EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 29.11.2017
COM(2017) 707 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG
Et afbalanceret system til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder som svar på de aktuelle samfundsmæssige udfordringer
{SWD(2017) 430 final}
I.INDLEDNING
Effektive, velkonstruerede og afbalancerede systemer for intellektuel ejendomsret (IP-systemer) er nøglen til fremme af investeringer i innovation og vækst. Intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) er et af de vigtigste midler, hvormed virksomheder, iværksættere og opfindere skaber et afkast af deres investering i viden og kreativ virksomhed. Ifølge en række undersøgelser står IPR-intensive sektorer skønsmæssigt for ca. 42 % af EU's BNP (ca. 5,7 billioner EUR årligt), genererer 38 % af alle arbejdspladser og bidrager til så meget som 90 % af EU's eksport.
Den digitale revolution har åbnet et væld af nye muligheder. Internettet har bragt innovative produkter, teknologi og kreativt indhold med sig ud til en meget bredere kundekreds og skaber dermed mulighed for, at innovative og kreative virksomheder kan nå ud på nye markeder og til nye målgrupper. Men den digitale revolution udsætter også EU's IP-system for en øget risiko. Onlinemiljøet giver mulighed for en meget bredere og hurtigere udbredelse af varer og indhold, der krænker intellektuel ejendomsret, og gør det ofte vanskeligere for forbrugerne at skelne krænkende varer og indhold fra de ægte og lovlige udgaver. De, der krænker intellektuelle ejendomsrettigheder, kan endvidere gemme sig bag falske identiteter og befinder sig ofte uden for EU i jurisdiktioner med svage retshåndhævelsessystemer.
Alt dette har medført en stigning i IP-krænkelser i hele verden. I dag udgør varemærkeforfalskede eller piratkopierede varer 2,5 % af den samlede verdenshandel. EU's erhvervsliv er hårdt ramt. Ifølge en nylig undersøgelse er 5 % af al import til EU varemærkeforfalskede eller piratkopierede varer svarende til ulovlig handel i størrelsesordenen 85 mia. EUR.
Krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder er en specifik trussel mod sektorer, hvor EU's virksomheder er førende i verden, f.eks. beklædning, luksusartikler og lægemidler, og medfører i vidt omfang tab af indtægter og arbejdspladser i disse sektorer. Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) analyserede for nylig IP-krænkelsernes udbredelse, omfang og virkning i ni sektorer
og ansatte de samlede tab i EU til 48 mia. EUR
. Europas kreative og kulturelle brancher (musik, film, software og bøger) påvirkes også negativt
. Den skade, som virksomhederne lider på grund af varemærkeforfalskning og piratkopiering, har negative konsekvenser for deres arbejdspladser i EU og betyder mistede skatteindtægter og socialsikringsbidrag.
Samtidig går fortjenesten ved varemærkeforfalskning eller piratkopiering ofte i de kriminelle organisationers lommer. Disse organisationer opererer typisk både i og uden for EU, bruger både lovlige og hemmelige fabrikker, infiltrerer forsyningskæder, udnytter arbejdskraft, unddrager sig skattebetaling, hvidvasker penge og udsætter forbrugerne for risici.
I 2014 ændrede Kommissionen i sin handlingsplan for håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder sit fokus for IP-håndhævelsespolitikken til en "følg-pengene"-tilgang med det formål at fratage personer, der foretager krænkelser i kommerciel målestok, de indtægter, der gør deres aktiviteter indbringende. Bedre IPR-håndhævelse bidrager til Kommissionens prioritering af jobskabelse, vækst og konkurrenceevne. Den bidrager også væsentligt til at supplere og styrke det indre marked og mindske fragmenteringen på tværs af medlemsstaterne. Derfor bekendtgjorde Kommissionen i sin strategi for det digitale indre marked og det indre marked, at Europa må gøre mere for at garantere, at IPR-håndhævelsen også bliver en realitet – i det digitale miljø – til støtte for "følg-pengene"-tilgangen og med særlig opmærksomhed rettet mod små og mellemstore virksomheder (SMV'er).
Som opfølgning på nylige initiativer til forbedring af rammen for ophavsret
fremlægger Kommissionen hermed en omfattende pakke af foranstaltninger til yderligere forbedring af, hvordan intellektuelle ejendomsrettigheder anvendes og håndhæves i EU's medlemsstater, ved vores grænser og internationalt. Foranstaltningerne i denne pakke beskrives i denne meddelelse og i følgende dokumenter:
·en meddelelse med vejledning i anvendelsen af direktivet om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR-håndhævelsesdirektivet) ledsaget af et arbejdsdokument med en evaluering af IPR-håndhævelsesdirektivet
·en meddelelse om standardessentielle patenter (SEP'er)
·et arbejdsdokument om evaluering af aftalememorandummet om onlinesalg af varemærkeforfalskede varer.
Nærværende meddelelse sætter en ramme for alle disse foranstaltninger til håndhævelse af intellektuel ejendomsret og består af fire hovedafsnit om henholdsvis:
1)foranstaltninger, der gør det lettere for IP-rettighedshavere at nyde godt af et mere homogent, retfærdigt og effektivt retligt håndhævelsessystem i EU. Sammen med vejledningen om IPR-håndhævelsesdirektivet omfatter det tiltag og anbefalinger til yderligere styrkelse af retlig kapacitet og forudsigelighed i EU
2)foranstaltninger til støtte for branchestyrede initiativer til at bekæmpe IP-krænkelser såsom frivillige aftaler med formidlere og tiltag til bedre beskyttelse af forsyningskæder mod varemærkeforfalskning
3)initiativer til at styrke toldvæsenets og andre myndigheders kapacitet til at håndhæve intellektuel ejendomsret
4)foranstaltninger til at styrke indsatsen for at bekæmpe IP-krænkelser på globalt plan ved at fremme bedste praksis og intensivere samarbejdet med tredjelande.
Selv om der er et klart behov for en skærpet indsats over for IP-krænkelser, bør EU samtidig føre en politik, der sikrer, at overholdelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder forenes med en uproblematisk udrulning af nye og innovative teknologier. Dette er særlig vigtigt, når sådanne teknologier indarbejdes i standarder. I verden af i dag, som er under hastig forandring, og hvor vi alle er forbundet med hinanden, er det nødvendigt at have udbredte standarder baseret på IP-beskyttede teknologier – også kaldet standardessentielle patenter (SEP) – som kan sikre interoperabilitet og især en effektiv udrulning af tingenes internet. En afbalanceret, effektiv og bæredygtig ramme for SEP'er er derfor afgørende for at sikre retfærdig adgang til standardiserede teknologier og samtidig sikre, at patenthaverne belønnes for deres investeringer i FoU og standardiseringsaktiviteter og dermed får incitament til at stille deres bedste teknologier til rådighed for standardiseringsarbejdet.
Derfor fastsættes en ramme for SEP'er i en separat meddelelse. Den indeholder vejledning og anbefalinger om, hvordan anmeldelsesordningen gøres mere gennemsigtig og effektiv, klarlægger en række centrale principper om retfærdig, rimelig og ikkediskriminerende praksis (FRAND-tilgangen) samt anviser, hvordan man sikrer en effektiv håndhævelse og samtidig mindsker sandsynligheden for misbrug af retssager. Mere klarhed over disse punkter vil bidrage til at sikre, at EU kan føre an i den globale teknologiske innovation og samtidig befordre en effektiv udrulning af nye teknologier i EU, f.eks. tingenes internet og 5G, som er grundlaget for det digitale indre marked.
II.MOD ET MERE EFFEKTIVT OG FORUDSIGELIGT RETLIGT HÅNDHÆVELSESYSTEM I EU
Kommissionen har i tråd med retningslinjerne for bedre lovgivning færdiggjort en omfattende evaluering af IPR-håndhævelsesdirektivets resultater. Resultaterne viser, at direktivet har ført til dannelsen af en fælles retlig ramme, hvor de samme redskaber anvendes af civile domstole i hele EU og dermed generelt sikrer et højt beskyttelsesniveau i det indre marked. Direktivet har også givet anledning til tværeuropæiske håndhævelsesstrategier hos virksomheder og givet dommere og jurister tilskyndelse til at udveksle erfaringer med retssager. Desuden viste evalueringen, at IPR-håndhævelsesdirektivet har været omkostningseffektivt, har hængt sammen med andre EU-tiltag med lignende målsætninger og har skabt merværdi på EU-plan. Konklusionen på evalueringen er derfor, at IPR-håndhævelsesdirektivet stadig egner sig til formålet.
Men det kunne også konkluderes af evalueringen, at der er forskelle i måden, hvorpå visse bestemmelser i IPR-håndhævelsesdirektivet (f.eks. påbud, erstatning og sagsomkostninger) gennemføres og anvendes i praksis. Disse forskelle skyldes ofte uvished og divergerende holdninger til, hvordan bestemmelserne bør forstås, især på grund af de udfordringer, der er knyttet til det nye digitale miljø. De kan også skyldes, at IPR-håndhævelsesdirektivet er et minimumsharmoniseringsdirektiv. Men den sandsynligvis vigtigste årsag til forskellene skal findes i det forhold, at IPR-håndhævelsesdirektivet fungerer på baggrund af meget forskellige nationale rammer for civil håndhævelse og retlige traditioner. Som følge heraf, og afhængigt af hvor retssagen indledes, kan resultaterne blive meget forskellige, både med hensyn til det materielle i sagen og afgørelsens virkninger. Dette kan hæmme forudsigeligheden og vanskeliggøre håndhævelsen, navnlig i grænseoverskridende sager.
Resultaterne af den offentlige høring om evalueringen af IPR-håndhævelsesdirektivet bekræfter disse konklusioner. Selv om de fleste interessenter syntes, at de eksisterende regler faktisk har bidraget til at beskytte intellektuel ejendomsret og forebygge IP-krænkelser, ønskede mange større klarhed over, hvordan IPR-håndhævelsesdirektivet bør anvendes i praksis. Især rettighedshavere og formidlere var af den opfattelse, at foranstaltningerne, procedurerne og retsmidlerne i IPR-håndhævelsesdirektivet ikke blev anvendt ensartet i medlemsstaterne, og at det medførte forskellige beskyttelsesniveauer inden for EU. Selv om respekten for intellektuel ejendomsret i sig selv er en grundlæggende ret, var der mange borgere, der udtrykte bekymring med hensyn til overholdelsen af deres grundlæggende rettigheder i forbindelse med IPR-håndhævelsessager.
Vejledning om IPR-håndhævelsesdirektivet
For at sikre en mere konsekvent og effektiv anvendelse af IPR-håndhævelsesdirektivet udsender Kommissionen i en separat meddelelse vejledning i fortolkning og anvendelse af de foranstaltninger, procedurer og retsmidler, der er fastlagt i IPR-håndhævelsesdirektivet. På grundlag af Domstolens praksis og tilgængelig bedste praksis beskriver Kommissionen i vejledningen sin holdning til de bestemmelser i IPR-håndhævelsesdirektivet, som har givet anledning til fortolkningsproblemer. Med resultaterne af evalueringen, herunder den offentlige høring, som udgangspunkt behandler den centrale aspekter af IPR-håndhævelsesdirektivet, bl.a.:
·anvendelsesområde
·betydningen af kravet om, at disse foranstaltninger, procedurer og retsmidler bl.a. skal være "fair og rimelige"
·reglerne om bevismateriale, ret til information, foreløbige og retsbevarende foranstaltninger og påbud
·kompensation for påført tab (erstatning)
·godtgørelse af sagsomkostninger.
Dokumentet indeholder også vejledning i, hvordan man anvender de foranstaltninger, der er fastlagt i IPR-håndhævelsesdirektivet, sådan at man finder en rimelig balance mellem forskellige grundlæggende rettigheder, som kan være på spil i en IP-tvist, og samtidig undgå uforholdsmæssige afgørelser og unødig trætte.
IP-retssager, navnlig i vores digitale tidsalder, føres måske sideløbende i flere medlemsstater. F.eks. er rettighedshavere, der forsøger at bekæmpe ulovligt onlineindhold, eventuelt nødt til at anmelde samme krænkelse i flere medlemsstater på samme tid. At søge om at få anvendt samme retsmiddel på samme krænkelse i flere jurisdiktioner indebærer dog generelt betydelige omkostninger og langvarige procedurer, især når der ikke findes en ensartet EU-titel for den intellektuelle ejendomsret, og når undtagelser og begrænsninger på grund af forskelle i materiel ret kan blive anvendt forskelligt i de enkelte medlemsstater. Selv om vejledningen om IPR-håndhævelsesdirektivet ikke adresserer alle de udfordringer, der findes på dette område
, og heller ikke kan, gør den det lettere for rettighedshavere at indlede grænseoverskridende retssager ved at bidrage til en mere sammenhængende fortolkning og anvendelse af IPR-håndhævelsesdirektivet.
Vejledningen berører ikke de håndhævelsesforanstaltninger, som Kommissionen ifølge artikel 258 i TEUF kunne overveje, og som vil være i overensstemmelse med fortolkningen i vejledningen.
Formidlernes roller og ansvarsområder, navnlig i onlinefunktioner, viste sig at vække stor bekymring hos interessenterne i forbindelse med både evalueringen og den offentlige høring. Som det præciseres i vejledningen, er muligheden for at udstede et påbud til en formidler på grundlag af IPR-håndhævelsesdirektivet ikke betinget af formidlerens ansvar for den pågældende (påståede) krænkelse. Faktisk er det e-handelsdirektivet
, der regulerer de betingelser, hvorpå visse onlineformidlere fritages for ansvar. Selv om Kommissionen i sin meddelelse fra 2016 om onlineplatforme
fandt, at denne ramme, som var fastlagt i e-handelsdirektivet, stadig er egnet til formålet, udsendte den for nylig konkret vejledning i, hvordan man kombinerer hurtig og effektiv påvisning og fjernelse af ulovligt onlineindhold, herunder IP-krænkende indhold, med de nødvendige retlige beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. gennem de såkaldte anmeldelses- og fjernelsesprocedurer. I sit forslag til et direktiv om ophavsret på det digitale indre marked foreslår Kommissionen også visse specifikke redskaber og mekanismer til at opnå et velfungerende marked for ophavsret og navnlig, hvilke passende foranstaltninger visse onlinetjenesteudbydere kunne træffe i samarbejde med rettighedshaverne for at hindre adgang til ophavsretligt beskyttet indhold uden disse rettighedshaveres samtykke.
Opbygning af et stærkere fællesskab omkring viden om IP-håndhævelse for at forbedre den retlige håndhævelse i EU
Evalueringen har vist, at mange rettighedshavere har beklaget sig over vanskeligheder med at få adgang til retsmidler, langvarige og bekostelige sagsforløb og uvisse retsafgørelser. Evalueringen afdækkede desuden en opfattet mangel på gennemsigtighed og forudsigelighed med hensyn til måden, hvorpå retssagerne forvaltes, og hvad udfaldet (sandsynligvis) ville blive. Overordnet set forekommer faktorer såsom forskellene i nationale civilretlige traditioner og retspraksis fortsat at være en hæmsko for udviklingen af et forudsigeligt og konsistent system for IPR-håndhævelse i EU.
I denne forbindelse opfordrer Kommissionen – ud over at levere vejledning om IPR-håndhævelsesdirektivet – medlemsstaterne til at øge deres bestræbelser på at befordre effektiv og forudsigelig civilretlig oprejsning for IP-krænkelser i EU i overensstemmelse med IPR-håndhævelsesdirektivet, og den agter at støtte disse bestræbelser. Mere gennemsigtighed og forudsigelighed vil nemlig være særdeles gavnligt, især for SMV'erne. Det ville lette deres adgang til retsmidler og bidrage til at fremme udbredelsen af IP-retshjælpsforsikringer til overkommelige præmier.
I første omgang vil Kommissionen arbejde tæt sammen med medlemsstaterne og interessenterne for at forsøge at supplere førnævnte vejledning, hvor det er nødvendigt og hensigtsmæssigt, med yderligere, mere målrettede retningslinjer for at støtte en homogen og effektiv håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i EU. Til dette formål vil den sammen med nationale eksperter, herunder dommere og andre berørte parter, identificere nogle konkrete spørgsmål og problemområder, hvor det vil være nyttigt med yderligere specifikke retningslinjer baseret på erfaringer med bedste praksis. Et konkret eksempel i den henseende kunne være beregning af erstatning og det bevismateriale, der kræves for at godtgøre de skader, der forårsages af IP-krænkelser.
Kommissionen agter at offentliggøre al vejledning om IP-håndhævelse online, bl.a. på Dit Europa-portalen, så de praktiske oplysninger om retlig IP-håndhævelse i EU er tilgængelige for alle interessenter og ikke kun dommere og retlige aktører.
Dernæst er det – som evalueringen af IPR-håndhævelsesdirektivet også har vist – meget vigtigt, at der findes dommere, der er specialiseret i intellektuelle ejendomsrettigheder og især i håndhævelsen heraf, hvis anvendelsen af IPR-håndhævelsesdirektivets foranstaltninger, procedurer og retsmidler skal virke og være effektive. En sådan specialisering kan give betydelige fordele, især hurtigere, mere effektive og mere konsekvente afgørelser, der kan sikre større retssikkerhed. Kommissionen opfordrer derfor medlemsstaterne til at øge denne specialisering.
Endvidere kan adgang til uddannelse for retlige aktører og udvikling af bedste praksis bidrage til en mere effektiv og konsekvent IPR-håndhævelse i EU. For at støtte medlemsstaternes indsats på dette område vil Kommissionen yderligere intensivere sit samarbejde med Observatoriet med henblik på at udvikle en omfattende uddannelsesplan med seminarer og undervisningsmoduler for dommere. Dette bør tilskynde til netværkssamarbejde og en uddannelsespraksis blandt dommere, der beskæftiger sig med IP-krænkelser. I denne forbindelse er der planlagt tre seminarer om emnet i 2018.
Endelig er gennemsigtighed omkring afgørelser om IPR-håndhævelse en afgørende forudsætning for udveksling af viden på tværs af det indre marked, mere forudsigelighed og en grænseoverskridende debat blandt IP-praktikere. Hidtil har dog kun få medlemsstater offentliggjort IP-relateret retspraksis på dedikerede websteder, og reglerne om tilgængelighed og offentliggørelse er temmelig forskellige. Kommissionen opfordrer derfor medlemsstaterne til systematisk at offentliggøre retsafgørelser i retssager om IP-krænkelser, som minimum fra appeldomstole og højere instanser
. Kommissionen vil for sin del sammen med EUIPO og Observatoriet intensivere arbejdet med den database over retspraksis, som EUIPO har oprettet, for at gøre den så omfattende og brugervenlig som muligt.
Ud over mere effektive retlige håndhævelsessystemer bør man også overveje at udvikle yderligere redskaber til alternativ tvistbilæggelse (ADR). Brug af alternativ tvistbilæggelse til mægling og voldgift kan være et alternativ til håndhævelse af intellektuel ejendomsret. Selv om ADR stadig kun sjældent bruges til afgørelse af IP-sager, kan ADR-løsninger rumme fordele (f.eks. i grænseoverskridende tilfælde, hvor sagen lettere kan afgøres, og ADR kan være hurtigere og billigere end retssager). Sammen med EUIPO er Kommissionen i øjeblikket i færd med at kortlægge eksisterende alternative tvistbilæggelsesredskaber og analysere fordelene ved at oprette et mæglingscenter under EUIPO til at dække varemærke- og designsager. Den har også til hensigt at arbejde sammen med den kommende fælles patentdomstol om udvikling af mægling og voldgift i patentsager. Dette bør bidrage til udbredelsen af et mæglings- og voldgiftsnet vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder på EU-plan som nævnt i opstarts- og opskaleringsinitiativet.
Med henblik på yderligere forbedring af det retlige håndhævelsessystemet i EU vil Kommissionen:
– give vejledning i, hvordan centrale bestemmelser i direktivet om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR-håndhævelsesdirektivet) bør fortolkes og anvendes
– arbejde sammen med medlemsstaternes nationale eksperter og dommere om yderligere, mere målrettede retningslinjer for at give en mere detaljeret og praktisk vejledning i specifikke spørgsmål i forbindelse med IPR-håndhævelsesdirektivet, baseret på erfaringer med bedste praksis
– gøre ovennævnte retningslinjer og bedste praksis tilgængelig online, bl.a. på Dit Europa-portalen
– opfordre medlemsstaterne til at tilskynde til specialisering af dommere i intellektuel ejendomsret og anliggender relateret til IP-håndhævelse og systematisk offentliggøre afgørelser afsagt i IP-håndhævelsessager
– sammen med EUIPO tage yderligere skridt til at fremme udbredelsen af ADR til afgørelse af IP-tvister, herunder kortlægge eksisterende alternative tvistbilæggelsesredskaber og analysere fordelene ved at oprette et mæglingscenter under EUIPO.
III.Intensivering af den branchestyrede indsats for at forebygge og bekæmpe IP-KRÆNKELSER
Bekæmpelsen af IP-krænkelser bør foregå i en fælles indsats fra alle aktørers side, såvel offentlige som private, og ved hjælp af ikke blot retlig håndhævelse, men af alle til rådighed stående redskaber. I en årrække har Kommissionen arbejdet sammen med branchen om at støtte og fremme branchestyrede tiltag mod IP-krænkelser. Tanken er at fremme brugen af due diligence blandt alle, der potentielt er involveret i udviklingsaktiviteter og transaktioner vedrørende potentielt IPR-krænkende produkter eller indhold, herunder leverandører, reklamebureauer, betalingstjenesteudbydere samt rettighedshaverne selv. Trods betydelige fremskridt kan og bør der gøres mere for at standse udbredelsen af IP-krænkende varer og fremgangsmåder.
Fuld udnyttelse af potentialet i frivillige aftaler
Kommissionen tilskynder til mere dialog mellem interessenter for at fremme et effektivt samarbejde mellem erhvervslivets partnere om at bekæmpe IP-krænkelser og udbrede bedste praksis i erhvervslivet. I 2011 blev der for første gang indgået et aftalememorandum mellem rettighedshavere og internetplatforme, og det er blevet ajourført i 2016
. Det omhandler en samarbejdsbaseret tilgang til bekæmpelse af salg af varemærkeforfalskede varer. Siden da er der sket følgende:
For det første blev der i det første aftalememorandum om varemærkeforfalskning indført centrale resultatindikatorer (KPI'er) til vurdering af resultaterne af den frivillige aftale og udpegning af forbedringsmuligheder. Resultaterne af den første overvågningscyklus på basis af disse KPI'er viser, at aftalememorandummet virker og allerede har givet betydningsfulde resultater. De viser, at frivilligt samarbejde kan bidrage væsentligt til at bekæmpe forfalskninger på nettet og tilvejebringe effektive løsninger. Siden aftalememorandummet trådte i kraft, ser det ud til, at der er fjernet et betydeligt antal varemærkeforfalskede varer fra onlineplatforme, primært som følge af mere proaktive og forebyggende foranstaltninger. Da IP-krænkende varer i stigende grad finder vej til det indre marked, opfordrer Kommissionen imidlertid alle underskriverne af memorandummet og alle nytilkomne til at skærpe indsatsen.
For det andet er de berørte parter i regi af Kommissionen i færd med at lægge sidste hånd på udarbejdelsen af et nyt aftalememorandum om bekæmpelse af annoncering på IP-krænkende websteder. Annoncering er en vigtig indtægtskilde for sådanne websteder, og de foranstaltninger, der skal aftales, bør bidrage til at afskære IP-krænkende parter fra denne vigtige indtægtskilde. Annoncer for velkendte mærker og betalingstjenester på websteder, der krænker intellektuel ejendomsret, kan få forbrugerne til at tro, at webstedet giver dem adgang til indhold, varer eller tjenesteydelser på lovlig vis, selv om det reelt ikke er tilfældet. Dette kan forvirre forbrugerne, udhule deres tillid og derved skade varemærkeværdien.
Der arbejdes også på et aftalememorandum om transport og shipping. Det vil blive rettet mod forebyggelse af, at disse selskabers tjenester udnyttes af personer, der forfalsker varer i kommerciel målestok, til at kanalisere varemærkeforfalskede varer ind i EU. Endnu et aftalememorandum, der er undervejs, forventes at omhandle udbydere af betalingstjenester, som ofte er afgørende for onlinetilbud, der krænker intellektuel ejendomsret.
Kommissionen støtter videreudviklingen af disse frivillige aftaler, især i et onlinemiljø, og vil forsøge at sikre, at alle underskrivere af aftalerne udviser omhu og overholder EU-retten i almindelighed og artikel 101 og 102 i TEUF i særdeleshed. Kommissionen vil også forsøge at sikre, at der opnås en ordentlig balance mellem de involverede parters forskellige interesser, og at forbrugernes rettigheder behørigt respekteres. Kommissionen vil også fremme en bred deltagelse fra alle sektorers og branchers side i sådanne aftaler.
Kommissionen mener, at overvågningen af disse aftalememoranda bør ske på basis af KPI'er. Den vil aflægge regelmæssige beretninger om aftalernes virkningsfuldhed for at kunne udlede bedste praksis, identificere fremtidige forbedringsmuligheder samt vurdere behovet for lovgivningsmæssige foranstaltninger på EU-plan.
Beskyttelse af forsyningskæder mod trusler om krænkelse af intellektuel ejendomsret
Et andet arbejdsområde for Kommissionen, erhvervslivet og andre partnere er beskyttelsen af forsyningskæder mod trusler om varemærkeforfalskning og andre IP-krænkelser. Også her står udfordringerne i kø. Konklusionen på en workshop om due diligence og integritet i forsyningskæden med henblik på IP-beskyttelse i 2015 var, at virksomhederne i stigende grad konfronteres med varemærkeforfalskede varer (f.eks. forfalskede elektroniske dele), der infiltrerer deres forsyningskæder. Dette skyldes hovedsagelig, at forsyningskæder i stigende grad er komplekse og dermed ofte gør det vanskeligt for virksomhederne, især SMV'er, at overvåge deres leverandører og underleverandører. Desuden har de nye teknologier og internettet hjulpet falsknere med at forbedre deres forfalskningsteknikker og infiltrere lovlige forsyningskæder. Der findes bedste praksis-eksempler for gennemsigtighed i forsyningskæder (risikostyring og socialt ansvar). Men de bruges ikke rutinemæssigt til at finde og bekæmpe IP-krænkelser. Mangel på due diligence svækker sikkerheden i forsyningskæden og lukker forfalskninger ind, der er ødelæggende for virksomhederne og udsætter borgerne for risici.
Efter Kommissionens opfattelse er der akut behov for yderligere forstærkning af forsyningskæderne for at beskytte dem mod forfalskninger. Dette kan gøres ved at afprøve nye redskaber og hjælpe med at opbygge og udbrede bedste praksis.
Varernes sporbarhed er en hovedhjørnesten i forsyningskædens sikkerhed, forbrugersikkerhed og produktkvalitet. Kommissionen vil derfor søge at styrke samarbejdet mellem rettighedshavere og centrale aktører såsom standardiseringsorganisationer og udbydere af sikkerhedsløsninger for at fremme udbredelsen af sporbarhedsteknologier og støtte fremvæksten af nye sporbarheds- og autentificeringssystemer som f.eks. blockchain. Ved at registrere aktiver, transaktioner og deltagere giver denne delte digitale database værdifulde oplysninger om produkternes oprindelse og historie, så de lettere kan spores og autentificeres. Blockchainbaserede løsninger kan derfor gøre det muligt hurtigt at spore varemærkeforfalskede dele eller produkter, som er kommet ind i lovlige forsyningskæder, og varer, der kan være omdirigeret til ulovlige markeder. Som led i projektet #Blockchain4EU: Blockchain for Industrial Transformations analyserer Kommissionen, hvordan blockchain kan udnyttes til at øge gennemsigtigheden i forsyningskæderne og sikre en bedre IPR-beskyttelse. Sammen med Observatoriet vil Kommissionen yderligere kortlægge og afprøve (især gennem Blockathon) forskellige muligheder for at bruge blockchain i bekæmpelsen af varemærkeforfalskning og identificere eventuelle lovgivningsmæssige og økonomiske hindringer for udbredelsen heraf.
Desuden er der plads til mere oplysningsvirksomhed og større udbredelse af bedste praksis. De forskellige brancher bør gøres opmærksom på behovet for at beskytte deres forsyningskæder og tilskyndes til at gøre en indsats for at beskytte sig selv bedre. Yderligere inddragelse af IP-beskyttelse i akkrediteringsprocesser kan være et nyttigt redskab i denne forbindelse. F.eks. blev der den 10. maj 2017 vedtaget en ny ISO-standard om bæredygtige indkøb (ISO 20400), hvori der for første gang udtrykkeligt blev henvist til foranstaltninger til bekæmpelse af IP-krænkelser. Kommissionen vil nu forsøge at fremme denne standard yderligere gennem informationsmøder med virksomheder eller større arrangementer om IP-håndhævelse.
Endvidere vil Kommissionen også se nærmere på, hvordan overholdelsen af standarder for IP-beskyttelse fremover kunne indgå i processen med erhvervelse af status som autoriseret økonomisk operatør (AEO). AEO-begrebet er baseret på et partnerskab mellem toldvæsen og erhvervsliv i regi af Verdenstoldorganisationen (WCO). Status som AEO meddeles af toldmyndighederne og giver erhvervsdrivende visse fordele i forbindelse med toldprocedurerne. Den er åben for alle aktører i forsyningskæden, som opfylder visse kvalitetskriterier, der er fastlagt i EU's toldregler, og som arbejder tæt sammen med toldmyndighederne om at garantere forsyningskædernes sikkerhed og integritet. Bekæmpelsen af varemærkeforfalskning kunne få en mere fremtrædende plads her. For at øge sikkerheden i forsyningskæden tilskyndes de erhvervsdrivende til at vælge pålidelige partnere, som har indført effektive systemer for regeloverholdelse, f.eks. AEO.
Endelig bør SMV'ernes situation få særlig opmærksomhed, idet de ofte har meget begrænsede midler til at forstærke deres forsyningskæder. EUIPO igangsætter en særlig undersøgelse heraf med henblik på at udlede bedste praksis og tilbyde konkrete løsninger.
Kommissionen opfordrer erhvervslivet til at anvende due diligence i nødvendigt omfang til bekæmpelse af IP-krænkelser. For at støtte erhvervslivet i disse bestræbelser og fremme bedste praksis vil den:
– inddrage interessenterne yderligere for at forbedre og udvide de frivillige aftaler til bekæmpelse af IP-krænkelser og arbejde på at fremme og befordre særlige aftalememoranda med deltagelse af rettighedshavere, internetplatforme, reklamebureauer, shippingfirmaer og betalingstjenesteudbydere
– fortsætte overvågningen af, hvordan disse aftalememoranda fungerer og virker, og rapportere om resultaterne heraf
– yderligere fremme due diligence i forsyningskæder, udforske potentialet i nye teknologier såsom blockchain og opfordre til at udnytte eksisterende akkrediteringsprocesser med det formål at indføre ordninger for overholdelse af intellektuel ejendomsret.
IV.Bekæmpelse af IP-krænkelser gennem et udbygget administrativt samarbejde
Der findes nu et væld af oplysninger om værdien og konsekvenserne af varemærkeforfalskede eller piratkopierede varer, om kriminelle organisationers oprindelse og de ruter, de benytter til at kanalisere disse varer ind i EU. Takket være en massiv dataindsamlingsindsats er der nu navn på de hårdest ramte sektorer, ruterne er kendt, og bevismaterialet foreligger. Det er på tide, at vi løfter i flok inden for EU og optrapper kampen mod IP-krænkelserne ved vores grænser og uden for EU.
For at skærpe respekten for intellektuelle ejendomsrettigheder inden for EU vil Kommissionen søge at udbygge samarbejdet mellem alle de relevante myndigheder. For det første vil den undersøge, hvordan tilsynsmyndigheder på det økonomiske og handelsmæssige område sammen med forbrugerbeskyttelsesmyndigheder kan inddrages tættere i bekæmpelsen af varemærkeforfalskning og piratkopiering. I nogle medlemsstater er det allerede tilfældet, i andre er det ikke. På baggrund af eksisterende bedste praksis på visse områder og i visse medlemsstater vil Kommissionen drøfte med medlemsstaterne, hvordan man sikrer den rette inddragelse af alle relevante myndigheder. Kommissionen vil f.eks. fortsat stimulere udvekslingen mellem medlemsstaterne i landbrugsfødevaresektoren af bedste praksis for kontrol og håndhævelse, især af rettigheder vedrørende geografiske betegnelser, herunder fortsættelsen af auditprogrammet for medlemsstaternes kontrolstrukturer.
Endvidere vil Kommissionen sammen med EUIPO og Europol kortlægge de forskellige databaser, der bruges i kampen mod varemærkeforfalskning, for at identificere hvide pletter på datakortet og mulige måder at forbedre dataudvekslingen på blandt de relevante myndigheder.
Sammen med EUIPO og baseret på indsamlede bevismaterialer og data vil Kommissionen også arbejde sammen med medlemsstaterne om at højne offentlighedens bevidsthed om den intellektuelle ejendomsrets betydning og de negative virkninger af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder.
For at bekæmpe varemærkeforfalskning og piratkopiering ved EU's grænser vil Kommissionen fortsat hjælpe medlemsstaterne med toldmyndighedernes håndhævelse. Den vurderer i øjeblikket, hvordan toldhandlingsplanen til bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder har virket i perioden 2013-2017. Den vil aflægge beretning herom i 2017 igen og træffe de nødvendige opfølgende foranstaltninger med fokus på følgende prioriteringer:
·– ensartet gennemførelse af lovgivningen om IPR-håndhævelse ved grænsen i hele EU
·– styrket toldsamarbejde og udveksling af oplysninger med politi og andre håndhævende myndigheder
·– udvikling af risikostyringsværktøjer til IPR-håndhævelse.
Desuden minder Kommissionen medlemsstaterne om deres pligt til at gennemføre de nye EU-regler, der er fastlagt i varemærkedirektivet, i deres nationale lovgivning, herunder ordningen for offentlige myndigheder. Disse regler bidrager bl.a. til at standse strømmen af varemærkeforfalskede varer, herunder varer i transit.
Varemærkeforfalskede varer opfylder normalt ikke EU's produktlovgivning og kan udgøre en risiko for forbrugernes sikkerhed. Da omdrejningspunktet for nærværende meddelelse er bedre håndhævelse af IPR-lovgivningen i EU, vil håndhævelsen af andre dele af EU's produktlovgivning blive behandlet i den kommende "varepakke" som bekendtgjort i strategien for det indre marked.
Kommissionen vil:
– sammen med EUIPO sikre, at de relevante håndhævende myndigheder i EU har redskaberne til at samarbejde i kampen mod varemærkeforfalskning og piratkopiering, herunder midler til bedre markedsovervågning
– sammen med EUIPO øge indsatsen for at gøre offentligheden mere bevidst om de risici, der er forbundet med IP-krænkelser
– tilbyde mere målrettet hjælp til de nationale toldmyndigheder baseret på resultaterne af den aktuelle toldhandlingsplan og arbejde samme med Rådet om en ny toldhandlingsplan i 2018.
V.BEKÆMPELSE AF IP-KRÆNKELSER GLOBALT
Varemærkeforfalskning og piratkopiering er hovedsagelig globale problemer, der kræver globale løsninger. Foranstaltninger truffet inden for EU bør ledsages af internationale bestræbelser på at forebygge IP-krænkelser hele vejen gennem alle globale forsyningskæder.
Kommissionen fremmer EU's tilgang til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder over hele verden, såvel bilateralt i handelsaftaler og dialoger om intellektuelle ejendomsrettigheder med centrale handelspartnere som multilateralt i internationale organisationer som Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO), Verdenshandelsorganisationens (WTO) TRIPS-råd og OECD samt relevante organer som ICANN. Målet er at styrke og standardisere IP-håndhævelsen internationalt og højne bevidstheden om den skade, der forårsages af varemærkeforfalskning og piratkopiering.
Kommissionen iværksætter i tæt samarbejde med EUIPO tre programmer for teknisk samarbejde om intellektuel ejendomsret ("IP Key") med henholdsvis Kina, Sydøstasien og Latinamerika. Det sker på grundlag af positive erfaringer med tidligere samarbejdsprogrammer med Kina og ASEAN-regionen. Budgettet for disse tre programmer bliver i alt 20 mio. EUR i perioden 2017-2020. Programmerne vil støtte udviklingen af et effektivt system til IP-beskyttelse i de deltagende lande baseret på EU's gode praksis og dermed hjælpe EU's virksomheder med at beskytte deres intellektuelle ejendomsrettigheder på disse markeder.
Som led i EU's strategi for håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande vil Kommissionen offentliggøre en ajourført rapport om beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande. Rapporten vil indeholde en liste over nye prioriterede lande. Kommissionen vil intensivere sine aktiviteter i de prioriterede lande og fokusere sine ressourcer på de udpegede problemområder, især frihandelsområder og geografiske betegnelser.
Kommissionen vil i samarbejde med EUIPO opstille en markedsobservationsliste vedrørende intellektuel ejendomsret. Observationslisten vil vise onlinemarkeder og fysiske markeder uden for EU, som angives at deltage i eller befordre væsentlige krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder og især varemærkeforfalskning og piratkopiering. Det endelige udbytte af denne øvelse bliver en liste over de mest problematiske markeder med en beskrivelse af deres vigtigste træk. De nødvendige oplysninger og beskyttelsesforanstaltninger vedrørende listens indhold og formål tilvejebringes af Kommissionen. Kommissionen vil også overvåge de foranstaltninger og tiltag, der træffes af de lokale myndigheder i henseende til markederne på listen, og de foranstaltninger og tiltag, som markedets aktører og ejere træffer for at bekæmpe IP-krænkelser.
I denne forbindelse vil Kommissionen iværksætte en offentlig høring for at indsamle oplysninger om disse markeder. Dataene, der verificeres med hjælp fra Observatoriet, vil blive brugt til udvælgelsen af de markeder, der skal på listen. Den første markedsobservationsliste vedrørende intellektuel ejendomsret vil blive offentliggjort i anden halvdel af 2018 og blive ajourført med regelmæssige mellemrum.
Kommissionen vil også fortsat fremme anvendelsen af onlineinformation om IP-beskyttelse, herunder Efterretningssystemet til hurtig bekæmpelse af varemærkeforfalskning (ACRIS), der indsamler oplysninger om tilfælde af IP-krænkelser, som berører EU-virksomheder i lande uden for EU. For at gøre onlineinformationen mere tilgængelig og brugervenlig vil Kommissionen oprette en portal, der giver adgang til alle dens IP-relaterede websteder og databaser.
For at intensivere kampen mod IP-krænkelser i tredjelande vil Kommissionen:
– i første kvartal af 2018 offentliggøre en ny rapport om beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande med nye fokusområder (nemlig frihandelsområder og geografiske betegnelser)
– opstille en markedsobservationsliste vedrørende intellektuel ejendomsret i anden halvdel af 2018 med angivelse af onlinemarkeder og fysiske markeder
– på grundlag af årlige arbejdsplaner gennemføre programmer for teknisk samarbejde (IP Key-programmer) sammen med Kina, Sydøstasien og Latinamerika.
VI.KONKLUSION
Kommissionen fremlægger i denne meddelelse et omfattende sæt af foranstaltninger og tiltag rettet mod at sikre en koordineret og effektiv tilgang på tværs af EU's politikker til yderligere skærpelse af bekæmpelsen af IP-krænkelser. For at sikre maksimal synlighed arbejder Kommissionen sammen med EUIPO om at give adgang til oplysninger om alle foranstaltninger og tiltag via en fælles webportal.
Omfanget af varemærkeforfalskning og piratkopiering og virkningen heraf for vores samfund kræver en effektiv håndhævelsesindsats med hurtig og koordineret indgriben fra en række aktørers side, både offentlige og private, på alle niveauer fra lokalt til globalt.
Med dette in mente tilskynder Kommissionen alle parter til at følge op på den vejledning, de anbefalinger og de tiltag, som er beskrevet i denne meddelelse. Den vil overvåge de fremskridt, der bliver gjort, og på grundlag heraf vurdere behovet for yderligere foranstaltninger.
Overblik over de vigtigste foranstaltninger
FORANSTALTNING
|
ANSVARLIG
|
TIDSPLAN
|
1.
MOD ET MERE EFFEKTIVT OG FORUDSIGELIGT RETLIGT HÅNDHÆVELSESYSTEM I EU
|
Vejledning i, hvordan centrale bestemmelser i direktivet om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR-håndhævelsesdirektivet) bør fortolkes og anvendes
|
Kommissionen
|
Gennemført
|
Samarbejde med nationale eksperter og dommere om yderligere, mere målrettede retningslinjer baseret på bedste praksis
|
Kommissionen/medlemsstaterne/Observatoriet
|
Senest 2019
|
Gøre ovennævnte retningslinjer og bedste praksis tilgængelig online, bl.a. på Dit Europa-portalen
|
Kommissionen/Observatoriet
|
Senest 2019
|
Tilskynde til:
– specialisering af dommere i intellektuel ejendomsret og anliggender relateret til IP-håndhævelse
– systematisk offentliggørelse af afgørelser i sager om IP-håndhævelse
|
Medlemsstaterne
|
–
|
Fremme udbredelsen af ADR til afgørelse af IP-tvister, herunder kortlægge eksisterende alternative tvistbilæggelsesredskaber og analysere fordelene ved at oprette et mæglingscenter under EUIPO
|
Kommissionen/EUIPO
|
Senest 2019
|
2.
Intensivering af den branchestyrede indsats for at forebygge og bekæmpe IP-KRÆNKELSER
|
Forbedre og udbygge frivillige aftaler om bekæmpelse af IP-krænkelser, især gennem særlige aftalememoranda med deltagelse af rettighedshavere, internetplatforme, reklamebureauer, shippingfirmaer og betalingstjenesteudbydere
Fremme disse aftalememoranda, overvåge, hvordan de fungerer og virker, og rapportere om resultaterne heraf.
|
Kommissionen/erhvervslivet
Kommissionen/Observatoriet
|
Senest 2019
Senest 2019
|
Fremme due diligence i forsyningskæder for at bekæmpe IP-krænkelser, udforske potentialet i nye teknologier såsom blockchain og opfordre til at udnytte eksisterende akkrediteringsprocesser med det formål at indføre ordninger for overholdelse af intellektuel ejendomsret
|
Kommissionen/medlemsstaterne/EUIPO/Observatoriet
|
Senest 2019
|
3.
Bekæmpelse af IP-krænkelser gennem et udbygget administrativt samarbejde
|
Øge indsatsen og gøre offentligheden mere bevidst om de risici, der er forbundet med IP-krænkelser
|
EUIPO
|
Senest 2019
|
Tilbyde mere målrettet hjælp til de nationale toldmyndigheder baseret på resultaterne af den aktuelle toldhandlingsplan og arbejde sammen med Rådets formandskab om en ny toldhandlingsplan
|
Kommissionen/Rådet
|
2018
|
4.
BEKÆMPELSE AF IP-KRÆNKELSER GLOBALT
|
Offentliggøre en ny rapport om beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande med nye fokusområder (f.eks. frihandelsområder og geografiske betegnelser).
|
Kommissionen
|
Første halvdel af 2018
|
Opstille en IP-markedsobservationsliste med angivelse af onlinemarkeder og fysiske markeder, der deltager i eller fremmer væsentlige IP-krænkelser.
|
Kommissionen
|
2018
|
På grundlag af årlige arbejdsplaner gennemføre programmer for teknisk samarbejde (IP Key-programmer) sammen med Kina, Sydøstasien og Latinamerika.
|
Kommissionen/Observatoriet
|
2018-2019
|