EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 16.3.2023

COM(2023) 168 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030

EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030

Europæiske virksomheder er drivkræfter for vores samfund og skaber beskæftigelse, innovation og velstand. Konkurrenceevne og produktivitet er afgørende forudsætninger for, at virksomhederne kan blomstre og har været fokuspunkt for EU's politik i årtier.

EU har reageret hurtigt på de seneste års kriser med en fælles koordineret indsats, hvilket viser, at vores fælles styrke er større end summen af de enkelte EU-medlemsstaters indsats. Afbrydelser i forsyningskæderne som følge af covid-19-pandemien og de stigende energipriser som følge af Ruslands brug af gas som våben har sat den europæiske model på prøve. Disse udfordringer har tvunget os til at tilpasse veletablerede økonomiske og industrielle politikker for fortsat at skabe velstand og stabilitet for vores borgere og virksomheder og være en vigtig aktør på den globale scene. Krisestyring opbygger imidlertid ikke en robust og fremtidssikret økonomi, der sikrer vores velstand og globale indflydelse. Økonomisk produktivitet kan ikke opbygges alene på grundlag af reaktive foranstaltninger.

Nu er tiden kommet til at fokusere på EU's konkurrenceevne på længere sigt i en stadig mere udfordrende geopolitisk kontekst. Nu skal der ses på perspektiverne efter 2030, som er det år, for hvilket størstedelen af EU's politiske mål er blevet fastsat.

Formålet med denne meddelelse er at danne grundlag for regeringschefernes drøftelser om den europæiske økonomis konkurrenceevne og produktivitet på lang sigt. De europæiske virksomheder er nødt til at træffe beslutning om deres fremtidige investeringer i en situation med usikkerhed, forsyningsbegrænsninger og en konkurrence, der ikke altid er rimelig.

EU kan bygge videre på sine styrker og opnå mere end blot at forsøge at indhente og slå bro over vækst- og innovationskløften. En fremadskuende, veldefineret og koordineret EU-ramme vil fremme driftige virksomheder, der er i stand til at konkurrere på det globale marked, med attraktive job og fastsættelse af globale standarder. For at bringe EU's økonomi på en bæredygtig vækstkurs efter 2030 er EU og medlemsstaterne nødt til aktivt at sikre strukturelle forbedringer, målrettede investeringer og lovgivningsmæssige foranstaltninger i overensstemmelse med retningslinjerne i denne meddelelse. Tiden er inde til at gøre tingene på en anden måde, da EU's konkurrenceevne på lang sigt befinder sig på et punkt, hvor det må briste eller bære.

I.EU's konkurrenceevne i dag

Den Europæiske Union har meget at være stolt af. EU er en af de tre største økonomiske regioner i verden, hvor handelen med varer og tjenesteydelser med resten af verden tegner sig for 16,2 % 1 af verdenshandelen, hvilket er højere end EU-27's andel af det globale BNP: næsten 15 % 2 . En nærmere undersøgelse viser imidlertid, at den gennemsnitlige produktivitetsvækst i EU siden midten af 1990'erne har været svagere end i andre større økonomier, hvilket har ført til en stigende forskel i produktiviteten. Den demografiske udvikling skaber et yderligere pres. Analyser viser, at EU heller ikke er på lige fod med andre dele af verden inden for visse tværgående teknologier, hvor EU halter bagud inden for alle tre dimensioner af innovation, produktion og indførelse 3 , og at EU er gået glip af den seneste teknologiske udvikling, der muliggør fremtidig vækst.

Den dobbelte omstilling, der er forankret i den europæiske grønne pagt 4 og det digitale årti 5 , fremmer vækst og modernisering af EU's økonomi, åbner op for nye forretningsmuligheder og bidrager til at opnå en konkurrencefordel på de globale markeder. I perioden 1990-2021 er EU's økonomi vokset med mere end 61 %, mens emissionerne er faldet med 28 %. Væksten er således klart adskilt fra CO2-emissionerne. En stærkt digitaliseret industri vil være i stand til at producere på en mere intelligent, effektiv, sikrere og renere måde. Produktiviteten i virksomheder, der allerede investerer i datadreven innovation og dataanalyse, stiger ca. 5-10 % hurtigere end i virksomheder, der ikke investerer 6 .

For at fremme genopretningen efter pandemien har Kommissionen lagt en kurs for at fremme investeringer og reformer. Ud over genopretnings- og resiliensfaciliteten bidrager mange EU-programmer til den dobbelte omstilling, f.eks. med 35 % af de samlede udgifter fra alle EU-programmer rettet mod at nå klimamålene. I den nye industriplan for den grønne pagt 7 har Kommissionen redegjort for, hvad der skal til, for at den nettonulindustrien forbliver konkurrencedygtig på mellemlang sigt, og understreget behovet for hurtigere og enklere procedurer, således at virksomhederne kan trives. Der er udviklet procedurer for administrativ forenkling og strømlinede tilladelsesprocedurer for udbredelse af vedvarende energi, kritiske råstoffer og fremstilling af nettonulteknologier, og disse aspekter vil blive undersøgt med henblik på en bredere gennemførelse over tid. Dette blev gjort på en målrettet måde og uden at gå på kompromis med høje bæredygtighedsstandarder.

II.Styrkelse af konkurrenceevnen efter 2030

I dag er der bred enighed om den europæiske model for inklusiv økonomisk vækst, der er baseret på bæredygtig konkurrenceevne, økonomisk sikkerhed, handel og åben strategisk autonomi og fair konkurrence som en kilde til velstand. 

Bæredygtig konkurrenceevne bygger på produktivitetsvækst, miljømæssig bæredygtighed, makroøkonomisk stabilitet og retfærdighed. Økonomisk sikkerhed er den evne, som EU's økonomi har til at modstå chok og beskytte egne interesser takket være modstandsdygtige og diversificerede forsyningskæder og velfungerende virksomheder. Ved at stræbe efter en åben strategisk autonomi forpligter EU sig til at åbne op for handelen og påtager sig samtidigt sit ansvar for at skabe en mere bæredygtig og mere retfærdig verden, opbygge sin egen evne til at øge modstandsdygtigheden og forsvare sine interesser over for illoyal praksis og tvangspraksis.

Der kan tages ved lære af EU's historie. Brede programmer og reformer på fællesskabsplan med en klar konkurrencedimension såsom den fælles handelspolitik i 1950'erne og programmet for det indre marked i 1980'erne øgede den økonomiske aktivitet og produktiviteten. En stærkere fælles indsats på EU-plan kan igen sætte skub i velstanden og produktiviteten. 

Det er vores europæiske system af rettigheder og værdier baseret på en stærk europæisk social model med lige muligheder for alle og en markedsøkonomi, hvor ingen lades i stikken, der tiltrækker enkeltpersoner og virksomheder til EU. EU er førende inden for de fleste dimensioner af social inklusion 8 understøttet af den europæiske søjle for sociale rettigheder. Robuste institutioner, stabile makroøkonomiske rammer, herunder et velfungerende arbejdsmarked, et holdbart gældsniveau og en politik med fokus på stabile priser, vil fortsat være succesfaktorerne for EU's konkurrenceevne. Retsstatsprincippet garanterer de grundlæggende rettigheder og understøtter et stabilt, forudsigeligt og investeringsvenligt erhvervsklima med en garanteret klageadgang. På samme måde er infrastruktur af høj kvalitet og menneskelig kapital med en veluddannet arbejdsstyrke blandt EU's aktiver.

Inden for rammerne af det europæiske semester vil Kommissionen fortsat fremlægge analyser og foreslå landespecifikke henstillinger for at afhjælpe de vigtigste flaskehalse for bæredygtig og inklusiv vækst i medlemsstaterne og sikre et effektivt reformmomentum med henblik på at skabe de rette betingelser for at øge konkurrenceevnen og produktiviteten, herunder med hensyn til finanspolitikker og makroøkonomisk stabilitet.

For at fremme Europas konkurrenceevne i fremtiden foreslår Kommissionen, at der arbejdes med ni gensidigt forstærkende indsatsområder. Sammen med disse ni indsatsområder og som en anden del af indsatsen vil Kommissionen arbejde aktivt hen imod en vækstfremmende lovramme. 

1.Et velfungerende indre marked

Det indre marked er helt klart kernen i EU's konkurrenceevne og vil fortsat være det i fremtiden. Det indre marked er virkeliggørelsen af traktatens fire grundlæggende friheder.

Lige konkurrencevilkår i det indre marked og på globalt plan er fortsat en prioritet. For virksomheder er det indre marked den vigtigste drivkraft for vækst, produktivitet og konkurrenceevne. For forbrugere verden over er det et marked, hvor de kan have tillid til, at de produkter, der købes i Unionen, er sikre og af høj kvalitet og fremstilles under overholdelse af høje arbejdstager- og miljøbeskyttelsesstandarder. Som anført i "Det indre marked fylder 30" er en korrekt og rettidig gennemførelse af EU-retten af afgørende betydning for at sikre, at lovgivningen om det indre marked opnår de tilsigtede virkninger.

En robust konkurrencepolitik skal fortsat stå i centrum for vores indsats. Det er afgørende for at skabe innovation og sænke priserne for EU's forbrugere 11 . Kommissionen er i øjeblikket ved at gennemgå mere end 20 sæt konkurrenceregler og retningslinjer på tværs af alle sine instrumenter under hensyntagen til den betydelige udvikling i de seneste år, navnlig digitaliseringen og nye måder at udbyde varer og tjenesteydelser på, og for at afspejle den stadig mere indbyrdes forbundne og globaliserede handel. Den har også indført nye værktøjer til at imødegå nye trusler mod konkurrencen. Forordningen om digitale markeder sikrer, at store platformsvirksomheder ikke fordrejer den fair konkurrence. Forordningen om udenlandske subsidier beskytter lige konkurrencevilkår for alle virksomheder i det indre marked ved at imødegå forvridninger forårsaget af udenlandske subsidier. Sideløbende hermed vil Kommissionen fortsat gøre fuld brug af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter og den regelbaserede internationale handel mod urimelig handelspraksis som f.eks. konkurrencefordrejende subsidier.

Som anført i meddelelsen "Det indre marked fylder 30" forudsætter yderligere integration af det indre marked, at hindringer fjernes, og at der fokuseres på visse sektorer. Kommissionen vil f.eks. arbejde videre med gennemførelsen af "engangsprincippet", herunder ved hjælp af one-stop-shops, på områder som beskatning, told og lovgivningsmæssig rapportering 12 . Fremadrettet er der et betydeligt potentiale for at styrke og fuldføre det indre marked for tjenesteydelser.

En yderligere udbygning og uddybning af det indre marked er den mest omkostningseffektive foranstaltning til at sikre EU's produktivitet. Integrationen af handel med både varer og tjenesteydelser er fordoblet i de seneste 30 år, men integrationen på tjenesteydelsesområdet, som tegner sig for ca. 70 % af EU's BNP, ligger fortsat et godt stykke under niveauet for varer.

Der foreslås følgende KPI til overvågning af dette indsatsområde:

2.Adgang til privat kapital og investeringer

En konkurrencedygtig økonomi har brug for effektiv adgang til finansiering. Selv om offentlig støtte spiller en afgørende rolle som katalysator for mobilisering af investeringer, er betydelig privat finansiering afgørende i betragtning af det store behov. Selv om adgangen til finansiering er blevet væsentligt forbedret i EU i de seneste år, er adgangen til risikovillig kapital (navnlig til vækst og opskalering af virksomheder) fortsat begrænset.

En uddybning af kapitalmarkedsunionen er afgørende for at frigøre private investeringer, diversificere finansieringskilderne og fordele kapital effektivt i hele EU. En forøgelse af kapitalmarkederne og deres grænseoverskridende integration vil gøre det muligt for virksomhederne at få adgang til forskellige finansierings- og investeringsmuligheder, når de etablerer sig og opskalerer i Europa. Desuden skal EU afhjælpe fragmenteringen for at lette grænseoverskridende investeringer. Dette kræver mere tilpassede insolvenslove, forenklet adgang til kapitalmarkederne, navnlig for mindre virksomheder, uddybning af detailinvestorers engagement på kapitalmarkederne, robust markedsinfrastruktur, let adgang til finansielle oplysninger og mere integreret tilsyn.

Kommissionen er rede til at støtte Europa-Parlamentet og Rådet fuldt ud, så de hurtigt kan vedtage Kommissionens forslag og øge ambitionsniveauet nu og i fremtiden. Alle forslag inden for rammerne af handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen bør vedtages inden udløbet af denne Kommissions mandatperiode. Det er tid til at handle.

Fuldførelsen af bankunionen er også afgørende for EU's økonomis konkurrenceevne. 75 % af virksomhedernes låntagning tilvejebringes af EU-banker, og en stærk bankunion er således afgørende for den finansielle stabilitet. Kommissionen vil følge op på Eurogruppens erklæring om at revidere rammerne for krisestyring og indskudsforsikring 15 . 

Kapitalmarkedsunionen og bankunionen er ikke en sektorpolitik — de understøtter hele den europæiske økonomis sundhed. 

EU's skatteregler er også afgørende for at støtte vækst og private investeringer, navnlig ved at fjerne skattemæssige hindringer for grænseoverskridende investeringer. Som bebudet vil Kommissionen fremsætte forslag til et EU-dækkende system for kildeskat og en ny ramme for indkomstbeskatning af virksomheder i Europa (BEFIT).

Lovrammen for finansielle tjenesteydelser er blevet ændret betydeligt siden finanskrisen for at sikre stabilitet og fremme kapitalmarkederne. En stabil ramme er befordrende for et erhvervsvenligt miljø og juridisk sikkerhed for markedsdeltagerne, men lovgivningen om finansielle tjenesteydelser bør udnytte mulighederne i forbindelse med innovation og teknologiske ændringer og samtidig imødegå nye risici i overensstemmelse med strategierne for digital finans og detailbetalinger 16 .

EU har etableret sig som førende inden for bæredygtig finansiering på internationalt plan. EU arbejder hen imod konvergens mellem standarder for bæredygtighedsrapportering på globalt plan, navnlig gennem den internationale platform for bæredygtig finansiering. Kommissionen vil bestræbe sig på at strømline gennemførelsen af oplysningsforpligtelserne i muligt omfang og samtidig opretholde EU's ambitioner inden for grøn omstilling og yde vejledning til virksomheder 17 . Der pågår en omfattende vurdering af gennemførelsen af forordningen om oplysninger om bæredygtig finansiering.

Offentlige startmidler kan fungere som løftestang og mobilisere private investeringer. Det Europæiske Innovationsråd, der er oprettet under EU's Horisont Europa-program, har indtil videre skabt mere end 112 "kentaurer" 18 og mere end 12 "enhjørninger" ved at lette adgangen til finansiering og rådgivningstjenester. InvestEU-programmet har til formål at mobilisere mere end 372 mia. EUR i finansiering, hovedsagelig privat, med fokus på prioriterede områder, og Kommissionen har samarbejdet med EIB og andre gennemførelsespartnere om at udforme et produktmiks, der opfylder de nuværende behov, herunder gennem særlige produkter i venturekapital i virksomheder i den tidlige vækstfase. Men dette vil ikke være tilstrækkeligt til at imødekomme fremtidens behov. Kommissionen er derfor i færd med at vurdere, hvordan den samlede finansiering til InvestEU kan øges, navnlig for perioden 2024-2027. Desuden vil en fremtidig europæisk suverænitetsfond spille en vigtig rolle med hensyn til at tiltrække private investeringer i kritiske og fremspirende teknologier, der er relevante for den grønne og den digitale omstilling.

Stærke private investeringer er et bevis på tillid til Europas konkurrenceevne. Venturekapital supplerer bankfinansiering med mere diversificerede finansieringsmodeller for virksomheder, navnlig unge innovative virksomheder. EU skal intensivere sine bestræbelser på at tilbyde muligheder på lige fod med de andre førende økonomier.

Der foreslås følgende KPI'er til overvågning af dette indsatsområde:

3.Offentlige investeringer og infrastruktur

EU's og medlemsstaternes offentlige budgetter sikrer borgerne et højt niveau af offentlige tjenester og infrastrukturer. Sundhedssystemer af høj kvalitet og veluddannede borgere, der er forberedt på fremtidens udfordringer, er afgørende for vores økonomiers modstandsdygtighed.

Samhørighedspolitikken er en vigtig bidragyder til offentlige investeringer på EU-plan i fælles vedtagne europæiske prioriteter og fremmer økonomisk konvergens og modstandsdygtighed. Fremover vil samhørighedsfondene fortsat være relevante for Unionens konkurrenceevne, idet de udnytter alle regioners potentiale og imødekommer deres specifikke behov.

Den europæiske ramme for økonomisk styring skal hurtigst muligt reformeres for at få et sæt finanspolitiske EU-regler, der fuldt ud afspejler den nye økonomiske og geopolitiske virkelighed. Kommissionens reformkurs har til formål at samle de enkelte medlemsstaters finanspolitiske tilsagn og reform- og investeringstilsagn i en fælles EU-ramme. De enkelte landes finanspolitiske kurs samt prioriterede offentlige investeringer og reformtilsagn vil tilsammen sikre en bæredygtig og inklusiv vækst og vedvarende og gradvis gældsnedbringelse.

Fremover er det afgørende at fortsætte og øge de offentlige investeringer i etableringen af store kulstoffattige infrastrukturer. Øget kapacitet og modernisering af energi-, transport- og konnektivitetsinfrastruktur i hele EU er nødvendig for at støtte væksten i industrien og for fuldt ud at udnytte mulighederne i det indre marked.

En modernisering af den europæiske transportinfrastruktur vil muliggøre klimaresistente, intelligente, sikrere og mere effektive mobilitets- og logistiktjenester for borgere og virksomheder. Konnektivitet er afgørende for samhørigheden og i endnu højere grad for medlemsstaterne i periferien af det indre marked. EU bør også fortsat spille en ledende rolle for at fremme lige vilkår på globalt plan i luftfarts- og søfartssektoren.

For disse infrastrukturer samt for energi er grænseoverskridende og multinationale projekter af afgørende betydning. Både EU og medlemsstaterne er nødt til at forenkle, fremskynde og harmonisere digitaliseringen og reguleringsprocessen for infrastrukturprojekter, navnlig med hensyn til grænseoverskridende forbindelser og flaskehalse.

Rummet bliver i stigende grad en afgørende katalysator for velfungerende økonomier og for sikkerhed og forsvar. Rummet har mange synergier med forsvarssektoren 19 . Udnyttelse og yderligere konsolidering af EU's rumflagskibe (Galileo, Copernicus og Iris) vil gøre det muligt for EU at nå sine geopolitiske og strategiske mål (f.eks. grænseforsvar, sikkerhed, katastrofehåndtering, mindskelse af afhængighed), fremme innovation og styrke den europæiske økonomiske vækst.

Offentlige udbud kan stimulere forsyningskæderne ved at øge efterspørgslen. Offentlige udbud kan — anvendt strategisk og ikke kun med fokus på pris — fremme forsyningssikkerheden og bæredygtigheden og øge de industrielle økosystemers modstandsdygtighed. Retsakten om nettonulindustrien 20 er et skridt i denne retning. Det bør også gøres lettere for innovative, bæredygtige SMV'er eller konsortier, herunder sådanne SMV'er, at deltage i udbud. Når det er muligt, bør udbud udformes på en sådan måde, at SMV'er har mulighed for at deltage, herunder i projekter inden for rammerne af Global Gateway-strategien.

For at tilvejebringe offentlige goder af høj kvalitet og tiltrække private investeringer er der behov for tilstrækkelige offentlige investeringer. Holdbare offentlige finanser og vedvarende vækst kan sikre det nødvendige finanspolitiske råderum.

Der foreslås følgende KPI til overvågning af dette indsatsområde:

4.Forskning og innovation

Europa er fortsat et videnskabeligt kraftcenter, og koordineringen af forskning i overensstemmelse med fælles prioriteter i EU er blevet forbedret. I forhold til konkurrenterne investerer Europa dog ikke nok i forskning og innovation. Investeringer i innovation i dag øger konkurrenceevnen i morgen. Hvis EU's industri skal forblive konkurrencedygtig, skal EU fremskynde innovationen, navnlig inden for den grønne og den digitale omstilling og i de sektorer, der også former fremtidens økonomi og samfund. EU's og medlemsstaternes budgetter stiller betydelige midler til rådighed. De private FoU-udgifter i EU er dog forholdsvis lave i forhold til sammenlignelige tredjelande på verdensplan. Der er også behov for en omfattende privat finansiering. Ud over en fremskyndelse af finansieringen bør innovative nystartede virksomheder og SMV'er kunne opskalere og forblive i EU. Det Europæiske Innovationsråd kombinerer tilskud og egenkapital og har netop til formål at skabe de rette betingelser for, at nystartede virksomheder kan opskalere uden at flytte i søgningen efter finansiering.

For at øge investeringerne i forskning og innovation opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at indføre generelle skatteincitamenter til forsknings- og innovationsaktiviteter. Offentlig-private partnerskaber, FUI-støtteforanstaltninger, herunder inden for rammerne af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse, er afgørende for at mindske risikoen ved investeringer i innovation.

Samhørighedspolitikken støtter konvergens mellem mindre udviklede regioner gennem støtte til forskning, innovation og intelligent specialisering, men alle regioner i EU skal udmærke sig på innovationsområdet. Den nye europæiske innovationsdagsorden har til formål at fremskynde og styrke innovation i hele EU. Dette er særlig vigtigt for centrale områder i fremtiden såsom ren teknologi, bioteknologi og digital teknologi, der er kendetegnet ved højere arbejdsproduktivitet end de traditionelle sektorer 25 . EU er nødt til at udnytte potentialet i disse teknologier og forberede sin industri på at være konkurrencedygtig efter 2030 for at kunne føre an og ikke blot følge efter på disse områder, der har et stort vækstpotentiale. 

Rene teknologier er kernen i den grønne omstilling i dag og er et af de mest lovende områder, hvor EU kan og bør videreudvikle sin komparative fordel. EU er fortsat førende inden for rene og intelligente produktionsteknologier og bør navnlig udnytte sin førerposition inden for cirkularitet og grønne patenter af høj værdi. EU kan også bygge videre på sin stærke position inden for avancerede materialer og teknologier til fremme af klimaneutralitet i energiintensive industrier og omstille og udvikle bil- og transportindustrien.

Ud over rene teknologier kan bioteknologi tilbyde biobaserede løsninger af høj værdi til en lang række anvendelser og sektorer såsom sundhed og kan erstatte egne vedvarende materialer med fossile eller udvundne og importerede materialer. Med hensyn til blå bioteknologi har indsamling, behandling og anvendelse af data om havet og den dermed forbundne menneskelige aktivitet potentiale til at erobre globale markeder. En cirkulær bioøkonomi rummer et enormt potentiale til at udforske substitutionsmuligheder på områder, hvor naturressourcerne er knappe.

Som EU's finansieringsgren fremmer EIB-Gruppen offentlige investeringer til støtte for forskning i og udvikling af innovative projekter og teknologier i overensstemmelse med EU's prioriteter. Den hjælper med at tiltrække private investorer ved at stille risikofinansiering samt teknisk og finansiel ekspertise til rådighed for innovative projekter, herunder under InvestEU.

EU har gjort for små fremskridt hen imod målet for udgifterne til forskning og udvikling i procent af BNP og vil, hvis den nuværende tendens fortsætter, ligge langt under målet på 3 % i 2030. Der vil være behov for en endnu større indsats for at forblive konkurrencedygtig efter 2030. Selv om et stort antal patenter er et bevis på kreativitet og innovation i EU, kan markedsføringen fremmes med reguleringsmæssige forsøgsfaciliteter og finansieringsstøtte.

Der foreslås følgende KPI'er til overvågning af dette indsatsområde:

5.Energi

For at bevare sin konkurrenceevne har EU brug for en pålidelig og sikker energiforsyning til overkommelige priser og et velintegreret marked for energi, der kan modstå afbrydelser. Energipriserne er historisk set højere i EU end i andre regioner i verden, og denne forskel er for nylig blevet større som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Energipriserne i EU vil i et vist antal år fortsat være højere end for nogle af de globale konkurrenter. REPowerEU-planen 27 har til formål at øge EU's energiuafhængighed og fremskynde dekarboniseringsmålene i den europæiske grønne pagt. Flere retsakter er under forhandling eller er blevet godkendt for nylig for at øge ambitionsniveauet inden for vedvarende energi og energieffektivitet og for at stabilisere markederne og beskytte forbrugerne mod de høje energipriser.

En hurtigere udbredelse af vedvarende energi og energieffektivitet er afgørende for at forbedre vores underliggende økonomiske forhold, sænke energipriserne og samtidig sikre vores energiuafhængighed. Dette vil kræve betydelige investeringer i energiproduktion, net samt industriel kapacitet i disse sektorer. Revisionen af elmarkedets udformning 28 vil øge incitamenterne til private investeringer i vedvarende energi. På baggrund af industriplanen for den grønne pagt og med forbehold af godkendelse fra de styrende organer har EIB udtrykt vilje til at øge sit bidrag til REPowerEU-planen fra 30 mia. EUR til 45 mia. EUR, hvilket kan mobilisere investeringer på over 150 mia. EUR i alt til kapacitet i og udrulning af nettonulindustrien.

Desuden kræver elektrificeringen af økonomien en opgradering af nettet for at støtte integrationen af vedvarende energi og digitaliseringen af energisystemet. Energilagring vil også spille en vigtig rolle med hensyn til at sikre fleksibilitet og forsyningssikkerhed ved at lette integrationen af vedvarende produktion, støtte nettet og flytte energi til det tidspunkt, hvor der er størst behov for den. 

EU har fastsat ambitiøse mål for produktion af vedvarende energi og skal nu opfylde dem for at øge energiuafhængigheden og gradvist mindske omkostningsforskellen i forhold til andre dele af verden.

Der foreslås følgende KPI'er til overvågning af dette indsatsområde:

6.Cirkularitet

En cirkulær økonomi giver store muligheder for at mindske afhængigheden af ressourcer og mængden af affald og øge ressourceproduktiviteten, beskæftigelsen og væksten. Den har også potentiale til at skabe en ny vifte af tjenester, cirkulære forretningsmodeller med "produkter som en tjenesteydelse", peer-to-peer-deling, on-demand-produktion og digitale løsninger. EU's politikker for den cirkulære økonomi støtter EU's mål om at reducere EU's handelsafhængighed. Produkter, der er udformet med henblik på reparation, genbrug og genanvendelse og bedre udnyttelse af materialer, vil være afgørende for den cirkulære økonomi. Industriel symbiose, når affald og biprodukter i en industri kan anvendes som råmaterialer i en anden industri, er et andet område for bæredygtig industriel vækst.

Et velfungerende marked for sekundært materiale vil være afgørende i tider med knappe ressourcer. Med henblik herpå vil retsakten om kritiske råstoffer 33 tilskynde til genanvendelse med det politiske mål at dække 15 % af EU's efterspørgsel efter genanvendte kritiske råstoffer. Dette vil bidrage til at styrke rammen for affald og cirkularitet for sådanne materialer og fremme materialeeffektiv genanvendelse for at sikre et stærkt sekundært marked.

Fælles regler, der gælder i hele EU, gør det lettere for virksomhederne at tage udfordringen op. Når reglerne for miljøvenligt design af bæredygtige produkter er vedtaget, vil de øge ressource- og energieffektiviteten og genvindingen og genanvendelsen af materialer fra udtjente produkter og forhindre og minimere affaldsproduktionen. Det ledsagende digitale produktpas vil give forbrugere og virksomheder let adgang til vigtige oplysninger om energiforbrug, holdbarhed af genanvendt indhold, reparationsmuligheder og genanvendelighed af produkter i EU. De materiale- og ressourcekrævende sektorer, der er udpeget i handlingsplanen for den cirkulære økonomi 34 , vil blive prioriteret ved fastsættelsen af fremtidssikrede regler for miljøvenligt design, og nye regler, der fremmer retten til reparation, vil fremme konkurrencen i reparationssektoren.

Som følge af de stigende mængder af produkter og materialer, der genanvendes, repareres og genbruges, vil cirkularitet forbedre bæredygtigheden, fremme innovation, støtte jobskabelse, føre til lavere inputomkostninger for EU's industri og mindske afhængigheden af råstoffer, herunder kritiske råstoffer.

Der foreslås følgende KPI til overvågning af dette indsatsområde:

7.Digitalisering

Digitale teknologier har stor indvirkning på konkurrenceevnen i EU's økonomi som helhed og fremmer effektivitet og innovation. Deres indførelse og integration på tværs af økonomien vil være afgørende for den overordnede konkurrenceevne og produktivitet. For at bevare det industrielle lederskab er EU samtidig nødt til at indtage en førende rolle inden for centrale digitale teknologier, lige fra kunstig intelligens til kvantedatabehandling, mikroelektronik og virtual reality, og til at udrulle digitale infrastrukturer, lige fra cybersikkerhed og 5G til cloudcomputing og data.

Der oprettes sikre og bæredygtige digitale infrastrukturer på tværs af grænserne på områder som 5G-net, satellitforbindelser og cloudcomputing. Det fremtidige konnektivitetsnet vil være en blanding af transmission og computerlagring af data, der er forbundet verden over via undersøiske kabler og vores satellitnet. EU er nødt til at gå i gang med at planlægge og udvikle fremtidige forbindelser.

Kunstig intelligens giver mange nye muligheder for at styrke konkurrenceevnen. For at slå bro over kløften fra laboratorium til marked medfinansierer Kommissionen sammen med medlemsstaterne test- og forsøgsfaciliteter for virksomheder, således at de kan afprøve deres seneste AI-baserede teknologier i den virkelige verden. Kommissionen vil fremme potentialet i applikationer baseret på kunstig intelligens, også i offentlige forvaltninger.

Med udgangspunkt i succesen med fællesforetagendet for europæisk højtydende databehandling 37 vil EU fremskynde forskning og innovation inden for kvantedatabehandling, kommunikation og sensorer, hvilket vil få afgørende indvirkning og åbne op for muligheder i forskellige anvendelsessektorer, herunder finansiering, logistik og elektronisk kommunikation samt statens sikkerhed og forsvar. Halvledere er allerede afgørende for industriens modstandsdygtighed, og de vil blive endnu mere nødvendige. Forordningen om europæiske mikrochips 38 vil støtte konkurrenceevnen i EU's økosystem for halvledere, øge EU's teknologiske suverænitet og garantere forsyningssikkerheden.

Fremadrettet vil Web 4.0, hvor alt vil være gnidningsløst forbundet, være banebrydende. Organisationer og virksomheder investerer allerede i digitale tvillinger, som simulerer en genstand digitalt og præcist. De vil muliggøre en mere effektiv planlægning og forudsigelse af behov og nedetider eller forhindre nedbrud. Kommissionen er i færd med at udvikle en digital tvilling af jorden (Destination Earth) til modellering og simulering af naturfænomener, som vil være tilgængelig i midten af 2024. Den digitale tvilling af havet er planlagt til udgangen af 2024. Andre digitale tvillinger vil følge efter, f.eks. digitale tvillinger af byer eller "virtuelle tvillinger af mennesker" som en banebrydende hjælp til medicinsk forskning (forventes tidligst i 2025).

En stadig mere forbundet verden indebærer visse risici. Cybersikkerhed er afgørende for sikkerheden og modstandsdygtigheden. EU's lovramme for cybersikkerhed er ved at blive styrket, herunder gennem den foreslåede retsakt om cyberrobusthed, der har til formål at beskytte forbundne produkter — den fastsætter høje fælles standarder, hvilket også vil gavne den europæiske cybersikkerhedsindustri på globalt plan. Kommissionen hjælper også SMV'er med at blive mere cybermodstandsdygtige gennem de digitale innovationsknudepunkter. Investeringer i forskning og udvikling af banebrydende cybersikkerhedsteknologier og deres udrulning på alle niveauer i økonomien er en nødvendighed og skaber muligheder for den europæiske cybersikkerhedsindustri.

Digitalisering er rygraden i den fremtidige konkurrenceevne, og der skal gøres en indsats for, at EU kan indhente efterslæbet og føre an i denne nøglesektor på verdensplan. I politikprogrammet for det digitale årti fastsættes de mål, der skal nås senest i 2030. Målet er, at mere end 90 % af SMV'erne mindst når op på et grundlæggende niveau af digital intensitet, og at mindst 75 % af virksomhederne har taget cloudcomputingtjenester, big data og AI-teknologier i brug 39 .

Der foreslås følgende KPI'er til overvågning af dette indsatsområde:

8.Uddannelse og færdigheder

EU's inklusive uddannelsessystemer af høj kvalitet er en af EU's største styrker 40 og afgørende for EU's konkurrenceevne. Europa mangler imidlertid allerede kvalificeret arbejdskraft, også på grund af demografiske ændringer. En arbejdsstyrke med de nødvendige færdigheder er afgørende for at opnå succes i den dobbelte omstilling, der sætter virksomhederne i stand til at ekspandere i vækstsektorer. Det er derfor bydende nødvendigt at fremme ikke blot udbuddet af uddannelsesmuligheder tilpasset nuværende eller kommende behov, men også virksomhedernes og offentlige myndigheders anerkendelse af de erhvervede færdigheder og kvalifikationer og tilstrækkeligt attraktive betingelser for nuværende eller potentielle arbejdstagere, således at de kan udnytte sådanne muligheder for at forbedre deres færdigheder og bruge dem i beskæftigelse af høj kvalitet.

Den europæiske dagsorden for færdigheder fra 2020 41 er EU's køreplan for at sikre, at EU har den kvalificerede arbejdsstyrke, der er nødvendig for at klare sig godt i forbindelse med den digitale og den grønne omstilling og fremme den økonomiske konkurrenceevne og beskæftigelse. Det anerkendes, at borgerne løbende skal opkvalificere sig, men også omskole sig, da de er mere tilbøjelige til at skifte job og endda sektorer i løbet af deres karriere. Dette kræver adgang til uddannelse, men også til vejledning og validering. Den strukturelle dialog om digital uddannelse og digitale færdigheder har til formål at sikre fremtidsorienterede færdigheder som et grundlag for langsigtet konkurrenceevne.

I det europæiske år for færdigheder 2023 vil der blive sat fokus på færdigheder, som skal gøre det lettere for arbejdstagere og virksomheder, navnlig SMV'er, at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft i EU. Det vil fremme en tankegang med fokus på omskoling og opkvalificering og hjælpe folk med at tilegne sig de færdigheder, der er brug for for at få adgang til kvalitetsjob.

Kvikskranker på nationalt/regionalt plan kan lette borgernes adgang til alle færdighedsrelaterede tjenester. Kommissionen vil fortsat lette udvekslingen af bedste praksis på grundlag af eksisterende værktøjer såsom individuelle læringskonti.

Der er behov for yderligere tiltag for at finde en bæredygtig løsning på manglen på kvalificeret arbejdskraft, der påvirker EU's økonomi, og fremme en "færdigheder først"-tilgang. Dette kan især være til gavn for personer fra dårligt stillede eller underrepræsenterede grupper, da denne tilgang lægger vægt på og anerkender faktiske færdigheder i stedet for formelle kvalifikationer.

At bevæge sig i retning af et indre marked for færdigheder forudsætter overførsel af færdigheder i hele EU. Kommissionen vil tilskynde til, at direktivets bestemmelser om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer udnyttes fuldt ud, navnlig for så vidt angår fælles uddannelsesrammer og fælles uddannelsestest. Kommissionen vil også undersøge, hvordan det kan gøres lettere at validere og anerkende eksamensbeviser, herunder kvalifikationer, der ikke er omfattet af direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

Vi er nødt til at udnytte kvinders og unges potentiale gennem foranstaltninger til at forbedre kvinders deltagelse i alle sektorer og på alle niveauer og fremme tidlig integration af unge på arbejdsmarkedet. Derudover er vi nødt til at tilskynde til lige muligheder og deltagelse for alle, herunder personer fra socialt dårligt stillede miljøer, mindretal og personer med handicap. Det kommende initiativ om ajourføring af kvalitetsrammen for praktikophold har til formål at adressere sidstnævnte. Integrationen på arbejdsmarkedet af personer med et lavt uddannelsesniveau og andre underrepræsenterede grupper vil generelt være til gavn for samfundet og bidrage til at afhjælpe den nuværende reduktion af EU's arbejdsstyrke. Lovlig migration kan også bidrage til at afhjælpe den mest presserende mangel på arbejdskraft og færdigheder. Kommissionen vil i år fremlægge et initiativ om anerkendelse af tredjelandsstatsborgeres færdigheder og kvalifikationer ved at kombinere systemiske langsigtede foranstaltninger, der skal fremme anerkendelsen, med kortsigtede foranstaltninger, der skal afhjælpe nogle af de mest oplagte kvalifikationskløfter i EU.

Teknisk og manuelt arbejde skal nyvurderes og fremmes, så flere fagfolk tilskyndes til at gøre karriere på disse områder. Erhvervsrettet uddannelse (VET) skal integreres i planlagte økonomiske reformer og regionale og sektorspecifikke strategier for at sikre rettidig tilvejebringelse af færdigheder til de erhverv, der er behov for i fremtiden. EU-initiativet vedrørende erhvervsekspertisecentre spiller en vigtig rolle og gennemføres i tæt samarbejde med virksomheder, herunder SMV'er, og det bidrager til regional udvikling, iværksætteri, innovation, industriklynger og strategier for intelligent specialisering. Kommissionen støtter også fortsat lærlingeuddannelser gennem den europæiske alliance for lærlingeuddannelser (EAfA), som har støttet over 1 mio. lærlingeuddannelser gennem 400 tilsagn i de seneste 10 år. Mere generelt skal det med udgangspunkt i initiativer som Rådets henstilling fra 2020 om erhvervsrettet uddannelse sikres, at der både er uddannelsesmuligheder, og at sådanne læringsmuligheder er attraktive for potentielle lærende. Kommissionen vil fortsat arbejde tæt sammen med medlemsstaterne for at sikre ikke blot mængden af uddannelsestiltag, men også kvaliteten af resultaterne og deres tilpasning til sektorspecifikke behov.

Stærke uddannelsessystemer og tilgængeligheden af en kvalificeret arbejdsstyrke, der er baseret på et europæisk system med lige muligheder og beskæftigelse af høj kvalitet, er afgørende for at hjælpe virksomhederne med at trives og fastholde den bedste arbejdsstyrke. KPI'en for deltagelse i uddannelse vil blive fastsat hvert andet år for at overvåge, hvordan arbejdstagerne tilpasser deres færdigheder til skiftende krav. En stærk udvikling af KPI'en for IKT vil ikke kun gøre det muligt at kortlægge digital støtte i erhvervslivet, men også hvordan kvinder gør fremskridt på dette område.

Der foreslås følgende KPI'er til overvågning af dette indsatsområde:

9.Handel og åben strategisk autonomi

Åben og diversificeret handel gør EU mere velstående, konkurrencedygtig og modstandsdygtig. EU er i lyset af det skiftende geopolitiske miljø nødt til at fortsætte med at styrke sine forsyningskæder og mindske handelsafhængigheden af kritiske råstoffer 43 samt af andre strategiske produkter og teknologier, hvor EU er afhængige af tredjelande, og samtidig opbygge partnerskaber og udnytte eksterne vækstpoler. Fri, regelbaseret og fair handel er en forudsætning for EU's forsyningssikkerhed og for diversificering af forsyningen.

EU vil fortsat arbejde for at åbne markeder for EU-virksomheder gennem uddybning af forbindelserne med allierede og handelspartnere. Kommissionen vil navnlig fortsætte med at udvikle EU's netværk af frihandelsaftaler og samtidig søge at få mest muligt ud af dem, der allerede er på plads, gennem effektiv gennemførelse og håndhævelse. EU vil også fortsat samarbejde med Verdenshandelsorganisationen, herunder om dens reform, og slå til lyd for multilaterale handelsregler som den mest effektive måde til at sikre lige vilkår for økonomiske aktører i hele verden.

EU bør fortsat føre an i det internationale samarbejde til gensidig fordel for alle parter. EU vil fortsat opbygge partnerskaber, ikke kun gennem handelsaftaler, men også gennem andre ordninger for samarbejde med partnere om spørgsmål af fælles interesse. Global Gateway, der er EU's positive tilbud til nye vækstmarkeder og udviklingsøkonomier, skal fremme den dobbelte omstilling og menneskelig udvikling og er afgørende i denne henseende. EU indgår desuden aftaler om digitale handelsregler med fokus på partnere i Asien, der, hvor det er relevant, bygger på digitale partnerskaber 44 , og fremmer dermed EU's rettigheder og værdier. Handels- og teknologirådet mellem EU og Indien er et andet eksempel på, hvordan vi kan styrke vores internationale partnerskaber med strategiske partnere. Kritiske råstoffer er også et område, hvor EU vil søge at udvide sit netværk af partnerskaber og samarbejde inden for rammerne af en fremtidig gruppe for råstoffer, der samler forbrugende lande og ressourcerige lande for at fremme bæredygtige investeringer.

EU vil også fortsat indgå i et stadig tættere samarbejde med USA som en partner med stærke fælles værdier. EU og USA arbejder på at gennemføre et nyt transatlantisk initiativ for bæredygtig handel for at fremme fælles mål om at opnå en grøn, bæredygtig handel og støtte omstillingen til en robust lavemissionsøkonomi på en gensidigt understøttende måde 45 . Som aftalt mellem præsident Biden og kommissionsformand Ursula von der Leyen den 10. marts vil EU og USA uddybe samarbejdet om diversificering af kritiske forsyningskæder for mineraler og batterier og økonomisk sikkerhed.

Ved gennemførelsen af ovennævnte mål kan EU og medlemsstaterne ikke tillade sig udelukkende at være reaktive, og der indføres således en koordineret ramme for økonomisk sikkerhed, som håndterer risiciene målrettet, samtidig med at fordelene ved åben handel og digitalt samarbejde bevares. EU vil også gøre strategisk brug af tilgængelige autonome værktøjer såsom handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, forordningen om udenlandske subsidier, det internationale instrument for offentlige udbud eller det foreslåede EU-instrument til bekæmpelse af tvang.

Gensidig markedsadgang og fjernelse af handelshindringer (for både varer og tjenesteydelser) vil skabe flere muligheder for handel, investeringer, innovation og produktivitetsvækst.

Der foreslås følgende KPI til overvågning af dette indsatsområde:

III.En vækstfremmende lovamme

Kvaliteten af den offentlige forvaltning og de lovgivningsmæssige rammer er afgørende for EU's konkurrenceevne. EU sætter høje standarder inden for politikområder som forbrugerbeskyttelse, konkurrence, miljø og sikkerhed på arbejdspladsen og skaber stabilitet i reguleringen og sikkerhed. Ved udarbejdelsen af ny lovgivning baserer Kommissionen sig på et af de mest avancerede systemer til bedre regulering, rangeret blandt de allerbedste af OECD. Der er dog mulighed for forbedringer.

Den nye konkurrenceevnekontrol sikrer, at konsekvensanalyserne af lovgivningsforslag på en integreret måde præsenterer de enkelte forslags forventede indvirkning på omkostnings- og priskonkurrenceevnen, den internationale konkurrenceevne og innovationskapaciteten samt på SMV'ernes konkurrenceevne. Derudover vil Kommissionen undersøge, om der er en bedre metode til at vurdere de kumulative virkninger af forskellige politiske foranstaltninger på EU-plan med henblik på at udvikle en metode. Desuden har "én ind, én ud"-tilgangen til formål at undgå unødvendige byrder, hvor administrationsomkostninger, herunder i forbindelse rapporteringsforpligtelser, certificering eller mærkning, udlignes inden for samme politikområde. Den kommende årlige undersøgelse af byrden vil vise de første lovende resultater i denne henseende.

Rapporteringsforpligtelser er nødvendige for at kunne overvåge og håndhæve lovgivningen korrekt, men de medfører omkostninger, navnlig for SMV'er. Yderligere strømlining af rapporteringsforpligtelserne og reduktion af den administrative byrde er en prioritet for Kommissionen 46 . Indtil videre er der blevet gennemført kvalitetskontrol 47 på flere politikområder, og der er afdækket muligheder for at forenkle kravene og reducere rapporteringsomkostningerne. Kommissionen vil sætte nyt skub i bestræbelserne på at rationalisere og forenkle rapporteringskravene for virksomheder og forvaltninger med de første forslag vedrørende de enkelte grønne, digitale og økonomiske tematiske områder inden efteråret. Målet bør være at reducere disse byrder med 25 % uden at underminere de relaterede politiske mål. I lyset af den store lovgivningsaktivitet i denne Kommissions mandatperiode er dette et særligt velegnet tidspunkt til at intensivere dette arbejde. Sådanne foranstaltninger har potentiale til ikke blot at mindske bureaukratiet og forenkle de lovgivningsmæssige rammer, men også til at frigøre kvalificerede ressourcer til gavn for virksomhedernes konkurrenceevne. Det samme gælder for andre tværgående emner såsom forenkling og digitalisering af mærkningsregler.

Veludformede EU-regler har den fordel, at de forenkler livet for borgere og virksomheder, navnlig SMV'er, herunder på områder, hvor de erstatter kludetæppet af 27 nationale rammer med et fælles regelsæt. Kommissionen vil videreudvikle en mere innovationsvenlig tilgang til regulering gennem øget brug af reguleringsmæssige sandkasser og forsøgsfaciliteter, som gør det muligt at afprøve nye løsninger i et kontrolleret miljø i en begrænset periode. Kommissionen har allerede foreslået sådanne sandkasser for sektoren for kunstig intelligens og nettonulindustrien og vil også stille forslag for lægemiddelsektoren. På grundlag heraf vil Kommissionen aktivt overveje en udvidelse til andre områder/sektorer.

Kommissionen vil også, hvor det er muligt, overveje at anvende reguleringsmodeller, der tilskynder 48 i stedet for at foreskrive og dermed reducerer overholdelsesomkostningerne, samtidig med at der opnås de samme resultater. 

Konkurrenceevnen afhænger af fornyelse. Kommissionen vil fortsat regelmæssigt vurdere EU-lovgivningen for at se, om den fortsat er egnet til formålet. På områder, der er kendetegnet ved store teknologiske ændringer, vil Kommissionen undersøge muligheden for at gøre bedre brug af udløbs- og revisionsklausuler i sine lovgivningsforslag for at sikre, at lovgivningen forbliver fremtidssikret. Når rettidig vedtagelse af central lovgivning er nødvendig for at skabe stabilitet og forudsigelighed for markedsaktørerne og andre interessenter, vil Kommissionen søge at opnå et klart politisk tilsagn fra Europa-Parlamentet og Rådet som de to lovgivende instanser. 

Når lovgivningen er vedtaget, vil Kommissionen fortsat bistå medlemsstaterne med en korrekt, fuldstændig og rettidig gennemførelse af EU-retten. Denne dialog vil blive videreført. Medlemsstaterne har pligt til at anvende det, som de er blevet enige om som europæiske lovgivere, korrekt, herunder afholde sig fra den stadig hyppige tilføjelse af lovgivningsmæssige eller administrative byrder ud over, hvad der kræves, og fra at pålægge virksomheder og borgere unødvendige byrder, når de gennemfører EU-direktiver i national ret (såkaldt "overregulering"). Mange af de praktiske fordele ved harmonisering i det indre marked kan gå tabt, hvis gennemførelsen varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat. Gennemførelsen skal også ske rettidigt for at minimere risikoen for usikkerhed med hensyn til retstilstanden, navnlig for erhvervslivet. I den forbindelse opfordres medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at foretage en gennemgang af de nuværende processer for gennemførelse af EU-lovgivningen.

En stærk offentlig forvaltning er en forudsætning for den offentlige sektors gennemførelse af EU's politikker. Kommissionen vil skitsere en række foranstaltninger 49 , der skal uddybe og styrke det administrative samarbejde, støtte myndighederne i at forbedre embedsmænds kvalifikationer og lette udvekslingen af praksis og personale for at støtte gennemførelsen af specifikke reformer, udviklingen af politiske initiativer eller indførelsen af nye forvaltningsværktøjer og -tilgange.

Denne KPI afspejler, i hvilket omfang virksomhederne finder det let at overholde offentlige regler og administrative krav. En opadgående tendens vil afspejle, i hvilket omfang EU og dets medlemsstater i fællesskab kan få succes med at sikre lovgivningsmæssige og administrative rammer, der fremmer vækst.

Der foreslås følgende KPI til overvågning af dette indsatsområde:

Konklusion 

I en situation med stærk global konkurrence og en ny geopolitisk kontekst kan konkurrenceevnen aldrig tages for givet. Der bør være politisk fokus herpå på højeste politiske niveau. Den fornyede fokus på konkurrenceevnen på lang sigt handler om, at Den Europæiske Union tager kontrol over sin tiltrækningskraft og position i verdensøkonomien.

Det er et vigtigt tidspunkt for EU, og der er behov for et fælles pres fra virksomheder og politiske beslutningstagere for at bringe Europa på den rette kurs mod det næste årti og derefter. Virksomheder arbejder ud fra langsigtede perspektiver og har brug for forudsigelige og konkurrencedygtige rammebetingelser for deres investeringer. Dette er afgørende for, hvor den fremtidige økonomiske vækst vil finde sted.

I denne meddelelse fremhæves de vigtigste områder, der skal sættes in på for konkurrenceevne på lang sigt. Indsatsområderne er indbyrdes forbundne, og der er ikke noget enkelt svar på vores aktuelle udfordringer. I et miljø i konstant forandring vil fremgangen inden for disse indsatsområder blive målt på grundlag af KPI'er, mål og overvågningsrammer, der allerede er udviklet inden for sektorpolitikker 50 , resultattavlen for det indre marked, politikprogrammet for det digitale årti og det europæiske semester. Kommissionen har til hensigt at fremlægge ajourføringen en gang om året i resultattavlen for det indre marked og konkurrenceevne. De kan således udgøre et kombineret mål for EU's konkurrenceevne på Det Europæiske Råds møde i marts og for Europa-Parlamentet og således danne grundlag for indledning af drøftelser om eventuelle nødvendige politiske foranstaltninger. De vil også være en rettesnor for Kommissionen i det daglige arbejde og for medlovgiverne i forbindelse med færdiggørelsen af lovgivning, der har indvirkning på Europas konkurrenceevne. Medlemsstaternes engagement i reformer og tilpassede, stærke budskaber til erhvervslivet, der understøttes af de nødvendige investeringer og gennemførelse, vil gøre det muligt at opbygge den fremtidige konkurrenceevne på grundlag af Europas styrke.

I mellemtiden vil Kommissionen aktivt screene sin regulering, vurdere, om den er egnet til formålet, og arbejde hen imod en mere innovationsvenlig tilgang til regulering. En klar lovramme, støtte til vigtig innovation, en kvalificeret arbejdsstyrke samt reducerede rapporteringskrav, hvor det er muligt, vil skabe et erhvervsmiljø, hvor EU's industri kan udvikle sig på lang sigt.

Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet opfordres til at godkende prioriteterne i denne meddelelse og regelmæssigt gøre status over de fremskridt, der er gjort.

Bilag — KPI'er til overvågning af EU-industriens konkurrenceevne

(1)

  Egenberegninger i WB-WDI (https://databank.worldbank.org/source/world-development-indicators) .

(2)

  DG Trade Statistical Guide — August 2022 (europa.eu) .

(3)

Det drejer sig om automatisering på næste niveau, fremtiden for konnektivitet, distribueret infrastruktur, næste generation af databehandling, anvendt kunstig intelligens, fremtidens programmering, sikker arkitektur, biorevolution. EU er førende inden for produktion og indførelse af næste generation af materialer og inden for ren teknologi. Kilde: McKinsey — securing-europes-competitiveness-addressing-its-technology-gap-september-2022.pdf (mckinsey.com) .

(4)

COM(2019) 640 final.

(5)

COM(2021) 118 final.

(6)

OECD (2015). Data-driven innovation: big data for growth and well-being, OECD Publishing, Paris.

(7)

COM(2023) 62 final.

(8)

Indkomstuligheden målt ved Gini-indekset er 30 sammenlignet med 41 i USA og 39,7 i Kina. Den samlede indkomstulighed er støt faldende — Social scoreboard indicators — European Pillar of Social Rights — Eurostat (europa.eu) .

(9)

  Legal obstacles in Member States to Single market rules , Temaafdelingen for Økonomisk og Videnskabelig Politik og Livskvalitet, Generaldirektoratet for Interne Politikker, Europa-Parlamentet, november 2020.

(10)

Meddelelse: Det indre marked fylder 30 (COM (2023) 162 final).

(11)

COM(2021) 713 final.

(12)

Initiativer som f.eks. one-stop-momsordningen for e-handel, der har været gældende siden juli 2021, forslaget om et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP) for at forbedre offentlighedens adgang til enheders finansielle og bæredygtighedsrelaterede oplysninger, som er under behandling (COM (2021) 723 final), eller det tekniske system baseret på engangsprincippet (OOTS), der er tilgængeligt via EU's fælles digitale portal.

(13)

Offentlige investeringer i procent af de samlede faste bruttoinvesteringer. GDP and spending — Investment by sector — OECD Data.

(14)

Hvis vurderet på grundlag af strømme (2021, Kilde: InvestEurope for EU, National Venture Capital Association for USA).

(15)

Erklæring fra Eurogruppen om bankunionens fremtid af 16. juni 2022 — Eurogroup statement on the future of the Banking Union of 16 June 2022 — Consilium (europa.eu) .

(16)

COM(2020) 591 final og COM(2020) 592 final. Kommissionen vil f.eks. foreslå en befordrende ramme for Den Europæiske Centralbanks potentielle udstedelse af en digital euro.

(17)

Kommissionen har allerede givet vejledning om oplysningsforpligtelser, f.eks. i forbindelse med klassificeringssystemet, og vil give yderligere vejledning i forbindelse med forordningen om oplysninger om bæredygtig finansiering inden medio 2023.

(18)

Kentaurer eller vordende enhjørninger er betegnelser for nystartede virksomheder med en værdiansættelse på over 100 mio. EUR. Enhjørninger er nystartede virksomheder med en værdiansættelse på over 1 mia. EUR.

(19)

EU's rumstrategi for sikkerhed og forsvar JOIN(2023)9.

(20)

COM(2023) 161 final.

(21)

Data fra resultattavlen for EU's virksomheders FoU-investeringer.

(22)

  Science, research and innovation performance of the EU 2022 .

(23)

Data fra Eurostat.

(24)

Data fra OECD.

(25)

Produktiviteten i virksomheder, der f.eks. investerer i datadreven innovation og dataanalyse, stiger ca. 5-10 % hurtigere end i virksomheder, der ikke investerer (OECD: Data-driven innovation: big data for growth and well-being, 2015).

(26)

Energipriser, Det internationale energiagentur (2022). I tredje kvartal 2022 lå elpriserne for industrielle forbrugere på 192,59 USD/MWh sammenlignet med 94,22 USD/MWh i USA.

(27)

COM(2022) 230 final.

(28)

COM(2023) 148 final og COM(2023) 147 final.

(29)

Growth Within: A Circular Economy Vision For a Competitive Europe, McKinsey Centre for Business and Environment & Ellen Macarthur Foundation, juni 2015.

(30)

  Circular economy — material flows — Statistics Explained (europa.eu) , https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Circular_economy_-_material_flows

(31)

Data fra Eurostat .

(32)

Data fra Eurostat .

(33)

COM(2023) 160.

(34)

COM(2020) 98 final. Kommissionen samarbejder med interessenterne om at fastlægge prioriteterne for fastsættelsen af sådanne markedsformende regler, som vil blive revideret regelmæssigt for at holde trit med den teknologiske udvikling. Offentlig høring om nye produktprioriteter for miljøvenligt design af bæredygtige produkter .

(35)

  Andelen af det globale IKT-marked pr. land, 2022 | Statista .

(36)

Data fra Eurostat.

(37)

Takket være EuroHPC har EU nu otte supercomputere i drift, hvoraf to er blandt de ti mest kraftfulde supercomputere i verden.

(38)

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2021/2085 om oprettelse af fællesforetagenderne under Horisont Europa for så vidt angår fællesforetagendet for mikrochips (COM(2022) 47 final).

(39)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/2481 af 14. december 2022 om etablering af politikprogrammet for det digitale årti 2030 (EUT L 323 af 19.12.2022, s. 4).

(40)

Andelen af befolkningen i alderen 25-34 år, der har afsluttet en videregående uddannelse, er steget fra 32,2 % i 2010 til 41,2 % i 2021, mens den samlede andel af personer, der har forladt skolen tidligt, faldt med 3,5 procentpoint mellem 2011 og 2021 til 9,7 % i EU. Kilde: Early leavers from education and training — Statistics Explained (europa.eu) .

(41)

COM/2020/274 final.

(42)

Europa-Kommissionen, European Competitiveness Report 2007 (2007-rapporten om den europæiske konkurrenceevne).

(43)

COM(2023) 165 final og COM(2023) 160 final.

(44)

I denne forbindelse vil EU samarbejde om digitale handelsregler med Sydkorea og Singapore og søge samarbejde om digital handel med ASEAN-partnere.

(45)

Som bekendtgjort på ministermødet i handels- og teknologirådet mellem EU og USA i december 2022.

(46)

Eksempler: Forordning (EU) 2018/1999 om forvaltning af energiunionen, som samlede energi- og klimaplanlægning og forenklede overvågningen af fremskridt, 2007-Gruppen på Højt Plan om Administrative Byrder.

(47)

F.eks. Fitness Check of Reporting and Monitoring of EU Environment Policy (SWD(2017) 230 final), hvor 180 rapporteringsforpligtelser i 60 retsakter blev gennemgået.

(48)

Gennem forretningsmæssige eller finansielle incitamenter.

(49)

Det europæiske administrative rum i EU (ComPAct).

(50)

Rammen for bæredygtig udvikling, indekset for den digitale økonomi og det digitale samfund, den sociale søjle, resultattavlen for innovation og mange andre resultattavler giver et mere detaljeret overblik over den relaterede udvikling i EU.

(51)

  Integration of goods and services| Single Market Scoreboard (europa.eu) .

(52)

  Transposition | Single Market Scoreboard (europa.eu) .

(53)

  Economic resilience | Single Market Scoreboard (europa.eu) .

(54)

  Access to finance | Single Market Scoreboard (europa.eu) .

(55)

https://ec.europa.eu/economy_finance/ameco_dashboard

(56)

  Database — Science, technology and innovation — Eurostat (europa.eu) .

(57)

Patentansøgninger til Den Europæiske Patentmyndighed, efter ansøgers bopælsland, standardvisning i Eurostats datasæt.

(58)

  Statistics | Eurostat (europa.eu) Onlinedatakode: SDG_09_40.

(59)

  Statistics | Eurostat (europa.eu) Onlinedatakode: NRG_IND_REN

(60)

Interval IC, forbrug mellem 500 og 2 000 MWh, standardvisning i Eurostats datasæt.

(61)

  Statistics | Eurostat (europa.eu) Onlinedatakode: NRG_PC_205.

(62)

  Statistics | Eurostat (europa.eu) .

(63)

  How digitalised are the EU’s enterprises? — Products Eurostat News — Eurostat (europa.eu) .

(64)

  Statistics | Eurostat (europa.eu) Onlinedatakode: ISOC_CICCE_USE. Virksomhedens størrelse: 10 ansatte eller derover.

(65)

  Statistics | Eurostat (europa.eu) Onlinedatakode: ISOC_EB_BD. Virksomhedens størrelse: 10 ansatte eller derover.

(66)

  Statistics | Eurostat (europa.eu) Onlinedatakode: ISOC_EB_AI. Virksomhedens størrelse: 10 ansatte eller derover.

(67)

Denne indikator vil blive gennemført fra 2022 og frem, og der vil blive offentliggjort data hvert andet år.

(68)

  Circabc (europa.eu) GD EMPL, data fra voksenuddannelsesundersøgelsen, ikke oplæringsaktiviteter på jobbet.

(69)

  Statistics | Eurostat (europa.eu)   Employment and activity by sex and age — annual data . Onlinedatakode: LFSI_EMP_A.

(70)

  Statistics | Eurostat (europa.eu) Employed ICT specialists, percentage of total employment. Onlinedatakode: ISOC_SKS_ITSPT.

(71)

  Statistics | Eurostat (europa.eu) Employed ICT specialists by sex. Onlinedatakode: ISOC_SKS_ITSPS.

(72)

Estimater. Beregningsgrundlag: 189,7 mio. mennesker i beskæftigelse i 2021 — Employment — annual statistics — Statistics Explained (europa.eu) .

(73)

  ASMR 2023.pdf (europa.eu) , figur 1.

(74)

World trade in goods and services — an overview — Statistics Explained (europa.eu).

(75)

  Responsive administration and burden of regulation | Single Market Scoreboard (europa.eu) .