52000PC0438(05)

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ophævelse af visse direktiver om levnedsmiddelhygiejne og sundhedsbetingelser for produktion og afsætning af visse animalske produkter til konsum og om ændring af direktiv 89/662/EØF og 91/67/EØF

BEGRUNDELSE

I. RESUMÉ

Disse forslag er resultatet af en omarbejdning af EF-retsforskrifterne for

- fødevarehygiejne som omhandlet i Rådets direktiv 93/43/EØF om levneds-middelhygiejne og i en række rådsdirektiver om folkesundhedsproblemer og om produktion og afsætning af animalske produkter

- dyresundhedsaspekter ved afsætning af animalske produkter som omhandlet i en række rådsdirektiver, der delvis overlapper direktiverne om fødevarehygiejne

- officiel kontrol af animalske produkter i ovennævnte produktspecifikke direktiver.

Disse direktiver (17 i alt) er blevet udarbejdet hen ad vejen siden 1964 i takt med det indre markeds behov, men under hensyntagen til et højt beskyttelsesniveau. Det store antal direktiver, sammenblandingen af forskellige discipliner (hygiejne, dyresundhed og officiel kontrol) og det forhold, at der findes forskellige hygiejneordninger for animalske produkter og andre fødevarer, har ført til en kompleks situation. Den vil kunne forbedres, hvis retsforskrifterne omarbejdes og fødevarehygiejneaspekter adskilles fra spørgsmål vedrørende dyresundhed og officiel kontrol.

Omarbejdningen begrundes primært med behovet for at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau for de forskellige discipliner.

Det gennemgående tema i hele omarbejdningen af hygiejnebestemmelserne er, at virksomhedslederne bærer det fulde ansvar for, at de fødevarer, de producerer, er sikre. Gennemførelsen af risikoanalyser og kontrolprincipper og overholdelsen af hygiejnebestemmelser skal give den sikkerhed. Dette er i tråd med den internationalt anerkendte holdning, som Codex Alimentarius forfægter. Derudover skal hygiejnebestemmelserne anvendes i alle led af fødevarekæden, lige fra primærproduktionen til leveringen til den endelige forbruger.

De tilfælde, hvor de omarbejdede hygiejnebestemmelser opstiller virksomhedsledernes forpligtelser i de forskellige led af fødevarekæden, er samlet i en særskilt retsakt om myndighedernes pligter med hensyn til at kontrollere animalske produkter. Denne kontrol er produktspecifik. Den kommer til at gælde ud over de bestemmelser, der skal foreslås under punkt 4 (forslag til forordning om officiel kontrol af fødevare- og fodersikkerheden) i handlingsplanen i bilaget til Kommissionens hvidbog om fødevaresikkerhed.

Endelig kan animalske produkter være bærere af patogener (svinepest, mund- og klovesyge mv.), hvilket kan få alvorlige helbredsmæssige følger for dyr, der kommer i kontakt med sådanne produkter. Selv om disse produkter er ufarlige for mennesker, kan de medføre alvorlige tab og restriktioner for de bedrifter, som rammes af disse problemer.

Omarbejdningen af veterinærbestemmelserne har hjulpet med til bedre at finde frem til disse problemer og bestemme, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at forebygge spredning af dyresygdomme via animalske produkter.

Der er udarbejdet et separat forslag om disse foranstaltninger.

Omarbejdningen har således resulteret i forslag til forordninger om fødevarehygiejne, officiel kontrol og dyresundhedsproblemer.

Der vedlægges et forslag til direktiv om ophævelse af de gældende retsforskrifter på ovennævnte områder.

Med denne forslagspakke fremlægges der en række vigtige aktiviteter, som er nævnt i Kommissionens hvidbog om fødevaresikkerhed.

II. FØDEVAREHYGIEJNE

1. Hygiejnebestemmelser for alle fødevarer

Direktiv 93/43/EØF om levnedsmiddelhygiejne er baseret på følgende principper:

- det altoverskyggende ønske om at beskytte menneskers sundhed

- anvendelse af risikoanalyse, risikovurdering og andre forvaltningsteknikker til identificering, kontrol og overvågning af de kritiske kontrolpunkter i fødevarevirksomheder

- vedtagelse af mikrobiologiske kriterier og temperaturkontrolforanstaltninger i overensstemmelse med videnskabeligt anerkendte principper

- udvikling af kodekser for god hygiejnepraksis

- de nationale myndigheders overvågning af fødevarehygiejnen

- virksomhedsledernes pligt til at sørge for, at der kun afsættes fødevarer, som ikke er sundhedsskadelige for mennesker.

Gennemførelsen af dette direktiv har vist, at disse principper stadig gælder, og at anvendelsen af dem kan udvides til at omfatte alle fødevarer. Det er derfor en logisk konsekvens af omarbejdningen også at lade direktiv 93/43/EØF gælde for animalske produkter, der for øjeblikket falder uden for dets anvendelsesområde.

Samtidig er direktiv 93/43/EØF blevet revideret for at for tage højde for den seneste udvikling inden for fødevarehygiejne.

a) HACCP-systemet

For at bringe EF-lovgivningen på linje med Codex Alimentarius' principper for fødevarehygiejne foreslås det at indføre HACCP-principperne (risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter), som denne organisation har udarbejdet. Gennemførelsen af disse principper vil, hvis de vedtages, blive obligatorisk for alle virksomhedsledere. Der foreskrives en række logiske stadier, som producenterne skal følge igennem hele produktionsforløbet for ved hjælp af risikoanalyse at finde frem til de kritiske punkter, hvor kontrol er nødvendig af hensyn til fødevaresikkerheden.

Ifølge principperne skal producenterne føre bog over den kontrol, de foretager. Denne forpligtelse er ny og anses for at være væsentlig for, at myndighederne kan foretage en effektiv overvågning.

Ved gennemførelsen af HACCP bliver producenterne nødt til at leve op til deres ansvar. De bliver nødt til at udforme et specielt overvågningsprogram. Alle eventuelle risici skal identificeres, og der skal indføres ordentlige kontrolprocedurer for hver enkelt fødevarevirksomhed. Forholdene skal korrigeres, hvis det ved kontrollen viser sig, at der kan være problemer. Systemet skal ajourføres med regelmæssige mellemrum. Anvendes systemet korrekt, vil forbrugerbeskyttelsen blive øget.

Der anvendes allerede egenkontrolprogrammer i visse dele af fødevareindustrien. For andre dele af fødevareindustrien er principperne om egenkontrol nye. Egenkontrolsystemet skal gøres så fleksibelt, at der kan tages hensyn til de forskellige omstændigheder, der kan forekomme i praksis, især med hensyn til mindre virksomheder. Med henblik herpå kan der udvikles kodekser, der skal bruges som støtte for gennemførelsen af HACCP-systemet.

b) Fødevaresikkerhedsmål (FSM)

For øjeblikket indeholder hygiejnelovgivningen for visse produkter, især animalske produkter, en detaljeret beskrivelse af de foranstaltninger, der skal træffes af hensyn til fødevaresikkerheden.

De aktuelle drøftelser om fødevaresikkerhed koncentrerer sig i højere grad om det mål, der skal nås for at opnå fødevaresikkerhed, frem for om en detaljeret beskrivelse af, hvilke foranstaltninger der skal træffes med henblik herpå. Dette indebærer, at virksomhedslederne skal fastlægge deres egne procedurer for at nå et bestemt mål. Fordelene herved er en enklere lovgivning (der kan indskrænkes til opstilling af mål, så man undgår detaljerede beskrivelser af midlerne til at nå målene) og øget fleksibilitet for virksomhedslederne (der har pligt til at udarbejde dokumenterede systemer vedrørende de midler, de har udviklet for at realisere lovgivningens mål.

I et sådant system er fødevaresikkerhed resultatet af, at fødevaresikkerheds-lovgivningens almindelige hygiejnebestemmelser overholdes, at virksomheds-lederne har pligt til at udarbejde procedurer for at sikre, at lovgivningens fødevaresikkerhedsmål respekteres, og at HACCP-systemet gennemføres.

Kommissionen erkender fordelen ved et sådant system, der er baseret på det gennemgående princip, at fødevareproducenten er ansvarlig for at afsætte sikre fødevarer. FSM skal være videnskabeligt velfunderede, hvorfor det kræver tid at opstille dem og omhyggelige overvejelser af risikostyringen. Derfor opstilles der ikke FSM i dette forslag, men der fastlægges en procedure, så Kommissionen fremover kan opstille FSM. I mellemtiden bibeholdes de detaljerede bestemmelser, selv om formatet er tilpasset virksomhedsledernes forpligtelse til at anvende HACCP-systemet. De detaljerede bestemmelser kan tages op til revision sideløbende med, at der opstilles FSM, hvor det er muligt, uden at forbrugerbeskyttelsen forringes.

c) Sporing af fødevarer og fødevareingredienser

Nylige fødevarekriser har vist, hvor vigtigt det er for forbrugerbeskyttelsen at kunne finde frem til fødevarers og fødevareingrediensers oprindelse. Med hygiejneforslaget indføres følgende principper, der skal forbedre sporingen:

- Myndighederne registrerer fødevarevirksomhederne og tildeler dem hver et registreringsnummer. Dette registreringsnummer skal følge produktet til dets bestemmelsessted. I nogle tilfælde, hvor myndighederne ønsker at have sikkerhed for, at fødevarevirksomhederne overholder hygiejne-reglerne, før de etableres, skal virksomhederne autoriseres. I så fald følger autorisationsnummeret produktet.

- Fødevarevirksomhederne forpligtes til at indføre passende procedurer med henblik på at trække fødevarer tilbage fra markedet, hvis de udgør en fare for forbrugernes sundhed, og føre bog over leverancer, så de kan finde frem til de enkelte leverandører af de ingredienser og fødevarer, som er anvendt i produktionen.

Da fødevarekæden er kompleks og fødevarerne ofte er sammensat af mange forskellige ingredienser, kan der være brug for nærmere regler for at kunne spore produktet fra producent til forbruger og omvendt. Der foreslås en procedure for fastsættelse af sådanne nærmere regler, hvis det er nødvendigt.

d) Import til EF

Fødevarer, der importeres til EF, skal opfylde EF's hygiejnenormer eller tilsvarende normer.

e) Eksport af EF-produkter til tredjelande

Det kan ikke tillades, at animalske produkter, der eksporteres til tredjelande, er sundhedsfarlige for mennesker. Derfor skal sådanne produkter mindst opfylde de samme normer som dem, der gælder for afsætning i EF, ud over de normer, der eventuelt kræves af det pågældende tredjeland.

f) Jord til bord-strategien og primærproduktionen

Biologiske og kemiske risici i fødevarer kan stamme fra bedriften. Selv om dette problem behandles i nogle produktspecifikke direktiver, har man aldrig forsøgt at løse det under ét. Det foreslås, at de almindelige hygiejnebestemmelser udvides til også at gælde for hygiejnen på bedriftsplan. Dermed får EF-lovgivningen om fødevarehygiejne et instrument, der omfatter hele fødevarekæden fra jord til bord. For at opnå det ønskede hygiejneniveau på bedriftsplan foreslås det, at eventuelle risici, der forekommer i primærproduktionen, og metoderne til at eliminere dem behandles i retningslinjer for god praksis.

Selv om den foreslåede fødevaresikkerhedsordning for primærproduktions-leddet er risikobaseret, er der ingen planer om en officiel gennemførelse af HACCP-systemet. Det vil eventuelt kunne indføres på et senere tidspunkt, når erfaringen med de nye hygiejnebestemmelser har vist, at det kan anvendes i praksis i primærproduktionen.

Foder kan betinge fødevarehygiejnen. Der findes allerede eller er foreslået særlige EF-retsforskrifter på dette område. Det er derfor ikke nødvendigt at indsætte bestemmelser om fodersikkerhed i bestemmelserne om fødevarehygiejne.

g) Fleksibilitet

Erfaringen i EF har vist, at der kræves en vis fleksibilitet især for mindre virksomheders vedkommende, og især for dem, der ligger i områder med særlige geografiske vanskeligheder (bjerge, fjerntliggende øer), og for dem, som fremstiller traditionelle produkter. Formålet med vedlagte forslag er at sikre en sådan fleksibilitet ved at kræve, at medlemsstaterne som led i nærhedsprincippet sørger for det rette hygiejneniveau i disse virksomheder, uden at fødevaresikkerhedens mål dog bringes i fare. Medlemsstaternes myndigheder er mest kompetente til at tage stilling til behovene på det niveau, og de må tage deres ansvar på det område.

Sammen med de allerede eksisterende principper for fødevarehygiejne udgør disse ændringer et solidt grundlag for at sikre et højt hygiejneniveau i fødevarevirksomhederne.

2. Hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer

a) Indledning

Allerede i 1964 blev det erkendt, at beskyttelsen af folkesundheden mod risici i forbindelse animalske produkter reguleredes forskelligt i de enkelte medlemsstater. Især hvad angår kød blev krav om sundhedsbeskyttelse mere eller mindre velbegrundet brugt til at oprette og bevare barrierer for samhandelen mellem medlemsstaterne og beskytte de indenlandske markeder. Sagen var så kompliceret og de potentielle sundhedsfarer så store, at der var bred enighed om, at den eneste løsning på problemet var at gennemføre en fuldstændig harmonisering af sektoren med henblik på at fjerne handelsbarriererne og samtidig beskytte forbrugerne. Det resulterede i direktiv 64/433/EØF om sundhedsmæssige problemer i forbindelse med handel med fersk kød inden for Fællesskabet. Opgaven lykkedes, selv om det tog flere år at nå frem til vore dages høje sundhedsniveau og frie omsætning.

Inden for andre sektorer var der tilsvarende problemer som dem for kød, og der var behov for, at der blev gjort den samme indsats for animalske produkter som helhed. Alle disse produkter frembyder potentielle risici for menneskers sundhed, hvilket taler for, at de nationale bestemmelser harmoniseres og der fastsættes et højt sundhedsbeskyttelsesniveau. Oprettelsen af det indre marked har fremskyndet denne proces, og nu er der gennemført en fuldstændig harmonisering af sundhedsbestemmelserne for afsætning af animalske produkter.

De detaljerede hygiejnebestemmelser findes i følgende retsakter:

direktiv 64/433/EØF (fersk kød) direktiv 71/118/EØF (fjerkrækød) direktiv 77/96/EØF (trikinundersøgelse) direktiv 77/99/EØF (kødprodukter) direktiv 89/362/EØF (malkehygiejne) direktiv 89/437/EØF (ægprodukter) direktiv 91/492/EØF (levende toskallede bløddyr) direktiv 91/493/EØF (fiskerivarer) direktiv 91/495/EØF (kaninkød og kød af opdrættet vildt) direktiv 92/45/EØF (vildtkød) direktiv 92/46/EØF (mælk og mejeriprodukter) direktiv 92/48/EØF (fiskerfartøjer) direktiv 92/118/EØF (gelatine, frølår og snegle) direktiv 94/65/EF (hakket kød).

Selv om disse særlige bestemmelser har hjulpet med til at opretholde et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, sikre fri omsætning inden for EF og gennemføre ensartede procedurer for import af animalske produkter fra tredjelande, må det erkendes, at de undertiden er unødigt komplicerede og indeholder gentagelser af tilsvarende eller identiske krav og dermed overlapper hinanden. Af og til har bestemmelserne i de forskellige direktiver oven i købet været modstridende. Alle disse mangler giver fortolknings- og gennemførelsesvanskeligheder.

De nugældende hygiejnebestemmelser for animalske produkter er blevet forenklet ved en omarbejdning af de forskellige direktiver. Denne metode er valgt, fordi en række procedurer og krav i dem er identiske, næsten identiske eller af tilsvarende art. Ved at sammenskrive dem kan der findes et regelsæt, der er fælles for alle fødevarer, så man undgår de gentagelser og overlapninger og den inkonsistens, som findes i de gældende direktiver. De resterende bestemmelser er specifikke for et bestemt produkt og bevares i produktspecifikke bilag.

b) Anvendelsesområde

Der var et påtrængende behov for at afklare og forbedre definitionen af anvendelsesområdet for de fremtidige nærmere sundhedsbestemmelser for animalske fødevarer.

Detailsalg

De særlige fødevareretsforskrifter anses for at være for detaljerede til at kunne blive gennemført i detailleddet. Hygiejnen kan her fortsat sikres ved hjælp af de almindelige hygiejnebestemmelser, der indeholder alle de elementer, som er nødvendige for at opnå fødevaresikkerhed. Dette indbefatter procedurer for fastsættelse af lager- og transporttemperaturer og om nødvendigt fastsættelse af mikrobiologiske kriterier. Derved kan der opnås kontinuitet hele vejen igennem, fx opretholdelse af kølekæden, indtil produkterne sælges til forbrugerne.

Produktdefinition

Definitionerne af animalske produkter i de nugældende særlige bestemmelser er ikke udformet på ensartet måde og fortolkes heller ikke ensartet. Et område, hvor der hersker almindelig forvirring, er sammensatte produkter, der ud over animalske produkter også indeholder vegetabilske produkter.

Det foreslås, at animalske produkter fremover inddeles i følgende kategorier:

- uforarbejdede (rå) produkter som kød, rå mælk, æg, fisk og bløddyr

- forarbejdede produkter som kødprodukter, ægprodukter, forarbejdet fisk

På grundlag af disse kategorier kan anvendelsesområdet for den særlige hygiejnelovgivning for animalske produkter fastsættes.

Det antages, at sammensatte produkters hygiejne kan sikres på tilfredsstillende måde, ved at der gennemføres almindelige hygiejnebestemmelser, idet det forudsættes, at den animalske bestanddel i sådanne produkter er fremstillet i overensstemmelse med de særlige hygiejnebestemmelser.

c) Autorisation af virksomheder

Autorisation af virksomheder, der producerer og forarbejder fødevarer er et traditionelt element i den særlige hygiejnelovgivning. Herved får tilsynsmyndighederne mulighed for at sikre sig, at alle virksomheder, der fremstiller animalske fødevarer, drives i overensstemmelse med de fastsatte hygiejnenormer. Kun de virksomheder, som har myndighedernes autorisation og er anført på en liste, må afsætte deres produkter. Virksomhederne modtager et autorisationsnummer, som skal følge produkterne under afsætningen.

d) Sundhedsmærkning

Sundhedsmærket blev først indført med vedtagelsen af ferskkøddirektivet (direktiv 64/433/EØF). Sundhedsmærket på kødet er en officiel anerkendelse af, at kødet er fremstillet og kontrolleret i overensstemmelse med de foreskrevne sundhedsbestemmelser. Det kan også bruges til at spore kødet tilbage til oprindelsesvirksomheden (slagteriet, opskæringsvirksomheden) ved hjælp af virksomhedens autorisationsnummer, der udgør en del af sundhedsmærket. Dette er et vigtigt værktøj for tilsynsmyndighederne, hvis der opstår sundhedsproblemer i forbindelse med afsætningen af kødet.

Med vedtagelsen af andre særlige sundhedsdirektiver for andre animalske produkter er anvendelsen af sundhedsmærket blevet udvidet til at omfatte disse produkter med henblik på kontrol. Med indførelsen af systematisk registrering af fødevarevirksomheder og det forhold, at hver fødevarevirksomhed tildeles et registreringsnummer, der skal følge produktet, bliver behovet for et sundhedsmærke, der skal bruges til sporing, mindre aktuelt. Da det primære ansvar for fødevaresikkerheden fortsat er virksomhedsledernes, bliver behovet for en officiel anerkendelse af fødevaresikkerhedsaspekter ved autorisation af virksomheder og anvendelse af et sundhedsmærke også mindre. Der kræves derfor en yderligere debat om, hvorvidt det er nødvendigt at bevare autorisations- og sundhedsmærkningsordningerne i deres nuværende form. I mellemtiden foreslås det at holde fast ved principperne for sundhedsmærkning af animalske produkter. Situationen kan tages op til fornyet overvejelse, hvis der viser sig mere effektive metoder til at spore fødevarerne tilbage til oprindelsen.

e) Nærmere bestemmelser

Et af hovedpunkterne i kritikken af den særlige fødevarehygiejnelovgivning er, at den er for normativ og dermed for usmidig, så producenterne ikke har mulighed nok for at udvikle nye metoder. Under høringsprocessen blev det dog konstateret, at det ikke var et almindeligt krav, at lovgivningen skulle gøres mindre detaljeret. Det så ud til at være et accepteret princip, at særlige bestemmelser også må være detaljerede af hensyn til produktsikkerheden og et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, selv om de gældende bestemmelser ville kunne forenkles.

I de tilfælde, hvor lovgivningen er blevet forenklet, er det sket for at undgå gentagelser, og i nogle tilfælde begrundes det med indførelsen af HACCP-procedurer. Indførelsen af HACCP-procedurer skal vise, om der er yderligere mulighed for at reducere antallet af nærmere bestemmelser fremover.

Der har også fundet forenklinger sted i de tilfælde, hvor gældende bestemmelser let kan afløses af kodekser for god hygiejnepraksis. Videreudviklingen af kodekser må vise, om detaljerede bestemmelser, der nu findes i en juridisk bindende kontekst, kan afløses af retningslinjer i de nævnte kodekser.

Da der endnu ikke findes nogen kodekser for god hygiejnepraksis, og man mangler erfaring med anvendelsen af HACCP-principperne, ville en pludselig forenkling skabe et tomrum, hvor en række virksomhedsledere ville være i tvivl om, hvilke procedurer det skal indføres for at opnå et korrekt hygiejneniveau.

For at løse problemerne i forbindelse med nylige udbrud af fødevarebårne sygdomme er de gældende regler i nogle tilfælde faktisk blevet skærpet. Der er indført nye foranstaltninger for at mindske forureningen af slagtekroppe, herunder krav om levering af rene dyr til slagtning og pligt til at anvende udtagningsmetoder, så det undgås, at tarmindholdet flyder ud på slagtekroppen. Nylige erfaringer i nogle af medlemsstaterne og den videnskabelige litteratur viser, at sådanne foranstaltninger kan medvirke til at mindske risiciene i forbindelse med produktforurening ganske betydeligt.

f) Mikrobiologiske kriterier

I forbindelse med revisionen af den gældende særlige lovgivning er det blevet undersøgt, i hvilken udstrækning de gældende mikrobiologiske kriterier skal opdateres. Derfor er det blevet besluttet at forelægge dem for den/de videnskabelige komité/er til fornyet gennemgang. Indtil der er truffet afgørelse, foreslås det, at de eksisterende mikrobiologiske kriterier fortsat skal gælde.

g) Oplagrings- og transporttemperaturer

I den nugældende lovgivning er der fastsat forskellige oplagrings- og transporttemperaturer for de forskellige produkter, som er omfattet af den særlige hygiejnelovgivning.

Som det er tilfældet med de mikrobiogiske normer, skal begrundelsen for forskelle i oplagrings- og transporttemperaturer for de forskellige varer bekræftes videnskabeligt. Den videnskabelige komité er blevet underrettet herom, og der er nedsat en arbejdsgruppe, som skal undersøge dette spørgsmål.

h) Mindre virksomheder

Det er den almindelige opfattelse, at mindre virksomheder, der leverer til det lokale marked, eller som ligger i områder med særlige forsyningsvanskeligheder, ikke altid behøver at opfylde alle strukturbestemmelserne, og at de kan fremstille sikre produkter i henhold til særlige bestemmelser, der er tilpasset denne produktionstype. Disse forslag indeholder derfor om nødvendigt særlige bestemmelser for mindre virksomheders infrastruktur. Disse bestemmelser må ikke bringe fødevaresikkerheden i fare.

i) Import fra tredjelande

Forslaget indeholder en ensartet procedure for import af animalske produkter til konsum fra tredjelande. Proceduren omfatter følgende faser:

- systemrevision og/eller vurdering af myndighedernes præstationer og kontrol på stedet for at undersøge, om EF-bestemmelserne er overholdt, eller om der findes ligestillede bestemmelser

- opstilling af en liste over tredjelande, der opfylder EF-normerne

- fastsættelse af importbetingelser og bestemmelser om udstedelse af certifikat for hvert tredjeland

- opstilling af en liste over virksomheder i tredjelande, der opfylder EF-normerne

j) Kvalitet og mærkning

De nugældende særlige hygiejnebestemmelser indeholder en række kvalitetskrav til de pågældende produkter, såsom fedt- og kollagenindholdet i hakket kød, frysepunktet for mælk mv. Samtidig findes der mærkningsbestemmelser for disse kvalitetsaspekter. Selv om disse bestemmelser naturligvis er vigtige for at beskytte forbrugerne, anses de ikke for at have nogen direkte hygiejnemæssig betydning. Det skal derfor undersøges, hvordan de kan indarbejdes i andre EF-bestemmelser. Kvalitetsbestemmelserne bibeholdes, indtil der fastsættes mere specifikke bestemmelser.

k) Hygiejnebestemmelser og BSE

Hygiejnebestemmelserne er ikke specifikt rettet mod BSE. Der er fastsat beskyttelsesforanstaltninger med henblik herpå i kommissionsbestemmelser, og der er fremsat forslag for at bekæmpe netop det problem. Med omarbejdningen er nogle bestemmelser imidlertid blevet skærpet. Der er blevet nedlagt forbud mod at anvende visse produkter til fremstilling af fødevarer, som fx maskinudbenet kød. Disse nye foranstaltninger medfører bedre garantier for beskyttelse mod eventuelle sundhedsfarer, bl.a. i forbindelse med BSE. Generelt gælder de foreslåede bestemmelser dog kun, hvis der ikke er fastsat strengere bestemmelser for at forebygge og bekæmpe overførbare spongiforme encephalopatier.

III. dyresundhedsbestemmelser

Dyresundhedsbestemmelserne skal forebygge spredning af dyresygdomme som svinepest og mund- og klovesyge via animalske produkter. Disse bestemmelser står i følgende rådsdirektiver:

direktiv 72/461/EØF (fersk kød) direktiv 80/215/EØF (kødprodukter) direktiv 91/67/EØF (akvakulturdyrprodukter) direktiv 91/494/EØF (fjerkrækød) direktiv 91/495/EØF (kaninkød og kød af opdrættet vildt) direktiv 92/45/EØF (vildtkød) direktiv 92/46/EØF (mælk og mejeriprodukter)

Ligesom det er tilfældet med hygiejnebestemmelserne, er der også behov for, at dyresundhedsbestemmelserne omarbejdes. Da disse bestemmelser ikke har nogen direkte indflydelse på forbrugernes sundhed, har man fundet det hensigtsmæssigt at adskille de to aspekter. Der forelægges derfor et særskilt forslag om dyresundhedsbestemmelser.

Også på dette område er der opretholdt et højt beskyttelsesniveau. Vedlagte forslag belyser de risici, som animalske produkter kan frembyde for dyr, og beskriver, hvordan disse risici kan elimineres. Der foreslås de samme principper med hensyn til officiel kontrol, EF-kontrol og import fra tredjelande som dem, der gælder på hygiejneområdet.

IV. Officiel kontrol

1. Kontrolbestemmelser for alle fødevarer og foderstoffer

Der er allerede fastsat bestemmelser om officiel kontrol for forskellige sektorer som fx folkesundhed, dyresundhed, fødevarer og foder. Sektoropdelingen har medført, at områder, der svarer til hinanden, er reguleret forskelligt for de forskellige sektorer, eller at visse aspekter ikke er reguleret for en bestemt sektor, hvorved der opstår huller i lovgivningen. Som følge heraf vil der i overensstemmelse med Kommissionens hvidbog (aktion 4 i bilaget til hvidbogen) blive udarbejdet et forslag om almindelige kontrolprincipper, der skal sikre, at fødevare- og foderlovgivningen overholdes. Forslaget kommer til at omfatte alle aspekter vedrørende officiel kontrol af både fødevare- og fodersikkerheden, herunder myndighedernes ansvar i medlemsstaterne, de foranstaltninger, der skal træffes ved fare for forbrugerne, uddannelse af kontrolpersonale, anvendelse af beredskabsplaner, kontrol af importerede produkter, Kommissionens kontrol, beskyttelsesforanstaltninger mv.

2. Særlige kontrolbestemmelser

Selv om der kan fastsættes en række almindelige kontrolbestemmelser for alle fødevarer, må man ikke glemme, at nogle produkter er så specielle, at de kræver særlige kontrolbestemmelser. Dette gælder især animalske produkter, der frembyder risici, som er helt specielle for den type vare, det drejer sig om.

De gældende detaljerede procedurer for kontrol før og efter slagtning er meget tekniske. Nogle af dem har fungeret i over 30 år uden større ændringer. Selv om de har vist sig effektive til bekæmpelse af sygdomme som tuberkulose og snive, finder der nu intensive drøftelser sted for at revidere disse traditionelle kontrolprocedurer, så de bliver orienteret mod de risici, som er knyttet til moderne fødevareproduktionsmetoder. Drøftelserne drejer sig især om at forebygge fødevarebårne infektioner som dem, der forårsages af Salmonella sp., E. coli, Listeria, Campylobacter mv., ved hjælp af moderne kontrolmetoder og om at udvikle et risikobaseret system til at kontrollere andre risici.

For at Kommissionen kan reagere, så snart disse drøftelser har ført til konkrete resultater, er der udarbejdet et særskilt forslag, der omfatter alle de detaljerede kontrolprocedurer. Indtil resultatet af den videnskabelige vurdering foreligger, foreslås det, at de nugældende bestemmelser fortsat skal gælde.

V. Fremtidige foranstaltninger

Når de foreliggende forslag vedtages, har EF en særlig fødevarelovgivning, der er af meget høj standard med hensyn til beskyttelse af folkesundheden. Den kommer til at indeholde en række vigtige, almindelige bestemmelser, hvoraf nogle vil være nye for virksomhedslederne og tilsynsmyndighederne. Det bør efterfølgende kontrolleres, at disse bestemmelser bliver gennemført. Udarbejdelsen af kodekser for god hygiejnepraksis udgør også et vigtigt led i udviklingen af fødevaresikkerheden.

Det foreslås derfor, at Kommissionen følger nøje med i udviklingen og udarbejder en rapport om virksomhedsledernes gennemførelse af egenkontrolordningerne, udarbejdelsen af kodekser for god hygiejnepraksis og erfaringerne i medlemsstaterne med kontrol og systemrevision med henblik på at overvåge, om ordningerne anvendes korrekt.

Kommissionen vil også følge nøje med i udviklingen i den tekniske og videnskabelige viden.

I de kommende år vil det sandsynligvis blive nødvendigt at tilpasse lovgivningen igen på baggrund af ovenstående. Der indsættes en revisionsklausul med henblik herpå.

VI. Den eksterne dimension og almindelige betragtninger

I de seneste årtier er der sket voldsomme ændringer på fødevaremarkedet. Fødevarerne og handelen er blevet af stadig mere international karakter, EF handler med fødevarer med stort set hele verden, og de erhvervsdrivende er konstant på udkig efter ny markeder og produkter i lande med nyopstået økonomisk vækst. Med de ændrede markedsforhold samles opmærksomheden i stigende grad om fødevaresikkerheden: potentielle risici som mikrobiologisk forurening af fødevarer og rester af lægemidler eller andre kemiske kontaminanter kan følge med fødevarerne og udgøre nye udfordringer for beslutningstagerne, som må udvikle ordninger til beskyttelse af menneskers sundhed. Dette afspejles i internationale aftaler og forpligtelser og i den øgede betydning, som internationale organisationer som Codex Alimentarius og Det Internationale Kontor for Epizootier har fået med hensyn til at fastsætte sundhedsnormer, anbefalinger og retningslinjer for den internationale handel med fødevarer.

Med Kommissionens forslag tages denne udfordring op, idet der indføres bestemmelser om importerede fødevarers hygiejnekvalitet under hensyntagen til gældende internationale normer og retningslinjer.

VII. Fødevarehygiejne og Kommissionens grønbog om fødevarelovgivning

I Kommissionens grønbog om fødevarelovgivning er der defineret en række principper, som er vigtige for fødevarehygiejne, og interesserede grupper blev opfordret til at give deres mening til kende på dette område. I det følgende gives et resumé af disse tilkendegivelser. De viser, at der er behov for at forbedre EF's fødevarehygiejnelovgivning på vigtige områder.

a) Sammenhæng mellem hygiejnebestemmelserne

Medlemsstaterne støtter de skridt, der er taget til at konsolidere og forenkle de vertikale hygiejnedirektiver og vurdere forbindelsen mellem dem og det almindelige fødevarehygiejnedirektiv 93/43/EØF. Medlemsstaterne er enige i, at det almindelige hygiejnedirektiv bør danne grundlaget for hygiejneforanstaltninger for alle fødevarer uanset deres oprindelse, herunder et krav om HACCP-systemer. Der er dog også behov for yderligere detaljerede bestemmelser, hvis et produkt er sundhedsfarligt.

Flertallet er af den opfattelse, at Codex Alimentarius-Kommissionens syv HACCP-principper alle bør lægges til grund for EF-foranstaltningerne med indbygget smidighed over for lavrisikovirksomheder. Retningslinjer for god hygiejnepraksis anses for et nyttigt redskab, især for mindre virksomheder.

Principielt kan de ikke-statslige organisationer tilslutte sig disse bemærkninger, idet de går ind for en jord til bord-strategi, der er risikorelateret. De er enige i, at det almindelige hygiejnedirektiv og HACCP bør danne grundlaget for EF-foranstaltningerne med eventuelle yderligere foranstaltninger i bilag til en enkelt hygiejneretsakt.

b) Detailsalg

Der er enighed om, at bestemmelserne i fødevarehygiejnedirektiv 93/43/EØF også kan gælde for detailsalg af fødevarer. Fra flere sider anbefales det dog, at Kommissionen udvikler enkle temperaturkontrolbestemmelser for denne del af forsyningskæden.

c) Kvalitetsbestemmelser

De fleste er af den opfattelse, at kvalitetsaspekter ikke bør indgå i hygiejnelovgivningen, da kvalitetsbestemmelser og hygiejne har forskellige mål og derfor ikke bør behandles i samme retsakt. Flere medlemsstater mener dog, at fødevarekvalitet er et vigtigt anliggende i forbindelse med forbrugerbeskyttelse.

De ikke-statslige organisationer er enige om, at kvalitetsspørgsmål ikke bør tages med i hygiejnebestemmelserne. De kvalitetsbestemmelser, der for øjeblikket findes i hygiejnelovgivningen, bør revideres og om nødvendigt indsættes i en separat lovgivning.

d) Beskyttelsesklausul

Der har kun været få bemærkninger hertil fra medlemsstaternes side, men alle går ind for en udvidelse. Produkter, der handles inden for EF, bør også være omfattet.

e) Kontrol og håndhævelse

Medlemsstaterne har sendt mange, men afvigende bemærkninger hertil til Kommissionen. En medlemsstat ønsker de nugældende kontrolsystemer reduceret og fremover mere fokus på, om virksomhedernes egne kontrolsystemer er egnede og pålidelige. En anden ønsker ikke, at den officielle fødevarekontrol afløses af interne virksomhedsprocedurer. En tredje er især tilfreds med den fortsatte adskillelse mellem de nationale myndigheders kontrolansvar og Kommissionens. Der ønskes udarbejdet krav til kvalitetskontrollen, herunder opfølgning af kontrollen og uddannelse af kontrolpersonalet.

De ikke-statslige organisationer har også fremsat mange bemærkninger til kontrol og håndhævelse af EF-lovgivningen. Det hilses velkommen, at ansvaret for kontrol og håndhævelse opdeles mellem virksomhederne, de nationale myndigheder og Kommissionen, forudsat at de respektive ansvarsområder defineres klart og resultaterne af kontrollen offentliggøres.

Forbrugerorganisationerne ønsker større åbenhed, for at der kan skabes gensidig tillid.

f) Den eksterne dimension

Alle medlemsstaterne er enige i, at den eksterne dimension har voksende betydning inden for fødevaresektoren. EF bør spille en aktiv rolle i Codex Alimentarius-forhandlingerne.

De ikke-statslige organisationer gør opmærksom på den tiltagende internationale udvikling inden for fødevaresektoren og ønsker, at EF engagerer sig aktivt heri.

VIII. Fødevarehygiejne og Kommissionens hvidbog om fødevaresikkerhed

Vedlagte forslag er udarbejdet som led i de aktioner, som står i bilaget til Kommissionens hvidbog om fødevaresikkerhed (særlig aktion 8 og 28). Omarbejdningen af den gældende lovgivning resulterer i et samlet og integreret regelsæt, der omfatter alle fødevarer, fra de produceres på bedriften, til de sælges til forbrugeren. Dette giver en mere sammenhængende og gennemsigtig fødevarelovgivning. Den rolle, som deltagerne i fødevarekæden spiller, defineres endvidere bedre. De grundlæggende principper for fødevaresikkerhed overholdes dermed. Kommissionen tror, at der vil kunne opnås et højt sundheds- og forbrugerbeskyttelsesniveau sammen med de andre forslag, der bebudes i hvidbogen om fødevaresikkerhed, eller som allerede er forelagt.

Kommissionen har også til hensigt at sørge for, at de foreslåede politikker forbliver dynamiske. Med henblik herpå er der allerede iværksat en række foranstaltninger for at få foretaget yderligere risikovurderinger og sikre, at resultaterne af vurderingerne indarbejdes i kommende EF-lovgivning.

IX. retsakternes form

Som forklaret i Kommissionens grønbog om de generelle principper for EF's fødevarelovgivning mener Kommissionen, at EF-retsforskrifter i form af forordninger indebærer en række fordele, såsom garanti for ensartet anvendelse på hele det indre marked, større gennemsigtighed og mulighed for hurtig ajourføring under hensyntagen til udviklingen i den tekniske og videnskabelige viden. Derfor forelægges forslagene i forordningsform.

2000/0182 (COD)

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ophævelse af visse direktiver om levnedsmiddelhygiejne og sundhedsbetingelser for produktion og afsætning af visse animalske produkter til konsum og om ændring af direktiv 89/662/EØF og 91/67/EØF

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37, 95 og 152, stk. 4, litra b),

under henvisning til forslag fra Kommissionen [1],

[1] EFT C [...] af [...], s. [...].

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg [2],

[2] EFT C [...] af [...], s. [...].

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget [3],

[3] EFT C [...] af [...], s. [...].

efter fremgangsmåden i traktatens artikel 251 [4], og

[4] EFT C [...] af [...], s. [...].

ud fra følgende betragtninger:

(1) Rådets direktiv 93/43/EØF af 14. juni 1993 om levnedsmiddelhygiejne [5] indeholder de generelle krav vedrørende produktionen af sikre levnedsmidler.

[5] EFT L 157 af 19.7.1993, s. 1.

(2) De betingelser vedrørende dyrs og menneskers sundhed, der gælder for produktion og afsætning af animalske produkter, er fastsat i en række forskellige rådsdirektiver.

(3) Disse betingelser vedrører navnlig produkter som fersk kød, fjerkrækød, kødprodukter, ægprodukter, levende toskallede bløddyr, fiskerivarer, kaninkød og kød af vildt, mælk og mejeriprodukter, hakket kød og visse andre produkter bestemt til konsum.

(4) Bestemmelserne i nævnte direktiver er blevet omarbejdet og vedtaget som:

- Europa-Parlamentets og Rådets forordning ..../.. om fødevarehygiejne [6]

[6] EFT L

- Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer [7]

[7] EFT L

- Europa-Parlamentets og Rådets forordning ..../.. om nærmere bestemmelser for tilrettelæggelsen af den officielle kontrol af animalske produkter til konsum [8]

[8] EFT L

- Rådets forordning ../... om dyresundhedsbestemmelser for produktion, afsætning og import af animalske produkter til konsum [9].

[9] EFT L

(5) De pågældende direktiver skal derfor ophæves.

(6) Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked [10], senest ændret ved direktiv 92/118/EØF [11], og Rådets direktiv 91/67/EØF af 28. januar 1991 om dyresundhedsmæssige betingelser for afsætning af akvakulturdyr og -produkter [12], senest ændret ved direktiv 98/45/EF [13], må også ændres under hensyntagen til den foretagne omarbejdning -

[10] EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13.

[11] EFT L 62 af 15.3.1993, s. 49.

[12] EFT L 46 af 19.2.1991, s. 1.

[13] EFT L 189 af 3.7.1998, s. 12.

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Følgende direktiver ophæves:

1. Rådets direktiv 93/43/EØF af 14. juni 1993 om levnedsmiddelhygiejne.

2. Rådets direktiv 64/433/EØF af 26. juni 1964 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fersk kød [14], senest ændret ved direktiv 95/23/EF [15].

[14] EFT 121 af 29.7.1964, s. 2012/64.

[15] EFT L 243 af 11.10.1995, s. 7.

3. Rådets direktiv 71/118/EØF af 15. februar 1971 om sundhedsmæssige problemer i forbindelse med produktion og afsætning af fersk fjerkrækød [16], senest ændret ved direktiv 97/79/EØF [17].

[16] EFT L 55 af 8.3.1971, s. 23.

[17] EFT L 24 af 30.1.1998, s. 31.

4. Rådets direktiv 72/461/EØF af 12. december 1972 om veterinærpolitimæssige problemer vedrørende handel med fersk kød inden for Fællesskabet [18], senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse.

[18] EFT L 302 af 31.12.1972, s. 24.

5. Rådets direktiv 77/96/EØF af 21. december 1976 om trikinundersøgelse i forbindelse med indførsel af fersk kød af tamsvin fra tredjelande [19], senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse.

[19] EFT L 26 af 31.1.1977, s. 67.

6. Rådets direktiv 77/99/EØF af 21. december 1976 om sundhedsmæssige problemer i forbindelse med produktion og markedsføring af kødprodukter og visse produkter af animalsk oprindelse [20], senest ændret ved direktiv 97/76/EF [21].

[20] EFT L 26 af 31.1.1977, s. 85.

[21] EFT L 10 af 16.1.1998, s. 25.

7. Rådets direktiv 80/215/EØF af 22. januar 1980 om veterinærpolitimæssige problemer i forbindelse med samhandelen med kødprodukter inden for Fællesskabet [22], senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse.

[22] EFT L 47 af 21.2.1980, s. 4.

8. Kommissionens direktiv 89/362/EØF af 26. maj 1989 om almindelige hygiejnebestemmelser for mælkeproduktionsbedrifter [23].

[23] EFT L 156 af 8.6.1989, s. 30.

9. Rådets direktiv 89/437/EØF af 20. juni 1989 om hygiejne- og sundhedsproblemer i forbindelse med produktion og markedsføring af ægprodukter [24], senest ændret ved direktiv 96/23/EF [25].

[24] EFT L 212 af 22.7.1989, s. 87.

[25] EFT L 125 af 23.5.1996, s. 10.

10. Rådets direktiv 91/492/EØF af 15. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af levende toskallede bløddyr [26], senest ændret ved direktiv 97/79/EF.

[26] EFT L 168 af 24.9.1991, s. 1.

11. Rådets direktiv 91/493/EØF af 22. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fiskerivarer [27], senest ændret ved direktiv 97/79/EF.

[27] EFT L 268 af 24.9.1991, s. 15.

12. Rådets direktiv 91/494/EØF af 26. juni 1991 om dyresundhedsmæssige betingelser for handel inden for Fællesskabet med fersk fjerkrækød og for indførsel heraf fra tredjelande [28], senest ændret ved direktiv 93/121/EF [29].

[28] EFT L 268 af 24.9.1991, s. 35.

[29] EFT L 340 af 31.12.1993, s. 39.

13. Rådets direktiv 91/495/EØF af 27. november 1990 om sundhedsmæssige og dyresundhedsmæssige problemer i forbindelse med produktion og afsætning af kaninkød og kød af opdrættet vildt [30], senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse.

[30] EFT L 268 af 24.9.1991, s. 41.

14. Rådets direktiv 92/45/EØF af 16. juni 1992 om sundhedsmæssige og dyresundhedsmæssige problemer i forbindelse med nedlægning af vildtlevende vildt og afsætning af kød deraf [31], senest ændret ved direktiv 97/79/EF.

[31] EFT L 268 af 14.9.1992, s. 35.

15. Rådets direktiv 92/46/EØF af 16. juni 1992 om sundhedsbestemmelser for produktion og afsætning af rå mælk, varmebehandlet mælk og mælkebaserede produkter [32], senest ændret ved direktiv 96/23/EF.

[32] EFT L 268 af 14.9.1992, s. 1.

16. Rådets direktiv 92/48/EØF af 16. juni 1992 om fastsættelse af minimumshygiejneregler for fiskerivarer fremstillet om bord på visse fartøjer i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), i direktiv 91/493/EØF [33].

[33] EFT L 187 af 7.7.1992, s. 41.

17. Rådets direktiv 94/65/EF af 14. december 1994 om krav til fremstilling og afsætning af hakket kød og tilberedt kød [34].

[34] EFT L 368 af 31.12.1994, s. 10.

Artikel 2

Bilag II til Rådets direktiv 92/118/EØF af 17. december 1999 om dyresundhedsmæssige og sundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af produkter, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbestemmelser, som omhandlet i bilag A, kapitel I, i direktiv 89/662/EØF, og for så vidt angår patogener, i direktiv 90/425/EØF [35], senest ændret ved direktiv 97/79/EF [36], ophæves.

[35] EFT L 62 af 15.3.1993, s. 49.

[36] EFT L 24 af 30.1.1998, s. 31.

Artikel 3

Uanset artikel 1 gælder følgende:

1. Indtil der er fastsat temperaturkrav for oplagring og transport af animalske produkter og mikrobiologiske kriterier for sådanne produkter efter proceduren i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. ..../.. om fødevarehygiejne [37], finder de krav og kriterier, der er fastsat i de i artikel 1 og 2 nævnte direktiver eller i gennemførelsesbestemmelserne dertil, fortsat anvendelse.

[37] EFT L

2. De gennemførelsesbestemmelser, der er vedtaget på grundlag af de i artikel 1 og 2 nævnte direktiver, gælder fortsat, indtil der i stedet er vedtaget bestemmelser med samme virkning på grundlag af

- Europa-Parlamentets og Rådets forordning ..../.. om fødevarehygiejne

- Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer

- Europa-Parlamentets og Rådets forordning ..../.. om nærmere bestemmelser for tilrettelæggelsen af den officielle kontrol af animalske produkter til konsum

- Rådets forordning ../... om dyresundhedsbestemmelser for produktion, afsætning og import af animalske produkter til konsum.

3. Hvor det sundhedsmærke, der er foreskrevet i de i artikel 1 nævnte direktiver, er forskelligt fra det sundhedsmærke, der er foreskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. ..../.. om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, sørger medlemsstaterne for, at førstnævnte mærke udskiftes med sidstnævnte senest fem år efter nævnte forordnings ikrafttrædelse.

Artikel 4

Bilag A til Rådets direktiv 89/662/EØF affattes således:

"BILAG A

KAPITEL I

- Rådets forordning ../... af ... om dyresundhedsbestemmelser for produktion, afsætning og import af animalske produkter til konsum

- Animalske produkter som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning ..../.. af .........., om fødevarehygiejne.

KAPITEL II

Rådets direktiv 92/118/EØF af 17. december 1992 om dyresundhedsmæssige og sundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af produkter, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbestemmelser som omhandlet i bilag A, kapitel I, i direktiv 89/662/EØF, og, for så vidt angår patogener, i direktiv 90/425/EØF (undtagen patogener)."

Artikel 5

I direktiv 91/67/EØF affattes artikel 9 således:

"Artikel 9

Akvakulturprodukter og bløddyr fra ikke-godkendte zoner må kun afsættes til konsum i godkendte zoner, hvis de relevante krav i Rådets forordning (EF) nr. .../... (om dyresundhedsbestemmelser for produktion, afsætning og import af animalske produkter til konsum) er opfyldt."

Artikel 6

Medlemsstaterne sætter de fornødne love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 1. januar 2004. De underretter straks Kommissionen derom.

Disse love og administrative bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 7

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 8

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne .

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

KONSEKVENSANALYSE FORSLAGETS KONSEKVENSER FOR VIRKSOMHEDERNE, HERUNDER ISÆR SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER (SMV'er)

Forslagets titel

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevarehygiejne

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer

Dokumentets referencenummer

Forslaget

1. Hvorfor er der i betragtning af nærhedsprincippet behov for en EF-lovgivning på området, og hvad er hovedformålet-

Formålet er at definere de forpligtelser, som fødevareproducenterne skal overholde for at sørge for fødevaresikkerhed. Disse forslag afløser allerede gældende fødevarehygiejnelovgivning, så den bliver mere sammenhængende, mere gennemskuelig og lettere at anvende. De findes i aktionsprogrammet i bilaget til Kommissionens hvidbog om fødevaresikkerhed.

Konsekvenser for virksomhederne

2. Hvem berøres af forslaget-

- Hvilke erhvervssektorer berøres-: alle fødevarevirksomheder

- Hvilke virksomheder berøres (hvad er koncentrationen af små og mellemstore virksomheder)- både store og små virksomheder lige fra primærproduktionen (bedrifter) til detailsalgsstedet.

- Er de berørte virksomheder koncentreret i bestemte regioner i EF- De ligger på hele EU's område.

3. Hvilke foranstaltninger skal virksomhederne træffe i henhold til forslaget-

De skal sørge for at overholde hygiejnebestemmelserne (infrastrukturkrav til virksomhederne, god hygiejnepraksis mv) og anvende HACCP-systemet (risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter) - dog ikke i primærproduktionen.

4. Hvilke økonomiske virkninger forventes forslaget at få-

- For beskæftigelsen- ingen

- For investeringerne og oprettelsen af nye virksomheder- der anvendes allerede nu hygiejnebestemmelser. Det forventes ikke, at de foreslåede bestemmelser vil skabe ekstra investeringer, så virksomhederne kan komme op på det ønskede niveau. Nye forpligtelser kan dog skabe behov for yderligere organisatorisk indsats, især forpligtelsen til at sørge for registrering af fødevarevirksomheder hos myndighederne, behovet for at sikre, at fødevarer kan spores, og forpligtelsen til at gennemføre et fuldstændigt HACCP-system.

- For virksomhedernes konkurrenceevne- Formålet med forslagene er at forbedre fødevaresikkerheden. Hvis de gennemføres korrekt og fødevarevirksomhederne påtager sig deres ansvar, skulle forbrugernes tillid stige. Virksomhederne kan således drage fordel af øget forbrugertillid.

5. Indeholder forslaget foranstaltninger, der tager højde for SMV'ernes særlige situation (lempeligere eller særlige krav)-

Der er muligheder for at tilpasse hygiejnebestemmelserne for at tage hensyn til virksomhedernes størrelse og procedurer, der skal sikre, at HACCP-systemet kan anvendes uden problemer i små virksomheder. Der er også taget hensyn til særlige traditionelle fødevareproduktionsmetoder.

Høring af de berørte kredse

6. Liste over organisationer, som er hørt om forslaget, og en kortfattet redegørelse for deres væsentligste synspunkter.

De organisationer, der er repræsenteret i det relevante rådgivende udvalg, er blevet hørt enten under udvalgsmøderne eller på et ad hoc-grundlag eller mere uformelt. Der er i vid udstrækning taget hensyn til de mange skriftlige kommentarer, der er modtaget fra de forskellige sektorer. Initiativet til at skabe et ensartet grundlag for at sikre fødevarehygiejnen fra jord til bord er generelt blevet hilst velkommen. Forenklingen af hygiejnebestemmelserne er også blevet modtaget positivt, men der var forskellige opfattelser af, i hvor høj grad bestemmelserne skulle forenkles. Nogle organisationer ønskede, at de nugældende bestemmelser skulle gøres meget mindre detaljerede, mens andre grupper foretrak at bevare detaljerne i et vist omfang.