23.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 128/21

(1)

Ved brev af 7. oktober 2011 oplyste Europa-Kommissionen de belgiske myndigheder om, at den ville undersøge ordning N 649/2005 — Delvis fritagelse for lønsumsafgift for FoU (»ordningen«).

(2)

Ved breve af 7. oktober 2011, 2. februar 2012 og 6. januar 2013 anmodede Kommissionen om oplysninger vedrørende ordningens gennemførelse. Den opfordrede navnlig de belgiske myndigheder til at fremsende en liste over de virksomheder, der havde modtaget støtte for over 200 000 EUR i 2009 og 2010. De belgiske myndigheder svarede ved breve af 17. november 2011, 2. maj og 4. juni 2012 og 23. maj 2013.

(3)

Der blev også afholdt et møde mellem Kommissionens tjenestegrene og de belgiske myndigheder den 13. juni 2013.

(4)

Ved brev af 4. december 2013 meddelte Kommissionen Belgien sin afgørelse (»indledningsafgørelsen«) (3) om at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, i TEUF (»den formelle undersøgelsesprocedure«).

(5)

De belgiske myndigheder fremsendte deres bemærkninger og svar på spørgsmålene i indledningsafgørelsen ved breve af 3. marts, 1. april, 4. og 27. juli 2014. De supplerede disse oplysninger ved breve af 17. september, 17. oktober og 21. november 2014. Den 21. november 2014 havde Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for at undersøge ordningens forenelighed med det indre marked.

(6)

Virksomheden D39S SPRL fremsendte sine bemærkninger den 9. april 2014. Ved brev af 16. maj 2014 fremsendte Kommissionen disse bemærkninger til de belgiske myndigheder. Myndighederne har ikke fremsat bemærkninger desangående.

(7)

Ordningen blev godkendt af Kommissionen ved beslutning K(2006) 2941 endelig af 4. juli 2006 (4) (»beslutningen af 4. juli 2006«).

(8)

Med ordningen blev følgende tre foranstaltninger indført:

(9)

Lønsumsafgiften er en kildeskat, som alle arbejdsgivere indeholder af den ansattes løn og indbetaler til staten. De tre foranstaltninger, der er nævnt i betragtning 8, fritager de berørte virksomheder for at betale en del af den lønsumsafgift, de indeholder af lønningerne for de forskere, der er nævnt i betragtning 8, litra a) og b), og det videnskabelige personale, der er nævnt i betragtning 8, litra c).

(10)

Kommissionen fandt i beslutningen af 4. juli 2006, at foranstaltning 1 og 2 var generelle foranstaltninger og udgjorde derfor ikke statsstøtte efter artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(11)

Foranstaltning 3 blev derimod betragtet som statsstøtte efter artikel 107, stk. 1, i TEUF og blev efter endt undersøgelse fundet forenelig med det indre marked efter betingelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 (8).

(12)

I artikel 5a i forordning (EF) nr. 70/2001 fastsættes de regler, der finder anvendelse på støtte til forskning og udvikling (»FoU«). Foranstaltning 3 blev betragtet som støtte til FoU, hvor de støtteberettigede omkostninger er udgifterne til personale beskæftiget med et forskningsprojekt (9). Det fastlagte loft for støtteintensitet, som er på 35 %, anvendes på udviklingsaktiviteter på prækonkurrencestadiet (10).

(13)

Undersøgelsen afslørede uregelmæssigheder med hensyn til bestemmelserne i den belgiske lovgivning, der ligger til grund for foranstaltning 3, og dennes gennemførelse. Kommissionen indledte derfor den formelle undersøgelsesprocedure med hensyn til følgende elementer:

(14)

I indledningsafgørelsen overvejede Kommissionen desuden, hvilket retsgrundlag der skulle ligge til grund for analysen af foreneligheden af den ulovligt tildelte støtte inden for rammerne af ordningen med det indre marked. I betragtning 40 i indledningsafgørelsen fandt Kommissionen, at støtten burde undersøges på grundlag af Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation (»Rammebestemmelserne for FUI« (14)).

(15)

Det skal bemærkes, at de belgiske myndigheder i løbet af forundersøgelsen har anerkendt hverken at have ændret den nationale lovgivning for at indarbejde en henvisning til de forskningskategorier, som er nævnt i betragtning 13, litra a), eller at have anmeldt ændringerne af ordningen eller forlængelsen af ordningen ud over den 4. juli 2011.

(16)

Ved breve af 3. marts og 1. april 2014 fremsendte de belgiske myndigheder listen over de virksomheder, der havde været omfattet af en fritagelse for lønsumsafgift mellem 2006 og 2013 (seneste tilgængelige skatteoplysninger). 231 virksomheder var omfattet af ordningen i perioden.

(17)

I brev af 3. marts 2014 anførte de belgiske myndigheder ligeledes, at de var ved at undersøge ordningens forenelighed med Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 (15), navnlig artikel 25 vedrørende støtte til FoU-projekter. De belgiske myndigheder har ikke meddelt Kommissionen resultatet af deres undersøgelse.

(18)

Virksomheden D39S, som er et FoU-center, der er aktivt inden for elektronik og telekommunikation, anførte, at fritagelsen for lønsumsafgift er en vigtig støtte, som gør det muligt for unge virksomheder at ansætte yderligere personale. Fordelene ved denne fritagelse har gjort det muligt for centret at styrke sine FoU-aktiviteter, samtidig med at det hurtigt har kunnet reagere på markedets efterspørgsel.

(19)

I henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF er »statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne«.

(20)

En national foranstaltning udgør således statsstøtte, hvis følgende betingelser alle er opfyldt, nemlig at: i) foranstaltningen giver modtageren en økonomisk fordel, ii) fordelen kan tilskrives en stat, iii) fordelen er selektiv og iv) foranstaltningen fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen og kan påvirke samhandelen mellem medlemsstater.

(21)

I den foreliggende sag er fritagelsen for lønsumsafgift til fordel for »Young Innovative Companies« en statsfinansieret skatteordning. Ordningen omfatter alene virksomheder, der er omfattet af definitionen på et »Young Innovative Company« og er derfor selektiv. Idet ordningen bidrager til finansieringen af disse virksomheders FoU-udgifter, giver den dem en økonomisk fordel. Da de støttemodtagende virksomheder er aktive på EU-markedet, kan ordningen påvirke konkurrencen og samhandelen mellem medlemsstaterne.

(22)

I beslutningen af 4. juli 2006 blev det fastlagt, at ordningen udgjorde statsstøtte (16). De belgiske myndigheder har ikke bestridt dette i løbet af forundersøgelsen.

(23)

Kommissionen fandt i indledningsafgørelsen, at Belgien har ydet ulovlig støtte ved at undlade at meddele forhøjelsen af procentsatsen for fritagelse for lønsumsafgift (forhøjelse fra 50 til 75 % ved lov af 27. marts 2009 om økonomisk genopretning og fra 75 til 80 % ved lov af 17. juni 2013 om finansielle bestemmelser og bestemmelser om bæredygtig udvikling) og forlængelsen af ordningen ud over den 4. juli 2011 (i beslutningen af 4. juli 2006 blev der i første omgang fastsat en varighed på 5 år). Belgien har ikke bestridt Kommissionens vurdering og har i løbet af den formelle undersøgelsesprocedure indleveret de oplysninger vedrørende støtte til de virksomheder, der har været omfattet af ordningen, som har været nødvendige for Kommissionens forenelighedsanalyse.

(24)

I indledningsafgørelsens betragtning 40 fandt Kommissionen, at undersøgelsen af ordningens forenelighed skulle gennemføres på grundlag af Rammebestemmelserne for FUI uden at træffe endelig afgørelse om, hvilken artikel der skulle anvendes: foranstaltningerne vedrørende støtten til FoU-projekter (punkt 5.1 i Rammebestemmelserne for FUI) eller foranstaltningerne vedrørende støtte til unge innovative virksomheder (punkt 5.4 i Rammebestemmelserne for FUI), som ordningen synes specifikt at berøre.

(25)

Som nævnt i betragtning 16 anførte de belgiske myndigheder, at 231 virksomheder havde været omfattet af ordningen i den relevante periode. Analysen af de indsamlede data viste følgende:

(26)

Analysen af sidstnævnte (del henhørende under foranstaltning 3 ud af det samlede støttebeløb) gjorde det muligt at indsnævre analysen, idet det modtagne støttebeløb henhørende under foranstaltning 3 måtte være mindre end det samlede støttebeløb, som de belgiske myndigheder havde oplyst (støttebeløbet for hele ordningen). Af de 48 virksomheder, der er nævnt i betragtning 25, litra b), modtog 14 virksomheder støtte under foranstaltning 3 for over 200 000 EUR over hele den relevante periode.

(27)

I punkt 5.1 i Rammebestemmelserne for FUI fastsættes de betingelser, der skal være opfyldt for at støtte til FoU-projekter kan erklæres forenelig med det indre marked.

(28)

På grundlag af ovenstående oplysninger finder Kommissionen, at støtten, der er tildelt under foranstaltning 3, er i overensstemmelse med punkt 5.1 i Rammebestemmelserne for FUI.

(29)

Kommissionen havde i indledningsafgørelsen anført, at »foreneligheden af den ordning, hvorved der gennemførtes en skattefritagelse for Young Innovative Companies, er også blevet undersøgt på grundlag af punkt 5.4 i FUI-rammebestemmelserne vedrørende støtte til unge innovative virksomheder« (betragtning 46). Kommissionen var imidlertid i tvivl om, hvorvidt de virksomheder, der havde modtaget støtte efter ordningen, opfyldte alle betingelserne i punkt 5.4 (definition af en lille virksomhed, alder, procentdel af udgifter til FoU, støttebeløb).

(30)

Analysen af de oplysninger, som de belgiske myndigheder har fremsendt, har vist, at ved udgangen af 2013 opfyldte kun to virksomheder alle betingelserne i punkt 5.4 i Rammebestemmelserne for FUI (og opfyldte samtidig betingelserne i punkt 5.1).

(31)

Kommissionen konkluderer derfor, at punkt 5.1 i Rammebestemmelserne for FUI om støtte til FoU-projekter udgør det retsgrundlag, der skal anvendes.

(32)

Rammebestemmelserne for FUI, der ligger til grund for analysen af ordningens forenelighed, udløb den 30. juni 2014.

(33)

Fra den 1. juli 2014 kan ordningen muligvis være omfattet af undtagelsen i den generelle gruppefritagelsesforordning, såfremt betingelserne i kapitel 1 og i artikel 25 (Støtte til forsknings- og udviklingsprojekter) er opfyldt. De belgiske myndigheder anmodes om at meddele Kommissionen resultatet af deres analyse og i givet fald anmelde, at ordningen forlænges.

(34)

Kommissionen konstaterer, at Belgien har gennemført ordningen i strid med artikel 108, stk. 3, i TEUF. På baggrund af ovenstående finder Kommissionen imidlertid, at de belgiske myndigheders forsatte anvendelse af ordningen efter den 4. juli 2011 og ændringerne heraf indtil den 30. juni 2014 er forenelige med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c) —