52014DC0243

Indhold

1............ INDLEDNING.. 3

1.1......... Forordning om statistik over erhvervsstrukturer 3

1.2......... Indhold af de vigtigste datasæt 3

1.3......... Erhvervsstrukturstatistikkernes tilgængelighed. 4

1.4......... Publikationer i 2012 og 2013. 5

2............ FORORDNINGENS VIRKEMÅDE OG DATASÆTTENES RELEVANS. 5

2.1......... Dataenes tilgængelighed og fuldstændighed. 5

2.2......... Regler om fortrolighed og gennemførelsen heraf. 7

2.3......... Erhvervsstrukturstatistikkernes anvendelighed. 8

3............ NØJAGTIGHED.. 9

4............ KOHÆRENS OG SAMMENLIGNELIGHED.. 9

4.1......... Kohærens. 10

4.2......... Sammenlignelighed. 10

5............ FRISTER FOR INDBERETNING AF DATA.. 10

6............ TILGÆNGELIGHED OG KLARHED.. 11

7............ OVERHOLDELSE AF FORORDNING NR. 295/2008. 11

8............ BYRDEN FOR VIRKSOMHEDERNE OG FORANSTALTNINGER TIL NEDBRINGELSE HERAF  12

8.1......... Baggrund. 12

8.2......... Foranstaltninger til nedbringelse af byrden for virksomhederne. 13

9............ FREMTIDIG UDVIKLING.. 14

1. INDLEDNING 1.1. Forordning om statistik over erhvervsstrukturer

I henhold til artikel 13, stk. 1, i forordning (EF) nr. 295/2008[1] om statistik over erhvervsstrukturer (herefter benævnt "forordning nr. 295/2008") "forelægger [Kommissionen] senest den 29. april 2011 og derefter hvert tredje år en beretning for Europa-Parlamentet og Rådet om de statistikker, der er udarbejdet i henhold til denne forordning, navnlig om statistikkernes kvalitet og byrden for virksomhederne".

Denne beretning følger op på beretningen[2] fra maj 2011, der blev forelagt i henhold til artikel 14, stk. 1, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 58/97 (en tidligere forordning, som nu er afløst af ovennævnte forordning nr. 295/2008).

Denne beretning giver et overblik over fremskridtene med hensyn til gennemførelsen af forordning nr. 295/2008 på grundlag af endelige data for 2010, referenceåret, hvad angår erhvervsstrukturstatistikker vedrørende:

· tjenesteydelser

· industrien

· handel

· bygge- og anlægssektoren

· forretningsservice og

· erhvervsdemografi.

Den indeholder oplysninger om de foranstaltninger, som Kommissionen har truffet for at sikre, at der er adgang til europæiske erhvervsstrukturstatistikker af høj kvalitet, og om medlemsstaternes gennemførelse af forordning nr. 295/2008. Den indeholder desuden oplysninger om byrden for virksomhederne ved at tilvejebringe statistik og de foranstaltninger, som Eurostat og medlemsstaterne har truffet for at reducere denne byrde.

1.2. Indhold af de vigtigste datasæt

Erhvervsstrukturstatistikker giver overordnet set et detaljeret billede af de europæiske virksomheders og forskellige sektorers struktur, udvikling og karakteristika og yder et vigtigt bidrag til forskellige andre områder som nationalregnskab, konjunkturstatistik og virksomhedsregistre.

Dataene dækker generelt alle sektorer undtagen landbrugssektoren og personlige tjenester. Data indsamles på grundlag af følgende variabler:

· outputrelaterede variabler (f.eks. omsætning og værditilvækst)

· inputrelaterede variabler vedrørende arbejdskraftinput (f.eks. beskæftigelse og arbejdstimer), input af varer og tjenester (f.eks. indkøb i alt) og kapitalinput (f.eks. investeringer i materielle anlægsaktiver) og

· erhvervsdemografiske variabler (f.eks. population af aktive virksomheder, antal nye virksomheder oprettet og antal virksomheder lukket).

Endvidere er flere andre vigtige indikatorer afledt af ovennævnte i form af forholdstal for bestemte pengevariabler eller per capitaværdier.

Alle medlemsstater indsender flere datasæt i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 251/2009[3]. De vigtigste datasæt er følgende:

· årlige virksomhedsstatistikker (alle variabler offentliggøres for hvert land på firecifret niveau (undergrupper) i NACE rev. 2[4])

· årlige virksomhedsstatistikker efter størrelseskategorier (alle variabler offentliggøres for hvert land på trecifret niveau (grupper) i NACE rev. 2, hvor størrelseskategorien afgøres af antal beskæftigede)

· årlige regionale statistikker (fire variabler offentliggøres pr. NUTS-2 region på tocifret niveau (hovedgrupper) i NACE rev. 2) og

· årlige demografiske statistikker efter retlig form eller antal lønmodtagere (variablerne offentliggøres for hvert land på firecifret niveau (undergrupper) i NACE rev. 2).

Hovedparten af dataene indsamles af nationale statistiske kontorer på grundlag af statistiske undersøgelser, virksomhedsregistre eller fra forskellige administrative kilder. Medlemsstaterne anvender forskellige statistiske metoder alt efter datakilde, f.eks. opregning, modelbaseret estimering eller forskellige former for imputation, for at sikre kvaliteten af de udarbejdede erhvervsstrukturstatistikker.

Der foretages kvalitetskontrol af alle data indberettet af medlemsstaterne, inden de offentliggøres på Eurostats websted.

1.3. Erhvervsstrukturstatistikkernes tilgængelighed

Alle data fra medlemsstaterne for 2010, referenceåret, har sammen med de aggregerede EU-resultater siden november 2012 været tilgængelige vederlagsfrit på Eurostats websted. Det er let at finde erhvervsstrukturstatistikafsnittet på webstedet under emnet "Industry, trade and services"[5] eller via søgefunktionen[6].

1.4. Publikationer i 2012 og 2013

Ud over at være tilgængelige på Eurostats websted præsenteres resultaterne også i en række artikler, der offentliggøres i det omstrukturerede afsnit om de europæiske virksomheder på Statistics Explained[7]. Statistics Explained er baseret på web 2.0-wikiteknologi, og hovedformålet er at forklare europæiske statistikker. Dette gøres ved at præsentere data og fremhæve, hvad der er interessant eller overraskende, og levere alle nødvendige baggrundsoplysninger.

Erhvervsstrukturstatistikker er også blevet anvendt i mange andre publikationer. I 2012 og 2013 blev der i stort omfang ydet bidrag til Eurostat yearbook, Eurostat regional pocketbook og Regional yearbook.

2. FORORDNINGENS VIRKEMÅDE OG DATASÆTTENES RELEVANS 2.1. Dataenes tilgængelighed og fuldstændighed

Tabel 1, 2 og 3 viser, at de af medlemsstaterne indberettede data som helhed er nogenlunde fuldstændige for alle erhvervsstrukturstatistikmoduler. Landene betragtes som "store", "mellemstore" eller "små" på grundlag af deres andel af den samlede merværdi i erhvervsøkonomien i hele EU.

Manglende data blev forklaret ved, at der var visse problemer ved beregningen af nogle indikatorer, nogle data var ikke tilgængelige for referenceåret 2010, mangel på datakilder til regionale data og data vedrørende "faglige enheder", data forelå efter fristen for indberetning af data, eller der blev ikke indberettet nulværdier.

Landene har lovet at indberette fuldstændige datasæt i forbindelse med den næste indberetning (referenceåret 2011).

Mængden af erhvervsstrukturstatistikker på Eurostats websted var imidlertid begrænset som følge af, at nogle data er fortrolige, især med hensyn til små lande.

Tabel 1:   Tilgængelighed og fortrolighed for så vidt angår endelige data for 2010 vedrørende tjenesteydelser, industrien, handel og bygge- og anlægssektoren, NACE rev. 2

Lande[8] || Indberettede celler i alt i procent i forhold til kravene i forordning nr. 295/2008 || Fortrolige celler i procent af indberettede celler

Store lande || 94 || 10

Mellemstore lande || 92 || 15

Små lande[9] || 98 || 24

ALLE || 95 || 18

Resultaterne for 2010 for de 27 EU-medlemsstater og Norge viste en stigning på 5  % i datatilgængeligheden i forhold til den foregående beretning til Europa-Parlamentet og Rådet. Navnlig små lande indberettede flere data vedrørende de fire sektorer i tabel 1.

Datatilgængeligheden var ligeledes meget god (95 %) for statistikker vedrørende forretningsservice (tabel 2) og erhvervsdemografi (tabel 3). De små lande ydede også et vigtigt bidrag til denne høje grad af tilgængelighed.

Den omstændighed, at nogle medlemsstater besluttede ikke at mærke værdierne af nogle indikatorer som fortrolige i tilfælde, hvor de kunne have gjort dette, bidrog også til den høje grad af datatilgængelighed.

Tabel 2:   Tilgængelighed og fortrolighed for så vidt angår endelige data for 2010 vedrørende forretningsservice, NACE rev. 2

Lande || Indberettede celler i alt i procent i forhold til kravene i forordning nr. 295/2008 || Fortrolige celler i procent af indberettede celler

Store lande || 100 || 0

Mellemstore lande || 97 || 10

Små lande || 90 || 15

ALLE || 95 || 11

Tabel 3:   Tilgængelighed og fortrolighed for så vidt angår endelige data for 2010 vedrørende erhvervsdemografi, NACE rev. 2

Lande || Indberettede celler i alt i procent i forhold til kravene i forordning nr. 295/2008 || Fortrolige celler i procent af indberettede celler

Store lande || 99 || 10

Mellemstore lande || 91 || 12

Små lande || 98 || 13

ALLE || 95 || 12

2.2. Regler om fortrolighed og gennemførelsen heraf

Tabellerne i afsnit 2.1 viser, i hvilket omfang fortrolighedsreglerne har begrænset adgangen til data.

Alle medlemsstater har gennemført nogenlunde ens fortrolighedsregler, primært for at undgå, at der offentliggøres data om en eller flere bestemte virksomheder. I adskillige lande er denne beskyttelse suppleret med en "dominansregel", i henhold til hvilken data ikke offentliggøres, hvis én bestemt respondent tegnede sig for mere end en bestemt procentdel af tallene. Procentsatserne varierer ganske lidt mellem medlemsstaterne.

Procentdelen af data, der er klassificeret som fortrolige, varierer fra 0 % til 24 %, idet de højeste satser er registreret af mellemstore og små lande på grund af ovennævnte regler.    

Fortrolighedsgraderne for 2010 for statistikker vedrørende tjenesteydelser, industrien, handel og bygge- og anlægssektoren var imidlertid 4  % lavere end i den foregående beretning.

Ud over de fortrolighedsregler, der anvendes på data på landeniveau, var der også data på EU-niveau, der ikke blev omfattet af de offentliggjorte statistikker for at beskytte fortrolige nationale data. Reglerne for, under hvilke omstændigheder EU-totaler ikke må offentliggøres, er fastsat i en fortrolighedsaftale (Confidentiality Charter) med alle medlemsstaterne.

Som et resultat heraf kunne 8,3 % af de aggregerede EU-resultater for 2010, referenceåret, for statistikkerne vedrørende tjenesteydelser, industrien, handel og bygge- og anlægssektoren ikke offentliggøres af fortrolighedshensyn.

Omkring 14 % af de aggregerede EU-resultater for forretningsservice og erhvervsdemografi er ikke blevet offentliggjort af fortrolighedshensyn. Antallet og procentdelen af fortrolige dataceller fremgår af tabellen nedenfor. 

Tabel 4:   Hemmeligholdelse af de vigtigste variabler i de årlige virksomhedsstatistikker, for hvilke EU-aggregater for 2010 blev offentliggjort for alle niveauer i NACE rev. 2

Erhvervsstrukturstatistik-område || Antal dataceller i alt || Antal fortrolige dataceller || Fortrolige data (%)

Tjenesteydelser || 5 569 || 679 || 12,2

Industrien || 8 008 || 457 || 5,7

Handel || 2 092 || 170 || 8,1

Bygge- og anlægssektoren || 732 || 56 || 7,7

I alt (tjenesteydelser, industrien, handel og bygge- og anlægssektoren) || 16 401 || 1 362 || 8,3

Forretningsservice || 151 || 21 || 13,9

Erhvervsdemografi || 18 532 || 2 700 || 14,6

2.3. Erhvervsstrukturstatistikkernes anvendelighed

En indikator for erhvervsstrukturstatistikkernes anvendelighed er antallet af downloads fra Eurostats websted. Tallene i tabellen nedenfor er for perioden oktober 2012 til august 2013, hvor dataene for 2010 var tilgængelige.

Tabel 5:   Antal downloads

Erhvervsstrukturstatistikområde || Antal downloads

127 574

Tjenesteydelser, industrien, handel og bygge- og anlægssektoren || 106 594

Industrien og bygge- og anlægssektoren || 59 540

Handel || 20 302

Tjenesteydelser || 13 885

Regionale data — alle sektorer || 12 867

Forretningsservice || 5 954

Erhvervsdemografi || 15 026

3. NØJAGTIGHED

For at måle nøjagtigheden af erhvervsstrukturstatistikker skal alle medlemsstater i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 275/2010[10] hvert år indsende oplysninger til Eurostat om kvalitetsindikatorer som variationskoefficienter. De skal også indsende en rapport om den metodologi, der er anvendt til at indsamle og behandle dataene. På basis af oplysningerne fra alle medlemsstaterne har Eurostat foretaget en evaluering for 2010, referenceåret, hvoraf hovedparten indgår i denne beretning.

Medlemsstaterne kan frit vælge de mest effektive og virkningsfulde måder at indsamle og behandle data på i overensstemmelse med de særlige nationale forhold (f.eks. størrelseskategori, økonomisk aktivitet og regioner) og tilgængelige administrative kilder.

For kunne evaluere kvaliteten af data på EU-niveau har Eurostat beregnet aggregerede EU-variationskoefficienter på grundlag af de nationale variationskoefficienter for seks variabler og for alle sektorer på etcifret niveau (hovedafdeling) i NACE rev. 2.

Tabel 6:   Aggregerede EU-variationskoefficienter (CV) for statistikker vedrørende tjenesteydelser, industrien, handel og bygge- og anlægssektoren (%)

2010 || Andel af EU-variationskoefficienter (%)

EU-variations-koefficienter[11] || Antal virk-somheder || Omsæt-ning || Værdi-tilvækst || Personale-udgifter || Bruttoin-vesteringer || Antal ansatte

0,0-0,5 || 69 || 62 || 69 || 85 || 0 || 100

0,6-1,5 || 23 || 31 || 31 || 8 || 31 || 0

1,6-2,5 || 8 || 0 || 0 || 8 || 31 || 0

>2,5 || 0 || 8 || 0 || 0 || 38 || 0

Det fremgår af tabellen ovenfor, at de aggregerede EU-variationskoefficienter for variablerne i de fleste tilfælde ligger under 1,5, med undtagelse af variablen "bruttoinvesteringer", hvor koefficienterne hovedsagelig ligger mellem 0,6 og 2,5.

Generelt er variationskoefficienterne lavere for industrien og lidt højere for bygge- og anlægssektoren, handel og tjenesteydelser.

4. KOHÆRENS OG SAMMENLIGNELIGHED

Som nævnt ovenfor skal medlemsstaterne for hvert referenceår udarbejde en rapport med oplysninger om den metodologi, der er anvendt til at indsamle og behandle dataene.

4.1. Kohærens

Kohærens er udtryk for, i hvilket omfang statistikkernes korrekthed giver mulighed for at kombinere data fra forskellige kilder. Eurostat ønsker derfor at undersøge, hvilke lighedspunkter der er mellem erhvervsstrukturundersøgelser og andre virksomhedsundersøgelser, og fastslå, i hvilket omfang de er konsistente.

Erhvervsstrukturstatistikker kan anvendes ved siden af statistikker fra en række andre kilder, f.eks. virksomhedsregistre, nationalregnskab, lønomkostningsundersøgelser, arbejdsstyrkestatistik, erhvervsdemografi og konjunkturstatistik. En analyse af kohærensen mellem erhvervsstrukturstatistikker og de andre statistiske kilder viste en række forskelle både hvad angår data og anvendte metodologier. I forbindelse med den enkelte statistiske kilde vælges den metodologi, der er bedst egnet til den pågældende kildes formål, og der er derfor sædvanligvis metodologiske forskelle mellem kilderne.

4.2. Sammenlignelighed

Statistikker vedrørende tjenesteydelser, industrien, handel og bygge- og anlægssektoren er kun sammenlignelige over tid og på tværs af lande fra og med referenceåret 2005, da nogle lande gennemførte ændringer af metodologien og anvendelsesområdet inden dette år. Gennemførelsen af den nye nomenklatur (NACE rev. 2) i 2008 forhindrer, at der kan udarbejdes tidsserier i det pågældende år.

Statistikker vedrørende forretningsservice og erhvervsdemografi er sammenlignelige fra 2008, hvor undersøgelsen blev obligatorisk.

5. FRISTER FOR INDBERETNING AF DATA

Fristerne for, hvornår medlemsstaterne skal indberette data for referenceåret i henhold til forordning nr. 295/2008, er følgende:

· 10 måneder efter udgangen af året for foreløbige statistikker vedrørende tjenesteydelser, industrien, handel og bygge- og anlægssektoren og

· 18 måneder efter udgangen af året for endelige data for alle sektorer.

For referenceåret 2010 indberettede 19 lande deres data rettidigt for alle erhvervsstrukturstatistikområder.

Nogle medlemsstater blev indrømmet undtagelser fra bestemmelserne i forordning nr. 295/2008 for at gøre det muligt for dem at foretage de nødvendige tilpasninger til deres nationale statistiske systemer. Estland og Frankrig blev indrømmet fuldstændige undtagelser for statistikker vedrørende forretningsservice.

6. TILGÆNGELIGHED OG KLARHED

Alle erhvervsstrukturstatistikker er tilgængelige vederlagsfrit på Eurostats websted under emnet "Industry, trade and services" sammen med detaljerede beskrivelser af de metodologiske spørgsmål, der kan være af relevans for brugerne[12].

De nationale statistiske kontorer offentliggør også erhvervsstrukturstatistikker på nationalt plan, hvilket gøre dataene endnu mere lettilgængelige for brugerne.

7. OVERHOLDELSE AF FORORDNING NR. 295/2008

Medlemsstaternes overholdelse af forordning nr. 295/2008 vurderes på grundlag af fuldstændigheden af de indberettede data, antallet af versioner, der modtages inden offentliggørelsen af de endelige data, og af, om dataene indberettes inden for fristerne.

Den samlede overholdelse af forordningens krav for dataene for 2010 viser en forbedring i forhold til vurderingen af overholdelsen i den foregående beretning. De fleste lande indberetter nu data hurtigere, end det tidligere var tilfældet, selv om nogle fortsat overskrider fristerne, hvilket forsinkede offentliggørelsen af EU-aggregaterne.

For hver medlemsstat blev der indberettet i gennemsnit 1,4 dataversioner inden offentliggørelsen af de endelige data.

Tabel 7 viser en samlet vurdering af overholdelsen for alle 27 EU-medlemsstater og Norge for alle de områder, som var underlagt bestemmelserne i forordning nr. 295/2008 for referenceåret 2010.

Landene er omfattet af én af fire kategorier alt efter graden af overholdelse af forordning nr. 295/2008:

· SG  =          Særdeles god overholdelse. Alle de krævede data (med enkelte undtagelser) er indberettet rettidigt (vurdering på 90 % eller derover).

· G    =          God overholdelse. Enkelte elementer mangler, eller der er mindre forsinkelser i indberetningen (vurdering på mellem 70 og 89 %).

· D    =          Data foreligger delvist, men der mangler væsentlige dele af de krævede oplysninger, eller fristerne overholdes ikke (vurdering på mellem 10 og 69 %).

· N    =          En betydelig del af dataene mangler, eller der er betydelige forsinkelser i indberetningen (vurdering på under 10 %).

Tabel 7:   Samlet vurdering af forordningens overholdelse

Lande || Generel vurdering

AT, BE, BG, CZ, DE, EE, ES, FI, FR, HU, LT, LV, NO, PT, RO, SI, SK || SG

CY, DK, IE, IT, LU, NL, PL, SE, UK || G

EL, MT || D

- || N

Ovenstående tabel viser, at de fleste medlemsstaters overholdelse var "særdeles god" eller "god".

Eurostat tog skridt til at forbedre overholdelsen på to måder: ved at rapportere om den overvågning af overholdelsen, der var foretaget, og ved at give medlemsstaterne et værktøj til datavalidering.

Eurostat fremsender nu to gange om året en overholdelsesrapport til styringsgruppen for statistikker over erhvervsstrukturer og en gang om året også en rapport til direktørerne for statistikker over erhvervsstrukturer. I nogle tilfælde har generaldirektøren for Eurostat også rettet skriftlig henvendelse til lederne af de nationale statistiske kontorer.

Eurostat har undersøgt muligheder for at reducere antallet af dataversioner fra medlemsstaterne inden offentliggørelsen af de endelige data og har udviklet et datavalideringsværktøj, som medlemsstaterne kan anvende til at kontrollere nøjagtighed og eventuel fortrolighed, inden dataene indberettes til Eurostat.

8. BYRDEN FOR VIRKSOMHEDERNE OG FORANSTALTNINGER TIL NEDBRINGELSE HERAF 8.1. Baggrund

For at kunne tilpasse sig en økonomi i stadig forandring og reagere hurtigt over for brugere med et nyt behov for statistikker, efterhånden som situationerne opstår, søger Eurostat til stadighed at afdække forskellige muligheder for at gøre det europæiske statistiske system (ESS) mere fleksibelt med hensyn til erhvervsstrukturstatistikker.

Foranstaltninger, som kunne bidrage til at opnå et fleksibelt erhvervsstatistiksystem af høj kvalitet, må imidlertid være underlagt de begrænsninger, der implicit følger af målet om at reducere statistikbyrden for respondenterne, navnlig virksomheder, og de færre ressourcer, som de nationale statistiske kontorer råder over. Disse begrænsninger indebærer, at Eurostat skal tilstræbe en rationel udvikling af erhvervsstatistikker ved at finde synergier, prioritere og fokusere på europæiske mål.

I overensstemmelse med meddelelsen om en vision (KOM(2009) 404) er der iværksat et projekt med henblik på at indføre en rammeforordning om integration af erhvervsstatistikker (FRIBS), som vil forenkle udarbejdelsen af erhvervsstatistikker ved at tilvejebringe en fælles infrastruktur og fastlægge konsistente datakrav.

8.2. Foranstaltninger til nedbringelse af byrden for virksomhederne

Eurostat arbejder løbende sammen med de nationale statistiske kontorer for at finde muligheder for at reducere virksomhedernes byrde ved at forenkle datakravene og samtidig sikre, at de tilgængelige statistikker opfylder brugernes behov.

Efter flere høringer af de vigtigste brugere af erhvervsstrukturstatistikker, både i og uden for Kommissionen, har Eurostat afdækket en række muligheder for at reducere byrden for de nationale statistiske kontorer og virksomhederne. Disse foranstaltninger vedrører de krav, der pålægges virksomheder inden for finansielle tjenesteydelser, de oplysninger, der kræves til flerårige datasæt, og ophøret af anvendelsen af datasæt baseret på faglige enheder.

Foruden ovennævnte ændringer er listen over krævede variabler ved at blive revideret, og der vil i den forbindelse blive taget hensyn til forslag fra Udvalget for Det Europæiske Statistiske System vedrørende områder, som ikke skal prioriteres. 

Nogle af de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet for at reducere byrden for virksomhederne, vedrørte indsamlingen af erhvervsstrukturdata. Stikprøver anvendes hyppigt af størstedelen af medlemsstaterne, og de har indført nye stikprøvestrategier for at reducere både virksomhedernes byrde og de nationale statistiske kontorers omkostninger.

Endvidere har en række lande udeladt små virksomheder af undersøgelserne og i stedet anvendt administrative datakilder kombineret med skøn.

Mange medlemsstater foretrækker klart og i stigende grad at anvende administrative data i stedet for undersøgelser. Der står imidlertid flere hindringer i vejen for udelukkende at anvende administrative kilder, som normalt afviger fra statistiske data, f.eks. med hensyn til de anvendte definitioner, formater, koder og indberetningsprotokoller. De nationale statistiske kontorer arbejder sammen med organerne med ansvar for administrative data i et forsøg på at afhjælpe disse hindringer, hvilket vil gøre det muligt for dem i højere grad at anvende administrative data og forenkle dataindsamlingsprocessen. 

Nogle lande har udviklet og gennemført onlinesystemer til indsamling af årlige fiskale og statistiske oplysninger. Disse systemer anvender moderne informationsteknologi og kan forbedre dataenes kvalitet og reducere den tid, det tager at registrere og behandle dem.

Byrden for virksomhederne tages i betragtning, hver gang der foretages ændringer i datakrav og dataproduktionsprocesser. At producere erhvervsstrukturdata, som er af høj kvalitet, og som opfylder brugernes behov på en omkostningseffektiv måde, er dog fortsat den vigtigste målsætning.

9. FREMTIDIG UDVIKLING

ESS undersøger til stadighed mulighederne for at opfylde nye statistikbehov og samtidig reducere byrden for respondenterne og omkostningerne ved at udarbejde statistikker.

Eurostat udviklede et program for modernisering af den europæiske erhvervs- og handelsstatistik (Meets)[13], som strakte sig over seks år, fra 2008 til 2013. Det væsentligste resultat var et forslag om praktiske skridt til at modernisere erhvervsstatistikkerne, f.eks. ved at udvikle målindikatorer og foretage en revurdering af prioriterede områder. Gennemførelsen af dette forslag vil kræve en betydelig indsats og betydelige investeringer fra ESS i de kommende år.

[1]     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 295/2008 af 11. marts 2008 om statistik over erhvervsstrukturer (omarbejdning) (EUT L 97 af 9.4.2008, s. 13).

[2]     KOM(2011) 242 endelig.

[3]     Kommissionens forordning (EF) nr. 251/2009 af 11. marts 2009 om gennemførelse og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 295/2008 for så vidt angår de dataserier, der skal udarbejdes til statistikken over erhvervsstrukturer, og de nødvendige tilpasninger efter revisionen af den statistiske aktivitetstilknyttede produktklassifikation (CPA) (EUT L 86 af 31.3.2009, s. 170).

[4]   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).

[5]     http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/statistics/search_database.

[6]     http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/eurostat/home.

[7]     http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistics_explained/index.php/Category:Structural_business_statistics.

[8]     For at begrænse byrden for virksomhederne og omkostningerne for de nationale statistiske kontorer mest muligt, kan medlemsstaterne mærke data til brug udelukkende som bidrag til EU-totalerne med "CETO". Eurostat offentliggør ikke disse data, og de mærkes ikke som "CETO", hvis de offentliggøres i medlemsstaterne. Kriterierne for brugen af CETO-mærkning er baseret på medlemsstatens andel af den samlede merværdi i erhvervsøkonomien i hele EU som følger:

Store lande: DE, FR, IT, UK.

Mellemstore lande: BE, DK, ES, GR, IE, NL, AT, PL, PT, FI, SE, NO.

Små lande: BG, CZ, EE, CY, LV, LT, LU HU, MT, RO, SI, SK.

[9]     Dataene for Malta er fra 2009.

[10]            Kommissionens forordning (EU) nr. 275/2010 af 30. marts 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 295/2008 for så vidt angår kriterier for evaluering af kvaliteten af statistik over erhvervsstrukturer (EUT L 86 af 1.4.2010, s. 1).

[11]    Variationskoefficienterne blev beregnet for endelige data for 2010 for serie 1A, 2A, 3A og 4A (bilag I-IV) på etcifret niveau (hovedafdeling) i NACE rev. 2.

[12]    http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/eurostat/home.

[13]    Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1297/2008/EF af 16. december 2008 om et program for modernisering af den europæiske erhvervs- og handelsstatistik (Meets) (EUT L 340 af 19.12.2008, s. 76).