52003DC0019

KOMMISSIONENS RAPPORT TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET KOMMISSIONENS TREDJE RAPPORT TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET OM DE STATISTISKE OPLYSNINGER OM ANTALLET AF DYR, SOM ER ANVENDT TIL FORSØG OG ANDRE VIDENSKABELIGE FORMÅL I EU'S MEDLEMSSTATER

INDHOLDSFORTEGNELSE

I. INDLEDNING

II. STATISTIK

II.1. Generelle bemærkninger

II.2. Data forelagt af medlemsstaterne

II.3. Rapportens opbygning

DEL A: KOMPILERING AF OG OVERBLIK OVER DATAENE FOR 1999

III.1. Resultater af EU-tabel 1: Arter og antal anvendte dyr

III.2. Resultater af EU-tabel 1: Dyrenes oprindelse

III.3. Resultater af EU-tabel 2: Formålene med forsøgene

III.4. Resultaterne af EU-tabel 3: Toksikologisk og anden sikkerhedsvurdering pr. produkttype/endpoint

III.5. Resultater af EU-tabel 4: Dyr anvendt til sygdomsundersøgelser

III.6. Resultaterne af EU-tabel 5: Dyr anvendt til produktions- og kvalitetskontrol af produkter til humanmedicinske og odontologiske samt veterinærmedicinske formål

III.7. Resultaterne af EU-tabel 6: Oprindelsen til de lovfæstede krav for forsøgsdyr anvendt til toksikologiske og andre sikkerhedsvurderinger

III.8. Resultaterne af EU-tabel 7: Dyr anvendt i toksicitetstests til toksikologiske eller andre sikkerhedsvurderinger

III.9. Resultaterne af EU-tabel 8: Type toksicitetstests anvendt til toksikologiske eller andre sikkerhedsvurderinger af produkter

DEL B: DATA INDGIVET AF MEDLEMSSTATERNE OG RESUMÉ AF DERES BEMÆRKNINGER

BELGIEN

DANMARK

TYSKLAND

GRÆKENLAND

SPANIEN

FRANKRIG

IRLAND

ITALIEN

LUXEMBOURG

NEDERLANDENE

ØSTRIG

PORTUGAL

FINLAND

SVERIGE

DET FORENEDE KONGERIGE

I. INDLEDNING

Med denne rapport forelægges Rådet og Europa-Parlamentet, i medfør af artikel 26 i direktiv 86/609/EEC [1], statistiske oplysninger om antallet af dyr, der er anvendt til forsøg og andre videnskabelige formål i EU's medlemsstater.

[1] EFT L 358 af 7.9.1987, s. 1.

Den første rapport, KOM (94) 195 endelig udg., offentliggjort i 1994, indeholdt data om dyr anvendt til forsøg i medlemsstaterne i 1991.

Den anden rapport, KOM (1999) 191 endelig udg., blev offentliggjort i 1999 og indeholdt data fra medlemsstaterne for 1996 [2].

[2] inklusive data fra Frankirg for 1997

Ved udgangen af 1997 aftalte Kommissionen med medlemsstaternes myndigheder, at de skulle forlægge deres data om forsøgsdyr i et standardiseret format bestående af et sæt på otte standardiserede statistiske tabeller. Da dataene for 1996 allerede var indsamlet, kunne kun nogle få af medlemsstaterne forelægge dataene til den anden rapport i det nye format.

For den tredje rapport accepterede medlemsstaterne så vidt muligt at forelægge dataene fra 1999 i de ovennævnte otte standardiserede statistiske tabeller. I denne rapport omtales disse tabeller som EU-tabeller. Bortset fra Tyskland, hvor anvendelsen af de nye tabller indebar en ændring i den gældende forbundslovgivning, har fjorten medlemsstater forelagt deres data i de nye EU-tabeller.

II. STATISTIK

II.1. Generelle bemærkninger

Medlemsstaterne skal i henhold til artikel 13 og 26 i direktiv 86/609/EØF meddele Kommissionen statistiske oplysninger om anvendelsen af dyr til forsøg og andre videnskabelige formål. Denne rapport indeholder data for 1999.

Rådets resolution 86/C331/02 [3] tillader anvendelse af dyr i forsøg til uddannelsesformål, men hvis formålet med sådanne forsøg ikke er omfattet af direktivet, dvs. hvis der ikke er tale om forsøg eller videnskabelige formål i direktivets forstand, skal medlemsstaterne i henhold til resolutionen anvende nationale bestemmelser, som ikke er mindre strenge end direktivet. Derfor har en række medlemsstater også medtaget dyr i rapporten, som er omfattet af denne resolution.

[3] EFT C 331 af 23.12.1986, s. 2.

Formålet med rapporten er at skaffe et generelt overblik over antallet af dyr anvendt til forskellige eksperimentelle formål i Fællesskabet i 1999. Da de tidligere rapporter er kompileret på grundlag af ikke-standardiserede data, har det kun været muligt at foretage en begrænset sammenligning med resultaterne af de tidligere rapporter.

Formålet med rapporten er ikke at drage konklusioner eller fortolke de forskellige enkeltdata, medlemsstaterne har indgivet, men snarere at give et generelt billede af anvendelsen af forsøgsdyr i Fællesskabet. Bemærkninger og fortolkninger fra medlemsstaternes side kan findes i rapportens 2. del.

Den vigtigste forskel i forhold til de tidligere rapporter er, at medlemsstaternes data nu dækker et langt større spektrum af forsøg og forsøgsformål. Dette skyldes indførelsen af de standardiserede tabeller. Formålene er beskrevet mere indgående med oplysninger om f.eks. lovfæstede krav og forsøgstype sammenholdt med produkterne. Hermed kan der for første gang tegnes et langt mere nøjagtigt og omfattende billede af situationen på EU-plan.

Formålet med at anvende standardiserede EU-tabeller er at forenkle og strømline den efterfølgende statistiske analyse. Da det var første gang, systemet blev anvendt, skal det imidlertid erkendes, at mange laboratorier havde visse vanskeligheder med at tilpasse sig den nye situation. Det forventes dog, at nogle af vanskelighederne vil blive bragt ud af verden i de kommende år, og at systemet vil fungere mere rutinemæssigt.

Det beregnede antal dyr anvendt til forsøg og andre videnskabelige formål i 1999 er 9,8 millioner. Det samlede antal dyr rapporteret i 1996 [4] var 11,6 millioner. Selv om det ikke er muligt at foretage en statistisk korrekt beregning af reduktionen i antallet af forsøgsdyr siden 1996-rapporten, kan det alligevel ses, at det samlede antal i 1999 faldt til under tærsklen på10 millioner, hvilket vidner om en markant faldende tendens.

[4] inklusive data fra Frankirg for 1997

Ligesom tidligere udgør gnavere og kaniner langt den største gruppe. 6,6% af dyrene er koldblodede dyr. Fordelingen mellem de forskellige artsgrupper kan ses i kapitel III.1.2.

II.2. Data forelagt af medlemsstaterne

Inden en nærmere undersøgelse af de statistiske data vil det være nødvendigt at påpege de vanskeligheder, der er opstået i forbindelse med indsamling af data på grundlag af de 8 EU-tabeller.

Efter den foreløbige kompilering af dataene kom en række uoverensstemmelser for dagen. Koblingen mellem nogle af tabellerne og deres totaler var et redskab til kvalitetskontrol. I nogle tilfælde har man ikke klart forstået denne sammenhæng.

De første af disse koblinger er det samlede antal anvendte dyr pr. art, kolonne 1.2 i EU-tabel 1, som er delt op i forsøgsformål i EU-tabel 2. Totalerne i tabel 1 og 2 skal derfor være identiske.

Den anden kobling vedrører kolonne 2.6 i EU-tabel 2 "Dyr anvendt til toksikologiske og andre sikkerhedsvurderinger", som er delt op i produkttype/endpoints (EU-tabel 3), i lovfæstede krav (EU-tabel 6) og i type toksikologiske tests (EU-tabel 7).

En tredje kobling er forholdet mellem summen af kolonne 2.4 og 2.5 i EU-tabel 2 og med totalen i EU-tabel 5.

For det samlede antal dyr anvendt i EU (tabel 1 og 2) besluttede man at anvende en forsigtig beregningsmetode, nemlig at foretage beregningerne på grundlag af det højeste antal dyr, der er indberettet pr. art. Med denne metode kunne der udledes en relativ fejl for det samlede antal dyr anvendt i de 15 medlemsstater på højst 0,085%. Dette betryggende resultat viser en meget betydelig overensstemmelse i medlemsstaternes samlede tal for forsøgsdyr anvendt i EU i 1999.

Da "Dyr, som er blevet brugt til toksikologiske og andre sikkerhedsvurderinger" (kolonne 2.6 i EU-tabel 2), er delt op i flere EU-tabeller med ikke-sammenlignelige parametre, har det ikke været muligt at anvende ovennævnte forsigtige beregningsmetode mellem EU-tabel 2 og tabel 3, 6 og 7. Forskellene i totalerne er blevet anvendt til at beregne en relativ fejl på 0,39 %, hvilket er et acceptabelt tal. Det skal imidlertid erindres, at antallet af dyr anvendt til toksikologiske og andre sikkerhedsvurderinger kun udgør 10% af alle forsøgsdyr.

Hvad den tredje kobling angår, gav de forskellige værdier, som nogle af medlemsstaterne har indberettet, en langt større relativ fejl, nemlig 3,3%. Man besluttede derfor ikke at fortolke dataene i EU-tabel 5 yderligere.

I betragtning af at det er første gang, den nye protokol for dataindgivelse er blevet anvendt, udviser medlemsstaternes data god overensstemmelse.

II.3. Rapportens opbygning

Rapporten er opdelt i to dele:

A En samlet kompilering og oversigt for EU af de statistiske data indgivet af medlemsstaterne for 1999. For hver EU-tabel er der udarbejdet en konsolideret tabel på grundlag af medlemsstaternes data, anført i begyndelsen af hvert underkapitel.

B Medlemsstaternes data, med et resumé af medlemsstaternes bemærkninger. Det skal bemærkes, at nummereringen af tabellerne og diagrammerne i rapportens del A henviser til numrene på EU-tabellerne og ikke til nummereringen af rapportens kapitler.

DEL A: KOMPILERING AF OG OVERBLIK OVER DATAENE FOR 1999

III.1. Resultater af EU-tabel 1: Arter og antal anvendte dyr

III.1.1. Dataene

Fjorten medlemsstater har anvendt EU-tabel 1 til rapportering af det samlede antal dyr anvendt til forsøg pr. art. Én medlemsstat har rapporteret dataene efter Europarådets statistiske tabel.

De forskellige arter af dyr anvendt til forsøg eller anden sikkerhedsvurdering, som er rapporteret i Europarådets tabel 1, svarer EU-tabel 1. Forskellen består i, at Europarådets tabel opstiller følgende fire grupper af arter:

-Guldhamstere + andre gnavere

-Vestaber + østaber

-Geder og får

-Vagtler + andre fugle

Tabel 1.1 i denne rapport viser de konsoliderede data for antallet af dyr anvendt til forsøg, pr. art, forelagt af de 15 EU-lande.

Det skønnede samlede antal dyr anvendt i 1999 er 9 814 171.

III.1.2. Behandling og fortolkning af dataene

For at medregne de data, som én af medlemsstaterne har forelagt i Europarådets tabel, i den samlede vurdering og efterfølgende grafiske analyse af antallet af dyr anvendt af de 14 andre medlemsstater, var det nødvendigt først at overføre den ovenfor anførte gruppering på disse medlemsstaters data.

Af hensyn til en bedre grafisk præsentation af resultaterne af dataene blev arterne dernæst opdelt yderligere i dyreklasser.

Tabel 1.2 viser kategorier af dyr anvendt til forsøg.

Figur 1.1 viser procentdelen af dyr pr. dyrekategori.

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Mus og rotter er langt de mest anvendte arter. Gnavere udgør sammen med kaniner størsteparten af forsøgsdyrene med ca. 86,9%.

Der er tale om et betydeligt fald i anvendelsen af koldblodede dyr i forhold til den tidligere rapport (12,9%); de udgør imidlertid stadig 6,6% af alle de anvendte arter.

Artio- og Perissodactyla omfatter heste, æsler og krydsninger (Perissodactyla), svin geder, får, hjorte og kvæg (Artiodactyla). Denne gruppe udgør kun 1,25% af det samlede antal dyr.

Rovdyr udgør 0,36 % og primater under 0,1% af det samlede antal forsøgsdyr anvendt i 1999.

Tabel 1.3: Sammenligning mellem resultaterne for 1996 og 1999

>TABELPOSITION>

(*) 14 lande for 1996, ét land for 1997

Tabel 1.1: Samlet antal dyr anvendt til forsøg i EU-landene

Data for 1999

>TABELPOSITION>

* Det højeste antal dyr mellem kolonne 1.2 og 2.10

Tabel 1.2: Kategorier af dyr anvendt til forsøg i EU-landene

Data for 1999

>TABELPOSITION>

* * Det højeste antal dyr mellem kolonne 1.2 og 2.10 (se også tabel 1.1)

(1) = Krybdyr + padder + fisk

(2) = Vagtler og andre fugle

(3) = Heste, æsler og krydsninger + svin +geder og får + kvæg

(4) = katte + hunde + fritter + andre rovdyr

III.2. Resultater af EU-tabel 1: Dyrenes oprindelse

III.2.1. Dataene

EU-tabel 1 skal ikke blot vise det samlede antal dyr, der er anvendt i medlemsstaterne, men for nogle forsøgsdyr også disses oprindelse. I EU-tabel 1 skal medlemsstaterne også angive antallet af dyr, der er genbrugt i forsøg.

De konsoliderede resultater af EU-tabel 1 vedrørende oprindelsen for visse dyr, der er anvendt til forsøg i de 14 medlemsstater, er anført i tabel 1.4 i denne rapport.

III.2.2. Behandling og fortolkning af dataene

Dataene i kolonne 1.3 og 1.4 i tabel 1.4 i denne rapport vedrører dyr fra Fællesskabet.

Figur 1.2 viser den procentvise fordeling af dyrene efter oprindelse og art. (Oprindelsen skal kun rapporteres for nogle af arterne).

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Det ses, at størstedelen af de mest anvendte arter kommer fra Fællesskabet. For nogle arter, der er vist i grafens højre side, er der en klar tendens mod ikke-europæisk oprindelse. Det er vigtigt at understrege, at kolonnen for menneskeaber kun repræsenterer 6 dyr. Alle de andre kolonner svarer til mellem 102 og 106 dyr .

Tabel 1.4: Antal anvendte dyr/oprindelse

Data for 1999

>TABELPOSITION>

Note 1 // Kolonne 1.5 gælder kun de af Europarådets medlemsstater, som ved rapportperiodens begyndelse er parter i EFS 123-konventionen. Der skal derfor benyttes en ajourført liste over disse lande, når denne kolonne udfyldes.

(Note 2: // Kun dyr, hvis oprindelse skal rapporteres, er medtaget i denne tabel)

Note 3: // Antallet af genbrugte dyr i spalte 1.7 lægges ikke til det samlede antal i kolonne 1.2

III.3. Resultater af EU-tabel 2: Formålene med forsøgene

III.3.1. Dataene

Fjorten medlemsstater har indberettet formålene med forsøgene i EU-tabel 2. Én medlemsstat har anvendt Europarådets statistiske tabel.

De konsoliderede resultater for 14 medlemsstater er vist i tabel 2.1.

III.3.2. Behandling og fortolkning af dataene

Tabel 2.2 viser resultaterne af de konsoliderede data vedrørende formålene med de forsøg, der fandt sted i de 14 medlemsstater i 1999. Af hensyn til en bedre præsentation af resultaterne er nogle af arterne samlet under ét.

Tabel 2.2: Antal dyr anvendt til særlige formål/art

>TABELPOSITION>

Figur 2.1 viser den procentvise fordeling af dyr anvendt til særlige formål.

Tabel 2.1: Antal forsøgsdyr anvendt til særlige formål Formål/art

>TABELPOSITION>

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Over 60 % af dyrene er blevet brugt til forskning og udvikling inden for humanmedicinske, veterinærmedicinske, odontologiske og grundlæggende biologiske undersøgelser.

Fremstilling og kvalitetskontrol af produkter og artikler til human- og veterinærmedicinske og odontologiske formål tegnede sig for 21 % af det samlede antal dyr, der blev rapporteret i 1999.

Toksikologisk og anden sikkerhedsvurdering tegner sig med 10% for den tredjestørste gruppe af forsøgsdyr.

Tabel 2.3: Sammenligning mellem resultaterne for 1996 og 1999

>TABELPOSITION>

* 13 medlemsstater har indberettet formålene med forsøgene

Da indførelsen af EU-tabeller har forbedret dataopløsningen for de forskellige forsøgsformål i medlemsstaterne, er det værd at bemærke, at formålet "andet" er dalet fra 17% til 5%.

Den tredimensionale figur 2.2 viser antallet af dyr anvendt til særlige formål fordelt på art. I forhold til dataene for 1996 har det været muligt at tegne et mere detaljeret diagram over de anvendte arter. Der er ikke sket væsentlige ændringer i brugen af gnavere og kaniner (bortset fra oplysninger pr. art). For gruppen af koldblodede dyr, herunder fisk, kan det imidlertid iagttages, at disse dyr er blevet anvendt hyppigere inden for grundlæggende biologiske undersøgelser end i 1996.

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

III.3.3. Sygdomsdiagnosticering

Kolonne 2.7 i EU-tabel 2 viser en parameter, som i fremtiden vil kunne få stor betydning, i lyset af de nye epidemier, der dukker op i Fællesskabet. Tabel 2.4 viser antallet af dyr anvendt i de 14 medlemsstater, fordelt på artsgruppe.

Tabel 2.4: Kategorier af dyr anvendt til sygdomsdiagnosticering

Gnavere + kaniner // 110781

Rovdyr // 221

Heste, æsler og krydsninger (Equidae) // 96

Svin (Sus) // 1500

Geder (Capra) // 214

Får (Ovis) // 1503

Kvæg (Bos) // 260

Halvaber + primater // 22

Fugle (Aves) // 4107

Koldblodede dyr // 21317

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Koldblodede dyr tegner sig for 15,2 % af det samlede antal dyr, der er anvendt til sygdomsdiagnosticering.

III.4. Resultaterne af EU-tabel 3: Toksikologisk og anden sikkerhedsvurdering pr. produkttype/endpoint

III.4.1. Dataene

Fjorten medlemsstater har indgivet data om dyr anvendt til toksikologisk eller anden sikkerhedsvurdering af produkter eller andre endpoints.

Den konsoliderede tabel med resultaterne for dyr, der er anvendt til toksikologisk eller anden sikkerhedsvurdering (EU-tabel 3) i 14 medlemsstater, er vist i tabel 3.

III.4.2. Behandling og fortolkning af dataene

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

For første gang kan den statistiske rapport give et repræsentativt billede af antallet af dyr anvendt i forsøg til toksikologisk og anden sikkerhedsvurdering i de 14 medlemsstater, fordelt på de produkttyper, undersøgelserne var sigtet på.

Det skal erindres, at dyr anvendt til toksikologiske og andre sikkerhedsvurderinger kun udgør 10% af alle forsøgsdyr.

Antallet af dyr anvendt til toksikologisk vurdering af produkter/stoffer til foder, fødevaretilsætningstoffer, kosmetiske midler og husholdningsvarer er meget lavt (4%) sammenlignet med andre produkter eller endpoints.

Produkter eller artikler til humanmedicinske og odontologiske samt veterinærmedicinske formål optager 54% af lagkagediagrammet.

Den gruppe produkter/stoffer, der kontrolleres af sundheds- og miljømyndighederne, såsom industrikemikalier og pesticider, tegner sig for 19 % af forsøgsdyrene.

En anden vigtig gruppe er de "andre" toksikologiske vurderinger (16 %).

Table 3.1: Antal Dyr anvendt til toksikologiske og andre sikkerheddsvurderinger Formål/art

>TABELPOSITION>

III.4.3 Art sammenholdt med produkttype

For at gøre præsentationen af tallene klarere er nogle produkter i EU-tabel 3 blevet samlet under ét såvel som visse arter i tabel 3.2 i denne rapport.

Den tredimensionale figur 3.2 viser antallet af anvendte dyr opdelt på dyregruppe sammenholdt med produkttype/endpoints.

Et interessant træk ved "potentielt eller faktisk miljøforurenende stoffer" er en karakteristisk tendens mod stigende anvendelse af miljørepræsentative arter, såsom fisk og padder.

Tabel 3.2: Antal dyr anvendt til toksikologisk og anden sikkerhedsvurdering af produkter

>TABELPOSITION>

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

III.5. Resultater af EU-tabel 4: Dyr anvendt til sygdomsundersøgelser

III.5.1. Dataene

Fjorten medlemsstater har indgivet data om dyr anvendt til undersøgelser af sygdomme hos mennesker og dyr, mod ni i 1996-1997.

Den konsoliderede tabel med resultaterne (EU-tabel 4) for 14 medlemsstater er vist i tabel 4.1.

III.5.2. Behandling og fortolkning af dataene

Figur 4.1 viser forsøgsdyrenes fordeling pr. sygdomstype

Antallet af dyr anvendt til sygdomsundersøgelser tegner sig for 50,4% af det samlede antal anvendte forsøgsdyr.

I 1999 er brugsmønsteret stort set som i 1996, når der ses bort fra en nedgang i anvendelsen af dyr til undersøgelser af kræft hos mennesker.

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Tabel 4.1: Antal dyr anvendt til undersøgelser af menneske- og dyresygdomme

Hovedkategori/art

>TABELPOSITION>

Tabel 4.2: Dyr anvendt til sygdomsundersøgelser fordelt på dyrekategori

>TABELPOSITION>

I tabel 4.2 er arterne i tabel 4.1 samlet under dyrekategorier. Den relative procentdel af arter/dyregrupper anvendt i undersøgelser fordelt på sygdomstype er blevet beregnet og er anført i den nederste del af tabel 4.2.

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Toppen af figuren viser den relative procentdel af dyr anvendt til undersøgelser af dyresygdomme. To dyregrupper, nemlig fugle og koldblodede dyr, indtager en stor plads. På mødet for de nationale eksperter fremgik det, at mange vacciner afprøves på disse dyregrupper.

III.6. Resultaterne af EU-tabel 5: Dyr anvendt til produktions- og kvalitetskontrol af produkter til humanmedicinske og odontologiske samt veterinærmedicinske formål

III.6.1. Dataene

Fjorten medlemsstater har indgivet data om dyr anvendt til produktions- og kvalitetskontrol af produkter til humanmedicinske og odontologiske samt veterinærmedicinske formål.

Antallet af dyr, der er anvendt til produktions- og kvalitetskontrol af produkter til humanmedicinske og odontologiske samt veterinærmedicinske formål, tegner sig for 14% af det samlede antal forsøgsdyr.

Den konsoliderede tabel for de 14 medlemsstater (EU-tabel 5), der har indgivet disse data, er vist i tabel 5.1.

Som følge af variationer i dataene fra nogle af medlemsstaterne vil dataene i tabel 5.1 ikke blive fortolket yderligere.

Tabel 5.1: Antallet af dyr, der er anvendt til produktions- og kvalitetskontrol af produkter til humanmedicinske og odontologiske samt veterinærmedicinske formål

Lovfæstede krav/art

>TABELPOSITION>

III.7. Resultaterne af EU-tabel 6: Oprindelsen til de lovfæstede krav for forsøgsdyr anvendt til toksikologiske og andre sikkerhedsvurderinger

III.7.1. Dataene

Fjorten medlemsstater har indgivet data om oprindelsen til de lovfæstede krav for forsøgsdyr, der anvendes til toksikologiske og andre sikkerhedsvurderinger

Den konsoliderede tabel for de 14 medlemsstater, der har indgivet disse data (EU-tabel 6), er vist i tabel 6.1.

III.7.2. Behandling og fortolkning af dataene

Figur 6.1

Dyr anvendt til toksikologiske og andre sikkerhedsvurderinger - procentvis fordeling efter lovfæstede krav

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Det kan iagttages, at summen af procentdelene af enkeltstatslige lovkrav, som i kolonne 6.2 til 6.5, udgør et langt mindre antal dyr (31,3%) end for kombinerede lovkrav (53,7%).

Tabel 6.1: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Forskrifter og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

III.8. Resultaterne af EU-tabel 7: Dyr anvendt i toksicitetstests til toksikologiske eller andre sikkerhedsvurderinger

III.8.1 Dataene

Fjorten medlemsstater har indgivet data om dyr anvendt i toksicitetstests til toksikologiske eller andre sikkerhedsvurderinger af produkter.

Den konsoliderede tabel for de 14 medlemsstater, der har indgivet data om dyr anvendt i forskellige toksicitetstests (EU-tabel 7), er vist i tabel 7.1.

III.8.2 Behandling og fortolkning af dataene

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

For at gøre præsentationen af resultaterne klarere er nogle af toksicitetestestene i tabel 7.1 blevet samlet i tabel 7.2. Figur 7.1 er et tredimensionalt diagram, der viser den procentvise fordeling af dyrene efter toksicitetstestgruppe.

Prøver for akut og subakut toksicitet på forsøgsdyr er de mest anvendte tests (38%). Sammen med subkroniske og kroniske toksicitetsprøver tegner den klassiske korttids- og langtidstoksicitetstestning sig for anvendelsen af over halvdelen forsøgsdyrene i 1999 anvendt til toksikologiske og andre sikkerhedsvurderinger (52 %).

Systemiske effekter, særlige effekter (carcinogenicitet, mutagenicitet) og reproduktionstoksicitet tegner sig for ca. halvdelen af de ovennævnte procentdele for klassisk toksicitetstestning.

Miljøtoksicitet tegner sig for en lav procentdel.

Endelig 19,5 % for "andre tests", hvor der ikke er anført yderligere oplysninger.

TABEL 7.1: ANTAL DYR ANVENDT TIL TOKSIKOLOGISKE OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Testtype/art

>TABELPOSITION>

Tabel 7.2: Fordelingen af visse testtyper på dyrene i tabel 7.1

>TABELPOSITION>

III.9. Resultaterne af EU-tabel 8: Type toksicitetstests anvendt til toksikologiske eller andre sikkerhedsvurderinger af produkter

III.9.1 Dataene

Den konsoliderede tabel over den type toksicitetestests, der er anvendt til toksikologiske eller andre sikkerhedsvurderinger af produkter, for de 14 medlemsstater, der har indgivet disse data (EU-tabel 8), er vist i tabel 8.1

III.9.2 Behandling og fortolkning af dataene

Som følge af variationer i de indgivne data fortolkes resultaterne ikke yderligere.

Tabel 8.1: ANTAL DYR ANVENDT TIL TOKSIKOLOGISKE OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Forsøgstype/Produkt

>TABELPOSITION>

DEL B: DATA INDGIVET AF MEDLEMSSTATERNE OG RESUMÉ AF DERES BEMÆRKNINGER

BELGIEN

Bemærkninger fra de belgiske myndigheder

Indsendte statistiske oplysninger

De statistiske oplysninger er indsendt af "Ministère des Classes Moyennes et de l'Agriculture" (ministeriet for middelklassen og for landbruget).

Generelle bemærkninger

1. Retsgrundlaget for indsamling af statistiske data i Belgien er det kongelige dekret af 14. november 1993, som siger, at alle laboratorier hvert år skal sende veterinærinspektoratet deres statistiske data om anvendelsen af dyr.

2. De statistiske data for 1999 var, for første gang, blevet indsamlet på grundlag af EU's standardiserede statistiske tabeller. Alle laboratorielederne fik tilsendt retningslinjer forud for dataindsamlingen. Formålet var at præcisere, hvordan genanvendte dyr skulle registreres i tabellerne, og forklare sammenhængen mellem de forskellige tabeller. Alle de laboratorier, der var i drift i 1999, har indsendt deres data.

Særlige bemærkninger

1. Det er værd at bemærke, at det samlede antal dyr anvendt til forskning og andre videnskabelige formål i Belgien er dalet med 47,87 % i 1999 sammenholdt med tallet for 1996.

2. En sammenligning mellem dataene for 1999 og 1998 viser følgende tendens:

2.1. Gnavere og kaniner er stadig den mest anvendte gruppe forsøgsdyr og anvendes først og fremmest til "forskning, udvikling og kvalitetskontrol af produkter og artikler til humanmedicinske og odontologiske samt veterinærmedicinske formål".

2.2. Den næststørste gruppe består af koldblodede dyr, inden for grundforskning, vurdering af miljøtoksicitet og fødevareforskning.

2.3. Det samlede antal dyr anvendt i 1999 (790 089) faldt med 5,6 % i forhold til 1998 (837 560).

2.4. Antallet af gnavere og kaniner steg med 2,11 %.

2.5. Anvendelsen af følsomme rovdyr er klart faldet: antallet er faldet med 20,8 % for hunde og med 40,9 % for katte.

2.6. Antallet af svin er steget med 7,1 % , men for andre landbrugsdyr er tallet faldet (får: - 15,7 %, geder: - 7,1 %, kvæg: - 4,9 %, heste og æsler: - 11,1 %).

2.7. Antallet af primater er faldet med 41,7 %.

2.8. Antallet af fugle er faldet med 64,2 %.

2.9. Antallet af koldblodede dyr er faldet med 28,2 %.

Som konklusion tegner der sig to tydelige tendenser i anvendelsen af forsøgsdyr i Belgien. Den første er et fortsat fald i anvendelsen af hunde og katte og den anden nedgangen i anvendelsen af primater. Sidstnævnte nedgang skyldes, at der anvendes færre primater til visse former for sikkerhedsvurdering af lægemidler.

TABEL 1: ANTAL BENYTTEDE DYR SET I FORHOLD TIL DERES OPRINDELSESSTED

Oprindelse og art sammeholdt

>TABELPOSITION>

Note 1: Spalte 1.5 gælder kun de af Europarådets medlemsstater, som ved rapportperiodens begyndelse er parter i EFS 123-konventionen. Der skal derfor benyttes en ajourført liste over disse lande, når denne spalte udfyldes.

Note 2: Kun de hvide rubrikker behøver at udfyldes.

Note 3: Antallet af genbrugte dyr i spalte 1.7 lægges ikke til det samlede antal i spalte 1.2

TABEL 2: ANTAL FORSØGSDYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL UDVALGET FORMÅL

Formål og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 3: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Produkt og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 4: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL UNDERSØGELSER AF MENNESKE- OG DYRESYGDOMME

Hovedkategori og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 5: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT I FORBINDELSE MED FREMSTILLING OGKVALITETSKONTROL AF PRODUKTER OG ARTIKLER TIL MEDICINSKE,ODONTOLOGISKE OG VETERINÆRMEDICINSKE FORMÅL

Forskrifter og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 6: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Forskrifter og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 7: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Forsøgstype og produkt sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 8: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Forsøgstype og produkt sammenholdt

>TABELPOSITION>

DANMARK

Indsendte statistiske oplysninger

De statistiske oplysninger er indsendt af "Dyreforsøgstilsynet".

Bemærkninger fra de danske myndigheder

Et dyr medtages i de statistiske data, første gang det anvendes til forsøg. Dyr, der har været anvendt til forsøg i tiden før den 1. januar 1999, indgår imidlertid ikke i statistikken for rapporteringsåret.

Som det fremgår nedenfor, blev der i 1999 anvendt 323 444 forsøgsdyr (hvoraf 29 018 var "andre hvirveldyr", navnlig fisk). Antallet af forsøgsdyr har i mange år ligget konstant på omkring 350 000, med kun få svingninger, som f.eks. i 1998, da det faldt til 290 590. Dette pludselige fald kunne betragtes som et tilfældigt udsving, hvilket bekræftes af tallene for 1997 og 1999 (henholdsvis 380 322 og 323 444).

Til forskel fra situationen i Danmark er antallet af forsøgsdyr i flere andre europæiske lande faldet betydeligt i de sidste to årtier. Ifølge Dyreforsøgstilsynet skyldes dette forhold, at den danske lægemiddelindustri har øget sine aktiviteter betydeligt i de seneste år, til dels som følge af lanceringen af en række nye virksomheder. Denne stigning i aktiviteterne har imidlertid ikke været ledsaget af en tilsvarende stigning i anvendelsen af forsøgsdyr. F.eks. har et stort dansk lægemiddelfirma meddelt Dyreforsøgstilsynet, at det i de seneste år har kunnet gennemføre en væsentlig del af sin udviklingsforskning med nyudviklede, forfinede (alternative) metoder, som mindsker behovet for forsøgsdyr betydeligt. I 2000 forventer virksomhedens eksperter, at der vil blive anvendt ca. 70 000 forsøgsdyr til udviklingsforskning. Hvis virksomheden havde været nødt til udelukkende at benytte de metoder, der var til rådighed i 1990, ville antallet af forsøgsdyr til brug for denne virksomhed alene have ligget på omkring 1 million i 2000

Talmæssigt er det vigtigste udsving at finde i anvendelsen af mus og rotter, som i 1999 tegnede sig for 260 544, dvs. 81 %. Marsvin og kaniner tæller i alt 16 974 (5%).

Antallet af fisk, i alt 28 741 (9%), er højere end de to foregående år.

Tallene for arter som f.eks. katte, hunde og aber, har aldrig været lavere end i 1999 (henholdsvis 44, 143 og 0, dvs. i alt 0,6 pr. tusind dyr).

Bortset fra de samlede antal dyr er der ikke mange forskelle i anvendelsen af forsøgsdyr i forhold til de tidligere år. Af ændringer i anvendelsesmønstrene, som er værd at bemærke, skal følgende nævnes. Der har været en markant nedgang i grundlæggende biologiske afprøvninger med anvendelse af forsøgsdyr, fra lidt under 100 000 til 66 797. Samtidig er anvendelsen af forsøgsdyr til forskning og udvikling i forbindelse med humanmedicinske, odontologiske og veterinærmedicinske produkter og artikler steget markant fra 102 823 i 1998 til 153 671 i 1999, skønt det sidstnævnte tal er i tråd med anvendelsen i de tidligere år. Tilsvarende er anvendelsen af forsøgsdyr til toksikologiske og andre sikkerhedsvurderinger steget fra 14 573 i 1998 til 17 696 i 1999, hvilket igen er i tråd med anvendelsesmønstret i de foregående år.

Antallet af forsøgsdyr anvendt til undersøgelser af sygdomme hos mennesker og dyr er steget betydeligt i forhold til de tidligere år, i alt 195 666 dyr, dvs. 60%. Anvendelsen af forsøgsdyr til undersøgelser af hjerte/karsygdomme hos mennesker er dalet med over halvdelen, men for menneskelige nerve- og sindslidelser er tallet steget kraftigt, og det samme gør sig gældende for andre menneskesygdomme.

På det toksikologiske område er det værd at påpege, at antallet af dyr anvendt i forbindelse med "andre letale metoder" fortsat er dalende. Tilsvarende er antallet af dyr, der anvendes til undersøgelser af hudirritation og hudsensibilisering, støt dalende. I 1999 blev der anvendt 21 gnavere til afprøvning af kosmetiske midler og toiletartikler for akut og subakut toksicitet.

TABEL 1: ANTAL BENYTTEDE DYR SET I FORHOLD TIL DERES OPRINDELSESSTED

Oprindelse og art sammeholdt

>TABELPOSITION>

Note 1: Spalte 1.5 gælder kun de af Europarådets medlemsstater, som ved rapportperiodens begyndelse er parter i EFS 123-konventionen. Der skal derfor benyttes en ajourført liste over disse lande, når denne spalte udfyldes.

Note 2: Kun de hvide rubrikker behøver at udfyldes.

Note 3: Antallet af genbrugte dyr i spalte 1.7 lægges ikke til det samlede antal i spalte 1.2

TABEL 2: ANTAL FORSØGSDYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL UDVALGET FORMÅL

Formål og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 3: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Produkt og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 4: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL UNDERSØGELSER AF MENNESKE- OG DYRESYGDOMME

Hovedkategori og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 5: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT I FORBINDELSE MED FREMSTILLING OGKVALITETSKONTROL AF PRODUKTER OG ARTIKLER TIL MEDICINSKE,ODONTOLOGISKE OG VETERINÆRMEDICINSKE FORMÅL

Forskrifter og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 6: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Forskrifter og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 7: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Forsøgstype og produkt sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 8: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Forsøgstype og produkt sammenholdt

>TABELPOSITION>

TYSKLAND

Indsendte statistiske oplysninger

Tysklands statistiske oplysninger er indsendt af "Bundesministerium für Ernährung, Landwirtschaft und Forsten" (Forbundsministeriet for forbrugerbeskyttelse, fødevarer og landbrug).

Bemærkninger fra de tyske myndigheder

De officielle tal på tidspunktet for udarbejdelsen af denne rapport gælder for 1999. I denne rapporteringsperiode steg antallet af forsøgsdyr med 58 822 til 1,591 millioner i forhold til det foregående år. Dette er ensbetydende med en stigning på 3,8% i forhold til 1998. Stigningen kan navnlig tilskrives aktiviteter inden for grundforskning og udvikling af diagnosemetoder mv. Skønt det er vanskeligt at drage nøjagtige konklusioner ud fra de statistiske data, formodes det, at en af grundene til stigningen er udviklingen af nye diagnosemetoder og genteknologiske teknikker. Stigningen kan måske også tilskrives grundforskningens voksende betydning. På den anden side er det blevet påpeget, at inden for produktafprøvning, f.eks. i forbindelse med udvikling af lægemidler, har antallet af forsøgsdyr været dalende i flere år.

Tendenserne i brugen af forsøgsdyr er forskellige for de forskellige kategorier. Den største nedgang i 1999 i forhold til de foregående år tegner marsvin (-7,8 %) og kaniner (- 21,7 %) sig for. I modsætning hertil er antallet af forsøgsdyr steget for navnlig fisk (29,6 %), fugle (23 %) og mus (1,8 %). Antallet af aber og halvaber er steget med 21,8% i forhold til året før. Også antallet af hunde og katte er steget i rapporteringsperioden. Med hensyn til disse tal skal det imidlertid erindres, at da tallene er små i absolut forstand, kan ét enkelt stort projekt afstedkomme en betydelig stigning. Menneskeaber har ikke været brugt i Tyskland siden 1991.

Antal, art og oprindelse for forsøgsdyr

anvendt i Tyskland i 1999

>TABELPOSITION>

1)Bekendtgørelsen af 1 august 1988 om anmeldelse af hvirveldyr, der anvendes til forsøg, indeholder ikke hjemmel til at indsamle oplysninger om dyrenes oprindelsessted.

2) Dyr af denne art er medregnet under "andre gnavere".

3) Vestaber og østaber er talt sammen som "andre aber".

4) Disse dyr er ikke talt særskilt, men opført under "fugle".

Antal forsøgsdyr, som er blevet brugt til særlige formål

i 1999 i Tyskland

>TABELPOSITION>

1 Disse data henviser kun til hvirveldyr benyttet til forskning i eller afprøvning af metoder til diagnosticering, forebyggende eller helbredende behandling.

2 Disse data omfatter - i forholdsvis ringe mængde - også dyr, som ikke har været anvendt til egentlige sikkerhedsvurderinger, men f. eks. til effektivitetstestning.

3 Dyrevelfærdsloven af 1986 indeholder ikke hjemmel til at indsamle statistiske oplysninger på dette område.

Antal forsøgsdyr, som er blevet brugt til særlige formål til beskyttelse af mennesker, dyr og miljø ved hjælp af toksikologisk og sikkerhedsvurdering (herunder sikkerhedsvurdering af produkter og artikler til human- og veterinærmedicinske formål) 1)

>TABELPOSITION>

1 Oplysninger om dette aspekt indsamles ikke særskilt.

Antal forsøgsdyr

som er blevet brugt til undersøgelser af sygdomme og lidelser1

i Forbundsrepublikken Tyskland i (år)

>TABELPOSITION>

NB: Hvis et forsøg omfatter kræft under punkt 2 til 4, klassificeres det som kræft.

1 Vides det ikke nøjagtigt, hvilken type menneskelig sydom eller lidelse det drejer sig om, bør dataene anføres i række 4

Antal dyr, der er benyttet til lovpligtige forsøg

i Tyskland i 1999

>TABELPOSITION>

NB: Disse data henviser til lovpligtig prøvning med henblik på anmeldelse eller godkendelse af stoffer eller produkter.

GRÆKENLAND

Indsendte statistiske oplysninger

De statistiske data er indsendt af "Ypoyrgeio Gevrgiaw, Gen. Diey/Nsh Kthniatrikhw" (landbrugsministeriet og veterinærdirektoratet).

Bemærkninger fra de græske myndigheder

Forsøg med hvirveldyr i Grækenland reguleres ved følgende forskrifter:

(a) Lov nr. 2015/92 (Statstidende I 30) om godkendelse af den europæiske konvention om beskyttelse af hvirveldyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål

(b) Præsidentdekret nr. 160/91 (GG I 64) om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål, i overensstemmelse med Rådets direktiv 86/609/EØF.

I overensstemmelse med de ovennævnte forskrifter:

- udstedes tilladelser til videnskabsmænd, som udfører forsøg med dyr (artikel 7 og 14 i direktiv 86/609/EØF)

- registreres opdrætter- og leverandørvirksomheder for forsøgsdyr (artikel 15, 16, 19 og 21 i direktiv 86/609/EØF).

1. VIRKSOMHEDER

Forsøg udføres af registrerede virksomheder, hvoraf der i alt findes 21.

De kan opdeles i følgende kategorier:

>TABELPOSITION>

2. FORSØG

Det samlede antal udførte forsøg kan opdeles som følger:

68,1%: menneske- og dyresygdomme

2,1%: kvalitetskontrol af lægemidler og odontologiske og veterinærmedicinske produkter og udstyr.

1,72%: toksikologisk og anden sikkerhedstestning.

Der bruges ikke dyr til afprøvning af kosmetik og detergenter.

TABEL 1: ANTAL BENYTTEDE DYR SET I FORHOLD TIL DERES OPRINDELSESSTED

Oprindelse og art sammeholdt

>TABELPOSITION>

Note 1: Spalte 1.5 gælder kun de af Europarådets medlemsstater, som ved rapportperiodens begyndelse er parter i EFS 123-konventionen. Der skal derfor benyttes en ajourført liste over disse lande, når denne spalte udfyldes.

Note 2: Kun de hvide rubrikker behøver at udfyldes.

Note 3: Antallet af genbrugte dyr i spalte 1.7 lægges ikke til det samlede antal i spalte 1.2

TABEL 2: ANTAL FORSØGSDYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL UDVALGET FORMÅL

Formål og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 3: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Produkt og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 4: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL UNDERSØGELSER AF MENNESKE- OG DYRESYGDOMME

Hovedkategori og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 5: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT I FORBINDELSE MED FREMSTILLING OGKVALITETSKONTROL AF PRODUKTER OG ARTIKLER TIL MEDICINSKE,ODONTOLOGISKE OG VETERINÆRMEDICINSKE FORMÅL

Forskrifter og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 6: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Forskrifter og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 7: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Forsøgstype og produkt sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 8: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Forsøgstype og produkt sammenholdt

>TABELPOSITION>

SPANIEN

Indsendte statistiske oplysninger

De statistiske data er indsendt af :"Ministerio de Agricultura, Pesca y Alimentación, Subdirección General de Sanidad Animal" (Ministeriet for landbrug, fiskeri og fødevarer, undergeneraldirektoratet for dyresundhed ).

Bemærkninger fra de spanske myndigheder

Ingen bemærkninger

TABEL 1: ANTAL BENYTTEDE DYR SET I FORHOLD TIL DERES OPRINDELSESSTED

Oprindelse og art sammeholdt

>TABELPOSITION>

Note 1: Spalte 1.5 gælder kun de af Europarådets medlemsstater, som ved rapportperiodens begyndelse er parter i EFS 123-konventionen. Der skal derfor benyttes en ajourført liste over disse lande, når denne spalte udfyldes.

Note 2: Kun de hvide rubrikker behøver at udfyldes.

Note 3: Antallet af genbrugte dyr i spalte 1.7 lægges ikke til det samlede antal i spalte 1.2

TABEL 2: ANTAL FORSØGSDYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL UDVALGET FORMÅL

Formål og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 3: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Produkt og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 4: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL UNDERSØGELSER AF MENNESKE- OG DYRESYGDOMME

Hovedkategori og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 5: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT I FORBINDELSE MED FREMSTILLING OGKVALITETSKONTROL AF PRODUKTER OG ARTIKLER TIL MEDICINSKE,ODONTOLOGISKE OG VETERINÆRMEDICINSKE FORMÅL

Forskrifter og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 6: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Forskrifter og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 7: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Forsøgstype og produkt sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 8: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Forsøgstype og produkt sammenholdt

>TABELPOSITION>

FRANKRIG

Indsendte statistiske oplysninger

De statistiske data er indsendt af "Ministère de la Recherche" (forskningsministeriet).

Bemærkninger fra de franske myndigheder

I overensstemmelse med artikel 13 og 26 i direktiv 86/609/EØF af 24. november 1986 om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål, blev der foretaget en statistisk undersøgelse af anvendelsen af forsøgsdyr i 1999. De franske statistiske data, som er forelagt i standardformatet, er blevet tilsendt Europa-Kommissionen af forskningsministeriet, som disse undersøgelser sorterer under.

Til dette formål har Frankrig anvendt det sæt på otte tabeller med kategorierne for de foreskrevne oplysninger, som Kommissionen og medlemsstaternes myndigheder har udarbejdet. Det skal erindres, at disse tabeller allerede blev brugt i forbindelse med den statistiske undersøgelse i 1997, eftersom de franske myndigheder ved denne lejlighed deltog i afprøvningen af den nye standardiserede udformning.

En nyhed i undersøgelsesmetoden i forhold til den foregående undersøgelse bestod i, at virksomhederne blev bedt om at udfylde et spørgeskema på frivillig basis, enten på PC- eller Macdiskette, herunder tabeller med resultaterne i Excel software pakke-format, eller med e-mail, med password-beskyttet inbox. Det sidstnævnte system blev stærkt påskønnet, da det blev brugt til næsten 20% af forsendelserne (og svarene) .

Bemærkninger vedrørende resultaterne:

* Mellem 1990 og 1999, dvs. næsten 10 år, faldt det samlede antal anvendte hvirveldyr med 37%, svarende til en gennemsnitlig nedgang på 5% pr. år

* Denne nedgang er større i private end i offentlige virksomheder, hvad angår det samlede antal anvendte dyr, 75.6% i 1997 til 61% i 1999.

* Gnaverne tegner sig stadig for den største dyregruppe. Selv om der mellem 1990 og 1999 skete et fald på 36% i antallet af anvendte dyr, er deres andel i det samlede antal forsøgsdyr vokset mærkbart. Andelen var 90,8% i 1990 og nåede op på 91,6% i 1999, med en mærkbar nettostigning i antallet af gnavere anvendt af offentlige laboratorier mellem 1997 og 1999.

* Hvad kaniner angår, er deres tal faldet med 56% mellem 1990 og 1999, men anvendelsen af denne dyregruppe i offentlige laboratorier steg betydeligt mellem 1997 og 1999.

* Antallet af hunde, som var faldet med 33% siden 1990, steg mellem 1997 og 1999. De bruges mest af private virksomheder, men de offentlige laboratorier har øget deres behov betydeligt.

* Anvendelsen af katte, med et fald på 34% mellem 1990 og 1999, viste en tilsvarende udvikling for så vidt angår de offentlige laboratorier.

* Antallet af primater faldt med 26% mellem 1990 og 1999. Efter et fald på kun 2% mellem 1993 og 1997 er der registreret et yderligere fald på 11% mellem 1997 og 1999, eftersom der ikke er brugt menneskeaber siden 1997.

* Anvendelsen af svin har været støt faldende siden 1993, gennemsnitligt med 11% pr. år. I 1999 tegnede svin sig for 0,4% af de anvendte hvirveldyr (0,6% i 1993).

* Antallet af geder og får steg med 46% fra 1997 til 1999. Den gennemsnitlige årlige stigning fra 1990 til 1999 er på 4%.

* Svingningerne i antallet af køer svarer til udviklingen for geder og får. Stigningen mellem 1997 og 1999 er imidlertid større, nemlig 90%. Tallet steg gennemsnitligt med 3% mellem 1990 og 1999, og de offentlige laboratorier er de største brugere.

Ligesom i de foregående år har forskningsministeriet, af hensyn til størst mulig åbenhed, fundet det nødvendigt at opstille en ikke-fællesskabstabel, for at kunne medtage en særlig dyrekategori, hvis brug ikke er i overensstemmelse med definitionen på forsøg i artikel 2 i direktiv 86/609/EØF. Ifølge denne artikel er aflivning af dyr med "humane" metoder (den mindst smertefulde metode, der accepteres i moderne praksis) med henblik på udtagning af celler, væv eller organer, ikke et forsøg. Denne tabel viser, at antallet af dyr, der er aflivet med "humane" metoder med henblik på gennemførelse af in vitro-undersøgelser, fortsat er betydeligt: 255 089. Der er klare forskelle mellem de to beslægtede anvendelsestyper. Mellem 1997 og 1999 steg anvendelsen af hvirveldyr i "alternative metoder" med 66%, mens deres anvendelse inden for "grundforskning" faldt med 51%.

I en note af 20. april 2001 blev vi gjort opmærksomme på visse uoverensstemmelser i nogle af de statistiske tabeller over anvendelsen af laboratoriedyr i Frankrig i 1999. Nærmere betegnet skulle totalerne i tabel 3, 6, 7 og 8 have været identiske med totalen i kolonne 2.6 i tabel 2.

Dette problem var allerede bekendt, men ikke desto mindre besluttede man at henholde sig til de indsendte data, dels af hensyn til gennemsigtigheden, dels fordi disse data kunne indeholde værdifuld information for Kommissionen og medlemsstaternes myndigheder.

Disse uoverensstemmelser skyldes først og fremmest to forhold:

1. I hver tabel skulle respondent-virksomhederne angive enkeltdata (opdelt efter anvendelsestype og dyreart) og de tilsvarende totaler. Det blev i en række tilfælde bemærket, at summen af enkeltdataene var forskellig - oftest lavere - end de anførte totaler. Den vigtigste årsag hertil synes at være, at den person, der bestiller dyrene, ikke altid er den samme som den, der udfører forsøgene.

2. Kontrollen med undersøgelsens kohærens var baseret på undtagelser. Dvs. at når resultaterne blev registreret, blev alle tabeller, som ikke opfyldte kohærenskriterierne, afvist med henblik på verifikation i de pågældende institutioner.

2.1 Hvis det efter verifikationen i disse institutioner viste sig, at de ikke var i stand til at korrigere datatene inden for en acceptabel frist, var fremgangsmåden, at man godtog de anførte totaler. Derfor kan det formodes, at det faktiske antal dyr er væsentligt lavere (ca. 0,25%). Dette forklarer stort set, hvorfor tallene i tabel 3, 6, 7 og 8 er en anelse højere, end de skulle have været.

2.2 Hvis svarene kom fra en central leverandørvirksomhed, var verifikationsproceduren endvidere mere kompleks, fordi det var nødvendigt først finde frem til, hvilket eller hvilke laboratorier der anvendte den fælles leverandørvirksomhed, som uoverensstemmelsen stammede fra, og i visse tilfælde fordi det var vanskeligt at skelne mellem bestilte dyr og anvendte dyr.

Endelig bør det nævnes, at den største fejlmargen, der er bemærket mellem de afhængige tabeller, er på 0,4%. Det ville naturligvis være at foretrække, at denne margen var nul, men som følge af data-kollationsproceduren og institutionernes forskelligartethed er det i praksis umuligt at undgå sådanne uoverensstemmelser, hvor små de end måtte være.

TABEL 1: ANTAL BENYTTEDE DYR SET I FORHOLD TIL DERES OPRINDELSESSTED

Oprindelse og art sammeholdt

>TABELPOSITION>

Note 1: Spalte 1.5 gælder kun de af Europarådets medlemsstater, som ved rapportperiodens begyndelse er parter i EFS 123-konventionen. Der skal derfor benyttes en ajourført liste over disse lande, når denne spalte udfyldes.

Note 2: Kun de hvide rubrikker behøver at udfyldes.

Note 3: Antallet af genbrugte dyr i spalte 1.7 lægges ikke til det samlede antal i spalte 1.2

TABEL 2: ANTAL FORSØGSDYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL UDVALGET FORMÅL

Formål og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 3: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Produkt og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 4: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL UNDERSØGELSER AF MENNESKE- OG DYRESYGDOMME

Hovedkategori og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 5: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT I FORBINDELSE MED FREMSTILLING OGKVALITETSKONTROL AF PRODUKTER OG ARTIKLER TIL MEDICINSKE,ODONTOLOGISKE OG VETERINÆRMEDICINSKE FORMÅL

Forskrifter og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 6: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Forskrifter og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 7: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Forsøgstype og produkt sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 8: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Forsøgstype og produkt sammenholdt

>TABELPOSITION>

IRLAND

Indsendte statistiske oplysninger

Irlands statistiske oplysninger for 1999 er indsendt af Department of Health (sundhedsdepartementet).

Bemærkninger fra de irske myndigheder

Generelle bemærkninger

* I alt 73 929 dyr er anvendt, svarende til en stigning på 7% i forhold til 1998.

* Der var 456 gyldige tilladelser i denne periode.

* 182 nye tilladelser blev udstedt i 1999, svarende til et fald på 27% i antallet af udstedte tilladelser i forhold til det foregående år.

* Gnavere tegnede sig for 63% af alle anvendte forsøgsdyr.

* Der blev ikke anvendt primater. Dette var i overensstemmelse med Irlands politik om ikke at udstede tilladelser til anvendelse af primater.

* Af de anvendte dyr var 66% (48 913) opdrættet i registrerede opdrættervirksomheder i Irland.

* Kommercielle formål tegnede sig for 26% (19 165) af dyrene. Dette svarer til et fald på 5% i den kommercielle anvendelse af forsøgsdyr i forhold til 1998.

* Universiteter og lign. tegnede sig for 37% (27 507) af alle dyr anvendt til videnskabelige formål.

* I 58% af alle forsøg (49 922) blev der ikke anvendt bedøvelse, oftest fordi forsøgene var så ubetydelige, at bedøvelse ikke var hensigtsmæssig.

* 6% af dyrene (4 524) blev anvendt i forsøg med anvendelse af bedøvelse, hvorefter dyrene kommer sig (Certifikat B).

* 691 genetisk modificerede dyr blev anvendt il forsøg. Dette svarer til 1% af det samlede antal anvendte dyr.

Dyr anvendt til særlige formål

* 32% af dyrene (23,463) blev brugt til undersøgelser af dyresygdomme.

* 20 000 fisk (over 99% af alle de anvendte fisk) blev brugt i forbindelse med lovpligtig overvågning af smittefare i fiskeopdræt.

* af de 844 svin, der blev anvendt i 1999, blev 78% brugt til undersøgelser af dyresygdomme.

* I alt 129 katte blev anvendt, hvoraf 87% (112) blev brugt til undersøgelser af sygdomme hos katte.

* 312 hunde blev anvendt i 1999, heraf 132 til undersøgelser af menneskesygdomme.

* Ca. 10% af dyrene blev brugt til undersøgelser af nerve- og sindslidelser hos mennesker.

* Undervisning og uddannelse tegnede sig for 2,5% af de anvendte dyr.

Toksikologiske og andre sikkerhedsvurderinger

* Ingen dyr blev brugt til testning af kosmetiske midler.

* Toksikologiske og andre sikkerhedsvurderinger tegnede sig for 17% (12 347) af de anvendte dyr. 97% af disse tests var lovpligtige.

* Mus tegnede sig for 90% af de dyr, der blev anvendt til toksikologiske og andre sikkerhedsvurderinger.

* Der blev ikke anvendt dyr til LD50 eller LC50 tests.

TABEL 1: ANTAL BENYTTEDE DYR SET I FORHOLD TIL DERES OPRINDELSESSTED

Oprindelse og art sammeholdt

>TABELPOSITION>

Note 1: Spalte 1.5 gælder kun de af Europarådets medlemsstater, som ved rapportperiodens begyndelse er parter i EFS 123-konventionen. Der skal derfor benyttes en ajourført liste over disse lande, når denne spalte udfyldes.

Note 2: Kun de hvide rubrikker behøver at udfyldes.

Note 3: Antallet af genbrugte dyr i spalte 1.7 lægges ikke til det samlede antal i spalte 1.2

TABEL 2: ANTAL FORSØGSDYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL UDVALGET FORMÅL

Formål og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 3: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Produkt og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 4: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL UNDERSØGELSER AF MENNESKE- OG DYRESYGDOMME

Hovedkategori og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 5: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT I FORBINDELSE MED FREMSTILLING OGKVALITETSKONTROL AF PRODUKTER OG ARTIKLER TIL MEDICINSKE,ODONTOLOGISKE OG VETERINÆRMEDICINSKE FORMÅL

Forskrifter og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 6: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Forskrifter og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 7: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Forsøgstype og produkt sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 8: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Forsøgstype og produkt sammenholdt

>TABELPOSITION>

ITALIEN

Indsendte statistiske oplysninger

De statistiske data er indsendt af "Ministero della Sanita' Dipartimento Alimenti, Nutrizione e della Sanità Pubblica Veterinaria" (Sundhedsministeriet, afdelingen for fødevarer, ernæring og dyresundhed).

Bemærkninger fra de italienske myndigheder

De indsamlede data er opført i de "standardiserede statistiske tabeller", som de kompetente nationale myndigheder i EU vedtog i 1997.

De bekræfter generelt den dalende tendens i det samlede antal forsøgsdyr, som i 1999 kom ned under én million.

>TABELPOSITION>

Oplysninger om de forskellige dyrearter:

>TABELPOSITION>

Tabellerne indeholder også data om dyr anvendt til in vitro-undersøgelser (aflivet med henblik på udtagning af organer, væv og celler), til undervisningsformål og til diagnosticering af menneske- og dyresygdomme.

Mus og rotter tegner sig for 92,4% af de anvendte dyrearter.

Hunde, katte og aber tegner sig for 0,13% af alle forsøgsdyrene, svarende til et fald på 26,9% siden 1997. For oplysninger om de forskellige arter henvises til bilag 1.

88,58% af dyrene er brugt til grundlæggende biologiske undersøgelser, forskning i og udvikling af produkter og artikler til humanmedicinske, veterinærmedicinske og odontologiske formål og til produktions- og kvalitetskontrol af humanmedicinske og odontologiske produkter og artikler.

Bilag I

>TABELPOSITION>

TABEL 1: ANTAL BENYTTEDE DYR SET I FORHOLD TIL DERES OPRINDELSESSTED

Oprindelse og art sammeholdt

>TABELPOSITION>

Note 1: Spalte 1.5 gælder kun de af Europarådets medlemsstater, som ved rapportperiodens begyndelse er parter i EFS 123-konventionen. Der skal derfor benyttes en ajourført liste over disse lande, når denne spalte udfyldes.

Note 2: Kun de hvide rubrikker behøver at udfyldes.

Note 3: Antallet af genbrugte dyr i spalte 1.7 lægges ikke til det samlede antal i spalte 1.2

TABEL 2: ANTAL FORSØGSDYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL UDVALGET FORMÅL

Formål og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 3: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Produkt og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 4: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL UNDERSØGELSER AF MENNESKE- OG DYRESYGDOMME

Hovedkategori og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 5: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT I FORBINDELSE MED FREMSTILLING OGKVALITETSKONTROL AF PRODUKTER OG ARTIKLER TIL MEDICINSKE,ODONTOLOGISKE OG VETERINÆRMEDICINSKE FORMÅL

Forskrifter og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 6: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Forskrifter og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 7: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Forsøgstype og produkt sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 8: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Forsøgstype og produkt sammenholdt

>TABELPOSITION>

LUXEMBOURG

Indsendte statistiske oplysninger

De statistiske data er indgivet af "Ministère de l'Agriculture, Administration des Services Vétérinaires" (Landbrugsministeriet, veterinærafdelingen)

Bemærkninger fra de luxembourgske myndigheder

Ingen bemærkninger

NB:

Kun de relevante EU-tabeller med data er medtaget i denne rapport. Tabel 3-8 indeholdt ingen oplysninger.

TABEL 1: ANTAL BENYTTEDE DYR SET I FORHOLD TIL DERES OPRINDELSESSTED

Oprindelse og art sammeholdt

>TABELPOSITION>

Note 1: Spalte 1.5 gælder kun de af Europarådets medlemsstater, som ved rapportperiodens begyndelse er parter i EFS 123-konventionen. Der skal derfor benyttes en ajourført liste over disse lande, når denne spalte udfyldes.

Note 2: Kun de hvide rubrikker behøver at udfyldes.

Note 3: Antallet af genbrugte dyr i spalte 1.7 lægges ikke til det samlede antal i spalte 1.2

TABEL 2: ANTAL FORSØGSDYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL UDVALGET FORMÅL

Formål og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

NEDERLANDENE

Indsendte statistiske oplysninger

De statistiske data er indgivet af "Keuringsdienst van Waren, Ministerie voor Volksgezondheid, Welzijn en Sport" (Vareinspektoratet, Ministeriet for folkesundhed, velfærd og sport).

Bemærkninger fra de nederlandske myndigheder

Den 5. februar 1997 trådte den reviderede udgave af Loven om dyreforsøg (1977) i kraft. Loven udgør et omfattende system til regulering af dyreforsøg og dækker kun hvirveldyr. Imidlertid kan også hvirvelløse dyr, der skal udpeges ved bekendtgørelse, inddrages under loven.

Det europæiske direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål, (86/609/EØF) er blevet gennemført i nederlandsk ret.

Herudover er der udstedt følgende bestemmelser:

- dyreforsøg med anvendelse af LD50/LC50-metoder er forbudt. Imidlertid er der meddelt generel dispensation for toksicitetestests for akutte dermale effekter og akutte åndedrætseffekter, da der ikke findes validerede alternative metoder på dette område

- dyreforsøg til afprøvning af nye og eksisterende kosmetiske midler er forbudt

- alle dyreforsøg skal forud anbefales af en anerkendt etisk komité. Sådanne komitéer skal tælle mindst syv medlemmer, heriblandt formanden. Endvidere skal de omfatte et ligeligt antal eksperter inden for dyreforsøg, alternative metoder, dyrevelfærd og etisk vurdering. Mindst to af disse eksperter må ikke være involveret i udførelsen af dyreforsøg. Formanden og mindst to af medlemmerne må ikke være beskæftiget hos en tilladelsesindehaver, der indsender en ansøgning til komitéen. Det medlem af komitéen, der står for dyrevelfærd, deltager allerede på et tidligt stadium i vurderingen af forsøg og fungerer som fast rådgiver for den etiske komité. I 2001, efter en treårig periode, vil arbejdet i disse komitéer blive evalueret.

Tilladelser til at udføre dyreforsøg udstedes af ministeren for folkesundhed, velfærd og sport til en fysisk eller juridisk person, som er befuldmægtiget repræsentant for en virksomhed, der anvender dyr. Med denne tilladelse er disse personer ansvarlige for at sikre, at de lovpligtige krav opfyldes. Forsøgsdyrenes velfærd overvåges af en kvalificeret dyrlæge eller en anden kompetent person under tilladelsesindehaveren.

En stående komité rådgiver ministeren om forvaltning af loven og andre beslægtede spørgsmål. Komitéen består af eksperter i dyreforsøg, forsøgsdyrsvidenskab og dyrevelfærd.

Håndhævelse af loven sorterer under Inspektoratet for sundhedsbeskyttelse og Veterinærinspektoratet.

Fremstilling af transgene dyr

Inden for rammerne af Loven om dyresundhed og -velfærd (1992) er der indført en tilladelsesordning for forsøg med sigte på genmodificering af dyr. En national komité for etisk vurdering af genmodificering af dyr, benævnt 'komitéen for dyrebioteknologi', skal rådgive ministeren for landbrug, naturforvaltning og fiskeri om de etiske aspekter ved fremstilling og anvendelse af transgene dyr generelt og om de projekter, der foreslås på dette område.

Herudover skal sådanne projekter vurderes på baggrund af Loven om dyreforsøg og Miljøloven. Den indbyrdes afstemning af disse tre evalueringstyper kræver visse overvejelser.

I 1999 blev der anvendt 39 275 dyr til fremstilling af transgene dyr.

Indsamling af data

83 virksomheder (med 330 underafdelinger) har udfyldt registsreringsskemaet for 1999.

Virksomhederne kan opdeles i følgende kategorier:

a) Universiteter og universitetshospitaler // 16

b) Andre hospitaler, regionale medicinske laboratorier // 5

c) Offentlige sundhedsforskningsinstitutter // 9

d) Landbrugs- og veterinærforskningsinstitutter // 10

e) Andre forskningsinstitutter // 4

f) Industrivirksomheder // 27

g) Fagskoler // 10

h) Diverse // 2

Indtil 1999 skulle oplysninger om dyreforsøg registreres forud for forsøget. Graden af smerte og gener skulle derfor vurderes skønsmæssigt. Fra og med 1999 gælder imidlertid en ny ordning, hvorefter tilladelsesindehaverne skal udfylde skemaet, efter forsøgets gennemførelse.

Dataindsamlingssystemet er baseret på

- det gamle system

- supplerende nationale krav, såsom opdeling af dataene efter forsøgsdyrenes art: genetisk modificerede, indfanget i naturen, andre dyr

- de såkaldte EU-tabeller, som EU-medlemsstaterne skal bruge til de data, Europa-Kommissionen skal medtage i sin rapport til Europa-Parlamentet om dyreforsøg.

Aflivning af dyr uden forudgående indgreb

Hvis et dyr aflives uden at have været underkastet indgreb i forbindelse med afprøvning eller testning, f.eks. med henblik på organ/blod-udtagning, anses aflivningen for at være et forsøg efter nederlandsk lovgivning. Begrundelsen herfor er, at Inspektoratet har beføjelse til at overvåge aflivning af forsøgsdyr. I 1999 blev 63 920 dyr aflivet uden forudgående indgreb.

Dette adskiller sig fra Europarådets konvention ETS 123 og direktiv 86/609/EØF, hvor anvendelse af dyr til forsøg eller andre videnskabelige formål ikke betragtes som forsøg, hvis de mindst smertefulde aflivningsmetoder, der accepteres i moderne praksis ('humane' metoder), finder anvendelse.

Samlet antal anvendte dyr

I 1999 var antallet af forsøgsdyr i henhold til EU-tabellerne 621 466.

Forebyggelse af gener og smerte

Generelle bemærkninger

Som allerede nævnt, skal en række data registreres efter gennemførelsen af et forsøg. Herunder data om graden af gener, dvs. gener, således som de vurderes.

Gener defineres som en tilstand, hvor dyrets helbred er forringet, eller hvor dyret er påført kendelig smerte, skade eller anden alvorlig lidelse. Der findes ingen objektive kriterier til vurdering af graden af gener. Respondenterne rådes imidlertid til at være opmærksomme på virkningerne på dyrets adfærd og/eller fysiologiske funktioner.

De ansvarlige for dyrevelfærd afholder møder for at udveksle oplysninger og nå frem til en fælles vurdering.

TABEL 1: ANTAL BENYTTEDE DYR SET I FORHOLD TIL DERES OPRINDELSESSTED

Oprindelse og art sammeholdt

>TABELPOSITION>

Note 1: Spalte 1.5 gælder kun de af Europarådets medlemsstater, som ved rapportperiodens begyndelse er parter i EFS 123-konventionen. Der skal derfor benyttes en ajourført liste over disse lande, når denne spalte udfyldes.

Note 2: Kun de hvide rubrikker behøver at udfyldes.

Note 3: Antallet af genbrugte dyr i spalte 1.7 lægges ikke til det samlede antal i spalte 1.2

TABEL 2: ANTAL FORSØGSDYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL UDVALGET FORMÅL

Formål og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 3: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Produkt og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 4: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL UNDERSØGELSER AF MENNESKE- OG DYRESYGDOMME

Hovedkategori og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 5: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT I FORBINDELSE MED FREMSTILLING OGKVALITETSKONTROL AF PRODUKTER OG ARTIKLER TIL MEDICINSKE,ODONTOLOGISKE OG VETERINÆRMEDICINSKE FORMÅL

Forskrifter og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 6: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Forskrifter og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 7: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Forsøgstype og produkt sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 8: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Forsøgstype og produkt sammenholdt

>TABELPOSITION>

ØSTRIG

Indsendte statistiske oplysninger

De statistiske data er indgivet af "Bundesministerien (Land und Forstwirtshaft, Umwelt und Wasserwirtschaft, Soziale Sicherheit und Generationen, Bildung, Wissenschaft und Kultur)" (forbundsministerierne for landbrug og skovbrug, miljø og vandressourcer, social sikkerhed og generationerne, uddannelse, videnskab og kultur).

Bemærkninger fra de østrigske myndigheder

Der er en klar yderligere nedadgående tendens i antallet af dyreforsøg og dyr anvendt til forsøg i Østrig. Statistikken over dyreforsøg for 1999 (i medfør af Loven om dyreforsøg offentliggøres hvert år de statistiske oplysninger for det foregående år) viser, at der i 1999 i alt blev brugt 130 295 dyr til forsøg, dvs. 26 953, eller ca. 17%, færre end i 1998 (157 248). Til sammenligning: 1997 (168 696), 1993 (272 371) og 1992 (308 308). I forhold til 1991 (det første år, hvor disse oplysninger blev registreret) er antallet af forsøgsdyr faldet med næsten tre fjerdedele: i 1991 blev der anvendt 482 166 dyr til forsøg.

Efter ændringen af loven om forsøgsdyr i 1999, BGBl. (statstidende) nr. 169/1999, er de statistiske oplysninger om dyreforsøg for første gang baseret på EU-standardformatet. De fuldstændige dyreforsøgsstatistikker, med tabellerne for de forbundsministerier (landbrug og skovbrug, miljø og vandressourcer, social sikkerhed og generationerne, økonomi og beskæftigelse, uddannelse, videnskab og kultur), der har ansvaret for gennemførelse af dyreforsøgsloven, kan findes på hjemmesiden for forbundsministeriet for uddannelse, videnskab og kultur under hap://www.bt_nbwk.gy.at/4fte/tierversuch/sta.99.htm.

Den rette udvikling inden for dyreforsøg

"Denne klare reduktion i antallet af dyr anvendt til forsøg - en reduktion på 73% siden 1991 - skyldes" ifølge ministeren for videnskab, Elisabeth Gehrer, "mindst to indbyrdes forbundne udviklingstendenser inden for dyreforsøg":

De tre R'er

For det første de tre R'er: "reduction, refinement, replacement", dvs. reduktion, forfinelse (forbedring af de videnskabelige metoder) og erstatning (substitution med andre videnskabelige metoder) fra videnskabfolkenes, forskernes og medarbejdernes side og bestræbelser på så vidt muligt at anvende alternative metoder i stedet for dyreforsøg, som udtrykkeligt fastsat i den østrigske lov om dyreforsøg.

Bemærk:

I november 1998, under det østrigske EU-formandskab (anden halvdel af 1998), holdt ministeren for videnskab et meget omtalt møde om "Virkeliggørelse af de tre R'er - målene i EU og inden for videnskab og industri", i samarbejde med Kommissionen og med deltagelse fra alle medlemsstaterne og, for første gang, de østeuropæiske kandidatlande. Sigtet var at fremme gennemførelsen af de tre R'er i EU-sammenhæng. En af de resolutioner, der blev vedtaget på mødet, blev forelagt Det Europæiske Råd for EU og Europa-Kommissionen til nærmere overvejelse. På et opfølgende møde i Berlin sidste år (under det tyske EU-formandskab) fremhævedes Østrigs initiativer med henblik på anerkendelse og gennemførelse af alternative metoder på EU-plan. Disse initiativer har siden været på dagsordenen for alle EU-drøftelser om dyreforsøg.

En restriktiv taktik og fremme af alternative metoder

For det andet følger alle de kompetente myndigheder en restriktiv taktik for udstedelse af tilladelser til dyreforsøg efter Østrigs strenge dyreforsøgslov, som blev yderligere skærpet sidste år, så der kun gives tilladelse til dyreforsøg på meget begrænsede betingelser, og kun hvis formålene med forsøget ikke kan virkeliggøres med andre metoder eller processer (substitution).

Endelig har regeringens proaktive politik - som omfatter konkurrencer med tildeling af nationale præmier for forskningsprojekter, der tager sigte på at finde alternative metoder, og bestræbelser på at øge anvendelsen af alternative metoder både i og uden for Østrig - også gjort videnskabsfolk og forskere mere bevidste om deres ansvar på dette område. Ministeriet for videnskab har allerede i de sidste to år brugt over 20 millioner SCH til forskningskontrakter inden for alternative metoder.

Forsøgsdyrene er hovedsagelig rotter og mus

Det samlede antal dyr anvendt til forsøg i Østrig i 1999 var 130 295: 103 893 rotter og mus; 15 056 kaniner; 670 landbrugsdyr (får, geder, svin, kvæg mv.); 3 367 fugle; 738 fisk; 709 padder; 68 hunde og 24 katte.

Publikation fra

det østrigske forbundsministerium for økonomi og beskæftigelse

(30.581/5-III/A/9/2000);

det østrigske forbundsministerium for social sikkerhed og generationer

(20.903/8-VIII/A/8/2000);

det østrigske forbundsministerium for landbrug og skovbrug, miljø og vandressourcer

(12 4650/1-I/2U/200) og

det østrigske forbundsministerium for uddannelse, videnskab og kultur

(5436/7-Pr/S/2000)

TABEL 1: ANTAL BENYTTEDE DYR SET I FORHOLD TIL DERES OPRINDELSESSTED

Oprindelse og art sammeholdt

>TABELPOSITION>

Note 1: Spalte 1.5 gælder kun de af Europarådets medlemsstater, som ved rapportperiodens begyndelse er parter i EFS 123-konventionen. Der skal derfor benyttes en ajourført liste over disse lande, når denne spalte udfyldes.

Note 2: Kun de hvide rubrikker behøver at udfyldes.

Note 3: Antallet af genbrugte dyr i spalte 1.7 lægges ikke til det samlede antal i spalte 1.2

TABEL 2: ANTAL FORSØGSDYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL UDVALGET FORMÅL

Formål og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 3: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Produkt og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 4: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL UNDERSØGELSER AF MENNESKE- OG DYRESYGDOMME

Hovedkategori og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 5: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT I FORBINDELSE MED FREMSTILLING OGKVALITETSKONTROL AF PRODUKTER OG ARTIKLER TIL MEDICINSKE,ODONTOLOGISKE OG VETERINÆRMEDICINSKE FORMÅL

Forskrifter og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 6: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Forskrifter og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 7: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Forsøgstype og produkt sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 8: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Forsøgstype og produkt sammenholdt

>TABELPOSITION>

PORTUGAL

Indsendte statistiske oplysninger

De statistiske data er indgivet af "Ministério da Agricultura, Desenvolviementos Rural e das Pescas- Direcção Geral Veterinária" (ministeriet for landbrug, udvikling i landdistrikterne og fiskeri - generaldirektoratet for veterinærpolitik).

Bemærkninger fra de portugisiske myndigheder

1. For at mindske vanskelighederne med at udfylde de statistiske tabeller og dermed forbedre kvaliteten af de fremtidige statistikker vil retningslinjerne blive omformuleret, i overensstemmelse med ønskerne fra de foretagender, der udfører dyreforsøg.

2. Der er forberedelser i gang med henblik på en mere indgående revision af Portugals lovgivning om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål. De vigtigste ændringer vil at blive:

* obligatorisk krav om, at alle virksomheder, der anvender dyr til de pågældende formål, skal følge en adfærdskodeks

* ændring af medlemsskabet af det rådgivende udvalg på nationalt plan, så nye ministerier inddrages og udgåede medlemmer erstattes

* tilføjelse af en klassifikation af graden af lidelse, der påføres et dyr.

3. De portugisiske myndigheder anser det for nødvendigt at opstille ensartede kriterier på nationalt plan for faguddannelse af forskere og laboratorieteknikere, der håndterer dyr, for at give denne kategori af teknikere større troværdighed og udligne forskellene i EU.

TABEL 1: ANTAL BENYTTEDE DYR SET I FORHOLD TIL DERES OPRINDELSESSTED

Oprindelse og art sammeholdt

>TABELPOSITION>

Note 1: Spalte 1.5 gælder kun de af Europarådets medlemsstater, som ved rapportperiodens begyndelse er parter i EFS 123-konventionen. Der skal derfor benyttes en ajourført liste over disse lande, når denne spalte udfyldes.

Note 2: Kun de hvide rubrikker behøver at udfyldes.

Note 3: Antallet af genbrugte dyr i spalte 1.7 lægges ikke til det samlede antal i spalte 1.2

TABEL 2: ANTAL FORSØGSDYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL UDVALGET FORMÅL

Formål og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 3: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Produkt og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 4: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL UNDERSØGELSER AF MENNESKE- OG DYRESYGDOMME

Hovedkategori og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 5: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT I FORBINDELSE MED FREMSTILLING OGKVALITETSKONTROL AF PRODUKTER OG ARTIKLER TIL MEDICINSKE,ODONTOLOGISKE OG VETERINÆRMEDICINSKE FORMÅL

Forskrifter og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 6: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Forskrifter og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 7: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Forsøgstype og produkt sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 8: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Forsøgstype og produkt sammenholdt

>TABELPOSITION>

FINLAND

Indsendte statistiske oplysninger

De statistiske data er indgivet af "Maa - ja metsätalousministeriö Elintarvike- ja terveysosasto" (ministeriet for landbrug og skovbrug, departementet for veterinærpolitik og fødevarer).

Bemærkninger fra de finske myndigheder

Antallet af forsøgsdyr er vokset en smule i forhold til det foregående år. En af forklaringerne herpå er ifølge oplysningerne fra provinskontorerne udvikling og øget brug af genteknologi. Antallet af dyr, hovedsagelig mus, der anvendes til en enkelt undersøgelse med sigte på udvikling af en ny stamme med ændrede gener, kan være ganske stort. Hele stigningen i antallet af forsøgsdyr kan da også tilskrives stigningen i antallet af mus.

* Tabel 1: Den største gruppe er mus, ca. 39 % af alle dyrene. Fisk er den næststørste gruppe (ca. 38 % af alle dyrene), og den tredjestørste gruppe er rotter (ca. 14 % ). Der blev anvendt ni primater (vestaber) i 1999. Der blev ikke anvendt katte, halvaber, østaber og menneskeaber.

* Tabel 2: Grundlæggende biologiske undersøgelser (2.2) er det hyppigste forsøgsformål. Ca. 86 % af samtlige forsøgsdyr blev brugt til dette formål.

* Tabel 3: Antallet af dyr anvendt til toksikologiske og andre sikkerhedsvurderinger tegner sig kun for <2 % af samtlige dyr. Der er ikke foretaget afprøvninger af kosmetiske midler og toiletartikler (3.6) eller produkter, der hovedsageligt anvendes eller påtænkes anvendt som tilsætningsstoffer til fødevarer (3.7).

* Tabel 4: Ca. 90 % af dyrene er anvendt til undersøgelser af sygdomme og lidelser hos mennesker. Det hyppigst brugte dyr til undersøgelser af dyresygdomme er fisk.

* Tabel 5: Dyr, der er brugt som følge af EU-lovgivning eller den europæiske farmakopé (5.3.), tegner sig for 83 % af alle de dyr, der er brugt til produktions- og kvalitetskontrol af produkter og artikler til humanmedicinske, odontologiske og veterinærmedicinske formål.

* Tabel 6: Dyr, der ikke er brugt som følge af lovfæstede krav (6.7), tegner sig for 49 % af alle de dyr, der er anvendt til toksikologiske og andre sikkerhedsvurderinger.

* Tabel 7: Dyr, der er brugt til afprøvning for akut og subakut toksicitet med anvendelse af letale metoder (7.2.1 og 7.2.2), tegner sig for ca. 6 % af alle de dyr, der er anvendt til toksikologiske og andre sikkerhedsvurderinger.

* Tabel 8: Potentielt eller faktisk miljøforurenende stoffer (8.h, 38 %) og produkter/stoffer eller artikler til humanmedicinske, odontologiske og veterinærmedicinske formål (8.a, 46 %) tegner sig for de største grupper af de fleste af de dyr, der anvendes til toksikologiske og andre sikkerhedsvurderinger.

TABEL 1: ANTAL BENYTTEDE DYR SET I FORHOLD TIL DERES OPRINDELSESSTED

Oprindelse og art sammeholdt

>TABELPOSITION>

Note 1: Spalte 1.5 gælder kun de af Europarådets medlemsstater, som ved rapportperiodens begyndelse er parter i EFS 123-konventionen. Der skal derfor benyttes en ajourført liste over disse lande, når denne spalte udfyldes.

Note 2: Kun de hvide rubrikker behøver at udfyldes.

Note 3: Antallet af genbrugte dyr i spalte 1.7 lægges ikke til det samlede antal i spalte 1.2

TABEL 2: ANTAL FORSØGSDYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL UDVALGET FORMÅL

Formål og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 3: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Produkt og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 4: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL UNDERSØGELSER AF MENNESKE- OG DYRESYGDOMME

Hovedkategori og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 5: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT I FORBINDELSE MED FREMSTILLING OGKVALITETSKONTROL AF PRODUKTER OG ARTIKLER TIL MEDICINSKE,ODONTOLOGISKE OG VETERINÆRMEDICINSKE FORMÅL

Forskrifter og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 6: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Forskrifter og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 7: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Forsøgstype og produkt sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 8: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Forsøgstype og produkt sammenholdt

>TABELPOSITION>

SVERIGE

Indsendte statistiske oplysninger

De statistiske data er indgivet af 'Forsøgsdyrsstyrelsen'.

Bemærkninger fra de svenske myndigheder

Fristen for indgivelse til Europa-Kommissionen af de statistiske oplysninger om anvendelsen af forsøgsdyr i 1999 var juni 2000, langt tidligere end de foregående år. Dette har medført visse problemer i forbindelse med indsamling og kompilering af dataene. De fleste universitetsforskere var færdige til tiden og indsendte deres rapporter i marts, men nogle forelå først i maj på trods af flere rykkerskrivelser fra 'Forsøgsdyrsstyrelsen' (CFN). Desværre var det nødvendigt at advare tre velanskrevne forskere med sagsanlæg, fordi de ikke indsendte deres data om dyreforsøg. Forhåbentlig vil indsamlingen af statistiske data fra universiteterne fungere bedre næste år.

EU-direktivet

Antallet af forsøgsdyr (i overensstemmelse med definitionen i direktiv 86/609/EØF), der blev anvendt i Sverige i 1999, nåede ca. 324 000. Dette er en stigning på 7,6 % (ca. 23 000 dyr) i forhold til 1998. Årsagerne til denne stigning er vanskelige at fortolke og kan skyldes flere faktorer, herunder øget anvendelse inden for biomedicinsk forskning, mere nøjagtig rapportering af antallet af dyr eller blot et naturligt udsving. Af de svenske statistiske oplysninger fremgår det, at især tre dyregrupper blev brugt til forsøg i 1990'erne, nemlig mus, rotter og fisk. Disse tre grupper tegnede sig således for ca. 90% af alle de forsøgsdyr, der blev brugt i 1999. Den vigtigste ændring, der kan iagttages for 1999, er en stigning i antallet af mus, nemlig 27 000 flere end det foregående år. Dette skyldes sandsynligvis den øgede anvendelse af transgene mus inden for biomedicinsk forskning. Samtidig faldt antallet af rotter brugt som forsøgsdyr. Også antallet af fisk steg i 1999 i forhold til det foregående år.

Det fremgår ligeledes af de svenske statistikker, at mens antallet af forsøgsdyr, der blev anvendt af de biomedicinske virksomheder, forblev på samme niveau som i 1998, skete der i det samme tidsrum en stigning i anvendelsen af forsøgsdyr inden for universitetsforskningen.

Specifik anvendelse af dyr

Som i de tidligere år blev de fleste forsøgsdyr brugt enten til grundlæggende biologisk forskning (51%) eller inden for udvikling af produkter/artikler (41%) til human- eller veterinærmedicinske formål. I 1999 blev 5% af dyrene anvendt til toksikologisk forskning, og under 3 % af det samlede antal forsøgsdyr blev brugt til diagnosticering af dyresygdomme. De hyppigst brugte dyr inden for toksikologisk forskning er mus, rotter og fisk og i mindre grad hunde og kaniner. Pattedyr er hyppigst blevet brugt til afprøvning af produkter/stoffer eller artikler til humanmedicinske, odontologiske og veterinærmedicinske formål, mens fisk især er blevet brugt til vurdering af miljøfarlige stoffer.

Svensk definition

Ud over de oplysninger, der kræves ifølge EU-direktivet, indsamler Sverige også sine egne statistiske data om anvendelsen af forsøgsdyr. Ifølge den sveske lovgivning skal al anvendelse af dyr til videnskabelige formål registreres. Disse statistiske data omfatter derfor alle dyr, der anvendes til adfærdsundersøgelser og fodringsforsøg, eller dyr, der aflives med henblik på udtagning af væv og organer. I 1999 blev ca. 228 000 dyr rapporteret efter denne definition. De fremherskende dyr var fisk og fugle, de sidstnævnte var navnlig haner, hvis kam anvendes til ekstraktion af hyaloronsyre.

Transgene dyr

I den svenske statistik skelnes der ikke mellem transgene forsøgsdyr og andre forsøgsdyr. I overensstemmelse med EU-direktivet anser Sverige ikke opdræt af transgene dyr som et forsøg i sig selv. Anvendelse af transgene dyr i forsøg og fremstilling af transgene dyr betragtes dog som forsøg.

TABEL 1: ANTAL BENYTTEDE DYR SET I FORHOLD TIL DERES OPRINDELSESSTED

Oprindelse og art sammeholdt

>TABELPOSITION>

Note 1: Spalte 1.5 gælder kun de af Europarådets medlemsstater, som ved rapportperiodens begyndelse er parter i EFS 123-konventionen. Der skal derfor benyttes en ajourført liste over disse lande, når denne spalte udfyldes.

Note 2: Kun de hvide rubrikker behøver at udfyldes.

Note 3: Antallet af genbrugte dyr i spalte 1.7 lægges ikke til det samlede antal i spalte 1.2

TABEL 2: ANTAL FORSØGSDYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL UDVALGET FORMÅL

Formål og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 3: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Produkt og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 4: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL UNDERSØGELSER AF MENNESKE- OG DYRESYGDOMME

Hovedkategori og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 5: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT I FORBINDELSE MED FREMSTILLING OGKVALITETSKONTROL AF PRODUKTER OG ARTIKLER TIL MEDICINSKE,ODONTOLOGISKE OG VETERINÆRMEDICINSKE FORMÅL

Forskrifter og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 6: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Forskrifter og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 7: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Forsøgstype og produkt sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 8: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Forsøgstype og produkt sammenholdt

>TABELPOSITION>

DET FORENEDE KONGERIGE

Indsendte statistiske oplysninger

De statistiske data er indgivet af "Home Office" (indenrigsministeriet).

Bemærkninger fra Det Forenede Kongeriges myndigheder

Ca. 1,9 million dyr blev brugt for første gang i forsøg, der indledtes i 1999. Dette tal kan ikke sammenlignes direkte med de tidligere år - se bemærkning nedenfor.

De statistiske data for Det Forenede Kongerige er offentliggjort i to rapporter - den ene for Storbritannien og den anden for Nordirland. Der var i forhold til 1998 generelt tale om en nedgang i antallet af dyr, som blev anvendt for første gang i forsøg under britisk lovgivning.

Ca. en tredjedel af dyrene modtog en eller form for bedøvelse for at mindske deres lidelser. For de fleste af de resterende dyr ville bedøvelse have øget deres gener.

For de arter, som skulle skaffes fra registrerede opdrætter- eller leverandørvirksomheder i Det Forenede Kongerige, kom 99% af de anførte dyr herfra og under 0,5% fra lande, der ikke er medlemmer af EU eller Europarådet.

Til 4 ud af 5 forsøg (80% af det samlede antal) anvendtes mus eller rotter.

Hunde, katte, heste og primater nyder særlig beskyttelse i Det Forenede Kongerige og tegner sig tilsammen for 0,5% af de anvendte dyr.

Koldblodede dyr (fisk og padder) tegner sig for 7%.

Grundlæggende biologisk forskning og undersøgelser inden for humanmedicin, odontologi og veterinærmedicin tegner sig for 1,3 millioner dyr - 68% af det samlede antal.

Lidt under 30% af dyrene blev brugt til toksikologiske og andre sikkerhedsvurderinger eller til produktions- og kvalitetskontrol af produkter og artikler til humanmedicinske, odontologiske og veterinærmedicinske formål. Størstedelen heraf (over 80%) blev brugt til forsøg, der var lovpligtige ifølge EU- eller anden lovgivning.

Der blev i 1999 ikke brugt forsøgsdyr til sikkerhedsvurdering af kosmetiske midler og bestanddele heraf.

Anvendelsen af dyr til fremstilling af monoklonale antigener faldt som følge af den udbredte brug af alternative in vitro-metoder.

Bemærk: Som følge af ændringer i dataindsamlingsmetoden, omfatter oplysningerne for 1999 IKKE dyr, der er brugt til avl af genmodificerede (transgene/mutante) dyr, mens de dyr, der er anvendt til at generere sådanne stammer, er medtaget i dataene.

TABEL 1: ANTAL BENYTTEDE DYR SET I FORHOLD TIL DERES OPRINDELSESSTED

Oprindelse og art sammeholdt

>TABELPOSITION>

Note 1: Spalte 1.5 gælder kun de af Europarådets medlemsstater, som ved rapportperiodens begyndelse er parter i EFS 123-konventionen. Der skal derfor benyttes en ajourført liste over disse lande, når denne spalte udfyldes.

Note 2: Kun de hvide rubrikker behøver at udfyldes.

Note 3: Antallet af genbrugte dyr i spalte 1.7 lægges ikke til det samlede antal i spalte 1.2

TABEL 2: ANTAL FORSØGSDYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL UDVALGET FORMÅL

Formål og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 3: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Produkt og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 4: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL UNDERSØGELSER AF MENNESKE- OG DYRESYGDOMME

Hovedkategori og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 5: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT I FORBINDELSE MED FREMSTILLING OGKVALITETSKONTROL AF PRODUKTER OG ARTIKLER TIL MEDICINSKE,ODONTOLOGISKE OG VETERINÆRMEDICINSKE FORMÅL

Forskrifter og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 6: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Forskrifter og art sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 7: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Forsøgstype og produkt sammenholdt

>TABELPOSITION>

TABEL 8: ANTAL DYR, SOM ER BLEVET BRUGT TIL TOKSIKOLOGI- OG ANDRE SIKKERHEDSVURDERINGER

Forsøgstype og produkt sammenholdt

>TABELPOSITION>