EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 29.10.2019

COM(2019) 549 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om aktiviteterne i IFRS Foundation, EFRAG og PIOB i 2018 og resultaterne af EU-programmet

1.Rapportens formål og omfang

I medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 258/2014 1 om oprettelse af et EU-program til støtte for særlige aktiviteter i forbindelse med regnskabsaflæggelse og revision som ændret ved forordning 2017/827 2 skal Kommissionen udarbejde en årlig rapport om støttemodtagernes aktiviteter i forbindelse med programmet.

Formålet med dette EU-program er at forbedre vilkårene for det indre markeds effektive funktion ved at støtte en gennemsigtig og uafhængig udvikling af internationale standarder af høj kvalitet for regnskabsaflæggelse og revision.

Denne rapport dækker aktiviteter i 2018 inden for International Financial Reporting Standards Foundation (IFRS), Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe (EFRAG) og Public Interest Oversight Board (PIOB). Visse aktiviteter fra 2019 nævnes også, hvis dette anses for formålstjenligt for rapporten.

Som opfølgning til Stolojan-betænkningen 3 og som krævet i betragtning 9 i forordningen om ændring af forordning nr. 258/2014 indeholder den også Kommissionens vurdering af forvaltningen af disse tre organer, navnlig med hensyn til forebyggelse af interessekonflikter, gennemsigtighed, mangfoldigheden af eksperter, diversitet i finansieringen, offentlig ansvarlighed og aktindsigt.

Endelig indeholder bilaget til denne rapport i overensstemmelse med artikel 9, stk. 8, i forordning nr. 258/2014 en vurdering af resultaterne af finansieringsprogrammet for perioden 2014-2019.

1.1.Rapportens opbygning

Rapporten er bygget op på følgende måde:

·Afsnit 2: International Financial Reporting Standards Foundation – indeholder en oversigt over fondens aktiviteter samt en vurdering af dens forvaltning i 2018

·Afsnit 3: Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe – indeholder en oversigt over EFRAG's aktiviteter samt en vurdering af dens forvaltning i 2018

·Afsnit 4: Public Interest Oversight Board – indeholder en oversigt over PIOB's aktiviteter samt en vurdering af dens forvaltning i 2018

·Afsnit 5: Konklusioner – indeholder et sammendrag af konklusionerne med hensyn til finansieringsprogrammets relevans

·Bilag: Foreløbig vurdering af programmet – indeholder Kommissionens vurdering af finansieringsprogrammets fremskridt hen imod dets mål i perioden 2014-2019.

2.International Financial Reporting Standards Foundation

2.1.Oversigt over IFRS-aktiviteter

2.1.1.Udarbejdelse af standarder

En oversigt over International Accounting Standards Boards (IASB) aktiviteter i forbindelse med udarbejdelsen af standarder, herunder arbejdet i IFRS Interpretations Committee (IFRIC) og igangværende godkendelsesprocedurer, er beskrevet i tillæg 1 til denne rapport.

I 2018 udførte IFRS Foundation væsentlige opsøgende aktiviteter til støtte for og overvågning af gennemførelsen af IFRS 17 Forsikringskontrakter. I november 2018 behandlede IASB en omfattende liste over operationelle udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af standarden og besluttede at overveje mulige ændringer for at lette anvendelsen. IASB besluttede foreløbigt at udsætte anvendelsesdatoen for IFRS 17 fra 1. januar 2021 til 1. januar 2022 og at udvide den fakultative udsættelse af IFRS 9 til forsikringsbranchen. Et høringsudkast blev offentliggjort i juni 2019 med henblik på at blive færdig med en revideret standard inden midten af 2020. I mellemtiden er EU's godkendelsesprocedure for IFRS 17 blevet suspenderet.

2.1.2.Forskningsprojekter

Efter en høring i 2015 sigter IASB's arbejdsplan for 2017-2021 mod at forbedre og støtte eksisterende standarder, fremme bedre kommunikation og støtte gennemførelsen. I 2018 fortsatte IASB i forbindelse med sit projekt "Bedre kommunikation" sine drøftelser om potentielle forbedringer af strukturen og indholdet i de primære årsregnskaber med fokus på resultatopgørelsen. Som led i sin vurdering af oplysningskravene i IFRS udsendte det en ændring for at forbedre relevansen ved at anvende princippet om væsentlighed og gennemførte to nye initiativer, herunder en vurdering på standardniveau af oplysningskravet i to eksisterende standarder.

IASB afsluttede sin evaluering af IFRS 13 Måling af dagsværdi efter gennemførelsen med den konklusion, at standarden havde forbedret regnskabsaflæggelsen uden at give anledning til større uoverensstemmelser i gennemførelsen eller uventede omkostninger. I overensstemmelse med bemærkningerne fra EFRAG besluttede IASB imidlertid at medtage IFRS 13 i den ovennævnte vurdering på standardniveau af oplysningskravet.

I 2018 iværksatte IASB et nyt projekt med henblik på at overveje konsekvenserne af reformen af rentebenchmarks for regnskabsmæssig sikring. IASB offentliggjorde i maj 2019 et høringsudkast for at tage højde for konsekvenserne for den regnskabsmæssige behandling af eksisterende sikringsforhold. Dernæst vil projektet tage højde for konsekvenserne af at erstatte rentebenchmarks. IASB gennemførte også et nyt forskningsprojekt om udvindingsaktiviteter for at overveje en eventuel opgradering af den eksisterende IFRS 6-standard.

IASB gennemførte desuden en offentlig høring om de foreslåede forbedringer af IAS 32 Finansielle instrumenter for at præcisere sondringen mellem finansielle forpligtelser og egenkapitalinstrumenter (Finansielle instrumenter med træk, der kendetegner egenkapital). Endelig besluttede IASB som led i opfølgningen af vurderingen af IFRS 3 Virksomhedssammenslutninger efter gennemførelsen at undersøge mulige forenklinger af den regnskabsmæssige behandling af goodwill og målrettede forbedringer af testen for værdiforringelse.

Endelig foretog IFRS Foundation en ajourføring af IFRS-taksonomien for at afspejle konsekvenserne af nye standarder og ændringer 4 .

2.1.3.Den reviderede begrebsramme

IASB udsendte den reviderede begrebsramme for årsregnskaber i marts 2018. De vigtigste ændringer blev skitseret i Kommissionens årsrapport for 2017 om IFRS Foundations aktiviteter. Begrebsrammen indeholder ikke-bindende retningslinjer til IASB om udarbejdelse af IFRS-standarder og hjælper forberedende aktører og revisorer med at fortolke eksisterende standarder. Den er ikke blevet vedtaget af Den Europæiske Union, da IAS 1 Præsentation af årsregnskaber allerede fastslår, at ved anvendelsen af International Accounting Standards and Interpretations, herunder om nødvendigt supplerende oplysninger, forventes det, at der opnås årsregnskaber, der giver et retvisende billede. Derfor vurderede Kommissionen i 2003, at godkendelse af begrebsrammen ikke var nødvendig.

2.2.Generelle principper, på baggrund af hvilke der er udviklet nye standarder

2.2.1.Generelle principper

IASB's krav om en hensigtsmæssig proces er beskrevet i Due Process Handbook. Et særligt forvaltningsudvalg, det såkaldte Due Process Oversight Committee (DPOC), fører tilsyn med dens anvendelse i praksis. Due process-kravene forblev imidlertid uændrede i 2018. I november 2017 iværksatte Due Process Oversight Committee imidlertid en revision af Due Process Handbook, som ventes afsluttet i 2020. Revisionen omfatter også udviklingen i effektanalyseprocessen. I april 2019 blev der offentliggjort et høringsudkast om de foreslåede ændringer. En af ændringerne i høringsudkastet er, at IASB skal kunne offentliggøre forklarende materialer for at besvare spørgsmål vedrørende gennemførelsen af en standard efter offentliggørelsen, men før anvendelsesdatoen. Målet er at støtte en konsekvent gennemførelse inden den faktiske anvendelsesdato.

2.2.2.Due process, effektanalyse og specifikke overvejelser over forretningsmodeller, følger for økonomiske transaktioner, kompleksitet, kortsigtethed og flygtighed

Der var to vigtige standarder, der blev udsendt i 2018, og som krævede offentliggørelse af en separat effektanalyserapport. I ovennævnte høringsudkast fra 2019 om Due Process Handbook foreslås det, at IFRS Foundations Due Process Handbook ændres, så det præciseres, at IASB's effektanalyser bør fokusere på forbedringerne i regnskabsaflæggelsen under hensyntagen til gennemførelsesomkostningerne, samtidig med at det også overvejes, hvordan øget gennemsigtighed kan påvirke den finansielle stabilitet. I høringsudkastet foreslås det også, at effektanalysen indarbejdes i hele processen for fastsættelse af standarder. Med hensyn til de bredere økonomiske virkninger af de nye krav til regnskabsaflæggelsen fremhæver de foreslåede ændringer, at kvantitative vurderinger generelt er praktisk umulige at gennemføre, men at IASB kan vurdere specifikke økonomiske virkninger, hvor det er relevant. Dette ændringsforslag opfylder ikke fuldt ud de forventninger, Kommissionen har udtrykt som medlem af tilsynsorganet (Monitoring Board), da det muligvis ikke i tilstrækkelig grad kan afhjælpe forskellen mellem det begrænsede anvendelsesområde for IASB's konsekvensanalyse og kriterierne for godkendelse vedrørende den europæiske offentligheds interesse i forordningen om International Accounting Standards (IAS).

2.3.Forvaltning, integritet og ansvarlighed

2.3.1.Oversigt

IFRS Foundation er en nonprofitorganisation stiftet i henhold til den almindelige selskabslov i delstaten Delaware (USA) og driver virksomhed i Det Forenede Kongerige som et oversøisk selskab. Beslutningen om at oprette den som en amerikansk juridisk enhed var baseret på skattemæssige overvejelser på et tidspunkt, hvor en betydelig del af finansieringen og støtten kom fra amerikanske interessenter. Med denne retlige status har IFRS Foundation mulighed for at flytte til enhver jurisdiktion i verden, samtidig med at den stadig nyder godt af fordelene ved at have nonprofitstatus i USA og de amerikanske skatteaftaler med flere jurisdiktioner.

IFRS Foundation ledes af en bestyrelse på 22 medlemmer ("Trustees"), som er kollektivt ansvarlige for generelt tilsyn med og udnævnelser til IASB. Bestyrelsen mødtes tre gange i 2018. Udpegelsen af Trustees skal ske efter en fordeling efter geografisk oprindelse og skal på forhånd godkendes af Monitoring Board, som skal skabe forbindelse til de lokale myndigheder. Europa-Kommissionen er medlem af Monitoring Board. Monitoring Board mødtes to gange i 2018. IASB har 14 medlemmer, som udpeges af bestyrelsen med forbehold af krav om geografisk balance. Medlemmerne af IASB udpeges for en femårig periode med mulighed for én forlængelse. IASB har ansvaret for at udstede standarder. Det holdt 11 bestyrelsesmøder i 2018. Bestyrelsen udpeger også 14 medlemmer af IFRS Interpretation Committee (IFRIC), som skal fortolke anvendelsen af IFRS-standarder og yde vejledning om regnskabsaflæggelse. Endvidere danner IFRS Advisory Council et forum, hvor organisationer og enkeltpersoner kan deltage. Dets medlemmer udpeges af IFRS Foundations Trustees og skal høres af bestyrelsen om beslutninger vedrørende større projekter.

2.3.2.Bestemmelser om gennemsigtighed

Møderne i bestyrelsen og Interpretation Committee er åbne for offentligheden, dagsordenerne offentliggøres, og møderne kan ses via webcast.

Med hensyn til åbenhedsregistre vil IFRS Foundation fra december 2019 hvert kvartal offentliggøre et register over interessenternes kontakter. Registeret vil omfatte alle IASB's bestyrelsesmedlemmers kontakter med eksterne parter på mere end 30 minutter, herunder fysiske, webbaserede og telefoniske møder.

2.3.3.Interessenternes repræsentation

Efter "Trustees' Review of Structure and Effectiveness " i 2015 bør den geografiske fordeling være repræsentativ for verdens kapitalmarkeder og underlagt et krav om geografisk balance for at bevare en ligelig repræsentation mellem Asien-Oceanien, Europa og Amerika.

I henhold til IFRS Foundations vedtægter skal der udpeges seks medlemmer fra hver af de tre regioner plus et medlem fra Afrika og tre fra et hvilket som helst område, der skal sikre, at der opretholdes en overordnet geografisk balance. Tilsvarende skal fire medlemmer fra hver region, ét medlem fra Afrika, ét medlem fra et hvilket som helst område ifølge kriterierne udpeges som medlem af IASB's bestyrelse.

Pr. 31. december 2018 omfattede IFRS Advisory Council 46 organisationer med 48 individuelle medlemmer. Europa-Kommissionen deltager som observatør.

I oktober 2018 blev Erkki Liikanen udnævnt til formand for IFRS Foundation.

2.3.4.Ansvarlighed over for Europa-Parlamentet

Ifølge forordning 2017/827 5 skal der gives en fuldstændig redegørelse for IFRS' udvikling til Europa-Parlamentet. Den årlige drøftelse mellem Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg (ECON) og Willem Hoogervorst, formand for IASB, og Michel Prada, formand for IFRS Foundations bestyrelse, fandt sted den 19.-20. marts 2018. Økonomi- og Valutaudvalget (ECON) afholdt også en årlig drøftelse den 26. februar 2019, hvor Willem Hoogervorst og Erkki Liikanen aflagde rapport om de igangværende ændringer til IFRS 17 Forsikringskontrakter og inddragelsen af IFRS Foundation i rapportering om bæredygtighed og gennemsigtighed på skatteområdet.

IFRS Foundation rådførte sig med Monitoring Board om den landeopdelte rapportering om skatter og konkluderede, at der ikke var en tilstrækkelig bred politisk opbakning på internationalt plan til indførelse af yderligere obligatoriske oplysningskrav vedrørende gennemsigtighed på skatteområdet. IASB er dog villig til at overveje at offentliggøre oplysninger om skattestrategier som led i det igangværende projekt for at revidere og ajourføre den ikke-bindende redegørelse om kommentarer fra ledelsen, som danner baggrund for fortolkning af årsregnskaber.

I den forbindelse vedtog Kommissionen i april 2016 et mere ambitiøst lovgivningsforslag 6 om offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for store multinationale selskaber, også kaldet landeopdelt rapportering af skatteoplysninger. Forslaget havde til formål at sikre, at store multinationale selskaber med indtægter over 750 mio. EUR offentliggør deres selskabsskattebetalinger opdelt efter land. Europa-Parlamentet godkendte sin første holdning den 27. marts 2019. Rådet har dog endnu ikke vedtaget nogen holdning.

Som led i drøftelsen meddelte Willem Hoogervorst ligeledes, at de politiske mål for en bæredygtig udvikling havde et bredere fokus end regnskabsaflæggelse, og at det ville være mere relevant at søge at opfylde dem med finansielle incitamenter eller beskatning snarere end ved offentliggørelse af oplysninger. Han fremhævede dog, at indvirkningen af spørgsmål om bæredygtighed på selskabernes fremtidige afkast også vil blive behandlet som en del af den ikke-bindende redegørelse om kommentarer fra ledelsen.

Kommissionen vil undersøge, om der bør overvejes alternative foranstaltninger til fastsættelse af standarder. Navnlig har Kommissionen som led i sin handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst forpligtet sig til at vurdere robustheden af kravene til rapportering om bæredygtighed i direktivet om ikke-finansielle oplysninger 7 i forbindelse med sin kvalitetskontrol af EU-lovgivningen om offentlig virksomhedsrapportering. Afhængigt af resultaterne kan Kommissionen overveje nye initiativer for at forbedre virksomhedernes gennemsigtighed i spørgsmål vedrørende bæredygtighed og værdiskabelse på lang sigt. Desuden supplerede Kommissionen i 2019 de ikke-bindende retningslinjer for ikke-finansiel rapportering 8 med retningslinjer for rapportering af klimarelaterede oplysninger 9 med henblik på at integrere de henstillinger, der er udarbejdet af Rådet for Finansiel Stabilitets taskforce om klimarelaterede finansielle oplysninger.

2.3.5.Forebyggelse af interessekonflikter

IFRS Foundations Trustees udpeges for en periode på tre år med mulighed for forlængelse én gang og skal forpligte sig til at handle i offentlighedens interesse. Efter anmodning fra Monitoring Board blev der vedtaget en revideret politik om interessekonflikter i 2018. Den indfører det princip, at en Trustee og et medlem af Monitoring Board ikke kan være ansat af den samme organisation. Den giver imidlertid også formanden for bestyrelsen beføjelse til at fravige dette princip under ekstraordinære omstændigheder.

Kun tre medlemmer af IASB kan være deltidsmedlemmer. Bestyrelsesmedlemmer på fuld tid skal i henhold til IFRS Foundations vedtægter afbryde ethvert ansættelsesforhold og bånd, der måtte påvirke deres uafhængighed. Hverken udstationering fra en arbejdsgiver eller ret til at genindtræde i en stilling hos den tidligere arbejdsgiver er tilladt.

2.3.6.Opdeling af finansiering

I 2018 modtog IFRS Foundation en bevilling på 4,7 mio. EUR fra EU, hvilket udgør 18,5 % af den samlede modtagne finansiering.

De rapporterede bidrag faldt med 10,6 % i 2018 (9,7 % efter indregning af virkningerne af kursudsvingene). Dette kunne primært tilskrives de internationale revisionsnetværk (-32 %), Kina (+25 %) og USA 10 (-13 %). Tillæg 2 indeholder en oversigt over fordelingen af finansiering efter de vigtigste geografiske områder. Den viser især, at på trods af en ligelig repræsentation af EU og USA i bestyrelsen (seks Trustees hver) og IASB (fire medlemmer hver) bidrager området "Nord-, Syd- og Mellemamerika" kun med op til 6 % af IFRS Foundations finansiering, mens Europa og Asien-Oceanien tegnede sig for henholdsvis 35,7 % og 32,7 % af de samlede bidrag. EU's og medlemsstaternes relative andel steg i forhold til 2017 (fra 32,4 % til 35,7 %). Faldet i de rapporterede bidrag fra internationale revisionsnetværk blev delvis opvejet af en kontrakt, der førte til øgede licensindtægter.

IFRS Foundation rapporterede et nettooverskud på 2,9 mio. GBP. Det samlede overførte overskud pr. 31. december 2018 beløb sig til 34,4 mio. GBP.

3.Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe

3.1.Oversigt over EFRAG's aktiviteter

3.1.1.Godkendelsesaktiviteter

EFRAG's vigtigste rolle er at rådgive Europa-Kommissionen om, hvorvidt nye eller reviderede IFRS-standarder opfylder godkendelseskriterierne i IAS-forordningen om anvendelse af internationale regnskabsstandarder. Disse kriterier bør omfatte opretholdelse af kravet om et "retvisende billede" og den europæiske offentligheds interesse. Felttest, konsekvensanalyser og opsøgende aktiviteter udgør en betydelig del af EFRAG's godkendelsesarbejde med vurdering af, hvorvidt en standard varetager den europæiske offentligheds interesse.

EFRAG har i 2018 deltaget i godkendelsesrådgivningen vedrørende IFRS 17 Forsikringskontrakter. Den udførte en omfattende konsekvensanalyse af de forventede virkninger af IFRS 17 omfattende et detaljeret casestudie med 11 forsikringsselskaber, et forenklet casestudie med 49 forsikringsselskaber og et tilbundsgående opsøgende arbejde blandt brugerne.

Desuden bestilte EFRAG en økonomisk undersøgelse for at få en økonomisk analyse på områder som branchetendenser, potentiel indvirkning på konkurrencen om kapital og kunder og enhver potentiel indvirkning på forsikringsselskabernes udbud af produkter og tjenester. Denne undersøgelse bruges i EFRAG's konsekvensanalyse. I oktober 2018 vedtog Europa-Parlamentet et beslutningsforslag om IFRS 17, hvori det gav udtryk for en vis bekymring over de bredere konsekvenser af IFRS 17 for finansiel stabilitet, langsigtede investeringer og det europæiske forsikringsmarked og fremhævede særlige tekniske spørgsmål, der skal tages op i forbindelse med godkendelsesrådgivningen. EFRAG indførte de spørgsmål, som Parlamentet havde påpeget, i sin arbejdsplan, så de vil blive behandlet i forbindelse med udkastet til godkendelsesrådgivning.

EFRAG's oprindelige tidsplan krævede levering af rådgivning til Kommissionen inden udgangen af 2018, men projektet er siden gået i en anden retning. I forbindelse med EFRAG's casestudier og opsøgende aktiviteter konstaterede den flere problemer, og EFRAG's bestyrelse besluttede at skrive til IASB for at gøre opmærksom på visse aspekter af IFRS 17, som efter EFRAG's opfattelse burde overvejes yderligere. Siden da har IASB foreløbigt besluttet at ændre standarden og udsendte et høringsudkast i juni 2019 for at tage hensyn til nogle af de betænkeligheder, EFRAG har givet udtryk for. EFRAG vedtog sit udkast til bemærkninger i juli 2019 og iværksatte en offentlig høring for at indhente synspunkter fra europæerne. Udkastet til bemærkninger fremhæver især, at overgangsbestemmelserne i IFRS 17 og det aggregeringsniveau, der blev anvendt til målingen af forsikringskontrakter, stadig giver anledning til betydelige operationelle udfordringer. Begge bekymringer blev påpeget i Europa-Parlamentets beslutningsforslag om IFRS 17 fra 2018.

I løbet af 2018 deltog EFRAG i IASB's høringsproces og udsendte bemærkninger efter den offentlige høring om alle IASB's forslag (høringsudkast og debatoplæg). I juni 2019 udsendte EFRAG sine endelige bemærkninger om rentebenchmarkreformen, hvori det blev understreget, at det haster med at få rettet op på konsekvenserne for de regnskabsmæssige sikringsforhold for at sikre en rettidig godkendelse fra Den Europæiske Union. Andre fokusområder omfattede IASB's projekter vedrørende Satsregulerede aktiviteter og Primære årsregnskaber.

3.1.2.Andre anmodninger om teknisk rådgivning

Som opfølgning på en beslutning fra Europa-Parlamentet om IFRS 9 og som svar på Kommissionens anmodninger om at overveje de potentielle virkninger af IFRS 9 på de langsigtede investeringer i egenkapitalinstrumenter (som også blev fremhævet i Kommissionens handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst), offentliggjorde EFRAG et debatoplæg om egenkapitalinstrumenter, værdiforringelse og genanvendelse til offentlig høring. EFRAG foretog også en videnskabelig litteraturgennemgang af IFRS 9 og langsigtede investeringer. I november 2018 afgav EFRAG rådgivning om den regnskabsmæssige behandling af egenkapitalinstrumenter i henhold til IFRS 9, med den konklusion, at den ikke havde indsamlet tilstrækkelige beviser for en skadelig virkning på beslutninger om (langsigtede) investeringer i egenkapitalinstrumenter til at kunne anbefale en ændring af standarden på kort sigt. EFRAG begyndte imidlertid også at arbejde på Kommissionens anden anmodning om at undersøge andre muligheder for regnskabsmæssig behandling en måling til dagsværdi af langfristede investeringsporteføljer af egenkapitalinstrumenter og instrumenter af egenkapitaltypen.

Også på Kommissionens anmodning og i overensstemmelse med den tidsplan, der er fastsat i handlingsplanen fra marts 2018 om finansiering af bæredygtig vækst, oprettede EFRAG European Corporate Reporting Lab@EFRAG (European Lab). European Lab har til formål at stimulere innovation i virksomhedsrapportering gennem udveksling af god praksis. Styregruppen for European Lab afholdt sit første møde i november 2018 og bekræftede det første projekt om klimarelateret rapportering. Efter en indkaldelse af kandidater i december blev den første taskforce om klimarelateret rapportering nedsat og påbegyndte sit arbejde i februar 2019. Beslutningen om at tilføje et projekt til dagsordenen for European Lab blev truffet af styregruppen på grundlag af input fra interessenter i en offentlig høring, som blev offentliggjort i juli med frist den 30. september 2019.

3.1.3.Forskningsaktiviteter

I 2018 gennemførte EFRAG en offentlig høring om sin forskningsdagsorden for at sikre, at EFRAG iværksætter de forskningsprojekter, som er mest relevante for Europa. Den offentlige høring gav et indblik i prioriteterne blandt de europæiske vælgere for denne vigtige del af EFRAG's aktiviteter. Som følge af denne høring indledte EFRAG tre nye forskningsprojekter i slutningen af 2018 om Bedre information om Immaterielle aktiver, Kryptografiske aktiver samt Variable og betingede betalinger. Som led i forskningsarbejdet offentliggjorde EFRAG også en drøftelse om Ikke-kommercielle overførsler: En rolle for samfundsmæssige fordele? og fremskyndede sit arbejde med pensionsordninger med støtte fra den rådgivende gruppe for pensioner. Gennem sit akademiske panel og netværk styrkede EFRAG sit samarbejde med den akademiske verden.

Hvad angår EFRAG's indflydelse i debatten om internationale regnskabsstandarder, er det værd at nævne, at EFRAG's sekretariat forud for IASB's debatoplæg om Finansielle instrumenter med træk, der kendetegner egenkapital ("Financial Instruments with Characteristics of Equity" (FICE)) har foretaget en indledende analyse som opfølgning på sin opfordring til, at der gennemføres konsekvensanalyser under hele processen for fastsættelse af standarder og ikke kun til sidst. EFRAG gennemførte omfattende opsøgende arbejde med nationale standardudstedende organer samt blandt brugerne som led i høringen om udkastet til bemærkninger for at vurdere de bredere virkninger og potentielle utilsigtede konsekvenser af at ændre reglerne om FICE-rapportering for at mindske risikoen for, at der opstår problemer i godkendelsesfasen, hvis IASB vælger at udstede en standard. EFRAG's sekretariat offentliggjorde i slutningen af februar 2019 et arbejdsdokument om den indledende analyse.

3.2.Forvaltning, gennemsigtighed og offentlig ansvarlighed

3.2.1.Forvaltningen af EFRAG efter henstillingerne i Maystadt-rapporten

EFRAG's forvaltningsreform, som blev gennemført den 31. oktober 2014, har øget organisationens legitimitet og repræsentativitet og ført til en mere sammenhængende proces for EU's deltagelse i IASB's standardudstedelsesproces.

Forvaltningsreformen blev afsluttet i juli 2016 med EFRAG's generalforsamlings officielle udnævnelse af tidligere medlem af Europa-Parlamentet Jean-Paul Gauzès som formand for EFRAG's bestyrelse efter Kommissionens indstilling og Europa-Parlamentet og Rådets godkendelse. Jean-Paul Gauzès mandat er blevet forlænget med en yderligere treårig periode, der begynder den 1. juli 2019.

De europæiske tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Centralbank har valgt at være officielle observatører med taleret i EFRAG's bestyrelse. Deres input er blevet overvejet omhyggeligt ved formuleringen af EFRAG's holdninger, og de har ydet et vigtigt bidrag til EFRAG's konsekvensanalyse, især inden for finansiel stabilitet.

Det er værd at understrege, at EFRAG's bestyrelse nåede frem til alle sine konklusioner på grundlag af konsensus i 2018 uden at være nødt til at skride til afstemning. I 2017 fandt den første rotation i EFRAG's bestyrelse sted, og en ny bestyrelse blev udpeget. I Maystadt-rapportens 11 ånd blev der oprettet en observatørplads til europæiske organisationer, som repræsenterer private investorer ("slutbrugerne").

EFRAG's bestyrelse foretager en årlig undersøgelse af sine egne medlemmers resultater og effektivitet under tilsyn af EFRAG's generalforsamling. Revisionen i 2018, som omfattede en blanding af strategiske, forvaltningsmæssige og operationelle spørgsmål, viste, at forvaltningsstrukturen generelt fungerer godt, hvilket har medført øget troværdighed for organisationen. Der blev vedtaget nogle henstillinger for yderligere at forbedre effektiviteten af EFRAG's aktiviteter i fremtiden.

I 2017 bestilte EFRAG en revision af de eksterne interessenters opfattelse af EFRAG's synlighed og effektivitet udført af et uafhængigt agentur, FleishmanHillard. Deres endelige rapport, der blev offentliggjort i marts 2018, bekræftede den positive indflydelse, som EFRAG's arbejde har på interessenterne, og de fremskridt, der er gjort med hensyn til EFRAG's synlighed og troværdighed, takket være den kommunikationsgruppe, der blev nedsat under ledelse af formanden for EFRAG's bestyrelse, samt påpegede, at synlighed er et af de områder, hvor der kan ske løbende forbedringer.

For så vidt angår potentielle interessekonflikter er der intet at nævne. I EFRAG's interne regler er der fastsat krav om interessekonflikter, og EFRAG's bestyrelse har en interessekonfliktpolitik for bestyrelsesmedlemmer, der er offentliggjort på EFRAG's websted. Politikkens formål er at sikre EFRAG's troværdighed som en organisation, der arbejder i den europæiske offentligheds interesse. Politikken har til formål at undgå situationer, hvor konflikter eller opfattelser af konflikter kan opstå, dvs.: virke demotiverende for den frie debat, føre til, at der træffes beslutninger eller foranstaltninger, som ikke er i den europæiske offentligheds interesse som helhed eller i EFRAG's, eller give indtryk af, at EFRAG ikke har handlet korrekt. EFRAG's bestyrelsesmedlemmer og EFRAG's medarbejdere underskriver årlige erklæringer.

3.2.2.Bestemmelser om gennemsigtighed

Siden EFRAG blev oprettet, har den fået indført en gennemsigtig og offentlig due process, som den med tiden har videreudviklet. Denne due process gør det muligt for alle europæiske interessenter at fremføre deres synspunkter til overvejelse i EFRAG og sikre, at mangfoldigheden af regnskabsmodeller og økonomiske modeller og synspunkter i Europa tages i betragtning ved fastlæggelsen af EFRAG's holdninger. Dette er væsentligt for at sikre, at nye IFRS-standarder opfylder Europas behov.

EFRAG's legitimitet bygger på gennemsigtighed, forvaltning, due process (der kan omfatte felttest, konsekvensanalyser og opsøgende aktiviteter), offentlig ansvarlighed og tankelederskab. Som led i sin due process offentliggør EFRAG udkast til holdninger til offentlig høring, udfører felttest og andre former for effektanalyser, arrangerer opsøgende aktiviteter (hvoraf nogle er specielt rettet mod regnskabsbrugere), foretager særlige spørgeundersøgelser og offentliggør resultaterne i tilbagemeldingsudtalelser samt offentliggør endelige holdninger. EFRAG bidrager til evidensbaseret fastsættelse af standarder ved at iværksætte kvantitative undersøgelser, som danner grundlag for drøftelser om EFRAG's bemærkninger og godkendelsesrådgivning, og som gradvis bliver en vigtigere og vigtigere del af EFRAG's forskningsarbejde.

Møder i EFRAG's bestyrelse, EFRAG's tekniske ekspertgruppe (EFRAG TEG) og EFRAG's rådgivende forum for standardudstedere (EFRAG CFSS) er nu offentlige og har siden marts 2018 kunnet ses via webcast. Dagsorden og referater fra møderne offentliggøres på EFRAG's websted. Endvidere er mødepapirerne til EFRAG's bestyrelsesmøder, møderne i EFRAG TEG og EFRAG CFSS offentligt tilgængelige. Siden marts 2018 er disse offentlige møder blevet webcastet, så interessenter kan se drøftelserne ikke blot i realtid, men også efter at møderne er afholdt. Drøftelserne i EFRAG TEG understøttes af bidrag fremsendt af EFRAG CFSS (forummet for nationale standardudstedende organer) og de særlige EFRAG-arbejdsgrupper og rådgivende paneler.

EFRAG's bestyrelse modtager regelmæssigt en rapport om alle møder mellem EFRAG's personale og andre parter (bortset fra rutinemæssige administrative møder). Sammenfatninger af disse rapporter indgår i de endelige tilskudsrapporter, som EFRAG forelægger Kommissionen.

EFRAG offentliggør en årlig undersøgelse, som giver fuld gennemsigtighed om gruppens forvaltning og finansielle struktur og de vigtigste aktiviteter i det pågældende år. Den årlige undersøgelse for 2018 blev offentliggjort den 25. april 2019.

Overordnet set er EFRAG's forvaltning kendetegnet ved en god gennemsigtighed i informationsstrømmen mellem de vigtigste interessenter. EFRAG har også vist sin vilje til at samarbejde med Kommissionen for at opnå endnu højere gennemsigtighedsstandarder end tidligere. Som bevis for sit engagement godkendte EFRAG's bestyrelse den 9. juli 2019 en politik om EFRAG's åbenhedsregister (Public Transparency Register), hvor alle de møder og konferencer, som bestyrelsesformanden, formanden for TEG og den administrerede direktør for EFRAG deltager i, offentliggøres på webstedet. Åbenhedsregistret begyndte den 1. september, og den første version vil blive lagt ud på webstedet senere i efteråret 2019. EFRAG har forpligtet sig over for Kommissionen til at føre et offentligt register på sit websted, som ajourføres regelmæssigt og dækker kalenderåret.

3.2.3.Bred repræsentation og offentlig ansvarlighed i EFRAG's forvaltningsstruktur

Generelt har tilgangen til EFRAG's forvaltningsstruktur med hensyn til at fremme en bred repræsentation af interesser og offentlig ansvarlighed været positiv.

EFRAG's bestyrelse modtager regelmæssigt en rapport om alle møder mellem EFRAG's personale og andre parter (bortset fra rutinemæssige administrative møder). Sammenfatninger af disse rapporter indgår i de endelige tilskudsrapporter, som EFRAG forelægger Kommissionen. EFRAG er parat til at samarbejde med Kommissionen om at opnå endnu højere standarder for gennemsigtighed, end den i øjeblikket anvender, for at give yderligere indsigt i EFRAG's lederes møder med eksterne interessenter i forbindelse med EFRAG's opgaver i offentlighedens interesse.

EFRAG bestræber sig på at opnå en passende geografisk, faglig og kønsmæssig fordeling i bestyrelsen, den tekniske ekspertgruppe (EFRAG TEG) og dens arbejdsgrupper og rådgivende paneler samt i styregruppen for European Lab og dens taskforcer. Kravene indgår i EFRAG's interne regler om et maksimalt antal medlemmer af samme nationalitet i EFRAG's bestyrelse og EFRAG TEG, og disse krav er også blevet anvendt i forbindelse med oprettelsen af den første styregruppe for European Lab. Derudover er der behov for at sikre en passende balance med hensyn til faglig baggrund og køn.

Medlemmerne af EFRAG's bestyrelse udpeges af EFRAG's medlemsorganisationer efter et system, der blev fastlagt på grundlag af Maystadts henstillinger. Med hensyn til EFRAG TEG og dens arbejdsgrupper og rådgivende paneler samt styregruppen for European Lab og dens projekttaskforcer offentliggøres der indkaldelser af kandidater, som formidles bredt.

Antallet af ansøgninger varierer meget, men der er især mangel på kvindelige kandidater og kandidater fra Central- og Østeuropa. EFRAG har imidlertid været i stand til at tiltrække et større antal kvindelige kandidater og kandidater fra Central- og Østeuropa til styregruppen for European Lab (jf. nærmere oplysninger pr. 31. december 2018 i tillæg 4) .

Skønt de samlede resultater af disse foranstaltninger var meget positive, er der dog stadig et vist forbehold med hensyn til evnen til at afspejle den fulde bredde i europæiske interessenters synspunkter. EFRAG bør fortsat være proaktiv med hensyn til at få feedback fra interessenter, der er mindre involverede i EFRAG's arbejde, men som berøres af arbejdet, eller fra grupper af interessenter uden for EFRAG's umiddelbare miljø.

3.2.4.Inddragelse af Europa-Parlamentet og Rådet i den tidlige fase

EFRAG udveksler synspunkter med Europa-Parlamentets ECON-udvalgs permanente IFRS-gruppe for at give Europa-Parlamentets medlemmer mulighed for at give deres input til EFRAG's aktiviteter og holde dem opdateret om EFRAG's vigtigste aktiviteter på alle trin i processen. Der blev afholdt et møde i marts 2018 for at udveksle synspunkter om EFRAG's aktiviteter, navnlig IFRS 17. Europa-Parlamentet vedtog den 3. oktober 2018 en beslutning om IFRS 17. Den 17. maj 2018 blev der afholdt en drøftelse mellem formanden for EFRAG's bestyrelse og EFRAG's tekniske ekspertgruppe (EFRAG TEG) og ECON-udvalget.

Kommissionen inviterer altid EFRAG til at deltage i møderne i Regnskabskontroludvalget (ARC), og EFRAG giver på Kommissionens anmodning præsentationer om sit igangværende arbejde på hvert af disse møder samt udtalelser om bestemte emner. Det gør det muligt for ARC at udveksle synspunkter med EFRAG og give hurtigt input. ARC drøfter anmodninger om godkendelsesrådgivning, før de forelægges for EFRAG, for at sikre, at alle europæiske interesser varetages.

Takket være input fra Parlamentet og ARC på et tidligt tidspunkt i processen har EFRAG kunnet medtage spørgsmålene i sit udkast til bemærkninger eller udkast til godkendelsesrådgivning til offentlig høring.

3.2.5.Diversificering og balance i EFRAG's finansieringsstruktur

EFRAG (Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe) er en offentligt og privat finansieret organisation, som arbejder i den europæiske offentligheds interesse. EFRAG har retlig form som en AISBL (international nonprofitorganisation etableret i Belgien).

EFRAG's medlemsorganisationer omfatter otte europæiske interessentorganisationer, ni nationale organisationer samt Kommissionen.

Opdelingen af de indbetalte bidrag efter medlemsorganisation er anført i tillæg 3. 

Ud over indbetalte beløb modtager EFRAG bidrag i naturalier fra medlemmerne af EFRAG TEG, EFRAG's bestyrelse, arbejdsgrupperne og rådgivningspaneler samt i form af gratis udstationering.

I 2019 vil EFRAG fortsætte med at arbejde for udvidelsen af sit medlemsgrundlag og en bredere geografisk repræsentation. Den vil navnlig revidere sin finansieringsstruktur for at gøre den bæredygtig på lang sigt efter en anmodning fra Accountancy Europe om at reducere sit medlemskabsbidrag fra 2019 og frem samt de mulige finansielle konsekvenser, hvis Financial Reporting Council, den britiske og irske tilsynsmyndighed for revisorer og aktuarer, trækker sig ud som følge af Brexit.

1.PIOB

4.1.Oversigt over aktiviteter

Den globale arkitektur for udstedelse af standarder for revision, sikkerhed, etik og uddannelse består af en trestrenget struktur bestående af standardudstedende organer (SSB), understøttet af International Federation of Accountants (IFAC), det uafhængige tilsyn (PIOB) og ansvarlighed over for et tilsynsorgan bestående af offentlige myndigheder ( Monitoring Group ).

PIOB er et uafhængigt eksternt organ bestående af 10 medlemmer, herunder formanden, (Kommissionen har udpeget to EU-medlemmer af de 10) der fører tilsyn med fastsættelsen af standarder vedrørende revision, etik og uddannelse for revisorer. De relevante standarder er de internationale revisionsstandarder (ISA), de etiske regler for revisorer og International Education Standards (IES'er). Strukturen for standardudstedelse blev indført efter reformerne af IFAC i 2003 12 , som blev gennemført som svar på de højt profilerede virksomhedskollaps og manglerne i regnskabsaflæggelsen og revisionen i en række lande. En af de centrale reformer var oprettelsen af PIOB, hvilket havde til formål at øge investorernes og andres tillid ved at føre tilsyn med, at aktiviteterne i de standardudstedende organer for revision varetager offentlighedens interesse.

Den overordnede opgave for PIOB er at sikre, at due process, tilsyn og gennemsigtighed respekteres, og at offentlighedens interesse varetages i hele processen i forbindelse med forslag til, udvikling og vedtagelse af internationale standarder for revisorer inden for rammerne af International Federation of Accountants. Dette er stadig af stor betydning, hvilket også fremgår af de seneste revisionsskandaler (f.eks. Carillions konkurs i Det Forenede Kongerige).

PIOB godkender også udpegningerne af medlemmerne til de standardudstedende organer, tilslutter sig deres strategier og arbejdsplaner, overvåger udviklingen af standarder og kontrollerer, at der tages behørigt hensyn til alle de elementer, der nævnes i offentlige høringer. Hvor det er nødvendigt, anbefaler PIOB skridt til at sikre, at standarderne faktisk sikrer varetagelse af offentlighedens interesse.

I 2018 har PIOB 13 regelmæssigt kommunikeret med de standardudstedende organer, som det fører tilsyn med (International Auditing and Assurance Standards Board (IAASB), International Accounting Education Standards Board (IAESB) og International Ethics Standards Board for Accountants (IESBA), deres tre Consultative Advisory Groups, Compliance Advisory Panel, Nominating Committee og IFAC's ledelse.

PIOB har også deltaget aktivt i Monitoring Groups drøftelser om en reform af den nuværende forvaltnings- og tilsynsmodel for internationale revisionsrelaterede standarder og har bidraget til udviklingen af en ramme for offentlig interesse ("Public Interest Framework"), som sigter mod at skabe en bedre mekanisme for vurdering af, hvordan den offentlige interesse indfanges gennem hele standardudstedelsesprocessen. Den planlagte reform har været genstand for en omfattende offentlig høring 14 arrangeret af Monitoring Group, og tilbagemeldingerne 15 viser, at der er bred opbakning blandt interessenterne til en reform for at øge ansvarligheden og gennemsigtigheden i fastsættelsen af revisionsrelaterede standarder. Der er også støtte fra alle interessentgrupper til en ramme for offentlig interesse, som er indlejret i hele processen for standardudstedelsen.

De vigtigste resultater i løbet af året var godkendelsen af "ISA 540, revision af regnskabsmæssige skøn, herunder regnskabsmæssige skøn over dagsværdi, og tilknyttede oplysninger", offentliggørelse af de omstrukturerede og reviderede retningslinjer for etisk adfærd samt færdiggørelsen af den sidste del om overtalelsesmidler. Alle de standarder, som PIOB har godkendt i 2018, fremgår af nedenstående tabel.

4.2.Forvaltning og ansvarlighed

Medlemmerne af PIOB udpeges af Monitoring Group, der i sidste ende er ansvarlig for de overordnede forvaltningsordninger inden for området internationale standarder for revision, sikkerhed, etik og uddannelse.

Monitoring Group, som Kommissionen er medlem af, overvåger, hvordan PIOB varetager offentlighedens interesse, især med hensyn til PIOB's tilsyn med standardudstedelsesprocessen.

For så vidt angår potentielle interessekonflikter skal PIOB's medlemmer og personale overholde PIOB's adfærdskodeks. Det fremgår af det første princip i PIOB's adfærdskodeks, at bestyrelsesmedlemmer og medarbejdere ikke må inddrages i spørgsmål, hvor deres vurdering kan være berørt af en interessekonflikt. Hvert år underskriver et medlem af bestyrelsen en erklæring om, at der ikke foreligger interessekonflikter. PIOB's bestyrelsesmedlemmer meldte ingen interessekonflikter i 2018.

Kodeksen kræver også, at bestyrelsesmedlemmer og medarbejdere optræder på en måde, der passer til deres status som medlemmer af en international organisation, der fokuserer på at beskytte den offentlige interesse, ved at handle med integritet, upartiskhed og diskretion.

4.3.Udvikling i diversificeringen af finansieringen i 2018

Finansieringen af PIOB er udformet, så organet både i teori og praksis bevarer sin uafhængighed. For at nå målet for offentlig interesse vil en passende diversificering af stabile finansieringskilder ikke blot bidrage til at bevare PIOB's kontinuitet, men også til at sikre PIOB's uafhængighed. Betydningen af at diversificere finansieringen blev allerede anerkendt i reformen af IFAC (International Federation of Accountants) i 2003, som lå til grund for det aktuelle internationale standardudstedelsessystem, herunder PIOB.

PIOB har siden oprettelsen i 2005 og indtil 2010, da EU's finansieringsprogram trådte i kraft i medfør af afgørelse nr. 716/2009/EF, udelukkende været finansieret af IFAC (på nær visse naturaliebidrag fra Spanien (dvs. leje af kontoret i Madrid, som i 2018 blev vurderet til 128 154 EUR).

De midler, der stilles til rådighed af IFAC et givet år, består af et maksimalt garanteret bidrag, som PIOB kan udnytte uden yderligere indblanding fra IFAC's side. De andre bidrag end IFAC's erstatter og reducerer dermed IFAC's bidrag i det pågældende år. Ideelt set bør IFAC's andel af finansieringen af PIOB's samlede årlige udgifter være under 50 %, men det har været noget vanskeligt at finde andre offentlige sponsorer.

EU er PIOB's næststørste donor. I 2017 beløb PIOB's indtægter (monetære bidrag og bidrag i naturalier) sig til 1 784 154 EUR. IFAC bidrog med 1 059 807 EUR eller 59,40 %, mens EU-bidraget var på 325 000 EUR eller 18,21 %.

I år 2018 beløb PIOB's indtægter (monetære bidrag og bidrag i naturalier) sig til 1 825 620 EUR, og EU-bidraget var på 331 000 EUR eller 18,13 %. IFAC bidrog med 1 135 302 EUR eller 62,18 %.

Fordelingen af organisationernes monetære bidrag fremgår af tillæg 5.

Det præciseres i forordningens artikel 9, stk. 5, at hvis finansieringen fra IFAC i et givet år overstiger to tredjedele af den samlede PIOB-finansiering, skal Kommissionen foreslå at begrænse sit årlige bidrag for det pågældende år til højst 300 000 EUR. Dette var ikke tilfældet i 2018 (som i 2014-2016). Eftersom den kritiske grænseværdi på 66,66 %, som er fastsat i forordningen, ikke blev nået gennem finansieringen fra IFAC, behøver Kommissionen ikke revidere sit bidrag til PIOB for 2018.

5.Konklusion

I 2018 er EU's finansieringsprogram stadig fuldt ud relevant i forbindelse med EU's bestræbelser på at etablere en kapitalmarkedsunion og beskytte den finansielle stabilitet. De tre støttemodtagere (EFRAG, IFRSF og PIOB) har fulgt deres årlige arbejdsprogrammer som omhandlet i bilaget til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2018. På nuværende tidspunkt er der ingen grund til at sætte spørgsmålstegn ved programmets relevans for den resterende del af de nuværende finansielle overslag.

For så vidt angår EFRAG, har Kommissionen især sat pris på den omfattende effektanalyse, som blev iværksat af EFRAG med henblik på at støtte dens fremtidige godkendelsesrådgivning vedrørende IFRS 17 Forsikringskontrakter, og dens centrale rolle med hensyn til at påvirke drøftelserne om finansielle instrumenter med træk, der kendetegner egenkapital, i IASB. Desuden udgør oprettelsen af European Corporate Reporting Laboratory på Kommissionens anmodning en logisk udvidelse af dens mandat til at levere værdifulde input til Kommissionen om bedste praksis for ikke-finansiel rapportering.

For så vidt angår IFRS Foundation, iværksatte International Accounting Standard Board foranstaltninger til afhjælpning af de bekymringer, der opstod i forbindelse med fasen før gennemførelsen af IFRS 17, ved at udsætte datoen for gennemførelsen og foretage målrettede ændringer af standarden. Hvad angår oplysninger om bæredygtighed og gennemsigtighed på skatteområdet, støtter fonden en ikke-bindende tilgang som led i sit projekt om kommentarer fra ledelsen i årsregnskabet. Endelig fremgår det af oversigten over fordelingen af fondens finansiering i 2018, at forskellen mellem de finansielle bidrag og repræsentationen af jurisdiktioner i fondens bestyrelse og IASB's bestyrelse er blevet yderligere udvidet fra en allerede ubalanceret situation med en særlig lav andel af midler fra "Nord-, Syd- og Mellemamerika", som yderligere faldt med 10 % i 2018.

PIOB's uafhængige tilsynsfunktion har til formål at give sikkerhed til investorer og andre om, at udstedelsen af revisionsrelaterede standarder er sket i offentlighedens interesse. Selv om PIOB's sammensætning og rolle sandsynligvis vil udvikle sig i de kommende år takket være den reformproces, som Monitoring Group har iværksat, vil uafhængigt tilsyn fortsat være et af de vigtigste elementer i enhver fremtidig forvaltningsmodel. Endvidere bør bestræbelserne på at diversificere finansieringen af PIOB fortsætte i mellemtiden.

Tillæg 1 – Resumé af IFRS-aktiviteter i 2018

Tillæg 2 – Opdeling af finansieringen af IFRS Foundation i 2018

Kilde: IFRS Foundation

Tillæg 3 – Opdeling af finansieringen af EFRAG i 2018

Kilde: EFRAG

Tillæg 4 : Oplysninger om kønsbalancen i EFRAG pr. 31. december 2018

Kilde: EFRAG

Tillæg 5

PIOB Budgetdiversificering

I 2012 gennemførte PIOB en fundraisingkampagne i tæt samarbejde med MG og IFAC. Som følge heraf opnåede PIOB i de følgende år et diversificeret finansieringsgrundlag, der omfatter andre kilder end IFAC. I 2018 modtog PIOB bidrag, som beløb sig til 1 636 302, fra følgende bidragydere:

·International Federation of Accountants: 1 135 302 EUR

·Europa-Kommissionen: 331 000 EUR

·Den Internationale Børstilsynsorganisation (IOSCO): 100 000 EUR

·Financial Reporting Council: 40 000 EUR

·Den Internationale Betalingsbank: 30 000 EUR

Bilag

Foreløbig vurdering af programmet

1.Resumé

Dette bilag giver en foreløbig vurdering af finansieringsprogrammet til støtte for særlige aktiviteter i forbindelse med regnskabsaflæggelse og revision. Heri vurderes programmets fremskridt hen imod dets mål i perioden 2014-2019.

Det undersøger, om programmet overordnet set har været relevant og sammenhængende, hvor effektivt det er gennemført, og hvor effektive støttemodtagernes arbejdsprogrammer har været hver for sig og tilsammen, ud fra i hvor høj grad målene er nået som omhandlet i artikel 2 i forordning nr. 258/2014 om at forbedre vilkårene for det indre markeds effektive funktion ved at støtte en transparent og uafhængig udvikling af standarder inden for international regnskabsaflæggelse og revision.

Det konkluderes i vurderingen, at finansieringsprogrammet bidrog til det tilsigtede mål i den undersøgte periode og fortsat er både relevant i lyset af ændringerne i den europæiske ramme for virksomhedsrapportering og i overensstemmelse med andre politiske prioriteter, som Den Europæiske Union forfølger.

Den foreløbige vurdering afdækker imidlertid også nye udfordringer, der er opstået som led i den europæiske handlingsplan om finansiering af bæredygtig vækst, som kræver en strengere kontrol af bæredygtighedsvirkningerne som led i EFRAG's godkendelsesaktiviteter. Dette skal kompensere for det forhold, at IFRS Foundation begrænser sine overvejelser vedrørende fastsættelse af IFRS-standarder til rapportering af økonomiske resultater uden en obligatorisk vurdering af IFRS' bredere indvirkning på økonomien eller bæredygtigheden.

Det konstateres i den foreløbige vurdering, at denne nye politiske målsætning allerede har udvidet omfanget af EFRAG's godkendelses- og forskningsaktiviteter. EFRAG har for nylig gennemført to store ad hoc-projekter efter anmodning fra Kommissionen med henblik på at vurdere konsekvenserne af IFRS-standarder for de langsigtede investeringer i egenkapitalinstrumenter og identificere mulige forbedringer med henblik på at fremme langsigtethed i investeringsadfærden. For så vidt angår PIOB, henviser Kommissionens tjenestegrene til behovet for at skabe et mere diversificeret kapitalgrundlag.

Kommissionens tjenestegrene konstaterede afslutningsvis, at EU's nuværende samfinansiering indtil videre har levet op til forventningerne og bør videreføres i den næste flerårige finansielle ramme for 2021-2027. Den bør navnlig sikre passende finansiering for at sætte EFRAG i stand til at udføre sin nye bæredygtighedsopgave.

2.Indledning

2.1.Formålet med den foreløbige vurdering

I henhold til artikel 9, stk. 8, i forordning nr. 258/2014 skal Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om resultaterne af EU-programmet til støtte for særlige aktiviteter i forbindelse med regnskabsaflæggelse og revision for perioden 2014-2020. Rapporten skal undersøge, om programmet overordnet set har været relevant og sammenhængende, hvor effektivt det er gennemført, og hvor effektive støttemodtagernes arbejdsprogrammer har været hver for sig og tilsammen, ud fra i hvor høj grad de støtter en gennemsigtig og uafhængig udvikling af standarder inden for international regnskabsaflæggelse og revision.

2.2.EU-program til støtte for særlige aktiviteter i forbindelse med regnskabsaflæggelse og revision

Programmet samfinansierer aktiviteterne i tre organisationer: International Financial Reporting Standards Foundation (IFRS), Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe (EFRAG) og Public Interest Oversight Board (PIOB). Det bidrager til at nå Unionens politikmål i forbindelse med regnskabsaflæggelse og revision. IFRS Foundation udvikler internationale regnskabsstandarder (IFRS) via International Accounting Standards Board (IASB), mens EFRAG giver Kommissionen godkendelsesrådgivning om nye eller ændrede standarder og overvåger IASB's standardudstedelsesaktiviteter for at sikre, at de europæiske interesser varetages. PIOB fører tilsyn med tre standardudstedende organer understøttet af International Federation of Accountants (IFAC) på områderne for revision og sikkerhed, uddannelse og etik.

Med hensyn til regnskabsaflæggelse supplerer programmet IAS-forordningen, som pålægger selskaber, der er noteret på et EU-reguleret marked, at udarbejde koncernregnskaber i overensstemmelse med IFRS.

Programmet har en finansieringsramme på 57 007 000 EUR for perioden 2014-2020 fordelt som følger:

§IFRS Foundation:    31 632 000 EUR

§EFRAG:        23 134 000 EUR

§PIOB:            2 241 000 EUR

Finansieringen ydes til de tre modtagere ved hjælp af driftstilskud, som gennemføres via direkte forvaltning med årlige arbejdsprogrammer.

2.3.Programmets mål

For så vidt angår regnskabsaflæggelse omfatter de vigtigste operationelle mål, der er anført i betragtningerne til forordning nr. 258/2014 om oprettelse af programmet, følgende:

§at sikre sammenlignelighed og transparens i forbindelse med virksomhedsregnskaber i hele Unionen

§at fremme konvergensen af de internationale revisionsstandarder med det endelige mål at opnå et enkelt sæt regnskabsstandarder

§ at Unionens interesser er repræsenteret på passende måde i processen for udarbejdelse af internationale standarder. Disse interesser bør omfatte begrebet "forsigtighed", kravet om "et retvisende billede" og bør tage hensyn til standardernes indvirkning på finansiel stabilitet og økonomien

§sikre, at støttemodtagere bliver mere økonomisk uafhængige af finansieringskilder fra den private sektor og af ad-hoc-kilder og derved øger deres kapacitet og troværdighed

§at overvåge den proces, der fører til vedtagelsen af de internationale revisionsstandarder samt andre IFAC-aktiviteter i offentlighedens interesse

§at fremme gennemsigtighed og inddragelse af alle interesserede parter i processen i forbindelse med udarbejdelse af standarder og i godkendelsesprocessen 17 .

2.4.Gennemførelse af EU-programmet

Kommissionen er ansvarlig for indholdet af arbejdsprogrammerne for EU-programmet til støtte for særlige aktiviteter i forbindelse med regnskabsaflæggelse og revision.

Ifølge IFRS Foundations vedtægter har IASB imidlertid fuld skønsbeføjelse til at udvikle og videreføre sin tekniske dagsorden med forbehold af høring af Trustees og Standards Advisory Council og afholdelse af en offentlig høring hvert femte år. Dette indebærer, at Kommissionen kun kan følge det arbejdsprogram, der er fastlagt af IASB.

Hvert år overvåger Kommissionen gennemførelsen af EU-programmet samt anvendelsen af de tildelte tilskud gennem:

(I)udarbejdelse af årlige rapporter om aktiviteterne i støttemodtagerne IFRS Foundation, EFRAG og PIOB

(II)årlige finansieringsafgørelser, der indeholder en vurdering af støttemodtagernes arbejdsprogrammer, på grundlag af de detaljerede regler i artikel 110 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 ("finansforordningen").

3.Omfanget af den foreløbige vurdering

Den foreløbige vurdering omhandler følgende spørgsmål i overensstemmelse med artikel 9, stk. 8, i forordning nr. 258/2014:

·Effektivitet: Har det overordnede program og arbejdsprogrammet for hver enkelt støttemodtager opfyldt eller gjort fremskridt hen imod at opfylde deres mål?

·Relevans: Er programmets mål stadig relevante, både med hensyn til fuldstændighed (nye behov) og nøjagtighed (ændringer i eller bortfald af behov)?

·Sammenhæng: I hvilket omfang er programmet i overensstemmelse med andre EU-politikker, eller er der uoverensstemmelser mellem de aktiviteter, der gennemføres af støttemodtagerne?

Vurderingen er baseret på følgende datakilder:

·årsrapporter samt dokumentation, som støttemodtagerne årligt forelægger Kommissionen

·data og input indsamlet af Kommissionen på de forskellige møder i tilsynsrådet, hvor den deltager som observatør, med henblik på at drøfte og afklare finansieringsspørgsmål

·årsregnskaber og revisionspåtegninger fra støttemodtagerne

·besøg i de tre støttemodtageres lokaler for at kontrollere de finansielle systemer og kontroller

·kommende kvalitetskontrol af EU's regelsæt for offentlig rapportering fra selskaber i 2019

·evaluering af forordning (EF) nr. 1606/2002 ("IAS-forordningen") i 2015 18

·forhåndsevaluering af EU-programmet i 2012 19 .

Tilgang

Denne vurdering følger kravene i artikel 9, stk. 8, i forordning nr. 258/2014. Den dækker perioden 2014-2019, men ikke den resterende periode (dvs. indtil udgangen af 2020).

Rapporten er retrospektiv. Den tager ikke stilling til mulige politiske alternativer. Dette blev gjort som en del af konsekvensanalysen til Kommissionens forslag til et program for det indre marked 2021-2027 20 .

4.Resultater af vurderingen

4.1.Det overordnede programs effektivitet

Kommissionens årlige rapporter indeholder detaljerede vurderinger af fremskridtene, og dette afsnit vil give et indblik i, hvorvidt aktiviteterne i IFRS Foundation, EFRAG og PIOB fortsat bidrog til at opfylde programmets mål i den evaluerede periode.

De vigtigste resultater

Finansieringsprogrammet har gjort det muligt for de tre støttemodtagere at udvikle standarder, der øger gennemsigtigheden og sammenligneligheden af finansielle oplysninger om finansielle instrumenter, indtægtsføring og leasingkontrakter. IFRS Foundations igangværende projekt "Bedre kommunikation" er et eksempel på, hvordan sammenligneligheden kan øges ved at styrke sammenhængen i definitionen af nøgleresultatindikatorer og i præsentationen af årsregnskaber.

Programmet bidrog til den globale anerkendelse af IFRS som et sæt referencestandarder af høj kvalitet.

EFRAG har givet Kommissionen kvalitativ rådgivning om nye eller ændrede standarder og overvåger den standard, som IASB fastsætter, for at beskytte europæiske interesser. I den forbindelse har EU-programmet bidraget til at styrke EFRAG's kapacitet til at udføre konsekvensanalyser for hele EU af de bredere økonomiske konsekvenser af nye IFRS-standarder.

Med hensyn til støttemodtagernes finansielle uafhængighed har diversificeringen af deres finansiering øget deres troværdighed og tekniske kapacitet. Målet om at sikre nationale finansieringsordninger, der står i forhold til et lands bruttonationalprodukt, til at finansiere IFRS Foundation, er imidlertid ikke nået. Gennemførelsen af Maystadts reform har udvidet EFRAG's skare af interessenter og bidraget til en bedre koordinering mellem europæiske interessenter omkring regnskabsaflæggelse.

Støttemodtagerne IFRS og EFRAG har indført solide due process-regler og har iværksat oprettelsen af åbenhedsregistre.

Med hensyn til PIOB har EU's tilskud bidraget til at tiltrække andre offentlige sponsorer og til at sikre et minimum af uafhængighed i forhold til IFAC og revisorerhvervet.

4.2.De enkelte støttemodtageres effektivitet

IFRS Foundation

4.2.1.IFRS Foundations vigtigste resultater

Efter en offentlig høring vedtog IASB arbejdsprogrammet for 2015-2020, som har til formål at forbedre og støtte gennemførelsen af eksisterende standarder og styrke den måde, hvorpå oplysningerne offentliggøres i årsregnskabet. I perioden 2014-2018 udstedte IFRS Foundation fire store standarder, herunder: IFRS 15 – Indregning af omsætning fra kontrakter med kunder, IFRS 9 – Finansielle instrumenter, IFRS 16 – Leasingkontrakter og IFRS 17 – Forsikringskontrakter. Endvidere vedtog Kommissionen i december 2018 på grundlag af IFRS Foundations taksonomi den reguleringsmæssige tekniske standard for specifikationer for et fælles europæisk elektronisk rapporteringsformat (ESEF), som fra 2020 kræver, at udstedere af værdipapirer, der er noteret på et EU-reguleret marked, udarbejder deres IFRS-årsregnskab i iXBRL-format.

4.2.2.Har IFRS Foundation indtil videre opfyldt eller gjort fremskridt hen imod at opfylde målene?

De vigtigste resultater

Sikring af sammenlignelighed og gennemsigtighed i virksomhedsregnskaber i hele Unionen

I Kommissionens rapport fra 2015 til Europa-Parlamentet og Rådet om evaluering af forordning (EF) nr. 1606/2002 ("IAS-forordningen") blev det konkluderet, at indførelsen af IFRS i Den Europæiske Union havde øget årsregnskabernes gennemsigtighed gennem en forbedring af regnskabskvalitet og oplysninger og medført større sammenlignelighed mellem årsregnskaber inden for og mellem brancher.

I perioden 2014-2018 udstedte IFRS Foundation vigtige standarder og gennemførte forskningsprojekter med henblik på at øge sammenligneligheden og gennemsigtigheden af IFRS-regnskaber.

IFRS 15 Indregning af omsætning fra kontrakter med kunder blev udstedt i maj 2014 og ændret i 2015 for at indføre yderligere præciseringer og lette den operationelle gennemførelse heraf. Den oprindelige standard blev udviklet i samarbejde med US Financial Accounting Standard Board med henblik på at indføre én indtægtsføringsmodel, der gælder for alle kontrakter med kunder, og præcisere kravene i IAS 8 Omsætning og IAS 11 Entreprisekontrakter ved at indføre yderligere gennemførelsesvejledning. Standarden har været gældende i Europa siden den 1. januar 2018 og forventes at styrke sammenligneligheden mellem IFRS og de amerikanske GAAP, samtidig med at virksomhederne støttes i en mere konsekvent gennemførelse ved hjælp af gennemførelsesvejledning.

IFRS 9 Finansielle instrumenter har til formål at forbedre den regnskabsmæssige behandling af låneinstrumenter og sikre rettidig indregning af forventede kredittab ved at anvende en fremadrettet nedskrivningsmodel. Den tager også sigte på en bedre tilpasning af kravene til regnskabsmæssig sikring i forhold til virksomhedernes risikostyringspraksis, samtidig med at oplysningerne forbedres. Dette forventes at ville reducere de oplysninger, der ikke er i overensstemmelse med almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, og at øge gennemsigtigheden vedrørende anvendelsen af finansielle instrumenter til risikobegrænsning. Standarden gælder for regnskabsår, der begynder efter den 1. januar 2018.

IFRS 16 Leasingkontrakter udvider i væsentlig grad anvendelsesområdet for leasingkontrakter, for hvilke der kræves separat indregning af leasingaktiver og -forpligtelser i leasingtagers regnskaber. Standarden blev udformet med henblik på at styrke sammenligneligheden af den finansielle gearing på tværs af virksomheder samt gennemsigtigheden af pengestrømme fra leasingkontrakter. Obligatorisk anvendelse i Europa startede den 1. januar 2019.

IFRS 17 Forsikringskontrakter har til formål at sikre en harmoniseret regnskabsmæssig behandling af forsikringsaftaler, hvilket i væsentlig grad forbedrer sammenligneligheden af regnskaber på tværs af forsikrings- og genforsikringsselskaber. Standarden kræver også anvendelse af aktuelle skøn og rettidig indregning af forventede tab med henblik på at øge gennemsigtigheden omkring forsikringsrisici og finansielle risici i forsikringsaftaler. Den tager også sigte på at strømline en indtægtsmodel svarende til IFRS 15 for at forbedre sammenligneligheden på tværs af brancher.

Endelig overvejer IFRS Foundation som en del af sit projekt "Bedre kommunikation" mulige forbedringer af præsentationen af IFRS-regnskaber for at øge sammenligneligheden af resultatindikatorer. Der forventes en offentlig høring om IASB's forslag i 2019.

Kommissionens tjenestegrene vurderer derfor, at IFRS Foundations standardudstedelsesaktiviteter har bidraget til at øge gennemsigtigheden og sammenligneligheden af regnskaber og dermed forbedre effektiviteten af EU's kapitalmarked.

Fremme af konvergensen af de internationale revisionsstandarder med det endelige mål at opnå et enkelt sæt regnskabsstandarder

Fra 2014 til 2018 har den internationale anvendelse og accept af IFRS gjort fremskridt med 30 yderligere jurisdiktioner, hovedsagelig fra Afrika, der nu kræver anvendelse af IFRS. Den undersøgelse om anvendelsen af IFRS-standarder rundt omkring i verden, som IFRS Foundation gennemførte i 2018, viser, at ud af 166 jurisdiktioner, der deltog i undersøgelsen, kræver 87 % anvendelse af IFRS i det mindste for virksomheder, der er offentligt regnskabspligtige. Nogle store kapitalmarkeder (Japan, USA) kræver dog ikke IFRS, men tillader det kun for nationale eller udenlandske udstedere, mens andre store jurisdiktioner såsom Kina og Indien kun har gennemført et konvergensprogram for nationale regnskabsstandarder i retning af IFRS, som måske ikke sikrer fuld overensstemmelse med standarderne fra IASB. Selv om IASB og FASB's fælles program for standardudstedelse har opnået betydelig konvergens med hensyn til indtægtsføring og leasingkontrakter, er det blevet indstillet for finansielle instrumenter og forsikringsaftaler.

Som følge heraf har EU-programmet til trods for visse begrænsninger bidraget til den internationale accept af IFRS som en global referencemodel for regnskabsaflæggelse.

Sikring af at Unionens interesser er repræsenteret på passende måde i processen for udarbejdelse af internationale standarder. Disse interesser bør omfatte begrebet "forsigtighed", kravet om "et retvisende billede" og bør tage hensyn til standardernes indvirkning på finansiel stabilitet og økonomien

Ifølge IFRS Foundations vedtægter har IASB fuld skønsbeføjelse til at udvikle og videreføre sin tekniske dagsorden med forbehold af høring af Trustees og Standards Advisory Council og afholdelse af en offentlig høring hvert femte år. Den Europæiske Union er kun repræsenteret i IFRS Foundation som medlem af Monitoring Board og observatør i Standards Advisory Council, hvilket betyder, at EU ikke har direkte indflydelse på standardudstedelsen.

Som følge heraf skal de europæiske interessenters synspunkter indberettes i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat i IFRS Foundations Due Process Handbook (DPH), som navnlig kræver, at IASB får indsigt i de sandsynlige virkninger af dets forslag til udstedelse af standarder og offentliggør en effektanalyse af hvert enkelt høringsudkast eller den endelige standard. Kravene i Due Process Handbook fokuserer imidlertid på forbedringer af regnskabsaflæggelsen og på vurderingen af de sandsynlige overholdelsesomkostninger for både brugere og forberedende aktører, men ser bort fra de bredere konsekvenser af IFRS for den finansielle stabilitet, økonomien eller bæredygtigheden.

I 2013 oprettede IFRS Foundation et rådgivende organ ("Effects Analysis Consultative Group") for at hjælpe IASB med at styrke sin metode til effektanalyser. I den forbindelse blev der opnået visse fremskridt i "Effects Analysis"-gruppen, der støtter udstedelsen af IFRS 16 Leasingkontrakter, og som specifikt afhjælper den økonomiske bekymring med hensyn til standardens virkning på virksomhedernes låneomkostninger, lånevilkår (på grundlag af resultaterne af en undersøgelse foretaget af EFRAG), de lovpligtige kapitalkrav for bankerne og adgang til finansiering for mindre virksomheder. I 2019 iværksatte IFRS Foundation en offentlig høring som led i revisionen af sin Due Process Handbook, hvor det foreslås, at det præciseres, at effektanalysen eksplicit bør integreres i hele IASB's standardudstedelsesproces, og overveje de sandsynlige fordele ved nye IFRS-standarder for finansiel stabilitet på lang sigt. Det kræves dog ikke, at IASB vurderer de mulige bredere økonomiske eller andre konsekvenser af en ændring i regnskabsaflæggelsen.

Med hensyn til princippet om et retvisende billede udsendte IASB i marts 2018 den reviderede begrebsramme for årsregnskaber, som indeholder ikke-bindende retningslinjer for IASB i forbindelse med udarbejdelsen af IFRS-standarder. Selv om begrebsrammen ikke er godkendt af Den Europæiske Union, definerer den de kvalitative karakteristika ved nyttige finansielle oplysninger og skaber derfor en begrebsmæssig baggrund, der understøtter princippet om et retvisende billede. Det præciseres i den reviderede begrebsramme, at de oplysninger, der gives, skal hjælpe brugerne med at vurdere ledelsens forvaltning af virksomhedens økonomiske ressourcer, og det specificeres også, at udvisningen af forsigtighed (defineret som udvisning af forsigtighed, når der foretages bedømmelser under usikre betingelser) støtter regnskabsaflæggelsens troværdighed.

Sikring af, at støttemodtagere bliver mere økonomisk uafhængige af finansieringskilder fra den private sektor og af ad-hoc-kilder og derved øger deres kapacitet og troværdighed

Finansieringen af IFRS Foundation er primært baseret på frivillige bidrag fra jurisdiktioner (der normalt beregnes som en procentdel af bruttonationalproduktet) og internationale revisionsvirksomheder. Denne mekanisme er årsag til svingende indtægter i fonden. Stabiliteten af de samlede bidrag, der indberettes mellem 2014 og 2018, slører således et betydeligt fald i bidragene fra USA (fra 15 % i 2014 til 6,1 % af den samlede finansiering i 2018), hvilket delvis opvejes af den øgede finansielle støtte fra EU (fra 13,5 til 18,5 %) og Kina (fra 8 til 11 %).    I perioden 2014-2018 har fonden konstant rapporteret positive indtægter og derved styrket sin finansielle stilling med en akkumuleret reserve på 21 mio. GBP. Den øgede også betydeligt sine egne indtægter fra publicerings- og licensaktiviteter. Den er dog stadig afhængig af bidrag fra internationale regnskabsnetværk for at opnå en økonomisk balance.

Fremme gennemsigtighed og inddragelse af interessenter i processen med udstedelse og godkendelse af standarder

I arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene fra 2015, der støtter rapporten om evaluering af forordning nr. 1606/2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, blev det konstateret, at IFRS Foundation fungerer efter en veludviklet og gennemsigtig procedure for så vidt angår standardudstedelsesaktiviteterne 21 . Kommissionens årsrapport om IFRS Foundations aktiviteter indeholder en oversigt over procedurerne. Der blev i februar 2013 gennemført en omfattende revision af fondens Due Process Handbook.

I perioden 2014-2018 var due process-kravene stort set uændrede. IASB fuldførte imidlertid sin anden og tredje gennemgang af IFRS-standarderne efter gennemførelsen med IFRS 3 Virksomhedssammenslutninger og IFRS 13 Måling af dagsværdi. Her konstaterede den nogle problemer med gennemførelsen af IFRS 3, navnlig med hensyn til kompleksiteten af den regnskabsmæssige behandling af goodwill, samt visse betænkeligheder omkring oplysningskravene i IFRS 13. Disse problemstillinger er i øjeblikket genstand for målrettede forskningsprojekter, der indgår i fondens arbejdsplan. I 2017 bestilte IFRS Foundations Trustees en ekstern undersøgelse af interessenternes opfattelse af fonden. Interessenterne vurderede fonden højt med hensyn til uafhængighed og gennemsigtighed 22 .

Med hensyn til åbenhedsregistre vil IFRS Foundation fra december 2019 hvert kvartal offentliggøre et register over kontakt med interessenterne. Registret vil omfatte alle IASB's bestyrelsesmedlemmers kontakter med eksterne parter på mere end 30 minutter.

EFRAG

4.2.3.EFRAG's vigtigste resultater

Fra 2014 til 2018 gennemførte EFRAG sin interne reform i overensstemmelse med anbefalingerne i Maystadt-rapporten fra oktober 2013, som blev afsluttet i juli 2016 med udnævnelsen af Jean-Paul Gauzes til formand for EFRAG's bestyrelse. EFRAG fortsatte også med at foretage godkendelsesvurderinger af, hvorvidt IFRS opfylder de tekniske kriterier i IAS-forordningen, herunder princippet om et retvisende billede, og styrkede også sin vurdering af, hvorvidt nye eller foreslåede krav til regnskabsaflæggelsen er i offentlighedens interesse. Det er især værd at nævne følgende vigtige resultater:

·EFRAG's arbejde med godkendelsesrådgivning om IFRS 17 Forsikringskontrakter understøttet af en tilbundsgående konsekvensanalyse, der består af et omfattende casestudie med 11 forsikringsselskaber, et forenklet casestudie med 49 forsikringsselskaber og en brugeroutreach

·godkendelsesrådgivning om IFRS 16 Leasingkontrakter i 2017

·EFRAG's konsekvensanalyse (som pilot) af IASB's debatoplæg om finansielle instrumenter med træk, der kendetegner egenkapital

·et forskningsprojekt om konsekvenserne af IFRS 9 for langsigtede investeringer

·oprettelsen af European Lab i september 2018 for at tage hensyn til aktiviteter og konsekvenser for udviklingen inden for områderne virksomhedsrapportering, digitalisering og bæredygtig finansiering.

Indtil videre i 2019 har EFRAG's arbejdsprogram i vid udstrækning været drevet af IASB's standardudstedelsesdagsorden. EFRAG's godkendelsesaktiviteter er fortsat vigtige, navnlig i lyset af IASB's beslutning om at overveje ændringer til IFRS 17, som kræver, at EFRAG udsender sine bemærkninger til ændringerne, samtidig med at den overvejer konsekvenserne for dens udkast til godkendelsesrådgivning for standarden. Den fastholder endvidere sit aktive bidrag til handlingsplanen om bæredygtig vækst ved at udøve sine forskningsaktiviteter vedrørende den regnskabsmæssige behandling af egenkapitalinstrumenter med henblik på at identificere andre muligheder for regnskabsmæssig behandling end måling til dagsværdi af porteføljer af egenkapitalinstrumenter og instrumenter af egenkapitaltypen. Endelig følger EFRAG nøje op på IASB's forskningsaktiviteter vedrørende goodwill og værdiforringelse, præsentation af regnskaber og oplysningskrav.

European Lab, som blev oprettet i 2018, vil stimulere innovation inden for virksomhedsrapportering i lyset af Kommissionens handlingsplan om finansiering af bæredygtig vækst. Efter indkaldelse af kandidater i december 2018 blev den første projekttaskforce oprettet og påbegyndte sit arbejde i februar 2019.

4.2.4.Har EFRAG indtil videre opfyldt eller gjort fremskridt hen imod at opfylde målene?

Selv om det er vanskeligt fuldt ud at omsætte fremskridtene til målbare indikatorer, har EFRAG reelt opfyldt sit mandat om at yde respekteret rådgivning til Kommissionen og repræsentere EU's synspunkter om regnskabsaflæggelse på den internationale scene.

De vigtigste resultater

Sikring af Unionens interesser

Hvis man ser på kvaliteten og virkningen af de resultater, EFRAG hidtil har opnået, er der tegn på, at de udførte aktiviteter er af høj kvalitet. I de seneste fem år har EFRAG gennemført vurderinger af den offentlige interesse og konsekvensanalyser af de vigtigste standarder. EFRAG's forskningsarbejde har været af afgørende betydning for Europas bidrag til udviklingen af internationale regnskabsstandarder ved at tage hensyn til interessenternes prioriteter. I de sidste 10 år har EFRAG offentliggjort mere end 700 dokumenter med henblik på forbedring af IFRS. Interessenterne har bekræftet EFRAG's værdi og effektivitet.

EU's indflydelse på IASB's standarder

Kvaliteten af EFRAG's due process, som understøttes af dens forskningsdagsorden baseret på evidens, dens indsats for at afholde høringer og dens lydhørhed over for alle IASB's projekter lige fra starten, har bestemt øget dens indflydelse i debatten om international regnskabsaflæggelse i den vurderede periode. Ud over input til IASB's dagsorden har EFRAG også udført mere arbejde på eget initiativ, hvilket har givet mulighed for at reflektere over den fremtidige retning for standardudstedelse og regnskabsaflæggelse. EFRAG sikrede, at særlige europæiske forhold blev taget behørigt i betragtning, inden IASB traf vigtige beslutninger. EFRAG's projekter vedrørende dynamisk risikostyring 23 og regnskabsmæssig behandling af goodwill 24 er gode eksempler på EFRAG's indflydelse på IASB (selv om de endnu ikke har ført til, at IASB har udstedt konkrete standarder).

EFRAG's uafhængighed

EFRAG's finansieringsstruktur er baseret på en offentlig-privat finansieringsmodel, hvor størstedelen af bidraget kommer fra Kommissionen. I en periode på fem år ændres Kommissionens finansiering kun en smule. Den er højst 60 % af de støtteberettigede udgifter, men de faktiske udgifter, som EFRAG har angivet, er forskellige fra år til år, og dermed ændres den samlede finansiering. Bidragene fra nationale organisationer udgør omkring en tredjedel af den samlede finansiering af EFRAG. Af dette beløb stammer 82 % fra fire medlemsstater, men de har ikke haft en dominerende indflydelse på EFRAG. Alt i alt har den nye forvaltningsstruktur og diversificeringen af finansieringen som følge af Maystadts reform fungeret godt og har resulteret i øget troværdighed og omdømme uden at forringe organisationens uafhængighed.

Fremme af gennemsigtighed og forbedring af forvaltningen af EFRAG

Dette er et område med løbende forbedringer. De samlede resultater af de foranstaltninger, som EFRAG har truffet med hensyn til gennemsigtighed og forvaltning, var meget positive.

De vigtigste resultater

aEFRAG's bestyrelse nåede frem til alle sine konklusioner på grundlag af konsensus uden at være nødt til at skride til flertalsafstemning.

aGennemsigtigheden i den offentlige due process er videreudviklet.

aEn mere diversificeret sammensætning af brugerpanelet samt EFRAG's bestyrelse og EFRAG TEG, både hvad angår geografisk og faglig baggrund, sikrer, at EFRAG tager behørigt hensyn til mange forskellige perspektiver.

aÅrlig undersøgelse af sine egne medlemmers resultater og effektivitet under tilsyn af EFRAG's generalforsamling viste, at forvaltningsstrukturen generelt fungerede godt.

aDer blev ikke observeret nogen problemer med hensyn til interessekonflikter.

aAlle møder i EFRAG's bestyrelse, EFRAG's tekniske ekspertgruppe (EFRAG TEG) og EFRAG's rådgivende forum for standardudstedere (EFRAG CFSS) er offentlige og har siden marts 2018 kunnet ses via webcast.

aDagsorden, referater fra møderne og mødepapirerne for vigtige møder offentliggøres på EFRAG's websted.

aEFRAG offentliggør udkast til holdninger til offentlige høringer, udfører felttest og andre former for effektanalyser samt arrangerer opsøgende aktiviteter.

·Der er dog stadig to forbehold:

oevnen til at afspejle den fulde bredde i europæiske interessenters synspunkter

ode obligatoriske åbenhedsregistre om møder med eksterne interessenter er endnu ikke etableret, men er godt i gang.

PIOB

4.2.5.PIOB's vigtigste resultater

PIOB har i hele perioden været i tæt kontakt med de standardudstedende organer, som det fører tilsyn med, deres tre Consultative Advisory Groups, Compliance Advisory Panel, Nominating Committee og IFAC's ledelse. Det afgørende input fra PIOB har skærpet drøftelserne om udviklingen af nye internationale standarder om revision og har dermed bidraget til standarder, der i højere grad varetager den offentlige interesse, end det ellers ville have været tilfældet.

4.2.6.Har PIOB indtil videre opfyldt eller gjort fremskridt hen imod at opfylde målene?

EU's tilskud til PIOB har været uundværligt for at sikre et minimum af uafhængighed i forhold til IFAC og revisionsbranchen generelt.

4.3. Er programmets mål stadig relevante, både med hensyn til fuldstændighed (nye behov) og nøjagtighed (ændringer i eller bortfald af behov)?

De vigtigste resultater

Programmets mål er stort set relevante stadigvæk, selv om det på kort og mellemlang sigt ikke længere synes muligt at nå frem til et enkelt sæt internationale regnskabsstandarder. Kommissionens tjenestegrene vurderer imidlertid, at sikring af international accept af IFRS-standarder er til gavn for enheder, der ønsker at rejse kapital i udenlandske jurisdiktioner, eller som har betydelige grænseoverskridende aktiviteter. Desuden understreger behovet for at forbedre kapitalmarkedernes fordelingseffektivitet i retning af finansiering af bæredygtig vækst, at den langsigtede finansiering af EFRAG bør sikres for at gøre det muligt for den at foretage bæredygtighedsvurderinger af IFRS-standarder og fremme bedste praksis inden for virksomhedsrapportering og ikke-finansielle oplysninger.

Sikring af sammenlignelighed og transparens i forbindelse med virksomhedsregnskaber i hele Unionen

Finansieringsprogrammets relevans følger primært af IAS-forordningen, der blev vedtaget i 2002 som led i EU's regnskabsstrategi. I Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet fra 2000 25 blev det understreget, at de eksisterende regnskabsdirektiver ikke er fyldestgørende nok til at dække de behov, som selskaber, som ønsker at rejse kapital på paneuropæiske eller internationale værdipapirmarkeder, måtte have, på grund af mangfoldigheden af regnskabsstrategier i EU, der er en følge af de mange valgmuligheder, der findes i regnskabsdirektiverne, samt de forskellige lag af håndhævelsesinstanser i EU.

I denne forbindelse fremhævede evalueringen i 2015 af forordning nr. 1606/2002 ("IAS-forordningen"), at IFRS har gjort EU's kapitalmarkeder mere effektive ved at gøre virksomhedernes regnskaber mere gennemsigtige og lettere at sammenligne. Siden 2013 er regnskabsdirektiverne desuden ikke blevet ændret, men i henhold til IAS-forordningen har EU vedtaget IFRS 15 Indregning af omsætning fra kontrakter med kunder, IFRS 9 Finansielle instrumenter og IFRS 16 Leasingkontrakter. Som følge heraf er IFRS-standarder som et enkelt sæt regnskabsstandarder for enheder, der er noteret på et reguleret marked, blevet endnu mere relevante i forhold til regnskabsdirektiverne. Kommissionens tjenestegrene vurderer derfor, at målene for det europæiske finansieringsprogram fortsat er gyldige.

Fremme af konvergensen af de internationale revisionsstandarder med det endelige mål at opnå et enkelt sæt regnskabsstandarder

I betragtning af de begrænsninger, der er skitseret i det foregående afsnit om effektivitet, og navnlig afskaffelsen af IASB og US Financial Accounting Standard Boards fælles program for standardudstedelse, synes målene om at opnå et fælles sæt internationale regnskabsstandarder ikke at kunne nås inden for en overskuelig fremtid. I 2016 tillod USA's Securities and Exchange Commission imidlertid ca. 525 udenlandske udstedere (heraf ca. 125 EU-udstedere 26 ) at indsende årsregnskaber udarbejdet i overensstemmelse med IFRS, hvilket bidrager til den internationale accept af IFRS i andre jurisdiktioner. Desuden er målet om at fremme konvergens mellem regnskabsstandarderne fortsat relevant for jurisdiktioner, der har valgt i det væsentlige at tilnærme deres nationale regnskabsstandarder til IFRS, som f.eks. Folkerepublikken Kina.

Derfor anerkender Kommissionens tjenestegrene, at det er usandsynligt, at der vil ske yderligere fremskridt med anvendelsen af IFRS på kort sigt. At få international accept af IFRS er dog stadig til gavn for EU-virksomheder, der ønsker at rejse kapital i udenlandske jurisdiktioner, eller som har betydelige udenlandske aktiviteter i jurisdiktioner, der kræver eller tillader brug af IFRS.

Sikring af at Unionens interesser er repræsenteret på passende måde i processen for udarbejdelse af internationale standarder.

Dette politiske mål er direkte affødt af, at man har valgt at uddelegere ansvaret for at opstille krav til regnskabsaflæggelse til en uafhængig ikke-statslig organisation uden direkte ansvar over for Den Europæiske Union. IFRS Foundations forvaltning bygger på en streng fordeling af medlemmer af Board of Trustees og International Accounting Standard Board på grundlag af geografiske kriterier. I 2015 gennemførte fonden en offentlig høring om den geografiske fordeling af sin ledelse. Nogle interessenter, herunder Kommissionen, anførte, at medlemskabet bør afspejle tilsagnet om at indføre IFRS og den relative andel af finansieringsbidraget til fonden. IFRS Foundation bekræftede imidlertid igen, at medlemskab bør være repræsentativt for verdens kapitalmarkeder og være underlagt krav om geografisk balance for at bevare en tilsvarende repræsentation mellem Asien-Oceanien, Europa og Amerika.

Som følge heraf vurderer Kommissionens tjenestegrene, at den politiske målsætning om at sikre et mere passende tilsyn med fondens aktiviteter fortsat er af afgørende betydning både før vedtagelsen og under hele standardvedtagelsesprocessen, i betragtning af de manglende fremskridt i retning af at etablere en forvaltningsstruktur, der afspejler den faktiske anvendelse af IFRS i jurisdiktioner og deres bidrag til fondens finansiering. Dette indebærer navnlig, at EFRAG's mandat til at påvirke den videre debat om internationale regnskabsstandarder fortsat er en hjørnesten i programmet med henblik på at bidrage til evidensbaseret standardvedtagelse gennem kvantitative konsekvensanalyser.

Sikring af, at støttemodtagere bliver mere økonomisk uafhængige af finansieringskilder fra den private sektor og af ad-hoc-kilder og derved øger deres kapacitet og troværdighed

I den periode, der er omfattet af vurderingen, indberettede IFRS Foundation løbende overskud og akkumulerede reserver til dækning af 15 måneders driftsudgifter 27 . Den øgede også sine tilbagevendende egne indtægter fra licensaftaler. IFRS Foundations Trustees var imidlertid ikke i stand til at indføre en stabil bidragsordning baseret på jurisdiktionernes bruttonationalprodukt. Som følge heraf er størstedelen af fondens midler fortsat afhængige af frivillig årlig finansiering. Desuden indstillede den amerikanske Securities Exchange Commission i løbet af perioden sin finansielle støtte til fonden, hvorved den øgede den relative andel af finansieringen fra internationale regnskabsnetværk, som udgjorde næsten en tredjedel af fondens samlede finansiering fra 2015 til 2017 og 24 % i 2018 28 .

Med hensyn til EFRAG har diversificeringen af dens finansiering og dens forvaltningsstruktur som følge af Maystadts reform øget EFRAG's troværdighed som en organisation, der arbejder i den europæiske offentligheds interesse. Indtil videre har de haft en positiv indvirkning på den måde, hvorpå EFRAG påvirker IFRS. I dag er dens finansieringsstruktur hovedsagelig baseret på EU's og de nationale organisationers bidrag, idet de tegner sig for 85 % af dens finansielle ressourcer. Med Brexit og den britiske tilsynsmyndigheds potentielle tilbagetrækning vil EFRAG's finansielle uafhængighed imidlertid blive mere relevant for at sikre dens evne til at udføre sit mandat.

Med hensyn til PIOB er der en diversificering af finansieringskilderne med et betydeligt bidrag fra IFAC, men under tærsklen på to tredjedele som fastsat i forordningen.

Som følge heraf vurderer Kommissionens tjenestegrene generelt, at sikringen af modtagernes finansielle uafhængighed fortsat er et relevant mål.

Overvågning af den proces, der fører til vedtagelsen af de internationale revisionsstandarder samt andre IFAC-aktiviteter i offentlighedens interesse

PIOB har ansvaret for at overvåge due process i forbindelse med den internationale standardudstedelsesproces på områderne for revision og sikkerhed, uddannelse og etik.

De internationale revisionsstandarder anvendes – direkte eller indirekte – i alle EU's medlemsstater. Der er behov for et velfungerende PIOB til at føre tilsyn med de standardudstedende organer for at sikre, at der udarbejdes nye eller ændrede standarder i offentlighedens interesse, dvs. at de er lydhøre over for interessenternes behov, ansvarlige og gennemsigtige, og for at bringe revisionsprofessionens prioriteter i overensstemmelse med prioriteterne for alle interessenter (herunder investorer og andre regnskabsbrugere).

Fremme gennemsigtighed og inddragelse af interessenter i processen med udstedelse og godkendelse af standarder

Kommissionens tjenestegrene vurderer, at sikring af en retfærdig og gennemsigtig høring af interesserede parter fortsat er en hjørnesten i standardudstedelses- og godkendelsesprocesserne for at sikre, at der tages passende hensyn til synspunkter fra alle europæiske interessenter på alle stadier af modtagernes due process.

Er der opstået nye behov?

Kommissionens tjenestegrene identificerede to vigtige nye behov, der er relevante for EU-programmet: stigende efterspørgsel efter elektronisk adgang til finansielle oplysninger og behovet for at forbedre kapitalmarkedernes fordelingseffektivitet i retning af finansiering af bæredygtig vækst.

Kravet om elektronisk adgang til finansielle oplysninger

I 2013 blev gennemsigtighedsdirektivet ændret med henblik på senest den 1. januar 2020 at kræve udarbejdelse af årsrapporter i et fælles elektronisk rapporteringsformat med henblik på at lette grænseoverskridende investeringer og give investorerne mulighed for let at få adgang til regulerede oplysninger. Den reguleringsmæssige tekniske standard for det fælles europæiske elektroniske rapporteringsformat blev vedtaget af Kommissionen den 29. maj 2019 og fastslår, at den taksonomi, der skal anvendes i IFRS-koncernregnskaber, skal være en udvidelse af IFRS-taksonomien, som administreres af IFRS Foundation.

IFRS-taksonomien afspejler IFRS-præsentations- og oplysningskrav og ajourføres hvert år af fonden. Efter en offentlig høring i 2015 udsendte bestyrelsen et bilag til fondens Due Process Handbook i juni 2016 for at afspejle den nødvendige vedligeholdelse af IFRS-taksonomien. Det fastsættes navnlig, at der foretages ajourføringer af taksonomien efter vedtagelse af en ny standard eller ændring efter en offentlig høring, der er iværksat senest efter offentliggørelsen af den endelige standard.

 Forbedring af kapitalmarkedernes fordelingseffektivitet i retning af finansiering af bæredygtig vækst

I den undersøgte periode har aftalen om FN's mål for bæredygtig udvikling (2015) og Parisaftalen om klimaændringer (2016) bragt overgangen til en bæredygtig økonomi højt på den politiske dagsorden og bidraget til et stigende fokus på virksomhedernes og investeringernes bæredygtighed. Dette har dermed også sat fokus på at forbedre virksomhedernes gennemsigtighed med hensyn til bæredygtighed og har givet anledning til nye bekymringer med hensyn til virkningen af IFRS-standarder. Især i rapporten fra 2018 fra Ekspertgruppen på Højt Niveau om Finansiering af en Bæredygtig Europæisk Økonomi blev det fremhævet, at IFRS-standarder måske ikke bidrager til langsigtede investeringer.

Som en konsekvens heraf har Kommissionen som led i sin handlingsplan om finansiering af bæredygtig vækst fra 2018 anmodet EFRAG om at overveje mulige forbedringer af den regnskabsmæssige behandling af langsigtede investeringer i egenkapitalinstrumenter og forpligtet sig til at anmode om en vurdering af virkningerne af nye eller reviderede IFRS-standarder for bæredygtige investeringer, hvor det er relevant. Dette initiativ har til formål at forhindre, at regnskabsmæssig behandling ifølge IFRS bidrager til at fjerne hindringer for tildelingen af den langsigtede finansiering, der er nødvendig for overgangen til en bæredygtig økonomi.

I 2019 fremhævede IASB's formand, at IFRS Foundation ikke havde mulighed for at gå ind på området for bæredygtighedsrapportering og burde fokusere på investorernes behov for finansielle oplysninger. Han erkendte imidlertid, at bæredygtighedsspørgsmål kan have en indvirkning på regnskabsaflæggelsen, og foreslog, at bæredygtighed kan implementeres, når det er finansielt væsentligt, ved at foretage en revision af redegørelsen om kommentarer fra ledelsen. Redegørelsen indeholder en ikke-bindende vejledning om de baggrundsoplysninger, som danner baggrund for fortolkning af årsregnskaber. Dette omfatter især indsigt i virksomhedens strategi og de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen heraf.

Som følge heraf indebærer IASB's beslutning om ikke at betragte konsekvenser for bæredygtigheden i forbindelse med udarbejdelsen af IFRS-standarder, at omfanget af de godkendelsesaktiviteter, der udføres af EFRAG, vil blive udvidet for at sikre, at denne dimension af den europæiske offentligheds interesse varetages tilstrækkeligt. I den forbindelse udsendte EFRAG allerede i 2018 to gange teknisk rådgivning om mulige forbedringer af kravene i IFRS 9 Finansielle instrumenter til langsigtede investeringer i egenkapitalinstrumenter og vil fortsætte arbejdet med andre muligheder for regnskabsmæssig behandling end måling til dagsværdi af egenkapitalinstrumenter og instrumenter af egenkapitaltypen.

Da EFRAG's aktiviteter i forbindelse med rapportering af ikke-finansielle oplysninger vil udgøre en logisk udvidelse af dens mandat i fremtiden, bør de desuden have tilstrækkelig finansiering. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at det fremtidige program for det indre marked, som afhænger af forhandlingerne om den næste FFR, omfatter fleksible finansieringsordninger, der sikrer, at disse aktiviteter også dækkes.

4.4.I hvilket omfang er programmet i overensstemmelse med andre EU-politikker, eller er der uoverensstemmelser mellem de aktiviteter, der gennemføres af støttemodtagerne (sammenhæng)?

De vigtigste resultater

Støttemodtagernes aktiviteter er i fuld overensstemmelse med EU's målsætning om at styrke kapitalmarkedsunionen.

Sammenhæng mellem støttemodtagernes aktiviteter

Med hensyn til regnskabsaflæggelse har EU-finansieringsprogrammet til formål at fremme et fælles sæt internationale regnskabsstandarder og at sikre de europæiske borgeres interesser og EU's offentlige politiske målsætninger. Overensstemmelsen mellem disse to potentielt modstridende mål afhænger derfor af EFRAG's mulighed for så tidligt som muligt at indgå i en dialog med IASB i forbindelse med standardudstedelsesprocessen for at imødekomme de europæiske interessenters bekymringer. I denne forbindelse vurderes det i rapporten, at EFRAG har haft succes med sit mandat til rettidigt at påvirke IASB forud for godkendelsen af en ny standard. Den fremhæver dog også, at EFRAG's mandat kan blive stadig mere udfordrende i fremtiden, fordi IASB ikke eksplicit tager stilling til bæredygtighed i forbindelse med udarbejdelsen af IFRS-standarder og ikke er forpligtet til systematisk at vurdere konsekvenserne af at indføre en ny regnskabsstandard ud over forbedringen af regnskabsaflæggelsen og de sandsynlige gennemførelsesomkostninger.

Vores analyse viser, at der bør tages passende hensyn til forskellen i fokus mellem det bredere begreb "offentlighedens interesse" i Unionen, der er fastsat i IAS-forordningen, og IASB's snævrere fokus på kvalitativ forbedring af regnskabsaflæggelsen, navnlig i forhold til den bredere målsætning om EU's overgang til en mere bæredygtig økonomi. Dette kan give anledning til en vis yderligere fleksibilitet i godkendelsesproceduren for IFRS-standarder, der udstedes af IASB, ved under veldefinerede omstændigheder at tillade ændringer af specifikke bestemmelser i en ny standard eller fortolkning, som er i strid med EU's bredere politiske mål.

Overensstemmelse med andre offentlige politiske målsætninger

Med hensyn til regnskabsaflæggelse har EU-programmet til formål at supplere IAS-forordningen og sikre, at nye regnskabsstandarder, der udstedes af IFRS Foundation, opfylder godkendelseskriterierne, inden de vedtages af Den Europæiske Union. Som følge heraf bidrager den også indirekte til de bredere mål om at sikre, at Unionens kapitalmarkeder fungerer effektivt og omkostningseffektivt, og styrke den frie bevægelighed for kapital i det indre marked. Endvidere fremhæves det i analysen i afsnittet om relevans, at programmet fortsat er fuldt ud i overensstemmelse med strukturen i EU's rammer for offentlig rapportering fra virksomheder, som er baseret på en grundlæggende sondring mellem de krav, der gælder for børsnoterede og ikke-børsnoterede enheder. Faktisk er det stadig afgørende for gennemførelsen af det integrerede marked for finansielle tjenesteydelser inden for rammerne af kapitalmarkedsunionen at opnå og opretholde en harmoniseret ramme for regnskabsaflæggelse for kapitalmarkedsorienterede virksomheder.

Det, at der findes et uafhængigt revisionstilsynsorgan, har givet investorerne (og den brede offentlighed) sikkerhed for, at revisionsstandarderne er af høj kvalitet og udviklet i offentlighedens interesse. EU's tilskud er berettiget som følge af den udbredte anvendelse af IAASB's internationale revisionsstandarder i EU's medlemsstater. På trods af visse indledende fremskridt og en forbedret mangfoldighed i finansieringen af PIOB er antallet af andre offentlige sponsorer dog fortsat begrænset og er på det seneste endda faldet lidt. Det er derfor fortsat en udfordring at sikre en diversificeret finansieringsmodel for PIOB, som kan regne med finansiering fra ikke blot revisorer, men også fra brugere/investorer, lovgivere og internationale organisationer, for at blive bæredygtig på mellemlang sigt. Samtidig ville PIOB uden fortsat støtte fra EU og andre offentlige sponsorer vende tilbage til situationen før 2010, hvor den var fuldstændig økonomisk afhængig af IFAC. Dette ville være et alvorligt tilbageskridt, undergrave troværdigheden af hele forvaltnings- og kontrolsystemet og risikere at mindske offentlighedens tillid til IAASB's revisionsstandarder.

(1)

EUT L 105 af 8.4.2014, s. 1.

(2)

EUT L 129 af 19.5.2017, s. 24.

(3)

A8-0172/2016 Betænkning om evaluering af de internationale regnskabsstandarder (IAS) og aktiviteter inden for International Financial Reporting Standards Foundation (IFRS Foundation), Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe (EFRAG) og Public Interest Oversight Board (PIOB).

(4)

EU-finansieringen dækker også den rettidige opdatering af IFRS-taksonomien, der fungerer som input til European Single Electronic Format.

(5)

Betragtning 7.

(6)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer (2016/0107/COD).

(7)

Direktiv 2014/95/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner.

(8)

C/2017/4234.

(9)

C/2019/4490.

(10)

Siden 2015 har Securities and Exchanges Commission ikke længere bidraget til finansieringen af IFRS Foundation. Finansieringen fra USA stammer kun fra frivillige bidrag fra private organisationer.

(11)

"Should IFRS Standards be more 'European'?" Rapport af Philippe Maystadt – oktober 2013.

(12)

IFAC er et privat organ, der repræsenterer revisorer i hele verden.

(13)

PIOB's 14. offentlige rapport godkendt i 2018:

http://www.ipiob.org/media/files/attach/2018PIOB_Report.pdf

(14)

https://www.iosco.org/

(15)

  https://www.iosco.org/about/monitoring_group/pdf/2018-05-31-Monitoring-Group-Summary-of-Feedback.pdf

(16)

Bidrag pr. 31. juli 2019 (foreløbigt bidrag for 2018).

(17)

Betragtning 15 i forordning nr. 258/2014.

(18)

COM(2015) 301 final.

(19)

COM(2012) 782 final.

(20)

SWD(2018) 320 final, tillæg 8.    

(21)

SWD(2015) 120 final, side 58.

(22)

  https://www.ifrs.org/-/media/feature/groups/trustees/ifrs-reputation-research-report-jul-2017.pdf?la=en

(23)

Dynamic Risk Management – How do banks manage interest rate risks? Januar 2017.

(24)

Goodwill impairment test: Can it be improved? Tilbagemeldingsudtalelse af marts 2018.

(25)

COM(2000) 359 final

(26)

https://www.sec.gov/divisions/corpfin/internatl/foreigngeographic2015.pdf

(27)

Ifølge årsregnskabet for 2018.

(28)

Dette fald i 2018 skyldes i høj grad en ny licensordning, som medfører, at licensindtægter indregnes i stedet for frivillige finansielle bidrag.