EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52022DC0295
REPORT FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT AND THE COUNCIL on the implementation of Regulation (EU) No 1214/2011 of the European Parliament and of the Council of 16 November 2011 on the professional cross-border transport of euro cash by road between euro-area Member States pursuant to article 26 of this Regulation
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1214/2011 af 16. november 2011 om erhvervsmæssig grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter mellem medlemsstaterne i euroområdet i henhold til forordningens artikel 26
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1214/2011 af 16. november 2011 om erhvervsmæssig grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter mellem medlemsstaterne i euroområdet i henhold til forordningens artikel 26
COM/2022/295 final
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 22.6.2022
COM(2022) 295 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1214/2011 af 16. november 2011 om erhvervsmæssig grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter mellem medlemsstaterne i euroområdet i henhold til forordningens artikel 26
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1214/2011 af 16. november 2011 om erhvervsmæssig grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter mellem medlemsstaterne i euroområdet i henhold til forordningens artikel 26
1.Indledning
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1214/2011 af 16. november 2011 om erhvervsmæssig grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter mellem medlemsstaterne i euroområdet 1 trådte i kraft den 30. november 2012. I artikel 26 i forordning (EU) nr. 1214/2011 kræves det, at Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om dens gennemførelse inden den 1. december 2016 og herefter hvert femte år. Kommissionen skal med rapporten navnlig undersøge muligheden for at fastsætte fælles krav til uddannelse med henblik på pengetransportørers medbringelse af våben og for en ændring af artikel 24 på baggrund af direktiv 96/71/EF 2 , tage behørigt hensyn til de teknologiske fremskridt med hensyn til IBNS 3 , overveje den potentielle merværdi af at udstede EU-tilladelser til pengetransport på gruppebasis og vurdere, om der er behov for at revidere forordning (EU) nr. 1214/2011 i overensstemmelse hermed 4 .
Den første revision blev gennemført i 2016 5 . Med henblik på denne revision foretog Kommissionen ved hjælp af spørgeskemaer en høring af interessenterne i sektoren, herunder arbejdsmarkedets parter, og medlemsstaterne 6 . Rapporten er baseret på besvarelserne af spørgeskemaerne.
2.Generel baggrund
2.1.Baggrund
2.1.1.Et sæt fælles regler for grænseoverskridende transport af eurokontanter
Indførelsen af euroen har øget behovet for grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter mellem medlemsstaterne i euroområdet. I euroområdet bør banker, detailhandelskæder og andre, der håndterer kontanter i erhvervsøjemed, kunne indgå kontrakt med den eller de pengetransportvirksomheder, der tilbyder den bedste pris og/eller service, og kunne drage fordel af kontanttjenesterne hos den nærmeste nationale centralbankfilial eller det nærmeste pengetransportcenter, selv om denne/dette befinder sig i en anden medlemsstat. Desuden har medlemsstater, der har euroen som valuta ("deltagende medlemsstater"), fået eller kunne ønske at få eurosedler og -mønter produceret i udlandet. Der kan være detailhandlende og banker beliggende i grænseområder, der ønsker at få deres forsyninger fra det nærmeste pengetransportcenter, der ikke nødvendigvis ligger i den samme medlemsstat. Selve princippet om en fælles valuta indebærer en frihed til at transportere kontanter mellem de deltagende medlemsstater.
En fuld harmonisering af pengetransport i de deltagende medlemsstater blev ikke anset for gennemførlig, ej heller blev det betragtet som hensigtsmæssigt, at en tilladelse i én medlemsstat skulle være gyldig i alle medlemsstater ("gensidig anerkendelse"). Derfor er der i forordning (EU) nr. 1214/2011 fastlagt et sæt fælles regler, der gælder i alle medlemsstater, med forbehold af nationale regler om visse aspekter, der er udtrykkeligt angivet i forordningen. Det indebærer ikke fuld harmonisering, idet de fælles regler kun gælder for grænseoverskridende transport.
2.1.2.Anvendelse på landevejstransport foretaget af deltagende medlemsstater og af medlemsstater, der forbereder indførelse af euroen
Forordning (EU) nr. 1214/2011 gælder landevejstransport af eurokontanter, idet det er den almindeligste (om ikke eneste) transportordning for eurokontanter i grænseområder og den eneste, hvorom man fandt, at der var behov for et sæt fælles regler. Luft- og søtransport er ikke omfattet 7 . Derfor gælder forordning (EU) nr. 1214/2011 de facto kun grænseoverskridende transport mellem deltagende medlemsstater, som har en landegrænse til fælles med en anden deltagende medlemsstat 8 . Ved en grænseoverskridende transport kan den grænseoverskridende dimension opstå i kraft af en eller flere af følgende tre elementer: pengetransportvirksomhedens oprindelsesmedlemsstat, værtsmedlemsstaten (en anden end oprindelsesmedlemsstaten), hvor pengetransportvirksomheden leverer transporttjenesten, og/eller transitmedlemsstaten, som køretøjet passerer for at kunne nå frem til værtsmedlemsstaten eller vende tilbage til oprindelsesmedlemsstaten.
Reglerne for grænseoverskridende transport af eurokontanter i forordning (EU) nr. 1214/2011 finder kun anvendelse på de deltagende medlemsstater 9 .
Op til en ombytning til euro i en medlemsstat kan det være nødvendigt at transportere eurokontanter fra deltagende medlemsstater til den medlemsstat, der forbereder ombytningen. Forordning (EU) nr. 1214/2011 finder således i henhold til forordning (EU) nr. 55/2013 10 også anvendelse i medlemsstater, der forbereder sig på at indføre euroen.
2.2.De centrale elementer i forordning (EU) nr. 1214/2011
2.2.1.Tilladelse til grænseoverskridende pengetransport
På baggrund af de potentielle sikkerhedsfarer for pengetransportvirksomheder og offentligheden, der er forbundet med pengetransport, kræver grænseoverskridende transport af eurokontanter en særlig tilladelse til grænseoverskridende pengetransport 11 . De nationale myndigheder skal udstede en tilladelse for en periode på fem år, forudsat at pengetransportvirksomheden opfylder de betingelser, der er fastlagt i forordning (EU) nr. 1214/2011, såsom krav til pengetransportører eller generelle krav til pengetransportkøretøjer og andre forudsætninger 12 .
Tilladelserne til grænseoverskridende pengetransport er registreret i informationssystemet for det indre marked (IMI), således at offentlige myndigheder har let adgang til tilladelserne 13 .
Pengetransportører, der udfører grænseoverskridende pengetransport i henhold til forordning (EU) nr. 1214/2011, er garanteret den relevante mindsteløn i værtsmedlemsstaten på de betingelser, der er anført i forordning (EU) nr. 1214/2011 14 .
2.2.2.Grænseoverskridende transport af eurokontanter
Tilladelsen til grænseoverskridende pengetransport giver inden for rammerne af forordning (EU) nr. 1214/2011 ret til at transportere eurosedler og -mønter på tværs af grænser ad landevej i dagtimerne og kun, såfremt størstedelen af afhentningen eller afleveringen sker i værtsmedlemsstaten, og værdien af eurokontanterne er mindst 80 % af den samlede kontantværdi, der transporteres i køretøjet 15 . Det skal bemærkes, at visse specifikke transportordninger udtrykkeligt er undtaget fra forordningens anvendelsesområde, uanset det forhold at de falder inden for definitionen af grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter, f.eks. transporter fra punkt til punkt mellem nationale centralbanker eller seddel-/møntpresser 16 .
2.2.3.Tilladte transportordninger
I forordning (EU) nr. 1214/2011 er fastlagt fem typer transportordninger for eurosedler og to for euromønter med definerede betingelser for hver enkelt ordning, f.eks. køretøjers pansring, brug af IBNS og tilstedeværelse af pengetransportører 17 . De deltagende medlemsstater beslutter, hvilke af disse transportordninger der skal gælde på deres område 18 .
2.2.4.IBNS' rolle og inddragelse af neutraliserede pengesedler
Forordning (EU) nr. 1214/2011 skal fremme brugen af IBNS, idet dette system forventes at højne sikkerheden ved pengetransporter for pengetransportørerne og offentligheden 19 . Pengetransportvirksomheder, der driver virksomhed i henhold til forordning (EU) nr. 1214/2011, skal inddrage neutraliserede pengesedler for at sikre, at disse ikke længere benyttes til betalingstransaktioner 20 .
2.2.5.Regler i værtslandet, som gælder for transporten: den nationale politistyrke, regler for offentlig sikkerhed og medbringelse af skydevåben
Aspekter af pengetransport, som ikke er omfattet af de fælles regler i forordning (EU) nr. 1214/2011, reguleres af national lovgivning, som igen er underlagt traktatens generelle bestemmelser (f.eks. princippet om ikkediskrimination), og som skal overholdes i værtslandet af den pengetransportvirksomhed, der udfører den grænseoverskridende transport. Sådanne nationale bestemmelser vedrører politiets rolle (f.eks. forudgående underretning, eskortering eller sporing på afstand) 21 , sikkerhedsregler om aflevering eller afhentning af kontanter på stedet 22 og regler om skydevåben 23 .
2.3.Underretnings- og oplysningspligt
Ifølge forordning (EU) nr. 1214/2011 skal indehaverne af en tilladelse til grænseoverskridende pengetransport, de deltagende medlemsstater og Kommissionen opfylde en række oplysningsforpligtelser.
Tilladelsesindehaverne skal informere de deltagende medlemsstater om det påtænkte starttidspunkt for den grænseoverskridende transport. De deltagende medlemsstater skal informere hinanden om transporter på tværs af grænsen, som pengetransportvirksomhederne har givet underretning om i henhold til forordning (EU) nr. 1214/2011 24 . På Europa-webstedet 25 offentliggør Kommissionen alle oplysninger om IBNS, der er godkendt af de deltagende medlemsstater 26 , de nationale regler om politiets rolle og om sikkerhed på de steder, hvor eurokontanterne afleveres eller afhentes, de nationale krav til uddannelse af pengetransportører 27 , den nationale udstedende myndigheds fuldmagt og den værtsmyndighed, som har fået underretning om starttidspunktet for den grænseoverskridende transport 28 . Endelig offentliggør Kommissionen de gældende transportordninger, der er valgt af de deltagende medlemsstater, i Den Europæiske Unions tidende 29 .
2.4.Kontrol af regeloverholdelse, sanktioner og sikkerhedsforanstaltninger i nødsituationer
For at garantere en høj grad af sikkerhed ved grænseoverskridende pengetransporter kan de deltagende medlemsstater udføre kontrol med pengetransportvirksomhedernes overholdelse af forordningens regler, når disse driver virksomhed på medlemsstatens område i henhold til forordning (EU) nr. 1214/2011 30 . Der kan pålægges sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse ifølge de betingelser, der er fastlagt i artikel 22 i forordning (EU) nr. 1214/2011. Endelig kan de kompetente myndigheder træffe midlertidige sikkerhedsforanstaltninger i tilfælde af et hastende problem, som i væsentlig grad påvirker sikkerheden i forbindelse med pengetransporter 31 .
3.Gennemførelse af forordning (EU) nr. 1214/2011 og af henstillingerne i rapporten fra 2016
3.1.Ansøgning om og udstedelse af tilladelser til grænseoverskridende pengetransport
3.1.1.Ansøgning om og udstedelse af tilladelser til grænseoverskridende pengetransport
I overensstemmelse med konklusionerne i rapporten fra 2016 synes den administrative procedure for udstedelse af tilladelser at fungere gnidningsløst. Generelt har ingen pengetransportvirksomheder indberettet særlige problemer 32 med fremsendelse af dokumenter og dokumentation i forbindelse med ansøgningen. Desuden er medlemsstaternes myndigheder ikke stødt på særlige problemer med udstedelse af grænseoverskridende tilladelser til pengetransport. Alle ansøgninger fra responderende pengetransportvirksomheder har resulteret i udstedelse af en tilladelse 33 , og der har ikke været nævneværdige hændelser med registreringen i IMI.
Langt størstedelen af de deltagende medlemsstaters myndigheder og et flertal af tilladelsesindehaverne mener, at den femårige gyldighedsperiode for tilladelsen til grænseoverskridende pengetransport er passende, og mener ikke, at der er behov for at forlænge den. Én medlemsstat og 4 ud af de 11 pengetransportvirksomheder, der besvarede spørgeskemaet, mener, at en tiårig gyldighedsperiode ville være mere passende for en tilladelse til pengetransport 34 .
De fleste responderende interessenter kan generelt ikke se nogen merværdi i at udstede tilladelser til pengetransport på gruppebasis. Som anført af medlemsstaterne under høringen ville en sådan mulighed indebære, at virksomheder, der handler i forskellige medlemsstater, gives tilladelse, uden at man ved, om lovgivningen i disse medlemsstater overholdes. Et andet vanskeligt aspekt i forbindelse med gruppetilladelser, der er nævnt i høringen, vedrører sanktioner for overtrædelse: Hvis tilladelsen blev inddraget for én af virksomhederne i gruppen, hvordan ville det så påvirke tilladelserne for de øvrige virksomheder i gruppen? Men som én responderende medlemsstat antyder, kunne en forenklet procedure blandt virksomheder i samme gruppe være mere hensigtsmæssig under visse omstændigheder. Selv om det erkendes, at forskellig national lovgivning vil gøre det vanskeligt at gennemføre gruppetilladelser, mener fire ud af de 11 responderende pengetransportvirksomheder, at disse gruppetilladelser vil gøre tingene lettere for dem. Samlet set forstår Kommissionen, at sådanne tilladelser ville resultere i manglende tilsyn med og kontrol i pengetransportvirksomhederne, og at de ville komplicere de eksisterende kontrolforanstaltninger. Derfor mener Kommissionen ikke, at udstedelse af tilladelser til pengetransport på gruppebasis er en gangbar løsning i den nærmeste fremtid.
3.1.2.Tal og fakta om tilladelser til pengetransport
Otte medlemsstater (ud af de 14 deltagende medlemsstater) har indtil videre udstedt tilladelser til pengetransport. Der var udstedt 11 tilladelser inden et år efter ikrafttrædelsen af forordning (EU) nr. 1214/2011. Hidtil 35 er der udstedt 22 tilladelser til grænseoverskridende pengetransport, som i øjeblikket er gældende: Frankrig (3), Tyskland (6), Italien (3), Nederlandene (1), Østrig (2), Spanien (1), Slovakiet (4) og Slovenien (2) 36 . Tyskland har udstedt flest tilladelser (27 %) efterfulgt af Slovakiet (18 %), og tilsammen står de for næsten halvdelen af alle tilladelser 37 . Interessant nok har Belgien og Luxembourg ingen tilladelser, selv om begge medlemsstater ligger i et område med seks geografisk koncentrerede grænser inden for en radius af under 250 km, har en høj befolkningstæthed, en stor koncentration af virksomheder og en lille og to store deltagende medlemsstater som naboer 38 .
Ifølge besvarelserne af spørgeskemaet bruger fire af de 11 responderende pengetransportvirksomheder deres tilladelser dagligt eller flere gange om måneden. To pengetransportvirksomheder besvarede ikke dette spørgsmål, og fem oplyste, at de ikke benytter deres tilladelse. Flere indehavere af en tilladelse til pengetransport beretter, at de ikke har udnyttet deres tilladelse (endnu), idet de forretningsmuligheder, de forventede at opnå i kraft af tilladelsen, ikke blev til noget (de havde ingen efterspørgsel efter grænseoverskridende kontanttransporttjenester).
3.1.3.Underretning og oplysning om grænseoverskridende pengetransportvirksomhed og krav hertil
Tre responderende medlemsstater (ud af 13 respondenter) bekræfter, at de, efter at have udstedt en tilladelse til grænseoverskridende pengetransport til en pengetransportvirksomhed, er blevet underrettet om påbegyndelse af dennes grænseoverskridende aktivitet. På samme tid meddelte fire responderende medlemsstater, at de er blevet underrettet gennem oplysninger fra en anden medlemsstat i euroområdet om en pengetransportvirksomhed fra den pågældende medlemsstat, der gjorde forberedelser til at udføre en grænseoverskridende pengetransport ind i medlemsstaten. I betragtning af medlemsstaternes bidrag til høringen i 2021 kan det konkluderes, at medlemsstaterne finder det vanskeligt at få et klart overblik over grænseoverskridende pengetransport, der rent faktisk gennemføres på deres område.
Kommissionen har offentliggjort alle relevante oplysninger om grænseoverskridende pengetransport som foreskrevet i forordning (EU) nr. 1214/2011 39 .
I sin rapport fra 2016 anbefalede Kommissionen, at de deltagende medlemsstater bør indføre egnede procedurer for at få et bedre overblik over de grænseoverskridende pengetransporter, der foregår på deres område. Det ville højne kvaliteten af de data, der er nødvendige for en fortsat drøftelse af gennemførelsen af forordning (EU) nr. 1214/2011 og af mulighederne for potentielle lovgivningsændringer. Høringen i 2021 viser imidlertid, at medlemsstaterne ikke fulgte denne henstilling.
3.2.Anvendelse af IBNS ved transport af eurosedler og tekniske fremskridt med IBNS-teknologien
Næsten halvdelen af de pengetransportvirksomheder, der besvarede spørgeskemaet, oplyser, at de anvender IBNS til grænseoverskridende pengetransport, når det er obligatorisk 40 i værts-, transit- eller hjemlandet. Belgien er den eneste deltagende medlemsstat, hvor det er obligatorisk at benytte køretøjer udstyret med IBNS til transport af pengesedler.
Flere respondenter mener, at godkendelsen eller certificeringen af IBNS-systemer bør strømlines yderligere, dvs. gennem en ensartet IBNS-certificering, der gælder for hele euroområdet.
Mens andre teknologier også anvendes af pengetransportvirksomheder 41 , er sværtning den mest benyttede IBNS-teknologi 42 , og den forventes at forblive den foretrukne teknologi på markedet i de kommende år 43 .
3.3.Aflønning af pengetransportører med det, der som minimum svarer til mindstelønnen i værtsmedlemsstaten
Indehavere af en tilladelse til pengetransport berettede, at de ikke støder på problemer med anvendelsen af aflønningsreglerne i forordning (EU) nr. 1214/2011. I henhold til artikel 24 i forordningen er grænseoverskridende pengetransportører underlagt samme mindsteløn, inklusive overtidsbetaling, som i værtsmedlemsstaten. Da de relevante bestemmelser i direktiv 96/71/EF 44 , som der henvises til i artikel 24 i forordning (EU) nr. 1214/2011, er blevet ændret mellem forordningens og denne revisions ikrafttræden, bemærker Kommissionen, at pengetransportørers rettigheder i medfør af den nævnte artikel er styrket. Henvisningen til direktiv 96/71/EF er dynamisk, hvilket betyder, at ændringerne heraf i direktiv (EU) 2018/957 finder anvendelse på teksten i artikel 24 og dermed garanterer alle relevante rettigheder for pengetransportører, der er omfattet af denne artikels anvendelsesområde.
Som følge heraf har pengetransportører, der udfører grænseoverskridende transport, nu ret til "aflønning", som omfatter "alle de bestanddele af aflønning, der er obligatoriske" ved lov eller alment eller på anden måde gældende kollektive aftaler i værtsmedlemsstaten.
3.4.Overholdelse af loven i oprindelses-, transit- og værtsmedlemsstaten
3.4.1.Regler om politiets rolle og sikkerhedsregler for aflevering eller afhentning af kontanter
Kommissionen er ikke bekendt med nævneværdige hændelser eller problemer med pligten til at overholde værtsmedlemsstatens regler om politiets rolle (f.eks. forudgående underretning, eskortering eller sporing på afstand) eller sikkerhedsregler om aflevering eller afhentning af kontanter på stedet. Derfor ser Kommissionen ikke noget behov for at foreslå ændringer i denne henseende.
3.4.2.Medbringelse af skydevåben
De nationale regler om medbringelse af skydevåben i værtsmedlemsstaten finder anvendelse under den grænseoverskridende pengetransport. Disse regler varierer meget, idet nogle medlemsstater tillader, at pengetransportørerne er bevæbnede, mens andre enten kræver eller forbyder det eller tillader en blanding af valgmulighederne alt efter den enkelte transportordning. To af de fire besvarende pengetransportvirksomheder, der anvender deres tilladelser, udtalte, at denne mangfoldighed begrænser visse muligheder for grænseoverskridende pengetransport. Én pengetransportvirksomhed (som udfører aktiviteter i Italien og i Vatikanstaten) udtalte, at den ikke havde problemer, fordi reglerne er de samme i begge stater. En anden pengetransportvirksomhed udtalte, at den i princippet ikke havde problemer med at overholde de regler, der gælder i nabolandene.
Responderende medlemsstater bekræftede, at der på grund af de eksisterende forskelle i national lovgivning med hensyn til medbringelse af skydevåben ikke er nogen merværdi i fælles krav til uddannelse.
3.5.Transportordninger fastsat af værtsmedlemsstaten
Da de deltagende medlemsstater kan vælge, hvilken transportordning der skal gælde på deres område for grænseoverskridende transport af eurosedler, er der opstået et meget forskelligartet regellandskab for grænseoverskridende transport 45 . Dette giver sig udslag i nogle situationer, hvor oprindelsesmedlemsstatens og værtsmedlemsstatens respektive gældende transportordninger stemmer dårligt overens og bevirker, at grænseoverskridende pengetransport kræver store investeringer fra leverandørens side eller bliver urentabel på grund af den lejlighedsvise karakter. Således er IBNS-udstyr lovpligtigt for pengetransporter i Belgien, men ikke i Tyskland. Pengetransportvirksomheder, der driver virksomhed i Østrig, transporterer eurosedler i ikkepansrede, almindeligt udseende pengetransportkøretøjer udstyret med IBNS, men når transporten går til Tyskland, skal det være med fuldt pansrede pengetransportkøretøjer med tre pengetransportører om bord.
Tre responderende medlemsstater mener, at den sidste revisions forslag om eventuelt at overveje at indføre oprindelsesmedlemsstatsprincippet for transportordninger kunne være gavnligt og kunne øge potentialet for grænseoverskridende pengetransport: Efterspørgslen efter tilladelser til grænseoverskridende pengetransport og antallet af grænseoverskridende pengetransporter ville stige i praksis.
3.6.Kontrol af regeloverholdelse, eventuelle sanktioner og særlige foranstaltninger truffet af de deltagende medlemsstater
Kommissionen er ikke blevet gjort opmærksom på problemer med kontrol af regeloverholdelse og stikprøvevis inspektion, idet det dog skal nævnes, at visse deltagende medlemsstater mangler oplysninger om de grænseoverskridende pengetransporter, der faktisk finder sted på deres område. Desuden er Kommissionen hverken gjort bekendt med sikkerhedsforanstaltninger i nødsituationer eller anvendelse af sanktioner. Kommissionen derfor finder de relevante regler i forordning (EU) nr. 1214/2011 passende.
3.7.Oplysningskampagne med henblik på at bidrage til effektiviteten af forordning (EU) nr. 1214/2011 og om muligt øge antallet af tilladelser til grænseoverskridende pengetransporter
I rapporten fra 2016 blev det anbefalet at gennemføre en oplysningskampagne om i højere grad at benytte overensstemmende transportordninger, der er målrettet mod efterspørgselssiden (banker, supermarkeder, detailhandlere, der har brug for kontanter) og pengetransportvirksomhederne, med henblik på at bidrage til effektiviteten af forordning (EU) nr. 1214/2011 og om muligt øge antallet af tilladelser til grænseoverskridende pengetransporter. Ingen af de responderende medlemsstater har i skrivende stund fulgt denne henstilling.
3.8.De miljømæssige virkninger af pengetransporter
I deres svar på høringen i 2021 bemærkede pengetransportvirksomhederne, at de ikke for nylig havde truffet specifikke "grønne" foranstaltninger for at gøre deres pengetransport mere miljøvenlig, da sådanne foranstaltninger sandsynligvis ikke ville føre til flere grænseoverskridende pengetransporter. Flere virksomheder tilføjede, at de anvender de seneste køretøjsmodeller i deres drift, og at disse modeller er mere miljøvenlige.
4.Konklusioner
4.1.Punkter til revision, som specifikt er nævnt i artikel 26
Med hensyn til de punkter, der specifikt skulle undersøges i henhold til artikel 26 i forordning (EU) nr. 1214/2011, konkluderes det i rapporten, at:
1) der i øjeblikket ikke er behov for fælles krav til uddannelse af pengetransportører i medbringelse af våben, idet de nationale regler om medbringelse af skydevåben er meget forskellige
2) de relevante bestemmelser i direktiv 96/71/EF, som der henvises til i artikel 24, er blevet ændret mellem denne forordnings og denne revisions ikrafttræden, på en måde, som styrker pengetransportørers rettigheder 46 . Det er ikke nødvendigt at ændre artikel 24 om aflønning, da henvisningen til direktiv 96/71/EF er dynamisk, og alle de relevante rettigheder, der følger af ændringsdirektiv (EU) 2018/957, finder derfor i lige høj grad også anvendelse på de berørte pengetransportører.
3) et system, der tillader udstedelse af tilladelser på gruppebasis, ikke er nødvendigt og 4) der ikke er sket nogen større teknologisk ændring på IBNS-området, som ville indebære en revision af forordning (EU) nr. 1214/2011. Kommissionen har derfor ikke hidtil måttet gøre brug af sine beføjelser til at vedtage delegerede retsakter 47 om IBNS, ej heller har der været tegn på, at det var nødvendigt med delegerede retsakter om andre sikkerhedsmæssige aspekter såsom pansring af køretøjer eller skudsikre veste.
4.2.Optimering af erhvervsmæssig grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter
Forordning (EU) nr. 1214/2011 trådte i kraft den 29. november 2012. Det er nødvendigt, at de deltagende medlemsstater indfører procedurer for at få et bedre overblik over de grænseoverskridende pengetransporter, der faktisk foregår på deres område. Men det forhold, at der kun er 22 aktive tilladelser 48 i otte af de 14 deltagende medlemsstater, indikerer, at forordning (EU) nr. 1214/2011 ikke er gennemført optimalt, især fordi der ser ud til at foregå meget få grænseoverskridende transporter i et geografisk koncentreret grænseområde kendetegnet ved både en høj befolkningstæthed og en høj koncentration af virksomheder (Beneluxlandene og deres nabolande). En bedre gennemførelse af forordningen, der udmøntes i flere tilladelser til grænseoverskridende pengetransport og et større udvalg af pengetransportvirksomheder, ville også imødekomme et potentielt behov for beredskabsplanlægning. En bedre gennemførelse af forordningen om pengetransporter kan opnås ved en forenklet definition af grænseoverskridende transport og anvendelsen af et "oprindelsesmedlemsstatsprincip" for transportordninger.
4.2.1.Bedre definition af grænseoverskridende landevejstransport
Den nuværende definition af grænseoverskridende transport (artikel 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1214/2011 49 ) kan være årsag til det begrænsede antal indehavere af tilladelser, da den udelukker potentielt grænseoverskridende pengetransporter.
Som en del af definitionen skal reglen om, at hovedparten af afleveringerne/afhentningerne af eurokontanter foretaget af et pengetransportkøretøj inden for samme dag skal foregå på værtsmedlemsstatens område, overholdes, for at der er tale om en grænseoverskridende pengetransport i henhold til forordning (EU) nr. 1214/2011. Dette hindrer mindre pengetransportvirksomheder, som primært udfører pengetransporter i deres oprindelsesmedlemsstat, i at komme ind på markedet for grænseoverskridende pengetransporter, idet "lejlighedsvise" (og dermed ikke hovedparten) pengetransporter i værtsmedlemsstaten ikke kvalificerer dem til at opnå en tilladelse til grænseoverskridende transport. Dette hindrer dem i at afprøve det udenlandske marked og finde nye kunder.
Den samme overvejelse gælder for den begrænsning, der er fastsat i artikel 1, litra b), ifølge hvilken andre kontanter end eurokontanter, der transporteres i pengetransportkøretøjet, ikke må overstige 20 % af den samlede værdi af de kontanter, der transporteres i samme pengetransportkøretøj, for at der kan udstedes en tilladelse.
Ifølge svarene på de høringer, der blev gennemført i forbindelse med denne rapport, kunne en bedre definition af grænseoverskridende landevejstransport føre til en stigning i sektorens aktivitet.
4.2.2.Anvendelse af transportordninger
Et andet forslag om bedre udnyttelse af potentialet i grænseoverskridende pengetransporter kunne være at anvende oprindelsesmedlemsstatsprincippet på transportordninger. En pengetransportvirksomhed, der har en tilladelse i sin egen deltagende oprindelsesmedlemsstat, ville da kunne udnytte sine pengetransportkøretøjer til grænseoverskridende pengetransporter til værtslandet efter en af de transportordninger, der er fastlagt i forordning (EU) nr. 1214/2011. En sådan tilgang ville spare pengetransportvirksomhederne for unødvendige finansielle investeringer (såsom opgradering af IBNS eller diversificering af pengetransportkøretøjsflåden), som de i øjeblikket er nødt til for at overholde de af værtsmedlemsstatens transportordninger, som ikke stemmer overens med oprindelsesmedlemsstatens.
Som resultaterne af høringen i forbindelse med denne rapport viser, afspejler de nationale bestemmelser imidlertid risikomønstre i de enkelte lande, som kan være vanskelige at harmonisere. Hvis oprindelsesmedlemsstatsprincippet anvendes, kan der desuden være en risiko for, at en række virksomheder med hovedsæde i medlemsstater med et lavt reguleringsniveau vil forsøge at drive virksomhed i stærkt regulerede medlemsstater og dermed fordreje konkurrencen 50 .
4.2.3.Udvidelse af anvendelsesområdet for tilladelsen til pengetransport
Under høringen i forbindelse med denne rapport indsamlede man interessenternes synspunkter om muligheden for at udvide anvendelsesområdet for tilladelsen til pengetransport til også at omfatte andre former for erhvervsmæssig grænseoverskridende pengetransport i euroområdet, som ikke er omfattet af de gældende forordninger om pengetransport. Alle interessenter, der besvarede dette spørgsmål, er enige i, at der ikke er behov for en sådan udvidelse af anvendelsesområdet.
5.Henstillinger om vejen frem
Resultaterne af denne revision svarer meget til resultaterne i rapporten fra 2016, og derfor er henstillingerne i denne rapport også i overensstemmelse med henstillingerne i revisionen af 2016 om gennemførelsen af forordning (EU) nr. 1214/2011:
·De deltagende medlemsstater bør øge deres bestræbelser på at indføre egnede procedurer for at få et bedre overblik over de grænseoverskridende pengetransporter, der foregår på deres område. Det ville højne kvaliteten af de data, der er nødvendige for en fortsat drøftelse af gennemførelsen af forordning (EU) nr. 1214/2011 og af forslag til mulige lovgivningsændringer, der kunne overvejes.
·Der bør gennemføres en oplysningskampagne om i højere grad at benytte overensstemmende transportordninger, der er målrettet mod efterspørgselssiden (banker, supermarkeder, detailhandlere, der har brug for kontanter) og pengetransportvirksomhederne, med henblik på at bidrage til effektiviteten af forordning (EU) nr. 1214/2011 og om muligt øge antallet af tilladelser til grænseoverskridende pengetransporter.
·De deltagende medlemsstater bør forsøge at anvende en bredere vifte af transportordninger fra forordning (EU) nr. 1214/2011 på deres område for at styrke potentialet i grænseoverskridende pengetransporter i henhold til forordningen i dens nuværende form til gavn for brugerne af eurokontanter.
·Kommissionen vil bestille en ekstern undersøgelse for at vurdere den nuværende økonomiske situation på markedet for grænseoverskridende pengetransporter, gennemgå de gældende regler i medlemsstaterne og vurdere, hvor store forskelle der er mellem dem. Undersøgelsen bør også evaluere de økonomiske omkostninger og fordele ved følgende muligheder for at styrke grænseoverskridende pengetransportvirksomhed gennem lovgivningsmæssige forbedringer af forordning (EU) nr. 1214/2011:
·hensigtsmæssig definition af grænseoverskridende transport med fokus på det grænseoverskridende aspekt og fælles regler, der skal gælde i værtsmedlemsstaten og transitmedlemsstaten:
a. en revision af reglen om, at grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter kun er omfattet af tilladelsen til pengetransport, hvis størstedelen af afleveringerne eller afhentningerne af kontanter foregår i værtsmedlemsstaten
b. en revision af betingelsen om, at andre kontanter end eurokontanter, der transporteres i pengetransportkøretøjet, ikke må overstige 20 % af den samlede værdi af de kontanter, der transporteres i samme pengetransportkøretøj
c. en revision af aflønningen og anvendelsen af arbejds- og ansættelsesvilkår for pengetransportører, der udfører grænseoverskridende transport (artikel 24) i lyset af ændringerne af artikel 3, stk. 1, litra c), i direktiv 96/71/EF ved direktiv (EU) 2018/957.
·Med forbehold af nationale regler om skydevåben, som gælder for de deltagende medlemsstater, bør oprindelsesmedlemsstatsprincippet finde anvendelse på de transportordninger, der er fastlagt i forordning (EU) nr. 1214/2011, herunder passende harmoniseringskrav.
·Hvis Kommissionen i lyset af sin vurdering af konklusionerne af denne eksterne undersøgelse og i overensstemmelse med principperne om bedre lovgivning konkluderer, at der er behov for en overordnet revision af forordning (EU) nr. 1214/2011, bør denne revision også omfatte de nødvendige ændringer af artikel 24 i lyset af de ændringer af direktiv 96/71/EF, der blev foretaget ved direktiv (EU) 2018/957, for at sikre juridisk klarhed og sikkerhed.
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 22.6.2022
COM(2022) 295 final
BILAG
til
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1214/2011 af 16. november 2011 om erhvervsmæssig grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter mellem medlemsstaterne i euroområdet i henhold til forordningens artikel 26
BILAG I
Spørgeskema tilsendt medlemsstaterne i euroområdet
om gennemførelsen af forordning (EU) nr. 1214/2011
1) Er I stødt på vanskeligheder med at kontrollere de kriterier, som pengetransportvirksomheder skal opfylde for at få udstedt en tilladelse til grænseoverskridende pengetransport? Har sådanne vanskeligheder ført til afvisning af ansøgninger om tilladelse?
2) Har I, efter at have udstedt en tilladelse til grænseoverskridende pengetransport til en pengetransportvirksomhed, nogensinde modtaget underretning om den pågældende virksomheds påbegyndelse af en grænseoverskridende aktivitet?
3) Har I nogensinde modtaget underretning gennem oplysninger fra en anden medlemsstat i euroområdet om en pengetransportvirksomhed fra den pågældende medlemsstat, der gjorde forberedelser til at udføre en grænseoverskridende pengetransport ind i jeres land?
4) Mener I, at fem år er en passende gyldighedsperiode (som det er i dag) for tilladelser til grænseoverskridende pengetransport? Hvis ikke, hvilken periode ville da være hensigtsmæssig?
5) Mener I, at tilladelser til grænseoverskridende pengetransport bør udstedes på gruppebasis (flere virksomheder i samme koncern, der får én tilladelse gældende for gruppen)? Hvorfor?
6) Mener I, at der er behov for fælles uddannelseskrav til at bære våben (se de generelle regler om våben i forordningens artikel 6) for at gøre grænseoverskridende pengetransport mere effektiv? Hvorfor?
7) Visse aspekter af erhvervsmæssig grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter er udelukket fra tilladelsen til pengetransport, f.eks. grænseoverskridende transport, hvis kun en mindre del af afhentningerne eller afleveringerne sker i værtslandet (se artikel 1, litra b), i forordningen). Kun værtslandets lov ville finde anvendelse på denne type grænseoverskridende transport, og pengetransportvirksomhederne ville skulle skaffe sig en national tilladelse fra dette land.
a) Kan I sætte tal på mængden af erhvervsmæssig grænseoverskridende transport af eurokontanter, der ikke falder ind under forordningen om pengetransporter, som foregår i jeres land?
b) Mener I, at tilladelser til pengetransport bør udvides til også at dække (visse typer) erhvervsmæssig grænseoverskridende pengetransport i euroområdet, som ikke falder ind under den nuværende forordning om pengetransporter? 1 Hvilke? Hvorfor?
8) Har I indført egnede procedurer for at få et bedre overblik over de grænseoverskridende pengetransporter, der foregår på jeres område? Hvilke procedurer? Hvis ja, har disse procedurer ført til en stigning i kvaliteten af data om grænseoverskridende pengetransport, der finder sted på jeres område?
9) Ved I, hvor megen erhvervsmæssig grænseoverskridende transport af eurokontanter, der er omfattet af forordningen om pengetransporter, som udføres årligt i jeres land (antal virksomheder, der opererer i jeres land, antal transporter, destinationer osv.)?
10) Har I gennemført en oplysningskampagne rettet mod efterspørgselssiden (banker, supermarkeder, detailhandlere) og pengetransportvirksomheder for i højere grad at gøre brug af tilladelser til grænseoverskridende pengetransporter generelt og for at benytte overensstemmende transportordninger i særdeleshed?
11) Efter den seneste gennemgang blev medlemsstaterne opfordret til at anvende en bredere vifte af transportordninger fra forordning (EU) nr. 1214/2011 på deres område for at styrke potentialet i grænseoverskridende pengetransporter i henhold til forordningen. Har I gjort det? Hvis ikke, hvorfor?
12) I den seneste revision blev det foreslået eventuelt at overveje at indføre oprindelsesmedlemsstatsprincippet for transportordninger for bedre at udnytte potentialet i grænseoverskridende pengetransporter 2 . Mener I, at hvis et sådant princip blev anvendt, så ville efterspørgslen efter tilladelser til grænseoverskridende pengetransport og antallet af grænseoverskridende pengetransporter stige i praksis?
13) Mener I, at godkendelsen eller certificeringen af IBNS-systemer bør strømlines yderligere, dvs. gennem en ensartet IBNS-certificering, der gælder for hele euroområdet?
14) Har I andre kommentarer?
Spørgeskema til virksomheder, der har en tilladelse til grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter (virksomheder registreret i informationssystemet for det indre marked),
om deres erfaringer og forslag
1) Hvorfor ansøgte I om en tilladelse til grænseoverskridende transport (f.eks. konkrete forretningsmuligheder i værtslandet, gunstige lovregler gældende i værtslandet, beliggenhed/logistik osv.)?
2) Har I let kunnet tilvejebringe de nødvendige oplysninger og dokumenter til den kompetente myndighed, der skulle udstede tilladelsen?
a) Udnytter I tilladelsen til grænseoverskridende transport? Hvor ofte?
b) Til hvilke medlemsstater i euroområdet transporterer I eurokontanter?
c) I tilfælde af at I endnu ikke har benyttet tilladelsen, hvad er da årsagen (f.eks. mangel på grænseoverskridende marked/efterspørgsel, regler om brug af våben i værtslandet, transportordninger, sprogkrav, mindsteløn, krav om dagtimer mv.)?
3) Når I har udført grænseoverskridende transport, er I da stødt på vanskeligheder med at overholde de regler, der gælder i nabolandet (f.eks. våbentilladelser, politiets regler osv.)?
4) Mener I, at fem år er en passende gyldighedsperiode for tilladelser til grænseoverskridende pengetransport? Hvis ikke, hvilken periode ville da være hensigtsmæssig?
5) Hvis I indgår i en koncern, der driver virksomhed i flere medlemsstater: mener I da, at det ville være lettere, at EU-tilladelser til grænseoverskridende transport blev udstedt på gruppebasis? Hvorfor?
6) Har I benyttet et intelligent system til neutralisering af pengesedler ("IBNS", f.eks. sværtning) under grænseoverskridende transport af eurokontanter? Ville I anvende det, selv om det ikke var obligatorisk (i hjem- eller værtslandet)?
7) Visse typer erhvervsmæssig grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter er udelukket fra tilladelsen.
Eksempel 1: transport af eurokontanter til eller fra værtslandet, hvis transporten kun udgør en mindre del af afhentningerne eller afleveringerne i løbet af arbejdsdagen.
Eksempel 2: afhentning eller levering af eurokontanter i værtslandet, hvis mere end 20 % af de andre kontanter end eurosedler og -mønter transporteres parallelt under transporten.
I disse tilfælde er det kun værtslandets lovgivning, der finder anvendelse. Pengetransportvirksomheder vil skulle skaffe sig en national tilladelse fra dette land og skal følge de nationale regler i forbindelse hermed.
a) Ville I gøre mere brug af jeres tilladelse til grænseoverskridende pengetransport, hvis man ophævede reglen om, at størstedelen af afhentningerne eller afleveringerne af kontanter skal udføres i værtsmedlemsstaten?
b) Ville I forvente at kunne gøre mere brug af jeres tilladelse til grænseoverskridende pengetransport, hvis man ophævede begrænsningen om, at andre kontanter end eurokontanter, der transporteres i pengetransportkøretøjet, ikke må overstige 20 % af den samlede værdi af de kontanter, der transporteres i samme pengetransportkøretøj?
c) Ville I forvente at gøre mere brug af jeres tilladelse til grænseoverskridende pengetransport, hvis specifikationerne og funktionerne for jeres pengetransportkøretøj, som er godkendt i jeres hjemland, automatisk blev godkendt i værtslandet for den grænseoverskridende pengetransport? 3
d) Mener I, at tilladelsen som gives i henhold til den nuværende forordning bør udvides til også at dække visse andre typer erhvervsmæssig grænseoverskridende transport af eurokontanter i euroområdet 4 ? Hvilke aktiviteter? Hvorfor?
8) Hvis I for nylig har gennemført "grønne" foranstaltninger for at gøre jeres pengetransport mere miljøvenlig (dvs. miljøvenlige transporter med nulemissionskøretøjer, lettere køretøjer udstyret med IBNS-teknologi, optimeret emballeringssystem baseret på genanvendelige pengekasser): Har I oplevet, eller forventer I, at disse foranstaltninger forbedrer mulighederne for grænseoverskridende transport? Hvorfor?
9) Har I andre kommentarer?
Spørgeskema tilsendt ESTA
om gennemførelsen af forordning (EU) nr. 1214/2011
1) Kender I omfanget af den erhvervsmæssige grænseoverskridende transport af eurokontanter, der er omfattet af forordningen om pengetransporter, som udføres af jeres medlemmer til eller fra det land, hvor de er etableret (antal transporter, destinationer, transporterede værdier, type af pansring af køretøjer, antal pengetransportører om bord osv.)? Hvor meget er det sammenlignet med den lokale/nationale pengetransport, der udføres af jeres virksomheder? Hvordan vil I forklare forholdet mellem lokal/national og grænseoverskridende pengetransport?
2) Hvilke objektive omstændigheder (hvis der er nogen) berettiger efter jeres mening, at erhvervsmæssig landevejstransport af eurokontanter er underlagt både en tilladelse til pengetransport i værtslandet og nationale regler i stedet for en europæisk tilladelse i henhold til forordningen om pengetransporter, hvis mindre end halvdelen af den samlede værdi, der transporteres på en arbejdsdag (hjemlandet og værtslandet tilsammen), transporteres i værtslandet?
3) Hvilke objektive omstændigheder (hvis der er nogen) berettiger efter jeres mening, at erhvervsmæssig landevejstransport af eurokontanter i et værtsland er underlagt både en tilladelse til pengetransport i værtslandet og nationale regler i stedet for en europæisk tilladelse i henhold til forordningen om pengetransporter, hvis mere end 20 % af den samlede værdi af de penge, der transporteres i det samme pengetransportkøretøj, er andre kontanter end eurokontanter?
4) Indførelsen af oprindelsesmedlemsstatsprincippet for transportordninger kan potentielt bedre udnytte potentialet i grænseoverskridende pengetransporter 5 . Mener I, at hvis man anvendte et sådant princip, som fører til større fleksibilitet på udbudssiden, så ville antallet af tilladelser til grænseoverskridende pengetransporter og antallet af grænseoverskridende pengetransporter stige i praksis? Ville mere grænseoverskridende pengetransport skabe flere fordele på udbuds- og efterspørgselssiden i form af forretningsmuligheder og lavere omkostninger? Hvorfor?
5) Har I andre kommentarer vedrørende forordningen om pengetransporter?
Spørgeskema tilsendt EFS
om gennemførelsen af forordning (EU) nr. 1214/2011
1) Er kravene til pengetransportører i artikel 5, stk. 1, litra c), om mindstekrav til uddannelse i grænseoverskridende pengetransport passende? Angiv venligst flere bemærkninger, hvis det er relevant.
2) Har pengetransportører, der udfører grænseoverskridende transport i overensstemmelse med forordningen om pengetransporter, haft problemer med at få den relevante mindsteløn, herunder overtidsbetaling i værtsmedlemsstaten? Hvordan blev problemerne løst? Angiv venligst flere bemærkninger, hvis det er relevant.
3) Mener I, at fem år er en passende gyldighedsperiode (som det er i dag) for tilladelser til grænseoverskridende pengetransport? Hvis ikke, hvilken periode ville da være hensigtsmæssig?
4) Mener I, at tilladelser til grænseoverskridende pengetransport bør udstedes på gruppebasis (flere virksomheder i samme koncern, der får én tilladelse gældende for gruppen)? Hvorfor?
5) Mener I, at der er behov for fælles uddannelseskrav til at bære våben (se de generelle regler om våben i forordningens artikel 6) for at gøre grænseoverskridende pengetransport mere effektiv? Hvorfor?
6) Visse aspekter af erhvervsmæssig grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter er udelukket fra tilladelsen til pengetransport, f.eks. grænseoverskridende transport, hvis kun en mindre del af afhentningerne eller afleveringerne sker i værtslandet (se artikel 1, litra b), i forordningen). Kun værtslandets lov ville finde anvendelse på denne type grænseoverskridende transport, og pengetransportvirksomhederne ville skulle skaffe sig en national tilladelse fra dette land.
a) Kan I sætte tal på mængden af erhvervsmæssig grænseoverskridende transport af eurokontanter, der ikke falder ind under forordningen om pengetransporter, som udføres af pengetransportvirksomheder?
b) Mener I, at tilladelser til pengetransport bør udvides til også at dække (visse typer) erhvervsmæssig grænseoverskridende pengetransport i euroområdet, som ikke falder ind under den nuværende forordning om pengetransporter? 6 Hvilke? Hvorfor?
7) Ved I, hvor megen erhvervsmæssig grænseoverskridende transport af eurokontanter, der er omfattet af forordningen om pengetransporter, som udføres årligt til eller fra jeres land af pengetransportvirksomheder etableret i jeres land (antal virksomheder, der opererer i jeres land, antal transporter, destinationer osv.)? Hvor meget er det sammenlignet med den lokale/nationale pengetransport?
8) Efter den seneste gennemgang blev medlemsstaterne opfordret til at anvende en bredere vifte af de transportordninger, der er foreskrevet i forordning (EU) nr. 1214/2011, på deres område for at styrke potentialet i grænseoverskridende pengetransporter i henhold til forordningen. Har I kendskab til sådanne ordninger, der anvendes af medlemsstaterne, og til deres effektivitet?
9) I den seneste revision blev det foreslået eventuelt at overveje at indføre oprindelsesmedlemsstatsprincippet for transportordninger for bedre at udnytte potentialet i grænseoverskridende pengetransporter 7 . Mener I, at hvis et sådant princip blev anvendt, så ville efterspørgslen efter tilladelser til grænseoverskridende pengetransport og antallet af grænseoverskridende pengetransporter stige i praksis?
10) Mener I, at godkendelsen eller certificeringen af IBNS-systemer bør strømlines yderligere, dvs. gennem en ensartet IBNS-certificering, der gælder for hele euroområdet?
11) Har I andre kommentarer?
Spørgeskema tilsendt EURICPA
om gennemførelsen af forordning (EU) nr. 1214/2011
1) Har I oplevet betydelige hindringer i forbindelse med leveringen af IBNS til grænseoverskridende pengetransport (f.eks. på grund af nationale regler, særlige certificeringsprocedurer osv.)? Hvordan blev disse hindringer fjernet?
2) Mener I, at godkendelsen eller certificeringen af IBNS-systemer for grænseoverskridende pengetransport bør strømlines yderligere, dvs. gennem en ensartet IBNS-certificering, der gælder for hele euroområdet? Hvorfor? Hvad ville det betyde med hensyn til forretningsmuligheder og omkostninger?
3) Hvilken intelligent teknologi til neutralisering af pengesedler (blæk, lim, andet) forventer I vil dominere markedet de næste ti år? Hvorfor? Hvilken rolle vil den spille for grænseoverskridende pengetransport i fremtiden?
4) Har I andre kommentarer vedrørende forordningen om pengetransporter og IBNS' rolle?
Spørgeskema tilsendt Eurocommerce
om gennemførelsen af forordning (EU) nr. 1214/2011
1. Kan I kvantificere, hvor meget jeres medlemmer anmoder pengetransportvirksomheder fra et andet land i euroområdet end det, hvor jeres medlem opererer, om erhvervsmæssig landevejstransport af eurokontanter (eksempel: En tysk pengetransportvirksomhed leverer eurokontanttjenester til et supermarked i Nederlandene. Supermarkedet er jeres medlem. Pengetransportvirksomheden opererer på tværs af grænserne i værtslandet, som er kundens hjemland)? Hvor meget er dette sammenlignet med transport af eurokontanter, som jeres medlemmer anmoder om fra lokale eller nationale pengetransportvirksomheder?
2. Har jeres medlemmer oplevet store hindringer i forbindelse med at modtage sådanne transporttjenester på tværs af grænserne sammenlignet med den situation, hvor transporten blev udført af en pengetransportvirksomhed, der er etableret i kundens hjemland? Hvilke? Hvordan blev de løst?
3. Hvorfor anmoder jeres medlemmer et pengetransportselskab, der er etableret i en nabomedlemsstat i euroområdet, i stedet for et pengetransportselskab, der er etableret i kundens land, om at transportere eurokontanter til eller fra medlemmets placering (f.eks. kortere afstande, bedre logistik, transportbetingelser, prisfordele, servicekvalitet osv.)?
4. Hvad skulle der efter jeres medlemmers opfattelse ændres for at øge deres efterspørgsel efter grænseoverskridende i stedet for national transport af eurokontanter til eller fra medlemmernes placering?
5. Er der andre bemærkninger, I ønsker at fremsætte om erhvervsmæssig landevejstransport af eurokontanter fra et kundesynspunkt?
BILAG II
Februar 2022
I henhold til forordningen er følgende type grænseoverskridende pengetransport omfattet: erhvervsmæssig transport mellem kl. 06.00 og 22.00 enten mod vederlag på vegne af tredjemand eller udført i en pengetransportvirksomhed med et pengetransportkøretøj ad vej af europengesedler og/eller -mønter fra en deltagende medlemsstat med henblik på at levere eurosedler eller -mønter til, eller afhente dem fra et eller flere steder i en eller flere andre deltagende medlemsstater og i oprindelsesmedlemsstaten, idet dog op til 20 % af værdien af den samlede transporterede kontantbeholdning i samme pengetransportkøretøj kan være i andre valutaer end euro, såfremt hovedparten af afhentninger og/eller afleveringer af eurokontanter, som foretages af et pengetransportkøretøj inden for samme dag, udføres på værtsmedlemsstatens område eller, for så vidt angår transporter fra punkt til punkt, såfremt transporten finder sted mellem to forskellige deltagende medlemsstater.
I dette tilfælde ville en pengetransportvirksomhed, der har en tilladelse i sin egen deltagende oprindelsesmedlemsstat, kunne udnytte sine pengetransportkøretøjer til grænseoverskridende pengetransporter til værtslandet efter en af de transportordninger, der er fastlagt i forordning (EU) nr. 1214/2011, med forbehold af nationale regler om skydevåben, som gælder for de deltagende medlemsstater.
Hvis jeres oprindelsesland f.eks. tillader transport af pengesedler i et ikke-pansret pengetransportkøretøj af sædvanlig udseende udstyret med IBNS, kan I udføre grænseoverskridende pengetransport til et andet værtsland ved hjælp af denne transportordning, uanset om denne transportordning finder anvendelse i det pågældende land. Dette berører dog ikke de nationale våbenregler, der gælder i de deltagende medlemsstater.
Den nuværende forordning omfatter følgende transport: erhvervsmæssig transport mellem kl. 06.00 og 22.00 enten mod vederlag på vegne af tredjemand eller udført i en pengetransportvirksomhed med et pengetransportkøretøj ad vej af europengesedler og/eller -mønter fra en deltagende medlemsstat med henblik på at levere eurosedler eller -mønter til, eller afhente dem fra et eller flere steder i en eller flere andre deltagende medlemsstater og i oprindelsesmedlemsstaten, idet dog op til 20 % af værdien af den samlede transporterede kontantbeholdning i samme pengetransportkøretøj kan være i andre valutaer end euro, såfremt hovedparten af afhentninger og/eller afleveringer af eurokontanter, som foretages af et pengetransportkøretøj inden for samme dag, udføres på værtsmedlemsstatens område eller, for så vidt angår transporter fra punkt til punkt, såfremt transporten finder sted mellem to forskellige deltagende medlemsstater.
I dette tilfælde ville en pengetransportvirksomhed, der har en tilladelse i sin egen deltagende oprindelsesmedlemsstat, kunne udnytte sine pengetransportkøretøjer til grænseoverskridende pengetransporter til værtslandet efter en af de transportordninger, der er fastlagt i forordning (EU) nr. 1214/2011, med forbehold af nationale regler om skydevåben, som gælder for de deltagende medlemsstater.
I henhold til forordningen er følgende type grænseoverskridende pengetransport omfattet: erhvervsmæssig transport mellem kl. 06.00 og 22.00 enten mod vederlag på vegne af tredjemand eller udført i en pengetransportvirksomhed med et pengetransportkøretøj ad vej af europengesedler og/eller -mønter fra en deltagende medlemsstat med henblik på at levere eurosedler eller -mønter til, eller afhente dem fra et eller flere steder i en eller flere andre deltagende medlemsstater og i oprindelsesmedlemsstaten, idet dog op til 20 % af værdien af den samlede transporterede kontantbeholdning i samme pengetransportkøretøj kan være i andre valutaer end euro, såfremt hovedparten af afhentninger og/eller afleveringer af eurokontanter, som foretages af et pengetransportkøretøj inden for samme dag, udføres på værtsmedlemsstatens område eller, for så vidt angår transporter fra punkt til punkt, såfremt transporten finder sted mellem to forskellige deltagende medlemsstater.
I dette tilfælde ville en pengetransportvirksomhed, der har en tilladelse i sin egen deltagende oprindelsesmedlemsstat, kunne udnytte sine pengetransportkøretøjer til grænseoverskridende pengetransporter til værtslandet efter en af de transportordninger, der er fastlagt i forordning (EU) nr. 1214/2011, med forbehold af nationale regler om skydevåben, som gælder for de deltagende medlemsstater.
