkende værdien af de solgte aktiver (ekskl. overdragelsesomkostninger) ( 27 ). Når der er tale om ikke-producerede aktiver (f.eks. jord og patenterede aktiver såsom produktionsrettigheder), der ikke indgår i de faste bruttoinvesteringer, skal disse omkostninger adskilles fra anskaffelsen/afhændelsen af aktiverne og registreres under en særskilt post som faste bruttoinvesteringer hos køberen.

2.134.

Statuskontoen, som er en opgørelse, udarbejdet på et bestemt tidspunkt, over værdien af ejede aktiver og indgåede forpligtelser, giver oplysninger om de forskellige bestanddele af ændringen i aktivernes værdi. Som defineret i ultimo- og primostatuskontoen (ENS 95, 7.08) kan ændringen i aktivernes værdi beskrives således:

2.135.

De nominelle kapitalgevinster minus de nominelle kapitaltab svarer til de kapitalgevinster (-tab), der er akkumuleret i den pågældende periode, og som skyldes en ændring i prisen på aktivet, hvis økonomiske og fysiske (kvantitative og kvalitative) karakteristika forbliver uændrede i den pågældende periode. Disse ændringer registreres på omvurderingskontoen.

2.136.

Andre mængdemæssige ændringer i aktiver er strømme, som gør det muligt at registrere opdagelse, nedbrydning eller udtømmelse af naturforekomster samt virkningen af usædvanlige uventede hændelser, som påvirker de økonomiske fordele, der er forbundet med aktiver. Disse ændringer i mængden af landbrugserhvervets aktiver kan opdeles i tre hovedkategorier:

2.137.

De faste bruttoinvesteringer og forbruget af fast realkapital (jf. 3.098-3.106) er således ikke de eneste elementer, der skal tages i betragtning, når man analyserer ændringerne i aktivernes værdi.

2.138.

I ENS 95 skelnes der mellem følgende former for faste bruttoinvesteringer (ENS 95, 3.105):

2.139.

Inden for LR skelnes der mellem følgende fem former for faste bruttoinvesteringer:

2.140.

De faste bruttoinvesteringer i landbrugsaktiver vedrører to typer aktiver (dyr og beplantninger), der anvendes kontinuerligt til produktion af produkter som f.eks. frugt, gummi, mælk osv.: frugttræer, vinmarker, humlehaver, bærplantager, juletræer og aspargeskulturer. Juletræer (som således kun leverer et færdigt produkt en gang) er i lighed med korn og grøntsager ikke faste aktiver. Dyr, der betragtes som faste aktiver, er f.eks. avlsdyr, malkekvæg, får, der opdrættes med henblik på ulden, og trækdyr (hvorimod dyr, der er bestemt til slagtning, herunder fjerkræ, ikke er faste aktiver).

2.141.

I ENS 95 (3.103) defineres faste bruttoinvesteringer i beplantninger som værdien af anskaffelser minus afhændelser af naturlige aktiver, der giver tilbagevendende produkter (f.eks. frugttræer), der er færdigudviklet, plus den naturlige vækst i de naturlige aktiver, indtil disse er færdigudviklet (dvs. frembringer et produkt) i det pågældende regnskabsår.

2.142.

I denne definition af de faste bruttoinvesteringer indgår:

2.143.

De første to elementer af faste bruttoinvesteringer i beplantninger udgør en landbrugsmæssig produktion af faste bruttoinvesteringer for egen regning.

2.144.

Afhændelser af beplantninger (der registreres som negative faste bruttoinvesteringer) kan have to former. Dels kan det være beplantninger, der sælges på rod til en anden (landbrugs)enhed. I så fald registreres kun omkostningerne i forbindelse med overdragelse af ejendomsretten i LR. Dels kan der være tale om beplantninger, der ryddes før udløbet af deres normale levetid. I overensstemmelse med den generelle definition af afhændelser skal ryddede beplantninger i så fald have en direkte økonomisk anvendelse, dvs. en modpostering i form af en anvendelse af varer og tjenester (f.eks. salg til et foretagende, der er specialiseret i handel med f.eks. træ ( 28 ). I sidstnævnte tilfælde vil afhændelser af plantager, der skal registreres som negative bruttoinvesteringer, udgøre en beskeden værdi.

2.145.

I størstedelen af tilfældene (dvs. med undtagelse af tilfælde nr. to i 2.144), skal værdien af rydninger følgelig ikke fratrækkes værdien af investeringer i beplantninger. Investeringer i fornyelse af eksisterende beplantninger skal betragtes som investeringer og ikke som udgifter til løbende vedligeholdelse.

2.146.

Den regnskabsmæssige behandling af rydninger af beplantninger skal ses i sammenhæng med beregningen af forbruget af fast realkapital. I overensstemmelse med ENS 95, sker der i beplantninger et forbrug af fast realkapital svarende til værdiforringelsen af beplantningerne, når disse er færdigudviklet. Rydning ( 29 ) af beplantninger skal således fortolkes som følger:

2.147.

Ændringen i beplantningers værdi i løbet af en regnskabsperiode omfatter således følgende fire bestanddele (jf. 2.134):

2.148.

Investeringer i dyrkede aktiver, dvs. i beplantninger, registreres enten som salg foretaget af foretagender, der er specialiseret i denne form for lønarbejde inden for landbruget (jordbearbejdning, levering af maskiner, plantemateriale, arbejdskraft mv.), eller som produktion for egen regning af faste aktiver (1.75).

Ved produktion for egen regning af beplantninger registreres følgende:

2.149.

De faste bruttoinvesteringer i dyr består af følgende elementer:

2.150.

I overensstemmelse med ENS 95 er de faste bruttoinvesteringer i dyr forskellen mellem anskaffelser (naturlig vækst og import) i årets løb, herunder produktionen for egen regning, og afhændelser af dyr (til slagtning ( 32 ), eksport eller enhver anden endelig anvendelse), idet der hertil lægges omkostningerne i forbindelse med overdragelse af ejendomsretten ( 33 ). Faste bruttoinvesteringer i dyr strækker sig over hele dyrets levetid. I første omgang udgøres de faste bruttoinvesteringer hovedsagelig af dyrets naturlige vækst. Når dette er udvokset, er de faste bruttoinvesteringer hovedsagelig et mål for afhændelser (salg til slagtning eller eksport). Import, eksport samt omkostninger i forbindelse med overdragelse af ejendomsretten er bestanddele af de faste bruttoinvesteringer i dyr, som kan forekomme i hele dyrets levetid. Dyrenes naturlige vækst (og ikke de samlede faste bruttoinvesteringer) er en landbrugsproduktion for egen regning af faste aktiver af dyr.

2.151.

Som det fremgår af 2.134, er de faste bruttoinvesteringer i dyr kun en bestanddel af disse aktivers værdiændringer. De faste bruttoinvesteringer i dyr kan således kun måles på grundlag af ændringen i antallet af dyr, der er værdiansat til kalenderårets gennemsnitspris for hver husdyrkategori (den kvantitative metode), hvis tre betingelser er opfyldt:

En anden beregningsmetode (den direkte metode) består i at opgøre tilgang og afgang for hver husdyrkategori i de tilsvarende priser. Bortset fra anskaffelser og afhændelser skal denne metode tage højde for tilgang (især fødsler) og afgang på bedrifterne.

2.152.

De faste bruttoinvesteringer i dyr kan derfor generelt ikke måles ved differencen mellem dyrenes værdi ved udgangen og begyndelsen af regnskabsperioden. Reglen for beregningen af de faste bruttoinvesteringer i dyr afhænger direkte af, hvilken metode der vælges til registrering og måling af de tre bestanddele af ændringen i dyrenes værdi (bortset fra de faste bruttoinvesteringer), specielt forbruget af fast realkapital.

2.153.

Forbruget af fast realkapital skal teoretisk også beregnes for dyr ( 34 ). Forbruget af fast realkapital for dyr er et mål for den forventede nedgang i dyrenes produktivitet, når de anvendes til produktionsformål. Denne værdinedgang afspejles i den ajourførte værdi af de kommende indtægter af disse dyr. På grund af de praktiske vanskeligheder ved fastsættelsen af forbruget af fast realkapital (fastlæggelsen af beregningsparametre er meget kompliceret, jf. 3.105 og 3.106) skal der ikke beregnes forbrug af fast realkapital for produktionsdyr.

2.154.

De faste bruttoinvesteringer i dyr kan måles efter forskellige metoder. Hvis man anvender den metode, der er baseret på kumulerede investeringer (perpetual inventory-metoden — PIM), har man den bedste mulighed for nøjagtigt at beregne de bestanddele af de faste bruttoinvesteringer, der er omtalt i 2.149 (dvs. dyrenes naturlige vækst, importen, salg til slagtning og eksport, omkostninger i forbindelse med overdragelse af ejendomsretten). Metoden kræver dog, at man har mange data til rådighed (f.eks. produktionsdyrenes pris i hele deres produktive liv). Det samme gælder metoder, der er baseret på dyrenes produktionscyklus. Det er derfor nødvendigt at anvende en mere enkel metode, selv om den ikke er helt så nøjagtig.

2.155.

Den metode, der anbefales, er baseret på en indirekte beregning ( 35 ). Den tager udgangspunkt i en beregning af ændringerne i bestanden af dyr samt i følgende to antagelser:

2.156.

De faste bruttoinvesteringer er lig med summen af følgende bestanddele:

2.157.

Udtrykket »Udsætternedslag« vedrører den ved udtagelsen af produktionsbestanden eksisterende forskel mellem dyrenes værdi, når de værdiansættes som produktionsdyr (til en pris, som kan kaldes »kapitalprisen«), og værdien af de samme dyr, når de værdiansættes som dyr, der skal slagtes (dvs. til den pris, hvortil de sælges til slagteriet).

2.158.

Udtrykket »Andre tab på produktionsdyr« omfatter to typer tab:

2.159.

Værdien af de tab, der skal anvendes ved beregningen af de faste bruttoinvesteringer, er forskellen mellem dyrenes værdi til den gældende pris ved periodens begyndelse og afhændelsesværdien af disse dyr. Afhændelserne værdiansættes til salgsprisen i tilfælde af slagtning (dvs. ved salg eller eget forbrug) eller kan have en værdi på nul, hvis dyrene ikke har nogen økonomisk værdi (hvis de destrueres).

2.160.

Udtrykkene »Andre tab på produktionsdyr« og »Udsætternedslag« er strømme, som registreres på kontoen for »andre ændringer i mængden af aktiver« under statuskontoen. De sikrer en sondring mellem de forskellige bestanddele af ændringen i aktivernes værdi og de faste bruttoinvesteringer og den nødvendige overensstemmelse med ENS 95. Hvis man så bort fra dem, ville det betyde, at det reelle niveau for faste bruttoinvesteringer i dyr blev undervurderet.

2.161.

Beregningen af produktionen for egen regning af dyr, som svarer til dyrenes naturlige vækst, følger af den definition af faste bruttoinvesteringer i dyr, som er beskrevet i 2.149, når denne anvendes på kategorier af dyr, som endnu ikke er udvokset:

produktion for egen regning = faste bruttoinvesteringer + afhændelser (slagtninger og eksport) - anskaffelser (import) ( 36 ) - (omkostninger i forbindelse med overdragelse af ejendomsretten)

2.162.

De materielle og immaterielle faste aktiver (ekskl. dyrkede og avlede aktiver (beplantninger og dyr)) omfatter følgende bestanddele:

2.163.

De faste bruttoinvesteringer omfatter anskaffelse af disse aktiver (nye aktiver, der er produceret eller importeret i regnskabsperioden, eller eksisterende aktiver) minus afhændelser af dem til andre enheder (i landbrugserhvervet eller andre erhverv). Det bemærkes, at hvis anskaffelsen/afhændelsen vedrører to enheder inden for landbrugserhvervet i samme regnskabsperiode, ophæver de to strømme hinanden, og kun omkostningerne i forbindelse med overdragelsen af ejendomsretten registreres under posten for det pågældende faste aktiv.

2.164.

Hvis der er tale om bygningsværker eller inventar (beregnet til salg), hvis produktion strækker sig over flere perioder, skal værdien af det udførte arbejde i produktionsperioden skal registreres under producentens lagerændringer i form af produkter under fremstilling. Disse goder (inventar eller fast ejendom) registreres først under faste bruttoinvesteringer ved overdragelsen af ejendomsretten. Hvis produktionen derimod finder sted for egen regning, registreres arbejdet som faste bruttoinvesteringer i hele produktionsperioden (jf. 2.025).

2.165.

De aktiver, som ændrer økonomisk anvendelse, uden at ejerforholdene ændrer sig (f.eks. en landbrugsbygning, der anvendes til andre formål end landbrugsproduktion), indgår ikke i afhændelse af aktiver. Disse ændringer registreres på kontoen for »andre ændringer i mængden af aktiver«.

2.166.

Større forbedringer på naturkapital består hovedsagelig i jordforbedring (kvalitet, forbedring af jordens udbytte ved hjælp af overrisling, dræning, beskyttelse mod oversvømmelse mv.) og behandles som alle andre faste bruttoinvesteringer. Da anskaffelse og afhændelse af jord ikke registreres som faste bruttoinvesteringer (idet der er tale om ikke-producerede aktiver), skal investeringer i jordforbedring opføres separat i en specifik rubrik under faste bruttoinvesteringer.

2.167.

Disse investeringer består af de udgifter, der afholdes til forbedring af jorden og forberedelsen af den til anden produktiv anvendelse med undtagelse af udgifter til løbende vedligeholdelse (jf. 2.127-2.129). Disse udgifter skal være afholdt af bedriftsindehaverne, eller resultatet af udgifterne skal blive deres ejendom. Der er specielt tale om udgifter til infrastrukturarbejde vedrørende rydning af jordarealer, nivellering, dræning, overrisling og sammenlægning af jorder (jf. ENS 95, 3.106 og SNA 93, 10.51-10.54).

2.168.

Omkostninger i forbindelse med overdragelse af ejendomsretten til ikke-producerede aktiver vedrører landbrugsenhedernes anskaffelser af jord og ikke-producerede immaterielle aktiver (såsom patenterede aktiver, produktionsrettigheder mv.). Disse anskaffelser af ikke-producerede aktiver registreres ikke som faste bruttoinvesteringer (men under en anden post på kapitalkontoen, fordi der er tale om ikke-producerede aktiver), og kun omkostninger i forbindelse med overdragelse af ejendomsretten registreres som faste bruttoinvesteringer (for køberen, men ikke for sælgeren).

2.169.

Følgende varer og tjenester indgår ikke i de faste bruttoinvesteringer:

2.170.

Værdien af faste aktiver, der anvendes til både erhvervsmæssige og private formål (motorkøretøjer f.eks.), registreres i overensstemmelse med de to mulige anvendelser, dvs. dels som faste bruttoinvesteringer, dels som konsum.

2.171.

Lager omfatter alle varer, som ikke er faste aktiver, og som produktionsenhederne på et givet tidspunkt ligger inde med. Der skelnes mellem to typer lager: inputlagre og outputlagre:

2.172.

Når afgrøder på roden inden for europæisk landbrug ikke registreres som produkter under fremstilling, skyldes det, at langt størstedelen af afgrøderne har en produktionscyklus, der er kortere end en regnskabsperiode. Samtidig vurderes det, at man ved at registrere dem ved høsten opnår en tilstrækkelig overensstemmelse med produktionsomkostningerne ved beregningen af erhvervets indtægter (jf. 2.012). Hvis høsten, bearbejdningen af jorden og såningen ikke finder sted i samme referenceperiode, viser regnskaberne i den periode, hvor omkostningerne er afholdt, et regnskabsmæssigt underskud og regnskaberne i høstperioden et regnskabsmæssigt overskud. Denne registreringsmetode kan imidlertid accepteres, for hvis forudsætningerne er de samme fra år til år, sker der en tilnærmelsesvis kompensation, fordi udgifterne i samme regnskabsperiode kompenseres af overskuddet ved salget af den foregående høst. Kun hvis produktionen ændres væsentligt, eller der indtræffer en meget dårlig høst, finder denne kompensation ikke sted. Under sådanne omstændigheder vil produktionen kunne bogføres som produkter under fremstilling (se også 2.013).

2.173.

Det skal præciseres, at tjenester ikke indgår i lagrene med undtagelse af tjenester, som er inkluderet i købsværdien af varer, der bliver lagt på lager.

2.174.

I henhold til ENS 95 opgøres lagerændringer ved fra lagertilgang at fratrække lagerafgang samt evt. løbende tab i lagrene.

2.175.

Tilgang af varer skal værdiansættes på tidspunktet for lagertilgangen, og afgang af varer skal værdiansættes til den pris, der gælder på det tidspunkt, hvor den finder sted. Registreringstidspunktet (samt værdiansættelsen) for lagertilgang og lagerafgang skal være konsistent med andre produkttransaktioner (produktion og forbrug i produktionen).

2.176.

Det er basisprisen, der skal anvendes ved værdiansættelsen af lagerændringer (tilgang, afgang eller løbende tab af færdige produkter eller produkter under fremstilling). Med hensyn til tilgang af produkter under fremstilling ansættes den anvendte pris skønsmæssigt ved at sætte de samlede produktionsomkostninger i den pågældende periode i relation til basisprisen for et tilsvarende færdigt produkt. Alternativt kan værdien af tilgangen af produkter under fremstilling beregnes skønsmæssigt på basis af produktionsomkostningerne med tillæg af et skønnet overskud eller en skønnet blandet indkomst (ENS 95, 3.51 og 3.52).

2.177.

Til registrering af tilgang og lagerafgang anbefales det i ENS 95 at anvende en metode, der er baseret på kumulerede investeringer (PIM-metoden). Denne metode er imidlertid ikke generelt anvendelig på grund af vanskelighederne med at få oplysninger om tilgange og afgange. I et forsøg på at lægge sig op ad PIM-metoden anbefales i ENS 95 en »kvantitativ« metode, som består i at måle lagerændringer som forskellen mellem lager ved regnskabsperiodens start og udgang værdiansat til gennemsnitsprisen i den pågældende periode. Denne metode kan dog kun anvendes, hvis priserne er stabile i den pågældende periode, eller hvis priserne og størrelsen af lageret vokser eller falder i konstant rytme i regnskabsperioden.

2.178.

Denne kvantitative metode kan dog ikke anvendes på vegetabilsk produktion på grund af de ændringer i priser og mængder, som følger af produktionsprocessen og udbuds- og efterspørgselsstrukturen. Dette særlige problem inden for landbruget erkendes i ENS 95 (3.124.c)).

2.179.

Der må også tages hensyn til, at lagerændringer som defineret i 2.174 kun er én af bestanddelene i ændringerne i lagrenes værdi mellem begyndelsen og udgangen af regnskabsperioden. Ved hjælp af en grundlæggende regnskabsmæssig bogholderiligning knyttes primostatus og ultimostatus for aktiver på lager sammen:

2.180.

Disse nominelle kapitalgevinster og -tab samt de øvrige mængdeændringer ( 37 ) skal ikke indgå i produktionen, men i kontoen for øvrige ændringer i aktiverne (henholdsvis i omvurderingskontoen og i kontoen for andre ændringer i mængden af aktiver).

2.181.

Lagerændringerne er inden for LR vanskeligst at beregne for de vegetabilske produkters vedkommende. Der er jo her tale om sæsonbetonede produkter, som først indgår på lageret efter høsten, og hvor afgangen strækker sig over flere måneder efter høsten og ofte fortsætter i det følgende regnskabsår. Prisen kan også variere betragteligt fra det ene regnskabsår til det andet og endda også inden for det samme regnskabsår.

2.182.

Ved værdiansættelse af lagerændringer vedrørende husdyr er det uden betydning, om dyrene er vokset op i landet siden fødslen, eller om de unge dyr er blevet importeret fra udlandet for derefter at blive opfedet i landet. Når de importerede dyr overtages af den indenlandske bedrift, naturaliseres de så at sige og indgår derefter i den indenlandske produktion.

2.183.

For at kunne værdiansætte ændringerne i lageret af husdyr ved referenceperiodens udgang er det nødvendigt at skelne mellem husdyr, som har karakter af lager, og husdyr, der er faste aktiver (jf. 2.140 og 2.202). For første kategori husdyrs vedkommende er værdien i basispriser summen af produktionsomkostningerne i levetiden for et gennemsnitligt dyr i de forskellige husdyrklasser indtil udgangen af referenceåret med tillæg af et skønnet overskud af produktionen eller en skønnet blandt indkomst (jf. 2.176). Hvis dyret oprindelig blev importeret, kan anskaffelsesprisen på importtidspunktet betragtes som bestående af summen af produktionsomkostningerne indtil dette tidspunkt.

2.184.

På grund af den sædvanligvis regelmæssige prisudvikling for husdyr er det muligt at værdiansætte ændringerne i lagrene af dyr ved en simpel approksimationsmetode, hvor nominelle kapitalgevinster (ekskl. kapitaltab) ikke tages i betragtning. For hver husdyrkategori multipliceres ændringen i husdyrbestanden mellem udgangen og begyndelsen af regnskabsperioden med gennemsnitsprisen i referenceperioden.

2.185.

På grund af den uregelmæssige pris- og mængdeudvikling for sæsonbetonede produkter (jf. 2.178 og 2.181) er den kvantitative metode ikke en god tilnærmelse til PIM-metoden i forbindelse med disse produkter. Hvis man anvender den kvantitative metode, kan det medføre, at nominelle kapitalgevinster og -tab kommer til at indgå i lagerændringerne. Dette problem kunne løses ved at måle lagerændringerne over kortere perioder end referenceperioden (f.eks. kvartalsvis), da disse underperioder ville være mere homogene med hensyn til pris- og mængdeudviklingen. Denne metode er dog ofte vanskelig at anvende på grund af manglende basisdata.

2.186.

For at kunne finde frem til en anden værdiansættelsesmetode for lagre af sæsonbetonede produkter er det nødvendigt at undersøge prisudviklingen for de varer, der er oplagret. Prisen på en vare kan under oplagringen variere af mindst tre grunde (SNA 93, 6.105):

2.187.

Forskellen mellem den pris, hvortil varerne er indgået på lageret, og den pris, hvortil de afgår fra lageret, bør i de to førstnævnte tilfælde afspejle værdien af en supplerende produktion, der har fundet sted under oplagringen (SNA 93, 6.106), idet produkter, der udtages fra lageret flere måneder efter høsten, økonomisk set er forskellige fra dem, som indgik på lageret. Denne type produkttilvækst betragtes ikke som en nominel kapitalgevinst (SNA 93, 12.70).

2.188.

På grundlag af de forskellige bestanddele af ændringerne i lagrenes værdi og de faktorer, der er bestemmende for ændringerne i de oplagrede produkters pris, samt under hensyn til vanskelighederne ved helt at se bort fra kapitalgevinster og -tab ved værdiansættelsen af den sæsonbetonede produktion, anbefales to metoder. De adskiller sig fra hinanden ved, hvordan oplagringsaktiviteten fortolkes, og hvornår den værdiændring, som oplagringen indebærer, registreres. Den første metode er referencemetoden, der skal anvendes ved værdiansættelsen af produktionen og ændringer i lagrene af sæsonbetonede landbrugsprodukter. Den anden metode kan anvendes i mere specifikke tilfælde (hovedsagelig for produkter, hvor priserne er vanskelige at forudsige).

2.189.

Referencemetoden består i at fastlægge lagerændringerne som forskellen mellem værdien af årets produktion og værdien af salg (eller andre anvendelser) i samme år ( 38 ). Metoden bygger på den antagelse, at der ikke er mere lager tilbage ved udgangen af afsætningsperioden (udgangen af det første halvår i det følgende kalenderår). Den samlede høstede produktion i året n værdiansættes direkte ved hjælp af den gældende vægtede gennemsnitspris i afsætningsperioden (n/n + 1), og herfra trækkes værdien af alt salg (og andre anvendelser) i det til høståret svarende kalenderår ( 39 ) til prisen på tidspunktet for salget (eller de øvrige anvendelser).

2.190.

Ved denne referencemetode betragtes oplagring som en prisstigningsfaktor for varerne under oplagringen. Hermed skelnes der mellem oplagringsaktiviteten og virkningerne på varernes pris. Der tages forskud på den værdistigning, som oplagringen medfører, idet den henføres til produktionen i året n (altså høståret, selv om salget strækker sig over to kalenderår). Prisudviklingen kan nemlig forudsiges med nogenlunde sikkerhed, da den er et resultat af forholdsvis regelmæssige og forudsigelige ændringer (jf. 2.186).

2.191.

Metoden gør det muligt at reducere indregningen af kapitalgevinster eller -tab i målet for produktionen til et minimum. Den sikrer en konsistens mellem den værdi- og mængdemæssige beregning af produktionen, og man undgår at skulle registrere produktionen på grundlag af produkter under fremstilling (hvor der er behov for data om lagerets størrelse ved årets begyndelse og udgang og de dertil svarende priser). Endelig gør den det lettere at udarbejde regnskaber i faste priser.

2.192.

Når der er tale om produkter, hvor det er vanskeligt at forudsige prisen (det gælder f.eks. frugt, grøntsager, kartofler og olivenolie), og hvor lageret i landbrugsbedrifterne er af økonomisk betydning, anbefales en anden metode. Denne metode er mindre konsekvent, når det gælder om at udelukke kapitalgevinster og -tab i målet for produktionen, og indebærer, at oplagringsaktiviteten betragtes som en tidsmæssig forlængelse af produktionsprocessen. Indregningen af prisstigningen for de oplagrede varer udsættes og henregnes til det år, hvor oplagringen finder sted.

2.193.

Efter denne anden metode beregnes den sæsonbestemte produktion direkte som summen af salg, øvrige anvendelser og lagerændringer. Lagerændringerne beregnes ved at værdiansætte lagrene ved regnskabsperiodens begyndelse og udgang ved hjælp af de på det pågældende tidspunkt gældende priser.

2.194.

Det skal bemærkes, at disse to metoder adskiller sig fra hinanden ved den måde, hvorpå lagerændringerne måles, men ikke ved værdiansættelsen af salg (idet disse værdiansættes til den gældende basispris ved lagerafgangen).

2.195.

Vin er et produkt, der normalt lagres i flere år med henblik på modning. I denne lagringsperiode ændrer kvaliteten sig. Denne lagring af vinen på bedriften kan betragtes som en forlængelse af produktionsprocessen for vinen, idet den vin, der afgår fra lageret, er anderledes end den, der indgik på lageret. Vin på lager skal derfor behandles som et produkt under fremstilling, og værdistigningen som en produktionsstigning, som skal opgøres kontinuerligt.

2.196.

Ændringen i vinens værdi kan være en følge af tre faktorer: en kvalitetsændring, ændringer i udbuds- og efterspørgselsstrukturen (dvs. prisforholdet mellem ung og gammel vin) og en generel prisstigning. Mens ændringer i vinens værdi som følge af de to første faktorer skal indgå i målet for produktionen, må stigninger i vinens pris som følge af en generel prisstigning på vin ikke indgå i produktionsværdien; de skal i stedet betragtes som en kapitalgevinst (som registreres på omvurderingskontoen).

2.197.

Registreringen af værdistigningen for vinen i produktionsværdien skal ske kontinuerligt i takt med modningen. Dette kræver dog, at man har et stort antal oplysninger om vinlagrenes struktur alt efter produktionsår, kvalitet og produktionsområde samt om den respektive prisudvikling. Da disse oplysninger normalt ikke er til rådighed i medlemsstaterne, kan man ved hjælp af to praktiske metoder tilnærmelsesvis værdiansætte stigningen i vinens værdi som følge af dens modning i landbrugsregnskaberne. Disse to metoder er ganske vist mindre eksakte teoretisk set, men ikke desto mindre acceptable i betragtning af mulighederne for at fremskaffe data. Hvilken af metoderne medlemsstaterne vælger, afhænger af strukturen af deres vinavl og deres statistiske system.

2.198.

Anticiperet indregning af vinens modning: Den første metode består i at værdiansætte tilgang til lageret af vin, der skal lagres hos producenten, ved hjælp af salgspriserne for allerede lagret vin i andet halvår. Der tages således forskud på den forventede værdistigning ved lagringen i høstårets produktion. Der er imidlertid kun tale om en del af værdistigningen, da disse vine ikke værdiansættes til deres egentlige salgspris, men til prisen for andre og ældre vine af samme slags. Forskellen mellem den egentlige salgspris og den, der anvendes ved værdiansættelsen af lagertilgangen, registreres ikke i produktionsværdien, da den fortolkes som en kapitalgevinst (idet det bemærkes, at denne forskel først og fremmest skyldes inflationen). Når der på denne måde ikke foretages nogen sondring mellem høstårene for de vine, der er på lager eller sælges, forudsætter metoden, at markedet for kvalitetsvine er homogent med hensyn til vinens alder.

2.199.

Udskudt indregning af vinens modning: Den anden metode består i at værdiansætte lagertilgang til prisen for ikke-modnede vine på høsttidspunktet og først registrere værditilvæksten for denne vin under fremstilling (dvs. prisstigning som følge af modningen ekskl. virkningen af den generelle prisændring for vin), når den modne vin sælges. Da salget værdiansættes til årets gennemsnitspris, henregnes enhver stigning i værdien mellem høståret og salgsåret til produktionen i salgsåret (og fordeles således ikke tidsmæssigt). Denne metode kræver flere data om vinlagrenes struktur, da den forudsætter, at fordelingen af lagrene (og lagerafgangene) pr. høstår kendes. Den kan dog give et mere præcist billede af salget og lagrene af de forskellige årgange.

2.200.

Ingen af de to praktiske metoder giver mulighed for at fordele vinens værdistigning som følge af modningen tidsmæssigt: Ved den ene metode registreres den på forhånd og ved den anden efterfølgende. Denne ulempe er af forholdsvis mindre betydning, hvis man går ud, at der er en vis tidsmæssig stabilitet i produktionen af modnet vin. Den første metode forekommer mest hensigtsmæssigt, hvis den gennemsnitlige aldringstid er kort.

2.201.

Som nævnt i 2.140 og 2.151 registreres ændringer i husdyrbestanden (inden for landbrugsstatistikken), enten som faste bruttoinvesteringer eller som lagerændringer, afhængigt af hvilken type dyr der er tale om.

a)

b)

1.   Dyr, der er faste aktiver

2.   Dyr, der er lager

3.   Bogføring

c)

d)

3.037.

Følgende begreber, som vedrører den normale momsordning, gælder også for standardsatsordninger:

3.038.

I ENS 95 er der fastsat en metode til registrering af momsen. Der er tale om et »nettoregistreringssystem«, dvs. at priserne på anvendelse og tilgang registreres eksklusive fradragsberettiget moms.

3.039.

Set ud fra et skattemæssigt synspunkt betragtes momsen som en »midlertidig postering« hos producenterne, således at den fradragsberettigede moms, som en producent skal betale på sine indkøb, ikke udgør en del af de reelle omkostninger, som producenten beregner, men kun skal betragtes som en acontobetaling eller forudbetaling af den moms, han skal beregne af sin egen omsætning, hvorved han blot skal betale forskellen til skattemyndighederne. Da det som regel er slutforbrugeren af et produkt, der skal betale den moms, som produktet er belagt med, optræder producenten af dette produkt, og sammen med ham producenterne af det hertil nødvendige forbrug i produktionen, i realiteten som skatteopkræver. Omvendt skal momsen betragtes som en del af omkostningerne, hvis producenten ikke har mulighed for at fratrække (eller få godtgjort) den afgift, der skal betales af indkøbene (ikke-fradragsberettiget moms).

3.040.

For landmænd, som er underlagt den normale ordning, er der ikke noget registreringsproblem; moms faktureret på solgte eller på anden måde afhændede produkter medregnes ikke i LR og skal ikke inkluderes i nogen output-pris, som anvendes til at værdiansætte den endelige produktion; den fradragsberettigede moms, som betales på indkøb af produkter til forbrug i produktionen og af faste aktiver, medregnes heller ikke i de pågældende priser ved beregningen af udgifterne.

3.041.

Derimod har landmænd, som er underlagt en af de to standardsatsordninger (jf. 3.035 ff), et registreringsproblem. Det er klart, at den kompensation, de forskellige landmænd får, kun sjældent vil svare nøjagtigt til den moms, de har betalt på deres indkøb. Når der er tale om standardsatsordninger, vil metoden til registrering af momsen blive gennemført på samme måde som den, der anvendes i forbindelse med den normale ordning, dvs. eksklusive moms for de forskellige bestanddele af den endelige produktion og eksklusive fradragsberettiget moms for de forskellige bestanddele af forbruget i produktionen og af faste bruttoinvesteringer.

Forskellen mellem den standardgodtgørelse, som landmænd, der er underlagt standardsatsordningen, får, og den moms, de kunne have trukket fra, hvis de havde været underlagt den normale momsordning, udgør over- eller underkompensation. Enhver over- eller underkompensation skal registreres særskilt i LR.

3.042.

Metoden til registrering af over- eller underkompensation for moms i forbindelse med standardsatsordningerne er følgende:

»Moms betalt på indkøb« er moms, som landmænd underlagt standardsatsordningen kunne have trukket fra, hvis de havde været underlagt den normale momsordning.

3.043.

Denne registreringsmetode har den fordel, at den sikrer en homogen behandling af landbrugsproduktionen, forbruget i produktionen og de faste bruttoinvesteringer, uanset hvilken momsbeskatningsform landmændene er underlagt. Desuden opnås en symmetrisk behandling af over- eller underkompensation for moms sammenlignet med bruttoværditilvæksten i basispriser, hvorved det bliver muligt at beregne bruttoværditilvæksten i basispriser uafhængigt af det anvendte momsbeskatningssystem, hvilket fremmer harmoniseringen og sammenligneligheden af medlemsstaternes landbrugsregnskaber (jf. 3.033).

3.060.

For at kunne modtage subsidier, skal man normalt producere markedsmæssige varer og tjenesteydelser eller varer og tjenesteydelser til eget brug. Markedsmæssige varer og tjenesteydelser er varer og tjenesteydelser, som afsættes eller er beregnet for afsætning på markedet. De omfatter produkter, som sælges, indgår i byttehandel, anvendes til betaling i naturalier eller oplagres til senere anvendelse til et eller flere af ovennævnte formål. Produktion til eget brug omfatter produkter, som samme enhed beholder til konsum eller til faste bruttoinvesteringer. Dog kan ikke-markedsproducenter modtage andre produktionssubsidier, hvis disse er omfattet af generelle regler, der gælder for både markedsmæssige og ikke-markedsmæssige producenter.

3.061.

Produktionen af markedsmæssige tjenesteydelser omfatter ligeledes handels- og oplagringstjenesteydelser. Der kan således også ydes subsidier til handelsforetagender og markedsregulerende organisationer, hvis funktion er at opkøbe, oplagre og sælge landbrugsprodukter (jf. 3.068 og 3.069 om de markedsregulerende organisationer).

3.062.

Andre produktionssubsidier kan i henhold til ENS 95 ydes i tilfælde, hvor påvirkning af salgspriserne eller aflønning af produktionsfaktorerne ikke nødvendigvis er subsidiernes primære formål. For eksempel kan der ydes økonomisk støtte til landbrugsproduktionen til bevarelse af kultur- og naturarven, uanset om formålet er at fremme turismen i en bestemt region eller at beskytte jordoverfladen mod erosion, at regulere den naturlige vandbalance eller at påvirke klimaet.

3.063.

Bortset fra rentestøtte, som er en særlig form for subsidie, bogføres de andre produktionssubsidier på indkomstdannelseskontoen for de erhverv eller sektorer, som har modtaget subsidierne. Resultatet af denne allokeringsmåde er, at LR ikke medregner hele den støtte, som landbruget får tildelt. Ud over den direkte støtte modtager landbrugsproduktionsenheder således subsidier (som defineret i ENS 95), som udbetales til erhverv, der befinder sig på et lavere eller højere trin i produktionen og navnlig til markedsregulerende organisationer ( 48 ).

3.064.

Inden for landbruget omfatter andre produktionssubsidier hovedsagelig følgende støtte:

3.065.

Det kan være vanskeligt at anvende princippet om registrering efter optjeningstidspunktet i forbindelse med andre produktionssubsidier. Da det er vanskeligt at opstille generelle regler, må princippet anvendes konsistent, smidigt og pragmatisk. Eftersom en lang række subsidier til landbruget er knyttet til produktionen og produktionsfaktorerne (dyrket areal, husdyrbesætning), skal registreringen oftest foretages, når produktionen finder sted, eller når man er i besiddelse af produktionsfaktorerne (især når der er tale om jord og husdyr). Er subsidierne ikke direkte knyttet til produktionen eller produktionsfaktorerne, er det vanskeligt at fastslå, på hvilket tidspunkt den støtteberettigende transaktion finder sted og at skelne det fra det tidspunkt, hvor subsidierne udbetales. I dette specifikke tilfælde registreres subsidierne på modtagelsestidspunktet (modtagelseskriteriet).

3.066.

Følgende fremgangsmåde anbefales i disse specifikke tilfælde:

3.067.

Følgende betragtes ikke som subsidier i LR:

3.068.

Markedsregulerende organisationer

3.069.

En nøje overholdelse af modtagelseskriteriet vil betyde, at visse subsidier som defineret i ENS 95 ikke optræder i landbrugsregnskaberne, da de bogføres under de erhverv og sektorer, hvortil disse subsidier udbetales. Hvis markedsregulerende organisationer henføres til sektoren »offentlig forvaltning og service«, vil subsidier, der ydes til disse organisationer med henblik på regulering af markedet (salg, oplagring og salg) optræde under anvendelse, men også under tilgang i sektoren offentlig forvaltning og service. Således vil den offentlige forvaltning og service kunne yde subsidier (dvs. andre produktionssubsidier) til den offentlige forvaltning og service.