EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52019DC0436

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelsen af de beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er tillagt Kommissionen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013 af 13. marts 2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 og i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 229/2013 af 13. marts 2013 om særlige foranstatninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006

COM/2019/436 final

Bruxelles, den 27.9.2019

COM(2019) 436 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om udøvelsen af de beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er tillagt Kommissionen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013 af 13. marts 2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 og i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 229/2013 af 13. marts 2013 om særlige foranstatninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006












Indhold

1.    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013 af 13. marts 2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 247/2006    

1.1.    Indledning    

1.2.    Retsgrundlag    

1.3.    Udøvelse af delegerede beføjelser    

1.4.    Konklusioner    

2.    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 229/2013 af 13. marts 2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006    

2.1.    Indledning    

2.2.    Retsgrundlag    

2.3.    Udøvelse af delegerede beføjelser    

2.4.    Konklusioner    

1.Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013 af 13. marts 2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 247/2006

1.1.Indledning

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013 1 fastsættes særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder.

I medfør af artikel 12, stk. 2, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende fastsættelse af betingelserne for registrering af de erhvervsdrivende i de kompetente myndigheders register og de erhvervsdrivendes fulde udøvelse af deres rettigheder til at deltage i den særlige forsyningsordning.

I medfør af artikel 19, stk. 4, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende betingelser for fastsættelse af den støtte, der ydes til afsætning af produkter uden for produktionsområdet, og eventuelt betingelser for fastsættelse af de produktmængder, der kan ydes støtte til.

I medfør af artikel 21, stk. 3, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende betingelserne for at udøve retten til at anvende det grafiske symbol i fjernområderne og betingelserne for reproduktion og anvendelse af det med henblik på at øge kendskabet til og fremme forbruget af uforarbejdede eller forarbejdede kvalitetslandbrugsprodukter fra fjernområderne.

I medfør af artikel 26, stk. 4, tillægges Kommissionen beføjelse til på visse betingelser at vedtage delegerede retsakter for at tillade, at der i de franske oversøiske departementer Martinique, Guadeloupe og Fransk Guyana produceres UHT-mælk på basis af mælkepulver med oprindelse i Unionen.

I medfør af artikel 27, stk. 2, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende betingelserne for importafgiftsfritagelsen for kvæg til opfedning og konsum i de franske oversøiske departementer og på Madeira

I medfør af artikel 30, stk. 4, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende betingelserne for fastsættelse af det årlige maksimumsbeløb, der kan afsættes til foranstaltninger til finansiering af undersøgelser, demonstrationsprojekter, uddannelse og teknisk bistand.

1.2.Retsgrundlag

Denne rapport er påkrævet i henhold til artikel 33, stk. 2. I henhold til denne bestemmelse tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2, artikel 19, stk. 4, artikel 21, stk. 3, artikel 26, stk. 4, artikel 27, stk. 2, og artikel 30, stk. 4, for en periode på fem år fra den 21. marts 2013. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

1.3.Udøvelse af delegerede beføjelser

Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt på grundlag af artikel 12, stk. 2, artikel 19, stk. 4, artikel 21, stk. 3, artikel 27, stk. 2, og artikel 30, stk. 4: Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 179/2014 2 Den delegerede retsakt indeholder bestemmelser for registret over erhvervsdrivende, for støtten til afsætningen af produkter uden for produktionsområdet, for støtte til afsætning af tomater og ris, for anvendelse af det grafiske symbol, for retten til at anvende det, for betingelserne for reproduktion og anvendelse af det, for betingelserne for fritagelse for importafgift for ungtyre og for det maksimumbeløb, der kan ydes til finansiering af demonstrationsprojekter, uddannelse eller teknisk bistand.

I overensstemmelse med den fælles forståelse om delegerede retsakter 3 blev medlemsstaternes eksperter hørt i ekspertgruppen vedrørende direkte betalinger — undergruppen om POSEI og de mindre øer i Det Ægæiske Hav. Kommissionen vedtog den delegerede forordning (EU) nr. 179/2014 den 6. november 2013 og gav meddelelse herom til Europa-Parlamentet og Rådet. Hverken Europa-Parlamentet eller Rådet gjorde indsigelse mod den delegerede forordning. Efter udløbet af fristen på to måneder blev Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 179/2014 offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende L 63 af 4. marts 2014 og trådte i kraft den 7. marts 2014.

Beføjelsen i artikel 26, stk. 4, har ikke været anvendt, fordi Frankrig ikke har påvist, at det var hensigtsmæssigt at tillade, at der i de franske oversøiske departementer Martinique, Guadeloupe og Fransk Guyana produceres UHT-mælk på basis af mælkepulver med oprindelse i Unionen.

Kommissionen agter ikke at anvende denne beføjelse i den nærmeste fremtid, men det kan ikke udelukkes, at det bliver nødvendigt.

1.4.Konklusioner

Kommissionen har udøvet sine delegerede beføjelser korrekt. Det kan ikke udelukkes, at det bliver nødvendigt at anvende beføjelserne i fremtiden.

2.Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 229/2013 af 13. marts 2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006

2.1.Indledning

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 229/2013 4 fastsættes særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav

I medfør af artikel 11, stk. 2, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende fastsættelse af betingelserne for registrering af de erhvervsdrivende i de kompetente myndigheders register og de erhvervsdrivendes fulde udøvelse af deres rettigheder til at deltage i den særlige forsyningsordning.

I medfør af artikel 15, stk. 4, forpligtes Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter i vedrørende betingelser for fastsættelse af den støtte, der ydes til afsætning og transport af uforarbejdede og forarbejdede produkter uden for det område, hvor de er produceret, og eventuelt vedrørende betingelser for fastsættelse af de produktmængder, der kan ydes støtte til.

I medfør af artikel 18, stk. 4, forpligtes Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter vedrørende betingelserne for fastsættelse af det årlige maksimumsbeløb, der kan afsættes til foranstaltninger til finansiering af undersøgelser, demonstrationsprojekter, uddannelse og teknisk bistand, forudsat at en sådan tildeling er rimelig og forholdsmæssig.

2.2.Retsgrundlag

Denne rapport er påkrævet i henhold til artikel 21, stk. 2. I henhold til denne bestemmelse tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 11, stk. 2, artikel 15, stk. 4, og artikel 18, stk. 4, for en periode på fem år fra den 21. marts 2013. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

2.3.Udøvelse af delegerede beføjelser

Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt på grundlag af artikel 11, stk. 2, artikel 15, stk. 4, og artikel 18, stk. 4: Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 178/2014 5 . Den delegerede retsakt indeholder bestemmelser for registret over erhvervsdrivende, for støtten til afsætning uden for produktionsområdet og for det maksimumbeløb, der kan ydes til finansiering af demonstrationsprojekter, uddannelse eller teknisk bistand.

I overensstemmelse med den fælles forståelse om delegerede retsakter 6 blev medlemsstaterne hørt i ekspertgruppen vedrørende direkte betalinger — undergruppe til POSEI og de mindre øer i Det Ægæiske Hav. Kommissionen vedtog den delegerede forordning (EU) nr. 178/2014 den 6. november 2013, og gav meddelelse herom til Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på at give disse institutioner mulighed for at gøre indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt. Hverken Europa-Parlamentet eller Rådet gjorde indsigelse mod den delegerede forordning. Efter udløbet af fristen på to måneder blev Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 178/2014 offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende L 63 af 4. marts 2014 og trådte i kraft den 7. marts 2014.

Kommissionen agter ikke at anvende denne beføjelse i den nærmeste fremtid, men det kan ikke udelukkes, at det bliver nødvendigt.

2.4.Konklusioner

Kommissionen har udøvet sine delegerede beføjelser korrekt. Det kan ikke udelukkes, at det bliver nødvendigt at anvende beføjelserne i fremtiden.

Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at tage denne rapport til efterretning.

(1)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013 af 13. marts 2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 (EUT L 78 af 20.3.2013, s. 23).
(2)    Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 179/2014 af 6. november 2013 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013 for så vidt angår registret over erhvervsdrivende, støttebeløbet til afsætning af produkter uden for regionen, det grafiske symbol, fritagelse for importold for visse kvægkategorier og finansiering af bestemte foranstaltninger med henblik på særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder (EUT L 63 af 4.3.2014, s. 3).
(3)      Den fælles forståelse om delegerede retsakter fra 2011 (ikke offentliggjort).
(4)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 229/2013 af 13. marts 2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006 (EUT L 78 af 20.3.2013, s. 41).
(5)    Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 178/2014 af 6. november 2013 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 229/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav (EUT L 63 af 4.3.2014, s. 1).
(6)      Se fodnote 3.
Top