Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32016R1843

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1843 af 18. oktober 2016 om overgangsforanstaltninger vedrørende anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 for så vidt angår akkreditering af officielle laboratorier, der foretager officielle trikinundersøgelser (EØS-relevant tekst )

    C/2016/6564

    EUT L 282 af 19.10.2016, p. 38–39 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2020

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2016/1843/oj

    19.10.2016   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 282/38


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/1843

    af 18. oktober 2016

    om overgangsforanstaltninger vedrørende anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 for så vidt angår akkreditering af officielle laboratorier, der foretager officielle trikinundersøgelser

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (1), særlig artikel 63, stk. 1, andet afsnit, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ved forordning (EF) nr. 882/2004 ændredes reglerne og procedurerne for den offentlige kontrol på væsentlige punkter. Den anvendes fra den 1. januar 2006. Det ville imidlertid i visse tilfælde bevirke praktiske problemer, hvis nogle af disse regler og procedurer fandt anvendelse med øjeblikkelig virkning fra denne dato.

    (2)

    I henhold til forordning (EF) nr. 882/2004 skal laboratorier, der analyserer prøver, som er udtaget i forbindelse med offentlig kontrol, akkrediteres i overensstemmelse med visse europæiske standarder, der er omhandlet i forordningen. Imidlertid er der ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 702/2013 (2) fastsat visse overgangsforanstaltninger, herunder en undtagelse fra nævnte krav til laboratorier, med det formål at muliggøre en gnidningsløs overgang til en komplet gennemførelse af de nye regler og procedurer. Gennemførelsesforordning (EU) nr. 702/2013 finder anvendelse indtil den 31. december 2016.

    (3)

    Rapporten fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 28. juli 2009 om erfaringerne med anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets hygiejneforordninger (EF) nr. 852/2004, (EF) nr. 853/2004 og (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 (3) (i det følgende benævnt »rapporten«) har til formål »at give en faktuel fremstilling af de erfaringer, som alle berørte aktører har haft med gennemførelsen af hygiejnepakken i 2006, 2007 og 2008, herunder de problemer, de har haft«.

    (4)

    I rapporten beskrives erfaringer med overgangsforanstaltningerne, herunder dem, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 882/2004. Det fremgår af rapporten, at der fortsat er problemer med akkrediteringen af slagteriers interne laboratorier.

    (5)

    Den 6. maj 2013 vedtog Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på anvendelsen af fødevare- og foderstoflovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed, planteformeringsmateriale og plantebeskyttelsesmidler (4). Forslaget indebærer ophævelse af forordning (EF) nr. 882/2004 og giver mulighed for at dispensere fra akkrediteringskravet for officielle laboratorier, hvis eneste aktivitet er påvisning af trikiner i kød.

    (6)

    Derfor bør der ved denne forordning fastsattes yderligere overgangsforanstaltninger, i afventning af at den nye forordning vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet.

    (7)

    Der bør derfor fastsættes bestemmelser om en supplerende overgangsperiode, hvori de i gennemførelsesforordning (EU) nr. 702/2013 fastsatte, relevante overgangsordninger fortsat finder anvendelse.

    (8)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Ved denne forordning fastsættes der overgangsforanstaltninger, som finder anvendelse i en overgangsperiode fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2020, vedrørende anvendelsen af forordning (EF) nr. 882/2004.

    Artikel 2

    Uanset artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 882/2004 kan den kompetente myndighed udpege et laboratorium, der foretager officielle trikinundersøgelser, og som befinder sig på et slagteri eller en vildthåndteringsvirksomhed, forudsat at laboratoriet, selv om det ikke er akkrediteret i overensstemmelse med den i samme stykke, litra a), angivne europæiske standard, giver den kompetente myndighed tilfredsstillende garantier for, at der er etableret kvalitetskontrolordninger for de analyser af prøver, det gennemfører i forbindelse med offentlig kontrol.

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den anvendes fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2020.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 18. oktober 2016.

    På Kommissionens vegne

    Jean-Claude JUNCKER

    Formand


    (1)  EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1.

    (2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 702/2013 af 22. juli 2013 om overgangsforanstaltninger vedrørende anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 for så vidt angår akkreditering af officielle laboratorier, der foretager officielle trikinundersøgelser, og om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 1162/2009 (EUT L 199 af 24.7.2013, s. 3).

    (3)  KOM(2009) 403 endelig.

    (4)  COM(2013) 265 final.


    Top