Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017R0481

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/481 af 20. marts 2017 om ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 for så vidt angår oplysningerne vedrørende USA på listen over tredjelande, områder, zoner og segmenter, hvorfra visse fjerkræprodukter kan importeres til og sendes i transit gennem Unionen, i forbindelse med højpatogen aviær influenza (EØS-relevant tekst. )

    C/2017/1934

    EUT L 75 af 21.3.2017, p. 15–17 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 20/04/2021; stiltiende ophævelse ved 32020R0692

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2017/481/oj

    21.3.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 75/15


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/481

    af 20. marts 2017

    om ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 for så vidt angår oplysningerne vedrørende USA på listen over tredjelande, områder, zoner og segmenter, hvorfra visse fjerkræprodukter kan importeres til og sendes i transit gennem Unionen, i forbindelse med højpatogen aviær influenza

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (1), særlig artikel 8, indledningen, artikel 8, nr. 1), første afsnit, artikel 8, nr. 4), og artikel 9, stk. 4, litra c),

    under henvisning til Rådets direktiv 2009/158/EF af 30. november 2009 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ og rugeæg samt for indførsel heraf fra tredjelande (2), særlig artikel 23, stk. 1, artikel 24, stk. 2, og artikel 25, stk. 2, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 798/2008 (3) er der fastsat krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikat ved import til og transit, herunder oplagring under transit, gennem Unionen af fjerkræ og fjerkræprodukter (i det følgende benævnt »varerne«). Varerne må kun importeres til og føres i transit gennem Unionen fra tredjelande, områder, zoner og segmenter, der er opført i kolonne 1 og 3 i skemaet i del 1 i bilag I.

    (2)

    Ved forordning (EF) nr. 798/2008 er der også fastsat betingelser for, hvornår et tredjeland, et område, en zone eller et segment kan betragtes som fri(t) for højpatogen aviær influenza (HPAI)

    (3)

    USA er opført i del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 som et tredjeland, hvorfra import af og transit gennem Unionen af varerne ikke er underlagt restriktioner på grund af tilstedeværelsen af HPAI.

    (4)

    En aftale mellem Unionen og USA om sundhedsforanstaltninger til beskyttelse af folke- og dyresundheden i samhandelen med levende dyr og animalske produkter (4) (i det følgende benævnt »aftalen«), som blev godkendt ved Rådets afgørelse 1998/258/EF (5), giver mulighed for en hurtig, gensidig anerkendelse af regionaliseringsforanstaltninger i tilfælde af sygdomsudbrud i Unionen eller i USA.

    (5)

    Den 4. marts 2017 bekræftede USA tilstedeværelsen af HPAI af subtype H7N9 på en fjerkræbedrift i Lincoln County i staten Tennessee. Det er derfor ikke længere muligt at betragte hele det pågældende tredjelands område som frit for den pågældende sygdom.

    (6)

    Veterinærmyndighederne i USA har oprettet en kontrolzone med en radius på 10 km omkring den berørte bedrift, der omfatter dele af Lincoln, Franklin og More County i staten Tennessee samt Madison og Jackson County i staten Alabama. Veterinærmyndighederne i USA har øjeblikkeligt suspenderet udstedelsen af veterinærcertifikater for sendinger af varer bestemt for eksport til Unionen fra disse delstater og gennemført sanering med henblik på at bekæmpe HPAI og begrænse spredning heraf.

    (7)

    USA har indsendt oplysninger om den epidemiologiske situation i landet og de foranstaltninger, det har truffet for at forhindre yderligere spredning af HPAI, og Kommissionen har nu evalueret disse oplysninger. På grundlag af denne evaluering samt de forpligtelser, der er fastsat i aftalen, og de garantier, der er blevet stillet af USA, bør indførsel til Unionen af varer fra de delstater i staterne Tennessee og Alabama, der er berørt af HPAI, underlægges restriktioner med henblik på at sikre Unionen mod de dyresundhedsmæssige risici, der er forbundet med indførsel til Unionen af varer fra USA. Oplysningerne for USA på listen i del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 bør derfor ændres for at tage højde for regionaliseringen af dette tredjeland på grund af det nuværende udbrud af HPAI.

    (8)

    Bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 bør derfor ændres.

    (9)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 ændres som angivet i bilaget til denne forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 20. marts 2017.

    På Kommissionens vegne

    Jean-Claude JUNCKER

    Formand


    (1)  EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11.

    (2)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 74.

    (3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 798/2008 af 8. august 2008 om fastlæggelse af en liste over tredjelande, områder, zoner og segmenter, hvorfra fjerkræ og fjerkræprodukter kan importeres til og sendes i transit gennem Fællesskabet, og krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikat (EUT L 226 af 23.8.2008, s. 1).

    (4)  EFT L 118 af 21.4.1998, s. 3.

    (5)  EFT L 118 af 21.4.1998, s. 1.


    BILAG

    I del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 indsættes følgende oplysninger vedrørende USA i alfabetisk orden:

    Tredjelandets eller områdets ISO-kode og navn

    Tredjelandets, områdets, zonens eller segmentets kode

    Beskrivelse af tredjelandet, området, zonen eller segmentet

    Veterinærcertifikat

    Særlige betingelser

    Særlige betingelser

    Status mht. overvågning for aviær influenza

    Status mht. vaccination mod aviær influenza

    Salmonellabekæmpelsesstatus (6)

    Model(ler)

    Supplerende garantier

    Slutdato (1)

    Startdato (2)

    1

    2

    3

    4

    5

    6

    6A

    6B

    7

    8

    9

    »US — USA

    US-2.23

    Staten Tennessee:

     

    Franklin County

     

    Lincoln County

     

    Moore County

    WGM

    VIII

    P2

    4.3.2017.

     

     

     

     

    POU, RAT

     

    N

    P2

     

     

     

    BPR, BPP, DOC, DOR, HEP, HER, SRP, SRA, LT20

     

    A

     

    S3, ST1

    US-2.24

    Staten Alabama:

     

    Jackson County

     

    Madison County

    WGM

    VIII

    P2

    4.3.2017.

     

     

     

     

    POU, RAT

     

    N

    P2

     

     

     

    BPR, BPP, DOC, DOR, HEP, HER, SRP, SRA, LT20

     

    A

     

    S3, ST1«


    Top