Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017R0194

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/194 af 3. februar 2017 om godkendelse af et præparat af Lactobacillus diolivorans DSM 32074 som fodertilsætningsstof til alle dyrearter (EØS-relevant tekst. )

    C/2017/0494

    EUT L 31 af 4.2.2017, p. 18–20 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2017/194/oj

    4.2.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 31/18


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/194

    af 3. februar 2017

    om godkendelse af et præparat af Lactobacillus diolivorans DSM 32074 som fodertilsætningsstof til alle dyrearter

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af sådanne godkendelser.

    (2)

    Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af et præparat af Lactobacillus diolivorans DSM 32074. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

    (3)

    Denne ansøgning vedrører godkendelsen i tilsætningsstofkategorien »teknologiske tilsætningsstoffer« af et præparat af Lactobacillus diolivorans DSM 32074 som fodertilsætningsstof til alle dyrearter

    (4)

    Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 12. juli 2016 (2), at præparatet af Lactobacillus diolivorans DSM 32074 under de foreslåede anvendelsesbetingelser formodes ikke at have skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet. Tilsætningsstoffet bør imidlertid betragtes som et potentielt respiratorisk sensibiliserende stof. Autoriteten konkluderede også, at det pågældende præparat har potentiale til at forbedre produktionen af ensilage fremstillet af materiale, som det er let, moderat vanskeligt eller vanskeligt at ensilere. Autoriteten mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Den har også gennemgået den rapport om metoden til analyse af fodertilsætningsstoffer i foder, der blev forelagt af det ved forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

    (5)

    Vurderingen af præparatet af Lactobacillus diolivorans DSM 32074 viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af dette præparat godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

    (6)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Godkendelse

    Det i bilaget opførte præparat, der tilhører tilsætningsstofkategorien »teknologiske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »ensileringstilsætningsstoffer«, tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastlagt i bilaget.

    Artikel 2

    Ikrafttræden

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 3. februar 2017.

    På Kommissionens vegne

    Jean-Claude JUNCKER

    Formand


    (1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.

    (2)  EFSA Journal 2016 14(9):4556.


    BILAG

    Tilsætningsstoffets identifikationsnummer

    Tilsætningsstof

    Kemisk betegnelse, beskrivelse og analysemetoder

    Dyreart eller -kategori

    Maksimumsalder

    Minimumsindhold

    Maksimumsindhold

    Andre bestemmelser

    Godkendelse gyldig til

    CFU/kg frisk materiale

    Teknologiske tilsætningsstoffer: ensileringstilsætningsstoffer

    1k20752

    Lactobacillus diolivorans

    DSM 32074

    Tilsætningsstoffets sammensætning

    Præparat af Lactobacillus diolivorans DSM 32074, der indeholder mindst 3 × 1011 CFU/g tilsætningsstof.

    Aktivstoffets karakteristika

    Levedygtige celler af Lactobacillus diolivorans DSM 32074.

    Analysemetode  (1)

    Optælling i fodertilsætningsstoffet: pladespredningsmetode på MRS-agar (EN 15787).

    Identifikation af fodertilsætningsstoffet: PFG-elektroforese (pulsed field gel electrophoresis)

    Alle dyrearter

    1.

    I brugsvejledningen for tilsætningsstoffet og forblandingen angives oplagringsbetingelserne.

    2.

    Minimumsindholdet af tilsætningsstoffet, når det ikke anvendes sammen med andre mikroorganismer som ensileringstilsætningsstoffer: 1 × 108 CFU/kg frisk materiale.

    3.

    Til brugerne af tilsætningsstoffet og forblandingerne skal foderstofvirksomhedslederne iværksætte driftsprocedurer og administrative foranstaltninger med henblik på at imødegå risici ved anvendelse. I tilfælde, hvor risiciene ikke kan reduceres til et acceptabelt niveau ved hjælp af disse procedurer og foranstaltninger, må tilsætningsstoffet og forblandingerne kun anvendes med de fornødne personlige værnemidler, herunder åndedrætsværn.

    24. februar 2027


    (1)  Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: http://irmm.jrc.ec.europa.eu/EURLs/EURL_feed_additives/Pages/index.aspx.


    Top