(1)

Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og New Zealands regering om sundhedsforanstaltninger i samhandelen med levende dyr og animalske produkter (»aftalen«) giver mulighed for at anerkende ligestilling af sundhedsforanstaltninger, efter at den eksporterende part objektivt har godtgjort, at dens foranstaltninger har det beskyttelsesniveau, som den importerende part finder passende (»parterne«).

(2)

Aftalen blev behørigt godkendt ved afgørelse 97/132/EF, hvori det også er fastsat, at ændringer af bilagene til aftalen som følge af anbefalinger fra den fælles forvaltningskomité vedtages efter proceduren i Rådets direktiv 72/462/EØF (2). Direktiv 72/462/EØF blev ophævet ved Rådets direktiv 2004/68/EF (3). Det fremgår af betragtning 10 i direktiv 2004/68/EF, at de sundhedsmæssige bestemmelser og bestemmelserne om den offentlige kontrol af kød og kødprodukter i direktiv 72/462/EØF er blevet ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 (4). Det anføres ligeledes i betragtningen, at de øvrige regler i direktiv 72/462/EØF er ændret ved Rådets direktiv 2002/99/EF (5) og ved direktiv 2004/68/EF.

(3)

I New Zealand fandt der i 2010 en omstrukturering af de kompetente myndigheder sted, og den nye kompetente myndighed er nu Ministry for Primary Industries. Unionen foreslog en lille ændring af definitionen af medlemsstaternes og Kommissionens roller. Parterne anbefalede en ajourføring af bilag II til aftalen for at afspejle disse ændringer.

(4)

Parterne anbefalede at ændre definitionerne af de forskellige ligestillingsstatusser, navnlig »Ja (1)«-status i glossaret i bilag V til aftalen, hvor der refereres til standardsundhedserklæringen i afsnit 1, litra a), i bilag VII om udstedelse af certifikater. Parterne ønskede også at tilvejebringe et retsgrundlag for, at Unionen kan anvende Unionens integrerede elektroniske system (»Traces«), jf. Kommissionens beslutning 2003/24/EF (6), til fastlæggelse af importcertifikater for »Ja (1)«-produkter fra New Zealand. Anvendelsen af Traces vil give mulighed for en hurtigere ajourføring af certifikater samt for yderligere brug af elektroniske certifikater. Parterne anbefalede endvidere, at definitionerne af Traces og det newzealandske elektroniske system (E-Cert) medtages, og at navnene på visse dyresygdomme, der er opført i glossaret i bilag V til aftalen, opdateres.

(5)

New Zealand foretog en ny risikovurdering af import af tyresæd og embryoner af kvæg. Som følge heraf betragtes epizootisk hæmorragi ikke længere som en sygdom af betydning for tyresæd, og New Zealand har fjernet sine importbetingelser. Desuden har New Zealand revideret betingelserne for Q-feber og bovin virusdiarré (type II). Parterne anbefalede derfor, at kapitel 1 »Sæd« og kapitel 2 »Embryoner« i afsnit 1 og kapitel 28 »Diverse bestemmelser for certifikatudstedelse« i afsnit 5 i bilag V til aftalen ændres. Parterne anbefalede desuden, at den hidtidige »foranstaltning« for New Zealands eksport til Unionen i kapitel 1 »Sæd« i afsnit 1 udgår, og at der indføres en ny foranstaltning, hvori Unionen anmodes om på ny at overveje, om undersøgelse af sæd for smitsom bovin rhinotracheitis (IBR) ved hjælp af testmetoden polymerasekædereaktion (PCR), som er godkendt af Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE), giver tilsvarende garantier for sygdomsfrihed med hensyn til IBR. Derfor bør afsnit 1, kapitel 1 og 2, og de relevante bestemmelser for certifikatudstedelse i afsnit 5, kapitel 28, i bilag V til aftalen ændres.

(6)

For så vidt angår levende bier har Unionen vedtaget ny lovgivning vedrørende fastlæggelse af lister over medlemsstater eller regioner, der er frie for varroatose hos bier, og for hvilke der gælder handelsrestriktioner. Disse gælder også for import fra New Zealand, da dette land ikke er frit for denne sygdom. Parterne anbefalede, at der i kapitel 3 »Levende dyr« i afsnit 1 i bilag V til aftalen for så vidt angår levende bier og humlebier, herunder bi- og humlebi-kimplasma, i kolonnen med særlige betingelser tilføjes en eksportrestriktion for medlemsstater eller områder heraf, som er opført i bilaget til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/503/EU (7). Unionen har også ændret sine importbetingelser for så vidt angår amerikansk bipest i Kommissionens afgørelse 2010/270/EU (8). Parterne anbefalede derfor også, at kapitel 28 »Diverse bestemmelser for certifikatudstedelse« i afsnit 5 i bilag V til aftalen ændres.

(7)

Af hensyn til overensstemmelsen med afsnit 2, kapitel 4.B »Fersk fjerkrækød«, i bilag V til aftalen blev parterne enige om at ændre overskriften på afsnit 2 i bilag V ved at indsætte ordet »fersk« foran kyllingekød.

(8)

New Zealand gennemførte en risikovurdering af porcin reproduktions- og respirationssygdom (PRRS) og ændrede betingelserne for import af svinekød. Parterne anbefalede derfor at tilføje PRRS under særlige betingelser i afsnit 2, kapitel 4.A. »Fersk kød«, i bilag V til aftalen, vedrørende dyresundhed, svin til eksport fra Unionen til New Zealand, og at fastsætte de relevante erklæringer i kapitel 28 i afsnit 5 i bilag V til aftalen.

(9)

New Zealand reviderede i 2010 sine bestemmelser om håndtering af papkasser med kød. Unionen evaluerede de nye bestemmelser og afgjorde, at de svarer til EU-bestemmelserne. Parterne blev derfor enige om at bevare ligestillingen, og det er således ikke nødvendigt at ændre bilag V til aftalen.

(10)

New Zealand reviderede sit kødkontrolsystem for kvæg, får og geder i 2012. De største ændringer vedrører overførslen af kvalitetsrelaterede kødkontrolopgaver til fødevarevirksomhedslederne, mens det overordnede tilsyn stadig påhviler den kompetente myndighed. Unionen evaluerede de nye bestemmelser og afgjorde, at de svarer til EU-bestemmelserne. Parterne blev derfor enige om at bevare ligestillingen, og det er således ikke nødvendigt at ændre bilag V til aftalen.

(11)

New Zealand gennemførte en videnskabsbaseret risikovurdering af produkter af rå mælk og fastlagde importkrav og retlige mekanismer til anerkendelse af ligestilling for upasteuriserede mælkeprodukter (undtagen rå mælk). Unionen gennemgik vurderingen, og begge parter konkluderede og anbefalede, at der skulle anerkendes gensidig ligestilling for disse produkter i 2010. Af hensyn til konsistens og forenkling anbefalede parterne, at undertyperne »bløde oste af rå mælk« og »hårde oste af rå mælk (Parmesan-typen)« i afsnit 3, kapitel 8 »Mælk og mejeriprodukter (til konsum)«, i bilag V til aftalen erstattes af en ny undertype »Upasteuriserede mejeriprodukter (undtagen rå mælk)«, som får »Ja (1)«-status uden særlige betingelser.

(12)

Unionen reviderede sine regler om analysemetoder til påvisning af marine biotoksiner i levende toskallede bløddyr i Kommissionens forordning (EU) nr. 15/2011 (9). New Zealand forelagde Unionen ligestillingsdossierer om sine biotoksinpåvisningsmetoder og godkendelseskriterier i 2003, 2006 og 2010. Efter en evaluering afgjorde parterne, at hinandens systemer er ligestillede, og det er således ikke nødvendigt med en ændring af bilag V til aftalen.

(13)

Unionen gennemførte en større revision af sin lovgivning om animalske biprodukter. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 (10) blev ophævet og afløst af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 (11) og Rådets forordning (EU) nr. 142/2011 (12). På grundlag af en vurdering af bevarelsen af ligestilling konkluderede parterne, at ligestillingsstatus for animalske biprodukter, som eksporteres fra New Zealand til Unionen og fra Unionen til New Zealand i henhold til aftalen, ikke berøres af den nye EU-lovgivning, og at det derfor ikke er nødvendigt at ændre bilag V.

(14)

For så vidt angår ændringen af forordning (EF) nr. 1774/2002 ved Kommissionens forordning (EF) nr. 668/2004 (13), hvorved animalske smagsforstærkere og fedtderivater blev tilføjet som særskilte varer, anbefalede parterne, at smagsforstærkere blev tilføjet som en vare, der er opført i kapitel 21 »Foder til selskabsdyr (også forarbejdet), der kun indeholder kategori 3-materiale« i afsnit 4 i bilag V til aftalen. For så vidt angår dyre- og folkesundhed anbefalede parterne, at der blev fastsat »Ja (3)«-status for New Zealands eksport til Unionen og »I.V.«-status for Unionens eksport til New Zealand.

(15)

Parterne anbefalede, at overskriften på afsnit 5, kapitel 27, i bilag V til aftalen ændres fra »Definitioner« til »Horisontale spørgsmål«, og at man samtidig lader alle underkapitler i dette kapitel udgå.

(16)

Underkapitlet »Certifikatudstedelsesordninger« i afsnit 5, kapitel 27, i bilag V til aftalen præciserer, for hvilke varetyper der gælder ligestilling med hensyn til certifikatudstedelsesordninger. Parterne anbefalede, at denne præcisering vedrørende varetype flyttes fra kolonnen »Særlige betingelser« til kolonnen »Ligestilling« i samme underkapitel, uden at der indføres ændringer.

(17)

Parterne anbefalede, at der i afsnit 5, kapitel 27, i bilag V til aftalen indsættes et underkapitel om bestemmelser for reeksport af importerede produkter, hvis produktet har oprindelse i et tredjeland og på en virksomhed/virksomheder, som er godkendt til eksport af produktet til både Unionen og New Zealand. Denne bestemmelse er i øjeblikket fastlagt i bilag VII til Kommissionens beslutning 2003/56/EF (14).

(18)

På grundlag af en vurdering konkluderede parterne, at for så vidt angår produkter, hvis ligestillingsstatus er angivet med »Ja (1)«, var begge parters ordninger for mikrobiologisk overvågning og testning af fiskevarer og mejeriprodukter ligestillede, om end de erkendte, at de mikrobiologiske kriterier kan være forskellige. Ansvaret for opfyldelse af de importerende parters specifikke fødevaresikkerhedskriterier påhviler de eksporterende fødevarevirksomhedsledere. Parterne anbefalede, at der i afsnit 5, kapitel 27, i bilag V til aftalen, indsættes et underkapitel om bestemmelser om en ordning for mikrobiologisk overvågning og testning. Disse bestemmelser gælder også for kødsektoren på grundlag af den ligestillingsstatus, som parterne tidligere er blevet enige om.

(19)

På grundlag af en evaluering konkluderede parterne, at hver parts ordninger for fastlæggelse af lister over virksomheder er ligestillede. Parterne anbefalede derfor, at der i afsnit 5, kapitel 27, i bilag V til aftalen fastlægges et underkapitel om bestemmelser for en forenklet procedure for fastlæggelse af lister over newzealandske virksomheder, der producerer animalske produkter til eksport til Unionen. Denne finder anvendelse på produkter, for hvilke der er fastsat ligestilling vedrørende folkesundhed.

(20)

Unionen ændrede sine importbetingelser i forbindelse med bovin spongiform encephalopati (BSE) ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 (15). Parterne anbefalede, at afsnit 5, kapitel 28 »Diverse bestemmelser for certifikatudstedelse«, i bilag V til aftalen ajourføres for at tage hensyn til disse ændringer.

(21)

I stedet for at anføre de medlemsstater og regioner heraf, der er frie for IBR, og som råder over godkendte bekæmpelsesprogrammer, i afsnit 5, kapitel 28 i bilag V til aftalen, anbefalede parterne, at der i kapitel 28 henvises til Kommissionens beslutning 2004/558/EF (16), som anerkender og fastlægger lister over disse medlemsstater og regioner heraf.

(22)

I stedet for at anføre de medlemsstater og regioner heraf, der er frie for Aujeszkys sygdom, og som råder over godkendte bekæmpelsesprogrammer, i afsnit 5, kapitel 28, i bilag V til aftalen, anbefalede parterne, at der i kapitel 28 bilag henvises til Kommissionens beslutning 2008/185/EF (17), som anerkender og fastlægger lister over disse medlemsstater og regioner heraf.

(23)

Parterne anbefalede, at der i afsnit 5, kapitel 28, i bilag V til aftalen tilføjes en certifikaterklæring i for klassisk svinepest (CSF) for produkter fra vildtlevende svin, der eksporteres fra Unionen til New Zealand.

(24)

Af hensyn til konsistens med afsnit 5, kapitel 28, i bilag V til aftalen anbefalede parterne, at udtrykket »erklæring« anvendes i hele tabellen i kapitel 29 »Indbyrdes aftalte sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger« i dette bilag.

(25)

Parterne anbefalede, at afsnit 5, kapitel 29, i bilag V til aftalen, opdeles i underkapitler, nemlig »29.A. Indbyrdes aftalt status med hensyn til specifikke sygdomme«, der inkorporerer det eksisterende kapitel 29, og et nyt underkapitel »29.B. Indbyrdes aftalte sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger i tilfælde af forekomst af en specifik sygdom«.

(26)

For så vidt angår artikel 6 i aftalen, »Tilpasning til regionale forhold«, anbefalede parterne, at der i afsnit 5, underkapitel 29.B, i bilag V til aftalen, anføres de fælles samhandelsbetingelser for visse animalske produkter i tilfælde af forekomst en specifik sygdom på hinandens områder.

(27)

For at forenkle certifikatudstedelse, jf. bilag VII til aftalen, og for at lette overgangen til elektronisk certifikatudstedelse anbefalede parterne, at afsnit 1 i dette bilag ændres, så der gives mulighed for at mindske antallet af standardcertifikater ved at minimere antallet af krævede erklæringer. Parterne anbefalede endvidere, at det bør overlades til den importerende part at skønne, om det er nødvendigt med henvisninger til den eksporterende parts lovgivning, jf. bilag V til aftalen.

(28)

Parterne præciserede, at den standardsundhedserklæring, som er fastlagt i afsnit 1 i bilag VII til aftalen, kan anvendes, når der for et levende dyr eller et produkt kun gælder ligestilling »(Ja (1)« med hensyn til folkesundhed eller dyresundhed, uden at der er nødvendigt med ligestilling for certifikatudstedelse. Derfor anbefalede parterne ændringer i afsnit 1 i nævnte bilag, herunder med hensyn til den standarderklæring, der skal anvendes i certifikater, der udstedes efter afsendelsesdatoen, således at den kun anvendes til levende dyr og produkter, for hvilke der er fastsat ligestilling med hensyn til certifikatudstedelsesordninger i afsnit 5, kapitel 27, i bilag V samme bilag.

(29)

Parterne anbefalede, at retsgrundlaget for visse fakultative supplerende bestemmelser, der er fastsat i bilag V til aftalen, fastsættes i afsnit 1 i bilag VII og medtages i certifikatet. Denne ændring vedrører de supplerende erklæringer, der er angivet i afsnit 5, bilag 28, i nævnte bilag, og for så vidt angår Unionens eksport til New Zealand den supplerende erklæring »det animalske produkt kan handles inden for Unionen uden begrænsninger.«

(30)

For at forenkle certifikatudstedelse, jf. afsnit 2 i bilag VII til aftalen, og for at lette overgangen til elektronisk certifikatudstedelse anbefalede parterne, at certifikaterne ikke længere skal indeholde forklarende bemærkninger med vejledning i udfyldning, og de skal heller ikke indeholder erklæringer, der er irrelevante for sendingen. Parterne anbefalede desuden, at mindre ændringer af formatet for standardcertifikatet er tilladt.

(31)

Begge parter har udviklet elektroniske certifikatudstedelsesordninger samt et link, der muliggør dataoverførsel mellem New Zealands E-Cert-system og Unionens Traces-system, hvilket åbner mulighed for elektronisk certifikatudstedelse for newzealandske produkter, der eksporteres til Unionen. Da denne elektroniske certifikatudstedelse giver sammen garantier som papirbaseret certifikatudstedelse, anbefaler parterne, at bilag VII til aftalen ændres, således at den retlige mekanisme, der skal muliggøre, at der udelukkende anvendes elektronisk certifikatudstedelse, tilvejebringes.

(32)

Parterne reevaluerede grænsekontrollen af levende dyr og animalske produkter, der er fastsat i afsnit A i bilag VIII til aftalen. Parterne anbefalede, at niveauet for identitetskontroller fastsættes til 100 %, hvorved parterne efter eget skøn kan anvende denne hyppighed. Parterne anbefalede endvidere, at der fastsættes et retsgrundlag for uddelegering af aktiviteterne i forbindelse med grænsekontrollen til en ansvarlig person eller myndighed. På grundlag af det høje præstations- og pålidelighedsniveau i bilateral handel anbefalede parterne, at hyppigheden af fysisk kontrol af animalske produkter til konsum sænkes fra 2 % til 1 %. Parterne præciserede yderligere, at levende dyr til konsum er i samme kategori som animalske produkter til konsum, hvad angår hyppigheden af fysisk kontrol, og anbefalede derfor, at ordene »Levende dyr« indsættes foran ordene »animalske produkter til konsum« i afsnit A, kapitel 2 »Fysisk kontrol«, nu ændret til »Fysisk kontrol (herunder stikprøver eller målrettet)«, i samme bilag.

(33)

Efter en reevaluering af gebyrerne for grænsekontrol anbefalede parterne, at disse gebyrer ajourføres i afsnit B i bilag VIII til aftalen. Med hensyn til New Zealands eksport til Unionen anbefalede parterne, at kontrolgebyrerne finder anvendelse i overensstemmelse med bilag V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 (18) med en reduktion på 22,5 %. Denne reduktionssats beregnes ud fra den antagelse, at satsen for den fysiske kontrol af New Zealands import kun er 10 % af den normale sats for fysisk kontrol, der anvendes for andre tredjelande, og idet det forudsættes, at omkostningerne for den fysiske kontrol udgør 25 % af de samlede gebyromkostninger. Med hensyn til Unionens eksport til New Zealand er der en sondring mellem sendinger, hvor der foretages dokument- og identitetskontrol, og sendinger, hvor der foretages supplerende fysisk kontrol. Der er endvidere fastsat en inflationsjustering for New Zealands kontrolgebyrer.

(34)

Som følge af ændringer i begge parters lovgivning er lovgivningshenvisningerne i bilagene til aftalen forældede. Begge parter anbefalede derfor, at henvisningerne til Unionens og New Zealands lovgivning i disse bilag ajourføres.

(35)

Den fælles forvaltningskomité anbefalede på møderne og telefonmøderne den 30.-31. marts 2009, 24. juni 2010, 24. marts 2011, 29.-30. maj 2012 og 12. december 2013, at disse foreslåede ændringer af bilag II, V, VII og VIII til aftalen gennemføres.

(36)

Som følge af disse anbefalinger bør de relevante bestemmelser i bilag II, V, VII og VIII til aftalen ændres.

(37)

I henhold til aftalens artikel 16 skal ændringer af bilagene vedtages i fællesskab, hvilket kan ske ved en brevveksling mellem parterne.

(38)

De anbefalede ændringer af bilag II, V, VII og VIII til aftalen bør derfor godkendes på Unionens vegne.

(39)

I henhold til artikel 18, stk. 3, i aftalen træder godkendte ændringer af bilagene til aftalen i kraft den første dag i den måned, der følger efter den dato, hvor parterne skriftligt underretter hinanden om, at deres respektive interne procedurer for godkendelse af ændringer er afsluttet.

(40)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —