EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 01992D0216-20100501

Consolidated text: Kommissionens beslutning af 26. marts 1992 om indsamling af oplysninger om konkurrencer for enhovede dyr som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i Rådets direktiv 90/428/EØF (92/216/EØF)

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1992/216/2010-05-01

1992D0216 — DA — 01.05.2010 — 002.001


Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 26. marts 1992

om indsamling af oplysninger om konkurrencer for enhovede dyr som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i Rådets direktiv 90/428/EØF

(92/216/EØF)

(EFT L 104, 22.4.1992, p.77)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  No

page

date

 M1

KOMMISSIONENS BESLUTNING af 16. februar 2004

  L 50

62

20.2.2004

►M2

KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 30. april 2010

  L 112

8

5.5.2010




▼B

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 26. marts 1992

om indsamling af oplysninger om konkurrencer for enhovede dyr som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i Rådets direktiv 90/428/EØF

(92/216/EØF)



KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 90/428/EØF af 26. juni 1990 om samhandelen med enhovede dyr bestemt til konkurrencer og om fastsættelse af betingelserne for deltagelse i disse konkurrencer ( 1 ), særlig artikel 4, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

Det påhviler medlemsstaterne at underrette Kommissionen om brug af de muligheder, som gives af artikel 4, stk. 2, første led, i direktiv 90/428/EØF, og endvidere at underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om kriterierne for tildeling af de midler, der omhandles i artikel 4, stk. 2, andet led, i samme direktiv;

som gennemførelsesbestemmelse til artikel 4 i direktiv 90/428/EØF bør den enkelte medlemsstat i første omgang udpege en koordinerende myndighed, der har til opgave at indsamle de nødvendige oplysninger;

de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Zootekniske Komité —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:



Artikel 1

1.  Hver medlemsstat udpeger en koordinerende myndighed, der skal indsamle oplysninger om:

 konkurrencer som omhandlet i artikel 4, stk. 2, første led, i direktiv 90/428/EØF, der arrangeres på dens område

 de fastlagte kriterier for tildeling af de midler, der omhandles i artikel 4, stk. 2, andet led, tredje afsnit, i direktiv 90/428/EØF.

▼M2

2.  Hver medlemsstat gør navn og adresse på den i henhold til stk. 1 udpegede koordinerende myndighed tilgængelig for Kommissionen, de øvrige medlemsstater og offentligheden på et websted.

3.  For at gøre det lettere for medlemsstaterne at gøre disse oplysninger tilgængelige opretter Kommissionen et websted, hvor medlemsstaterne får lagt et link til de nationale websteder, der er oprettet i overensstemmelse med stk. 2.

Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om disse link senest den 30. april 2010.

▼B

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.



( 1 ) EFT nr. L 224 af 18.8.1990, s. 60.

Top