EUR-Lex L'accès au droit de l'Union européenne

Retour vers la page d'accueil d'EUR-Lex

Ce document est extrait du site web EUR-Lex

Document 52023DC0518

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET med hensyn til delegering af beføjelser som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/833 af 20. maj 2019 om bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger gældende for det område, som reguleres af Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav, om ændring af forordning (EU) 2016/1627 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2115/2005 og (EF) nr. 1386/2007

COM/2023/518 final

Bruxelles, den 11.9.2023

COM(2023) 518 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

med hensyn til delegering af beføjelser som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/833 af 20. maj 2019 om bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger gældende for det område, som reguleres af Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav, om ændring af forordning (EU) 2016/1627 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2115/2005 og (EF) nr. 1386/2007


1.INDLEDNING

Ved forordning (EU) 2019/833 1 gennemføres bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger gældende for det område, som reguleres af Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO).

For at nå målene i forordning (EU) 2019/833 og i betragtning af, at visse bestemmelser i NAFO's bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger ofte ændres af de kontraherende parter i NAFO, har Kommissionen delegerede beføjelser til at vedtage retsakter i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) om en række tekniske kontrolforanstaltninger som anført nedenfor.

2.RETSGRUNDLAG

Denne rapport er påkrævet i henhold til artikel 51, stk. 2, i forordning (EU) 2019/833. Ved denne artikel delegeres de beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 50 i forordning (EU) 2019/833, for en periode på fem år fra den 17. juni 2019. Kommissionen skal udarbejde en rapport om, hvordan den har udøvet disse delegerede beføjelser, senest ni måneder inden udløbet af de fem år. De delegerede beføjelser forlænges derefter stiltiende for yderligere femårsperioder, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelse i henhold til artikel 51, stk. 3, i forordning 2019/833.

Artikel 50 i forordning 2019/833 giver Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter om:

a)supplering af forordningen med bestemmelserne i og bilagene til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. bilaget til forordningen

b)listen over aktiviteter i forskningsfartøjer som omhandlet i artikel 4, stk. 1

c)foranstaltninger, der er fastsat i artikel 9 vedrørende fiskeriområder med dybvandsrejer relevant rapportering, ændring af fiskeri, fiskedybder og henvisninger til begrænsede eller lukkede områder

d)procedurer vedrørende fartøjer med mere end 50 ton levende vægt om bord, indsejling i det regulerede område for at fiske efter hellefisk med hensyn til indholdet af de meddelelser, der er fastsat i artikel 10, stk. 2, litra a) og b), betingelser for påbegyndelse af fiskeri, der er fastsat i artikel 10, stk. 2, litra d), og bestemmelser om landing og inspektion af hellefisk, der er fastsat i artikel 10, stk. 1, litra e)

e)indholdet af den elektroniske overførsel fastsat i artikel 22, stk. 5, listen over gyldige dokumenter, der skal transporteres om bord på et fartøj i overensstemmelse med artikel 22, stk. 8, og indholdet af den kapacitetsplan, der er beskrevet i artikel 22, stk. 10

f)dokumentation, der skal medføres om bord på et chartret fartøj i overensstemmelse med artikel 23, stk. 9

g)FOS-dataene, der skal overføres ved automatisk kontinuerlig overførelse som fastsat i artikel 26, stk. 1, samt forpligtelser vedrørende fiskeriovervågningscentret som fastsat i artikel 26, stk. 2 og 9

h)procentsatser for observatørdækning som omhandlet i artikel 27, stk. 3, medlemsstaternes rapportering som faststat i artikel 27, stk. 7, observatørens opgaver som fastsat i artikel 27, stk. 11, og fartøjsførerens opgaver som fastsat i artikel 27, stk. 12

i)fartøjsførerens forpligtelser i forbindelse med inspektion som fastsat i artikel 32

j)maskestørrelser som fastsat i artikel 13, stk. 2

k)tekniske specifikationer for sorteringsgitre eller -riste og ophængskæder inden for fiskeri efter dybhavsrejer som fastsat i artikel 14, stk. 2, og tekniske specifikationer for sorteringsgitre eller tilbehør som fastsat i artikel 14, stk. 3 eller 3a

l)områderestriktioner eller tidsmæssige restriktioner for bundfiskeri som fastsat i artikel 18

m)kontrolforanstaltninger for torsk i afsnit 3M som fastsat i artikel 9a.

3.UDØVELSE AF DELEGEREDE BEFØJELSER

Kommissionen forelagde alle udkast til delegerede retsakter på grundlag af beføjelserne i forordning (EU) 2019/833 for ekspertgruppen vedrørende fiskeri og akvakultur, der blev nedsat for at yde ekspertrådgivning om udarbejdelsen af delegerede retsakter. Europa-Parlamentet er systematisk blevet indbudt til ekspertgruppens møder. Kommissionen sendte mødedokumenterne samtidigt til både Europa-Parlamentet og Rådet som krævet i den fælles forståelse om delegerede retsakter. Efter vedtagelsen gav den Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse om alle delegerede retsakter.

Indtil videre har Europa-Parlamentet og Rådet ikke gjort indsigelse mod en delegeret retsakt vedtaget af Kommissionen i henhold til forordning (EU) 2019/833 inden for to måneder, jf. artikel 51, stk. 6, i forordning 2019/833. I nogle tilfælde anmodede Europa-Parlamentet om en forlængelse af fristen med yderligere to måneder.

4.LISTE OVER DELEGEREDE RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL FORORDNING (EU) 2019/833

Nedenfor findes en liste over alle delegerede retsakter, som Kommissionen har vedtaget siden ikrafttrædelsen af forordning (EU) 2019/833. Listen afspejler status pr. 1. september 2023.

1.Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/124 af 15. oktober 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/833 om bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger gældende for det område, som reguleres af Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav 2

2.Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/989 af 27. april 2020 om ændring af delegeret forordning (EU) 2020/124 for så vidt angår visse bestemmelser i og bilag til Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhavs (NAFO) bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger 3

3.Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/860 af 23. marts 2021 om ændring af delegeret forordning (EU) 2020/124 for så vidt angår bilag til Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhavs (NAFO) bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger 4

4.Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1281 af 4. marts 2022 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/833 og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/124 for så vidt angår visse bestemmelser i og bilag til Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhavs (NAFO) bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger 5

5.Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/1090 af 24. januar 2023 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/833 og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/124 for så vidt angår visse bestemmelser i de bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger, der er vedtaget af Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO) 6 .

5.KONKLUSION

De seneste fem år har Kommissionen udøvet de delegerede beføjelser, som den er tillagt i henhold til forordning (EU) 2019/833. Kommissionen mener, at det er nødvendigt at udvide denne beføjelse, fordi NAFO's bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger ændres årligt, og efterfølgende ændringer skal gennemføres i EU-lovgivningen.

Med denne rapport opfylder Kommissionen rapporteringspligten i artikel 51, stk. 2, i forordning (EU) 2019/833. Den opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at tage denne rapport til efterretning.

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/833 af 20. maj 2019 om bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger gældende for det område, som reguleres af Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav, om ændring af forordning (EU) 2016/1627 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2115/2005 og (EF) nr. 1386/2007 (EUT L 141 af 28.5.2019, s. 1). Som ændret ved forordning (EU) 2021/1231 og forordning (EU) 2022/2037.

(2)

EUT L 34 af 6.2.2020, s. 1.

(3)

EUT L 221 af 10.7.2020, s. 5.

(4)

EUT L 190 af 31.5.2021, s. 19.

(5)

EUT L 195 af 22.7.2022, s. 21.

(6)

EUT L 146 af 6.6.2023, s. 3.

Haut