(1)

Unionens mål om at sikre et højt sikkerhedsniveau inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed i henhold til artikel 67, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bør bl.a. nås ved hjælp af foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet og ved koordinerings- og samarbejdsforanstaltninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og andre nationale myndigheder, herunder med Europol eller andre relevante EU-organer samt med relevante tredjelande og internationale organisationer.

(2)

For at nå dette mål bør der gøres en øget indsats på EU-plan for at beskytte mennesker og goder mod de i stadig højere grad tværnationale trusler og støtte det arbejde, medlemsstaternes kompetente myndigheder udfører. Bl.a. terrorisme, organiseret kriminalitet, omrejsende kriminalitet, narkotikahandel, korruption, internetkriminalitet, menneskehandel og våbensmugling udgør fortsat en trussel mod Unionens interne sikkerhed.

(3)

Strategien for den indre sikkerhed for Den Europæiske Union (»strategien for den indre sikkerhed«), som Rådet vedtog i februar 2010, udgør et fælles program for imødegåelse af disse fælles sikkerhedsproblemer. I Kommissionens meddelelse af 22. november 2010 med titlen »Strategien for EU's indre sikkerhed i praksis — Fem skridt hen imod et mere sikkert EU«, omsættes principperne for og retningslinjerne i strategien til konkrete aktioner ved, at der indkredses fem strategiske mål: at svække internationale kriminelle netværk, at forebygge terrorisme og håndtere radikalisering og rekruttering, at øge sikkerhedsniveauet for borgere og virksomheder i cyberspace, at styrke sikkerheden via grænseforvaltning samt at øge Unionens modstandsdygtighed over for kriser og katastrofer.

(4)

Solidaritet mellem medlemsstaterne, en klar opgavefordeling, respekt for de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og retsstatsprincippet, et stærkt fokus på det globale perspektiv og på forbindelsen til og den nødvendige sammenhæng med den eksterne sikkerhed bør være hovedprincipperne for gennemførelsen af strategien for Unionens indre sikkerhed.

(5)

For at fremme gennemførelsen af strategien for Unionens indre sikkerhed og sikre, at den bliver omsat i praksis, bør der oprettes og drives en fond for intern sikkerhed (»fonden«), via hvilken der kan ydes en passende finansiel EU-støtte til medlemsstaterne.

(6)

Fonden bør afspejle behovet for øget fleksibilitet og forenkling og samtidig overholde kravene med hensyn til forudsigelighed og sikre en retfærdig og gennemsigtig fordeling af midlerne med henblik på at opfylde de overordnede og specifikke mål, der er fastsat i denne forordning.

(7)

Effektiviteten af foranstaltningerne og kvaliteten af bevillingsanvendelsen er grundprincipper for gennemførelsen af fonden. Endvidere bør fonden gennemføres på den mest effektive og brugervenlige måde.

(8)

I en tid med stramme budgetter for Unionens politikker kræves der for at overvinde de økonomiske vanskeligheder fornyet fleksibilitet, innovative organisatoriske foranstaltninger, en bedre udnyttelse af de eksisterende strukturer og koordination mellem Unionens institutioner og agenturer og nationale myndigheder såvel som med tredjelande.

(9)

Der er behov for at maksimere virkningen af EU-støtten ved at mobilisere, sammenlægge og supplere offentlige og private finansielle ressourcer.

(10)

EU's politikcyklus, som blev fastlagt af Rådet den 8.-9. november 2010, sigter mod at behandle de væsentligste alvorlige og organiserede kriminalitetstrusler mod Unionen på en sammenhængende og metodisk måde gennem bedst muligt samarbejde mellem de relevante tjenester. Med henblik på at støtte en effektiv gennemførelse af denne flerårige cyklus bør der i forbindelse med finansieringen under instrumentet oprettet ved nærværende forordning (»instrumentet«) gøres brug af alle de mulige gennemførelsesmetoder fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (4), herunder, hvor det er relevant, ved indirekte forvaltning, for at sikre rettidig og effektiv levering af aktiviteter og projekter.

(11)

Som følge af de særlige juridiske forhold, der gør sig gældende i forbindelse med afsnit V i TEUF, er det ikke muligt at oprette fonden som et enkelt finansielt instrument. Fonden bør derfor oprettes som en overordnet ramme for Unionens finansielle støtte på området intern sikkerhed, som omfatter instrumentet, og det instrument for finansiel støtte til ydre grænser og visa, der indføres ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014 (5). Denne overordnede ramme bør gennemføres ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 514/2014 (6).

(12)

Grænseoverskridende forbrydelser, såsom menneskehandel og kriminelle organisationers udnyttelse af ulovlig indvandring, kan behandles effektivt gennem politisamarbejde.

(13)

De samlede midler til denne forordning og forordning (EU) nr. 515/2014 bør tilsammen udgøre finansieringsrammen i hele det tidsrum, fonden eksisterer, og udgøre det primære referencegrundlag for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning (7).

(14)

Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2013 om organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge anerkendte, at bekæmpelsen af organiseret kriminalitet er en europæisk udfordring, og opfordrede til et forstærket samarbejde mellem medlemsstaterne på retshåndhævelsesområdet, eftersom effektiv imødegåelse af organiseret kriminalitet er afgørende for at beskytte den lovlige økonomi mod typiske kriminelle aktiviteter såsom hvidvaskning af udbytte fra kriminalitet.

(15)

Inden for den overordnede ramme, som fonden udgør, bør den finansielle støtte, der ydes inden for rammerne af instrumentet, støtte politisamarbejdet, udvekslingen af og adgangen til oplysninger, kriminalitetsforebyggelse og bekæmpelse af tværnational, grov og organiseret kriminalitet, herunder terrorisme, korruption, narkotikasmugling, menneskehandel og våbensmugling, udnyttelse af ulovlig immigration, seksuel udnyttelse af børn, distribution af billeder af børnemisbrug og børnepornografi, internetkriminalitet, hvidvaskning af udbytte fra kriminalitet, beskyttelsen af mennesker og kritisk infrastruktur mod sikkerhedsrelaterede hændelser og en effektiv styring af sikkerhedsrelaterede risici og kriser, idet der tages hensyn til de fælles politikker (strategier, politikcyklusser, programmer og handlingsplaner), lovgivningen og det praktiske samarbejde.

(16)

Den finansielle bistand på disse områder bør navnlig støtte aktioner til fremme af fælles tværnationale aktioner, adgang til og udveksling af oplysninger, udveksling af bedste praksis, en lettere og mere sikker kommunikation og koordinering, uddannelse og udveksling af personale, analyse-, overvågnings- og evalueringsaktiviteter, omfattende trussels- og risikovurderinger i overensstemmelse med de kompetencer, der er fastsat i TEUF, bevidstgørelsesaktiviteter, afprøvning og validering af ny teknologi, kriminalteknisk forskning, erhvervelse af teknisk interoperabelt udstyr og samarbejde mellem medlemsstaterne og relevante EU-organer, herunder Europol. Den finansielle bistand på disse områder bør kun anvendes til at støtte aktioner, der er i overensstemmelse med Unionens prioriteter og initiativer, som er fastlagt på EU-plan, navnlig dem der er godkendt af Europa-Parlamentet og Rådet.

(17)

Inden for den omfattende ramme for Den Europæiske Unions narkotikastrategi, hvori der advokeres for en afbalanceret tilgang baseret på en samtidig reduktion af udbud og efterspørgsel, bør den finansielle bistand, der leveres gennem dette instrument, støtte alle aktioner med sigte på at forhindre og bekæmpe narkotikasmugling (udbudsreduktion), og i særdeleshed foranstaltninger rettet mod produktion, fremstilling, udvinding, salg, transport, import og eksport af ulovlige stoffer, herunder besiddelse og køb heraf i den hensigt at deltage i narkotikasmuglingsaktiviteter.

(18)

Foranstaltninger i og i forbindelse med tredjelande, der støttes via instrumentet, bør vedtages i synergi og sammenhæng med andre aktioner uden for Unionen, som støttes via Unionens såvel geografiske som tematiske instrumenter for ekstern bistand. Ved gennemførelsen af sådanne aktioner bør der navnlig tilstræbes fuld sammenhæng med principperne og de generelle mål for Unionens optræden udadtil og udenrigspolitik i tilknytning til det pågældende land eller den pågældende region, de demokratiske principper og værdier, de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, retsstatsprincippet og tredjelandenes suverænitet. Foranstaltningerne bør ikke have til formål at støtte direkte udviklingsorienterede aktioner og bør så vidt muligt supplere den finansielle bistand, der ydes via instrumenterne for ekstern bistand. Det bør også tilstræbes at skabe sammenhæng med Unionens humanitære bistand, navnlig hvad angår gennemførelsen af kriseforanstaltninger.

(19)

Instrumentet bør gennemføres under fuldstændig respekt for de rettigheder og principper, der er fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og for Unionens internationale forpligtelser.

(20)

I henhold til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) bør instrumentet støtte aktiviteter, som sikrer beskyttelse af børn mod vold, misbrug, udnyttelse og vanrøgt. Instrumentet bør endvidere støtte beskyttelsesforanstaltninger og bistand til børnevidner og -ofre, navnlig dem der er uledsagede eller på anden måde har behov for værgemål.

(21)

Instrumentet bør supplere og styrke de aktiviteter, der gennemføres for at udvikle samarbejdet mellem Europol eller andre relevante EU-organer og medlemsstaterne med henblik på at nå målene i instrumentet inden for politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet og krisestyring. Dette betyder blandt andet, at medlemsstaterne, når de udarbejder deres nationale programmer, bør tage højde for den informationsdatabase, de analytiske redskaber og de operationelle og tekniske retningslinjer, der er udviklet af Europol, navnlig Europols informationssystem (EIS), Europols system for sikker udveksling af information (SIENA) og EU-trusselsvurdering af grov og organiseret kriminalitet (SOCTA).

(22)

Med henblik på at sikre en ensartet gennemførelse af fonden bør det EU-budget, der afsættes til instrumentet, gennemføres ved direkte og indirekte forvaltning, for så vidt angår de aktioner, der er af særlig interesse for Unionen (»EU-aktioner«), krisebistanden og den tekniske bistand, og ved delt forvaltning, for så vidt angår de nationale programmer og aktioner, der kræver administrativ fleksibilitet.

(23)

For så vidt angår de midler, der er omfattet af delt forvaltning, er det nødvendigt at sikre, at medlemsstaternes nationale programmer er i overensstemmelse med EU-prioriteterne og -målene.

(24)

De midler, der tildeles medlemsstaterne til gennemførelse via deres nationale programmer, bør fastsættes i denne forordning og fordeles på grundlag af klare, objektive og målbare kriterier. Disse kriterier bør vedrøre de offentlige goder, som medlemsstaterne skal beskytte, og graden af deres finansielle kapacitet til at sikre et højt internt sikkerhedsniveau, herunder deres befolkningers størrelse, deres territoriale størrelse og deres bruttonationalprodukt. Da SOCTA 2013 peger på den fremherskende betydning af havne og lufthavne som indførsels- og indrejsesteder, hvorigennem kriminelle organisationer kan smugle mennesker og ulovlige varer, bør de særligt svage punkter, som kriminalitetsruterne udgør ved disse ydre grænseovergange, endvidere afspejles i fordelingen af de ressourcer, der er til rådighed til aktioner gennemført af medlemsstaterne, ved hjælp af kriterier som er forbundet med antallet af passagerer og vægten af gods, der passerer gennem internationale luft- og søhavne.

(25)

For at øge solidariteten og dele ansvaret for fælles EU-politikker, -strategier og -programmer bør medlemsstaterne opfordres til at anvende en del af de samlede midler, der er til rådighed for nationale programmer, til at behandle Unionens strategiske prioriteter, der er fastsat i bilag I til denne forordning. I forbindelse med projekter, der behandler disse prioriteter, bør Unionens bidrag til de samlede omkostninger øges til 90 % i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 514/2014.

(26)

Loftet over de midler, der fortsat er til rådighed for Unionen, bør komplementere de midler, der tildeles medlemsstaterne til gennemførelsen af deres nationale programmer. Dette vil sikre, at Unionen er i stand til i et givet budgetår at støtte aktioner, der er af særlig interesse for Unionen såsom undersøgelser, afprøvning og validering af nye teknologier, tværnationale projekter, netværkssamarbejde og udveksling af bedste praksis, overvågning af gennemførelsen af den relevante EU-ret og af relevante EU-politikker og -aktioner i forbindelse med og i tredjelande. De støttede aktioner bør være i overensstemmelse med prioriteterne i Unionens relevante strategier, programmer, handlingsplaner og risiko- og trusselsvurderinger.

(27)

For at bidrage til opfyldelsen af instrumentets generelle mål bør medlemsstaterne sikre, at deres nationale programmer indeholder aktioner, der behandler alle de specifikke mål i instrumentet, og at tildelingen af ressourcer til målene er proportional med udfordringerne og behovene og sikrer, at målene kan opfyldes. Hvis et nationalt program ikke behandler et af de specifikke mål, eller hvis bevillingen ligger under de minimumsprocentsatser, der er fastsat i denne forordning, bør den pågældende medlemsstat fremsætte en begrundelse i programmet.

(28)

Med henblik på at styrke Unionens kapacitet til at reagere øjeblikkeligt på sikkerhedsrelaterede hændelser eller nye trusler mod Unionen bør det være muligt at yde krisebistand i overensstemmelse med den ramme, der er fastsat i forordning (EU) nr. 514/2014.

(29)

Finansieringen fra EU-budgettet bør koncentreres om aktiviteter, hvor Unionens indgriben kan skabe en merværdi i forhold til medlemsstaternes indsats alene. Unionen er i forhold til medlemsstaterne bedre i stand til at behandle problemer, der går på tværs af grænserne, og skabe en platform for fælles strategier, hvorfor støtteberettigede aktiviteter i medfør af denne forordning navnlig bør være med til at styrke kapaciteten på nationalt plan og EU-plan og samarbejdet og koordineringen på tværs af grænserne og fremme netværkssamarbejdet, den gensidige tillid og udvekslingen af oplysninger og bedste praksis.

(30)

For at supplere eller ændre bestemmelserne i denne forordning, hvad angår fastsættelsen af Unionens strategiske prioriteter, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i henhold til artikel 290 i TEUF for så vidt angår at ændre, tilføje eller slette de strategiske EU-prioriteter, der er opført i denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under det forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(31)

Kommissionen bør i forbindelse med anvendelsen af denne forordning, herunder udarbejdelsen af delegerede retsakter, høre eksperter fra alle medlemsstater.

(32)

Kommissionen bør overvåge gennemførelsen af instrumentet i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i forordning (EU) nr. 514/2014 ved hjælp af nøgleindikatorer til evaluering af resultater og virkninger. Disse indikatorer, herunder relevante baselinescenarier, bør udgøre minimumsgrundlaget for evalueringen af, i hvor høj grad instrumentets mål er blevet opfyldt.

(33)

For at måle fondens resultater bør der fastlægges fælles indikatorer i forbindelse med hvert af instrumentets specifikke mål. Målingen af opfyldelsen af de specifikke mål ved hjælp af de fælles indikatorer gør det ikke obligatorisk at gennemføre de aktioner, der er relateret til disse indikatorer.

(34)

Rådets afgørelse 2007/125/RIA (8) bør ophæves med forbehold af overgangsbestemmelserne i denne forordning.

(35)

Målene for denne forordning, nemlig at styrke koordineringen og samarbejdet mellem de retshåndhævende myndigheder, forebygge og bekæmpe kriminalitet, beskytte mennesker og kritisk infrastruktur mod sikkerhedsrelaterede hændelser og øge medlemsstaternes og Unionens kapacitet til effektivt at forvalte sikkerhedsrelaterede risici og kriser, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(36)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(37)

I medfør af artikel 3 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, har Irland givet meddelelse om, at landet ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.

(38)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, deltager Det Forenede Kongerige ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(39)

Det er hensigtsmæssigt at tilpasse denne forordnings anvendelsesperiode til anvendelsesperioden for Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (9). Denne forordning bør derfor anvendes fra den 1. januar 2014 —