23.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 343/97

(1)

Kommissionen skal ifølge artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 443/2009 hvert år bekræfte de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner og de specifikke emissionsmål for fabrikanter af personbiler i Unionen såvel som for hver pool af fabrikanter, der er dannet i henhold til forordningens artikel 7, stk. 7. På grundlag af denne bekræftelse skal Kommissionen afgøre, hvorvidt fabrikanter og pooler har opfyldt kravene i forordningens artikel 4. Hvis det er tydeligt, at en fabrikant eller en pool ikke har opfyldt det specifikke emissionsmål, skal Kommissionen i henhold til forordningens artikel 9, stk. 1, udstede emissionsoverskridelsesafgifter ved individuelle afgørelser rettet til de pågældende fabrikanter eller poolforvaltere.

(2)

I henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 443/2009 er målene bindende for fabrikanter og pooler med virkning fra 2012. Kommissionen skulle imidlertid for kalenderårene 2010 og 2011 beregne indikative mål og i henhold til forordningens artikel 8, stk. 6, underrette de fabrikanter og pooler, hvis gennemsnitlige specifikke emissioner overskred deres indikative mål. Da de pågældende mål for 2010 og 2011 vil tjene som indikatorer for fabrikanterne af den indsats, der kræves for at nå de bindende mål i 2012, er det hensigtsmæssigt at bestemme fabrikanternes gennemsnitlige specifikke emissioner for 2010 og 2011 i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i forordningens artikel 4, andet afsnit, og kun tage hensyn til 65 % af hver fabrikants laveste emitterende køretøjer.

(3)

De data, der skal anvendes til beregningen af gennemsnitlige specifikke emissioner og de specifikke emissionsmål, er fastsat i bilag II, del C, til forordning (EF) nr. 433/2009 og er baseret på medlemsstaternes registreringer af nye personbiler i løbet af de foregående kalenderår. Dataene tages fra typeattester udstedt af fabrikanterne eller fra dokumenter, der giver tilsvarende oplysninger, i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, i Kommissionens forordning (EU) nr. 1014/2010 af 10. november 2010 om overvågning og rapportering af data om registrering af nye personbiler i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 (2).

(4)

De fleste medlemsstater meddelte Kommissionen dataene for 2010 inden fristens udløb den 28. februar 2011, som fastsat i artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 443/2009. Kommissionen rådede dog først i midten af april over komplette datasæt for alle medlemsstater; dataene blev efterfølgende foreløbigt verificeret.

(5)

Hvor den foreløbige verificering viste, at der manglede bestemte data, eller de tydeligvis var ukorrekte, kontaktede Kommissionen de pågældende medlemsstater, og med disse medlemsstaters godkendelse blev dataene rettet eller kompletteret. Hvor der ikke kunne nås til enighed med en medlemsstat, blev den pågældende medlemsstats data ikke korrigeret.

(6)

Den 29. juni 2011 offentliggjorde Kommissionen i henhold til artikel 8, stk. 4, i forordning (EF) nr. 443/2009 de foreløbige data og underrettede 89 fabrikanter om de foreløbige beregninger af deres gennemsnitlige specifikke emissioner i 2010 og deres specifikke emissionsmål. Fabrikanterne blev bedt om at kontrollere dataene og underrette Kommissionen om eventuelle fejl inden tre måneder efter modtagelsen af underretningen i overensstemmelse med forordningens artikel 8, stk. 5, første afsnit.

(7)

Den 12. august blev der offentliggjort retningslinjer for underretning af fejl i bilers CO2-data på Kommissionens websted (»Guidelines for the notification of errors in the CO2 data from cars‧). Retningslinjerne indeholder en underretningsformular og angiver de oplysninger, som fabrikanten skal indgive for at give Kommissionen mulighed for at tage hensyn til fejlene.

(8)

Femten fabrikanter indsendte fejlunderretninger inden tremånedersfristen. En fabrikant forelagde en fuldstændig underretning efter fristens udløb. Syv af de femten fabrikanter forelagde underretninger, der indeholdt detaljerede oplysninger om fejlene og begrundelser for de foreslåede korrektioner. De resterende otte fabrikanter forelagde underretningsresumeer, der kun delvis efterkom Kommissionens anbefalinger, hvad angår underretningernes format og indhold. Ud over de fabrikanter, der forelagde fejlunderretninger, meddelte otte fabrikanter Kommissionen, at der var fejl i datasættene uden at give yderligere oplysninger eller dokumentation for arten af eller grundene til de pågældende fejl.

(9)

Hvad angår de 73 fabrikanter, der ikke indgav fejlunderretninger eller kun meddelte Kommissionen fejl i datasættene uden behørig dokumentation, bør de foreløbige data og foreløbige beregninger af de gennemsnitlige specifikke emissioner og specifikke emissionsmål bekræftes uden korrektioner.

(10)

Hvis fabrikanter har givet de krævede oplysninger og dokumentationen for fejl i datasættene, bør Kommissionen tage disse underretninger i betragtning og i givet fald ændre de foreløbige beregninger af de gennemsnitlige specifikke emissioner og målene.

(11)

Medlemsstaternes registreringsmyndigheder er eneansvarlige for antallet af registreringer, der rapporteres til Kommissionen. Da fabrikanternes salgsdata ikke nødvendigvis nøjagtigt afspejler antallet af registreringer i en given medlemsstat for en given periode, er det ikke muligt at tage hensyn til fejl i antallet af registreringer i beregningen af de gennemsnitlige specifikke emissioner. Der bør således kun tages hensyn til fejl vedrørende indholdet af datasæt for registrerede køretøjer. I nogle tilfælde har fabrikanter imidlertid meddelt, at visse registreringer burde tilskrives en anden fabrikant. Sådanne omtilskrivninger bør afspejles i de endelige bekræftede datasæt.

(12)

Der fremgår af de komplette underretninger, at fabrikanterne kunne identificere en del af datasættene som korrekte og foreslog korrektioner i de dele af datasættene, der kunne verificeres. Mellem 4 og 15 procent af datasættene består imidlertid af registreringer, der henviser til uidentificerbare køretøjer, hvis værdier såsom CO2-emissioner eller masse ikke kan verificeres af fabrikanten. Dette skyldes sædvanligvis manglende oplysninger, der er nødvendige, for at fabrikanten kan identificere de enkelte køretøjer, mere præcist identifikationskoden sammensat af det pågældende køretøjs type, variant og version. I et lille antal tilfælde kunne registreringer tilskrives fabrikanter, men der fandtes ingen nøgledata om CO2-emissioner og masse.

(13)

Kommissionen har verificeret de korrektioner, som fabrikanterne har foreslået og deres dokumentation herfor. Hvor tallene er blevet korrigeret enten ved at indsætte en manglende værdi eller ved at erstatte en ukorrekt værdi for de registreringer, der kan verificeres af fabrikanten, og de korrigerede værdier er i overensstemmelse med værdier, der udledes af referencedatakilder, såsom data fra typegodkendelsesdokumenter, er sådanne korrektioner berettigede. Hvis en fabrikant imidlertid har underrettet om fejl, men ikke foreslået korrektioner, uanset de pågældende fejl kunne have været verificeret og korrigeret, og ikke tilstrækkeligt har dokumenteret, at de pågældende korrektioner ikke kunne foretages inden for de tre måneders verifikationsperiode, bør sådanne fejl ikke tages i betragtning ved den endelige beregning.

(14)

I tilfælde af registreringer, der kan tilskrives, men ikke verificeres af fabrikanterne, bør værdierne for CO2-emissioner og masse i de pågældende registreringer stadig anvendes til at beregne de gennemsnitlige CO2-emissioner og specifikke emissionsmål. Det er imidlertid nødvendigt at tage hensyn til det forhold, at fabrikanter ikke kan verificere de pågældende værdier og sikre, at medtagelsen ikke får nogen negativ virkning for de slutværdier, der fastsættes for de pågældende fabrikanter. Der bør følgelig anvendes en fejlmargen på den beregning, der afspejler fabrikantens individuelle situation som beskrevet og berettiget i fejlunderretningen. Der bør helt nøjagtigt beregnes en fejlmargen for de gennemsnitlige specifikke emissioner og den gennemsnitlige masse, eftersom disse to parametre afgør afstanden til hver enkelt fabrikants specifikke emissionsmål, dvs. hvor tæt en fabrikant er på at nå det specifikke emissionsmål.

(15)

Fejlmargenen bør bestemmes som forskellen mellem afstandene til de specifikke emissionsmål udtrykt som de gennemsnitlige emissioner fratrukket de specifikke emissionsmål beregnet med og uden de registreringer, der ikke kan verificeres af fabrikanterne. Uanset om forskellen er positiv eller negativ, bør fejlmargener altid reducere afstanden til fabrikantens mål.

(16)

I tilfælde af registreringer, hvor værdierne for CO2-emissioner eller masse mangler, og også identifikationskoden, bør de pågældende registreringer ikke tages i betragtning ved den endelige beregning af de gennemsnitlige emissioner.

(17)

Eftersom dataverifikationsøvelsen i 2010 er den første, der foretages i henhold til forordning (EF) nr. 443/2009, er det hensigtsmæssigt undtagelsesvis også at anse de underretninger, der ikke indeholdt alle de af Kommissionen krævede oplysninger, for fuldt ud at tage hensyn til fejlene. De fejlmargener, der skal anvendes på de endelige beregninger omhandlet i de pågældende underretninger, bør imidlertid beregnes på basis af Kommissionens egen vurdering af antallet af registreringer, der ikke kan verificeres af de pågældende fabrikanter. Der bør for bekræftelsen af 2010-data også undtagelsesvis tages hensyn til de fejlunderretninger, der blev indgivet kort efter fristens udløb.

(18)

De gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner fra nye personbiler registreret i 2010, de specifikke emissionsmål og forskellene mellem disse to værdier bør således bekræftes —

a)

det specifikke emissionsmål

b)

de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner, i givet fald korrigeret med den relevante fejlmargen

c)

forskellen mellem værdierne under litra a) og b)

d)

de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner for alle nye personbiler

e)

den gennemsnitlige masse for alle nye personbiler i Unionen.