EUROPA-KOMMISSIONEN

Strasbourg, den 18.10.2022

COM(2022) 553 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget

Nødforanstaltninger på energiområdet – Fælles forberedelser, indkøb og beskyttelse af EU

Indledning

Ruslands uberettigede militære aggression mod Ukraine og dets anvendelse af energi som våben har udløst en energikrise uden fortilfælde. Energipriserne er steget kraftigt, og EU's energiforsyningssikkerhed er blevet bragt i fare. Ruslands beslutning om at afskære forsyningen via Nord Stream 1 har ført krisen ind i en ny fase.

Den Europæiske Union har handlet i fællesskab. Planen og forordningen om at reducere efterspørgslen efter gas 1 og nødforanstaltningerne til at gribe ind på energimarkederne 2 som foreslået af Kommissionen har en indvirkning denne vinter. Unionen har reduceret sit gasforbrug siden begyndelsen af den russiske aggression 3 . Russisk brændsel er i stigende grad blevet udfaset og udgjorde i september 2022 blot 9 % af forsyningen af rørledningsgas til EU — 14 %, hvis LNG medregnes — mens russisk rørledningsgas i 2021 tegnede sig for 41 % og 45 %, hvis LNG medregnes. Det intensiverede samarbejde med pålidelige forsyningspartnere har opvejet det kraftige fald i importen af russisk gas. EU's gaslagre er over 91 % fyldt op pr. midt oktober, og EU befinder sig nu i en stærkere position end for få måneder siden.

På trods af disse tiltag er situationen fortsat ekstremt udfordrende i begyndelsen af denne vinter. De europæiske forbrugere og virksomheder står fortsat over for for høje og ustabile priser. Uforudsigelige begivenheder såsom sabotage af rørledninger kan påvirke EU's forsyningssikkerhed yderligere. Spændingerne på gasmarkederne vil sandsynligvis vare ved, også efter vinteren.

Kommissionen blev på Det Europæiske Råds uformelle møde den 6. oktober i Prag, på det uformelle møde mellem energiministrene den 12. oktober og i Europa-Parlamentets beslutning om EU's reaktion på stigningen i energipriserne i Europa 4 anmodet om at foreslå foranstaltninger til at koordinere solidaritetsindsatsen, sikre energiforsyningen, stabilisere prisniveauerne og støtte de husholdninger og virksomheder, der står over for høje energipriser.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen har i sin skrivelse til stats- og regeringscheferne fremlagt en køreplan for vejen frem, baseret på fire indsatsområder: dæmpe prisen på EU's gasimport uden at bringe forsyningssikkerheden i fare; samarbejde med medlemsstaterne om at begrænse priserne på naturgasmarkedet; begrænse gasprisernes indvirkning på elpriserne og opretholde lige konkurrencevilkår på det indre marked; fremskynde EU's omstilling til energiuafhængighed. Der er også et presserende behov for en indsats for at øge EU's evne til at modstå potentielle angreb på kritisk infrastruktur, og sideløbende med pakken af foranstaltninger vedrørende energi fremlægger Kommissionen et forslag til en rådshenstilling om styrkelse af kritisk infrastrukturs modstandsdygtighed.

Kommissionen fremlægger i dag en styrket ramme for indsatsen for at gennemføre køreplanen og overkomme de energimæssige udfordringer denne vinter og forberede sig til næste vinter.

Europa kan bygge videre på sine stærke sider ved at udnytte det indre marked til at foretage fælles indkøb og holde markedspriserne i skak, blandt andet ved at begrænse overdrevne prisstigninger og gøre bedst mulig brug af den eksisterende infrastruktur for at sikre gasstrømme til de steder, hvor behovet er størst.

Tiden er inde til at handle, både for vinteren og for tiden efter. De nye foranstaltninger på energiområdet, der foreslås i dag, er ekstraordinære og midlertidige. De er en reaktion på den aktuelle krise og en løsning, der giver umiddelbar hjælp. De danner imidlertid grundlag for mere strukturelle foranstaltninger, der vil styrke energiunionens modstandsdygtighed og effektivitet yderligere.

På grundlag af de foranstaltninger, der foreslås i dag, vil Kommissionen fremsætte almindelige lovgivningsforslag over for Rådet og Europa-Parlamentet, som spiller en afgørende rolle med hensyn til at sikre, at Europa vil drage fordel af mere sikker og bæredygtig energi efter den nuværende krise. Et af forslagene vil omhandle en reform af den måde, elmarkedet er udformet på.

I mellemtiden vil Kommissionen arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet ved at nedsætte en kontaktgruppe med henblik på realtidsdialog om nødberedskab i energikrisen.

1.Fælles indkøb af gas og beskyttelse af EU's forsyningssikkerhed

EU vil kunne holde ud denne vinter, men er nødt til at forberede sig på eventuelle yderligere forstyrrelser og skabe et solidt grundlag til næste vinter. De nuværende fremskrivninger viser, at en for lav lagerbeholdning i marts 2023 kan føre til en usikker situation i vinteren 2023-2024. Selv om øgede gasbesparelser vil gøre det muligt for Unionen at mindske eksponeringen for høje importpriser, bør EU også udnytte sin løftestangseffekt på markedet til at sikre gas til globalt konkurrencedygtige priser.

Kommissionen har styrket sine forbindelser med pålidelige gas- og LNG-leverandører. Den har indgået aftaler med USA, Canada, Norge, Aserbajdsjan, Egypten og Israel. EU og Norge oprettede i oktober en taskforce, der skal stabilisere energimarkederne. Energidialogen mellem EU og Algeriet blev genoptaget i oktober. Kommissionen vil fortsat koordinere og intensivere samarbejdet med pålidelige partnere.

EU vil fortsat samarbejde med sine partnere i overensstemmelse med den fælles meddelelse om EU's eksterne engagement på energiområdet i en verden i forandring 5 og optrapper også sit engagement og sin solidaritet med landene på Vestbalkan og i Det Østlige Partnerskab, EU's nærmeste naboer. EU's energiplatform er åben for EU's partnere i Energifællesskabet. Tidligere på året blev Ukraines og Moldovas elnet synkroniseret med det kontinentale net. Og tidligere på måneden blev en ny gasforbindelse mellem Bulgarien og Grækenland, som også vil betjene Nordmakedonien og Serbien, indviet. Da hele regionen står over for en svær vinter på grund af Ruslands energikrig, bør bestræbelserne fremskyndes for yderligere at integrere regionen i EU's energiunion.

Med støtte fra EU's energiplatform, som blev oprettet i april 2022, vil Kommissionen fortsætte med at uddybe sit langsigtede samarbejde med og sin støtte til alle pålidelige partnere for at øge den globale produktion af gas fra eksisterende og nye felter og erstatte russisk gas samt sikre, at der fortsat strømmer gas, navnlig LNG, til Europa. Kommissionen skaber også fundamentet for brintpartnerskaber med henblik på at nå REPowerEU-målet om import af 10 millioner ton grøn brint i 2030. Drøftelserne med internationale partnere omfatter også prisen på den gas, de leverer til Europa som led i gensidigt fordelagtige aftaler.

I dag foreslås det, at EU udrustes med de retlige redskaber til at indkøbe gas i fællesskab. Platformen bør først og fremmest koordinere opfyldningen af gaslagre i overensstemmelse med EU's fyldningsmål. For de kommende vintre frem til 2025, herunder vinteren 2023-2024, anslås en uimødekommet efterspørgsel på op til 100 milliarder m³ om året, hvis de russiske forsyninger afbrydes fuldstændigt. Hvis lagerbeholdningerne er udtømt i slutningen af denne vinter, kan opfyldningen til 90 % inden november 2023 som krævet i forordningen om gaslagring blive vanskeligere end for denne vinter.

For at muliggøre fælles indkøb, navnlig med henblik på fyldning af gaslagre, foreslår Kommissionen:

·aggregering af efterspørgslen på partnerniveau i EU og Energifællesskabet, dvs. at samle behovet for gasimport og på det grundlag indhente tilbud på markedet

·obligatorisk deltagelse fra medlemsstaternes side i EU's aggregering af efterspørgsel for mindst 15 % af deres lagerfyldningsforpligtelser

·et frivilligt indkøbssystem, der giver virksomheder mulighed for at danne et europæisk gasindkøbskonsortium. Kommissionen er rede til at bistå virksomhederne i udformningen af konsortiet og hurtigt træffe afgørelse om, at artikel 101 og/eller 102 i TEUF ikke finder anvendelse, hvis de relevante materielle betingelser er opfyldt.

Fælles indkøb vil fremme en mere lige adgang til nye leverandører og internationale markeder og give de europæiske importører mere indflydelse i forhandlingerne. Russiske forsyningskilder vil være udelukket fra at kunne deltage i platformen.

Fælles indkøb vil kun give fuldt udbytte, hvis Kommissionen og medlemsstaterne sikrer gennemsigtighed i EU's energiplatform med hensyn til planlagte og afsluttede gasindkøb i hele EU, så det kan vurderes, om målene om forsyningssikkerhed og energisolidaritet er opfyldt. En stærk koordinering med og imellem medlemsstaterne over for tredjelande via energiplatformen vil sikre, at EU's kollektive indflydelse er mere effektiv. Det vil forhindre, at medlemsstater og gasimportører overbyder hinanden og presser priserne op.

Tilgængeligheden af kapacitet i LNG-terminaler og -rørledninger vil være en afgørende faktor for, at fælles indkøb bliver en succes. Det er endnu vigtigere i en krisesituation, hvor overbelastning af rørledninger og terminaler skaber flaskehalse i gasforsyningen, blandt andet i forbindelse med fyldning af lagre. Forslaget indeholder derfor regler om gennemsigtighed med hensyn til uudnyttet langsigtet kapacitet i terminaler og rørledninger i tilfælde af kortvarig overbelastning.

Solidaritet og sikring af gasstrømme til de steder, hvor behovet er størst

EU har styrket sine værktøjer til gas- og elbesparelse. I dag er der imidlertid behov for at anvende de vedtagne forordninger i videst muligt omfang for at nå EU's mål for reduktion af efterspørgslen. Det vil bidrage til at modstå yderligere afbrydelser af gasforsyningen og lette presset på de internationale gasmarkeder og dermed på priserne. Kommissionen vil nøje overvåge foranstaltninger til reduktion af efterspørgsel og deres fordelingsmæssige virkninger og derved sikre retfærdighed i indsatsen og bidragene fra alle dele af økonomien og samfundet, og den er parat til at erklære en EU-alarmsituation eller endda revidere målene for reduktionen af gasefterspørgslen, hvis frivillige foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen viser sig at være nok til at sikre tilstrækkelige gasforsyninger om vinteren.

For at styrke beredskabet over for mulige krisesituationer i vinterperioden foreslår Kommissionen foranstaltninger, der giver medlemsstaterne mulighed for undtagelsesvis at reducere ikkevæsentligt forbrug såsom udendørs opvarmning for at sikre, at der kan leveres gas til andre, vigtige sektorer, tjenester og industrier. Dette bør under ingen omstændigheder påvirke forbruget hos husholdninger, der er sårbare kunder.

Solidaritet er hjørnestenen i Unionen og understøtter effektiviteten af EU's indsats. Fem år efter vedtagelsen af forordningen om forsyningssikkerhed er kun seks ud af fyrre mulige bilaterale solidaritetsaftaler mellem medlemsstater blevet undertegnet. Det går for langsomt. Kommissionen foreslår at styrke EU's evne til at reagere hurtigt i krisesituationer ved at fastsætte standardregler om solidaritet, der vil sikre, at en medlemsstat, der står over for en nødsituation, vil kunne modtage gas fra de andre medlemsstater mod en rimelig kompensation. Forslaget vil også blive udvidet til at omfatte ikke blot medlemsstater, der er direkte forbundet eller forbundet via et tredjeland, men også medlemsstater med LNG-faciliteter, selv når de ikke er direkte forbundet. Det europæiske indre marked for gas og uforstyrret handel med gas i EU er en forudsætning for en sikker vinter for alle europæere i år og næste år.

2.Håndtering af høje energipriser

Selv om engrospriserne er faldet, siden de nåede det højeste niveau i sommeren 2022, er de fortsat uholdbart høje for et stigende antal europæere. Flere og flere borgere befinder sig i eller risikerer at ende i energifattigdom. De sårbare forbrugere er hårdest ramt, men både virksomheder og husholdninger, herunder mellemindkomsthusstande, er i stigende grad tynget af høje gas- og elregninger.

Dette kræver handling, navnlig for så vidt angår gas, som har stor betydning for husholdningerne og erhvervslivet og har indvirkning på elpriserne.

Gaspriserne på den vigtigste europæiske gasbørs, Titel Transfer Facility (TTF), når hidtil usete niveauer og er meget volatile. Selv om dette afspejler den særlige situation i Nordvesteuropa på grund af lokale mangler og infrastrukturflaskehalse, påvirker TTF ofte prisniveauet i langsigtede kontrakter uden for Nordvesteuropa og mange LNG-transaktioner. Der er behov for prisindekser, der afspejler de faktiske forhold på markedet.

Kommissionen foreslår derfor, at der fastsættes et nyt, supplerende prisbenchmark for LNG. Et LNG-baseret benchmark vil være et mere nøjagtigt grundlag for LNG-transaktioner og give et mere retfærdigt og gennemsigtigt prisindeks. Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) bør indsamle de oplysninger, der er nødvendige for et nyt benchmark, inden udgangen af 2022, og indekset bør være til rådighed til den næste fyldningssæson i starten af 2023.

Som reaktion på den aktuelle energikrise foreslår Kommissionen desuden, at der indføres en mekanisme til begrænsning af priserne via den vigtigste europæiske gasbørs, TTF, som skal aktiveres, hvis det bliver nødvendigt. Priskorrektionsmekanismen vil midlertidigt fastsætte en dynamisk prisgrænse for transaktioner på TTF. Det vil bidrage til at undgå ekstrem volatilitet og overdrevne priser. Kommissionen fremlagde dette som en mulighed allerede i marts 2022. I betragtning af energikrisens hidtil usete karakter og med udgangspunkt i den nu fastlagte ramme for foranstaltninger til reduktion af efterspørgsel er tiden nu inde til, at der indføres en sådan mekanisme.

For at begrænse daglig volatilitet foreslår Kommissionen, at der indføres en ny, midlertidig mekanisme for daglige prisstigningsintervaller for at undgå overdrevne prisudsving og forhindre ekstreme prisstigninger på markedet for energiderivater. En sådan mekanisme vil give sundere prisdannelsesmekanismer på disse markeder, beskytte EU's energioperatører mod store daglige opadgående prisbevægelser og hjælpe dem med at sikre deres energiforsyning på mellemlang sigt.

Kommissionen vil sammen med medlemsstaterne udarbejde metoder til at begrænse de høje gasprisers indvirkning på elpriserne. Indførelsen af et prisloft for gas, der anvendes til elproduktion, har sænket priserne i Spanien og Portugal. Det bør overvejes indført på EU-plan, hvis nogle åbne spørgsmål på den måde kan besvares på tilfredsstillende vis. EU's medlemsstater er forskellige, når det drejer sig om energimiks, forbindelser og elsystemer. Der skal findes en løsning, der fungerer for alle, og som forhindrer et øget gasforbrug, afhjælper de ulige finansielle virkninger på tværs af medlemsstaterne og tager højde for forvaltning af gasstrømme uden for EU's grænser.

Endelig støtter Kommissionen den nye taskforce, der er oprettet af ACER og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) sammen med de nationale tilsynsmyndigheder for energi og finansielle markeder med henblik på nøje at overvåge udviklingen på energimarkedet. Denne fælles indsats vil bidrage til at afdække handelsmønstre og -dynamik på tværs af forskellige segmenter af gas- og elmarkederne. Det vil styrke markedsovervågningen og eventuelle nødvendige håndhævelsesforanstaltninger fra markedstilsynsmyndighedernes side. 

3.Afbødning af høje gasprisers indvirkning

Ud over indsatsen på prisområdet har Kommissionen og medlemsstaterne iværksat finansielle og andre foranstaltninger for at beskytte de forbrugere og virksomheder, der er ramt af det eksterne chok på energipriserne. Det indre marked, som har hjulpet EU med at overvinde tidligere kriser, skal opretholdes, og der skal sikres et højt beskæftigelsesniveau. Kommissionen vil nøje overvåge udviklingen hvad dette angår. Det er afgørende, at der stræbes efter fælles EU-løsninger, så fragmenterede, nationale løsninger, der afhænger af medlemsstaternes forskellige finanspolitiske råderum, undgås.

Kommissionen agter at give medlemsstaterne større spillerum til at kunne støtte deres erhvervsliv ved at ændre de midlertidige kriserammebestemmelser, samtidig med at de lige konkurrencevilkår opretholdes. Tidsfristerne for statsstøtte vil blive forlænget, og for at EU's indsats på kort sigt flugter med de langsigtede mål, vil medlemsstaterne få nye muligheder for at støtte de virksomheder, der ønsker at reducere deres efterspørgsel efter elektricitet. Denne ramme vil give medlemsstaterne flere muligheder for at støtte de virksomheder, der har størst behov, samtidig med at visse krav forenkles, og der opretholdes lige vilkår i EU. Kommissionen vil sørge for, at alle anmodninger fra medlemsstaterne om midlertidig støtte behandles hurtigt og konsekvent.

Derivatmarkeder er afgørende for, at energiselskaberne kan fortsætte deres aktiviteter. Prisstigninger og ekstrem volatilitet på markederne for energiderivater har imidlertid ført til likviditetsproblemer for energiselskaberne. Det er yderst vigtigt, at energiselskaberne får en ekstra manøvremargen, så de kan garantere forsyning og køb af energiprodukter på mellemlang sigt. Derfor vedtager Kommissionen i overensstemmelse med rådgivningen fra Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) to delegerede forordninger for at lette det øgede likviditetspres på ikkefinansielle markedsdeltagere som følge af stigningen i marginkravene.

Forordningerne vil:

·hæve clearinggrænseværdien for ikkefinansielle modparter til 4 mia. EUR 6 . Under denne grænseværdi vil ikkefinansielle modparter ikke være underlagt marginkrav på deres OTC-energiderivater

·udvide listen over aktiver, som centrale modparter kan acceptere for at dække deres risici 7 i et år. Dette vil gøre det muligt for ikkefinansielle selskaber 8 og alle markedsdeltagere at anvende yderligere garantityper på særlige betingelser for at overholde deres marginopkrævninger 9 .

Kommissionen foreslår også at gøre rammen for samhørighedspolitikken for perioden 2014-2020 mere fleksibel og således hjælpe medlemsstaterne og regionerne ved hjælp af målrettede, midlertidige og ekstraordinære foranstaltninger med at imødegå de udfordringer, der følger af den nuværende energikrise, op til maksimalt 10 % af medlemsstaternes tildelinger, beløbende sig til næsten 40 mia. EUR. Beløbene vil blive udbetalt under forudsætning af, at der er midler til rådighed under lofterne i den flerårige finansielle ramme. Dette vil yde støtte til de SMV'er, der er særlig berørt af stigninger i energipriserne, bidrage til at bekæmpe energifattigdom gennem støtte til sårbare husholdninger og støtte adgangen til arbejdsmarkedet ved at fastholde arbejdspladser for arbejdstagere og selvstændige gennem arbejdsfordelingsordninger og tilsvarende ordninger. 

For at håndtere energikrisen er det nødvendigt at beskytte de grundlæggende elementer i økonomien, og navnlig sikre det indre marked og et højt beskæftigelsesniveau. En fælles europæisk tilgang er af afgørende betydning for at imødegå den alvorlige risiko for fragmentering af Unionen.

Helt konkret kræver en fremskyndelse af omstillingen fra russiske fossile brændstoffer en revurdering af de foranstaltninger og det omstillingstempo, der foreslås i RePowerEU. Derfor vil Kommissionen foretage en vurdering af behovene inden for rammerne af REPowerEU. Vurderingen vil omfatte investeringer i grænseoverskridende infrastruktur, herunder kritiske paneuropæiske sammenkoblinger 10 , energilagring, energieffektivitet og vedvarende energi, som er nødvendige for at fremskynde omstillingen til ren energi og undgå opsplitning af det indre marked. Der vil også blive taget hensyn til evnen til at absorbere investeringer. Resultaterne af vurderingen vil danne grundlag for forslag fra Kommissionen med sigte på at øge EU's finansielle slagkraft gennem REPowerEU og dermed sikre det europæiske erhvervslivs konkurrenceevne samt energiuafhængighed i hele EU.

4.Beskyttelse og optimering af infrastruktur

Det kræver konstant årvågenhed og tilpasning at udruste EU til at kunne reagere på det skiftende trusselsbillede. Ruslands angrebskrig mod Ukraine har resulteret i en række nye trusler, ofte kombineret som et hybridt angreb. En af truslerne er risikoen mod kritisk infrastruktur af europæisk interesse. Det er blevet åbenlyst med den angivelige sabotage af Nord Stream-gasledningerne.

Kommissionen har allerede bebudet foranstaltninger til forbedring af sikkerheden af kritisk infrastruktur efter eksplosionerne af rørledningerne. Kommissionen foreslår derfor i dag en rådshenstilling om intensivering af EU's støtte af øget modstandsdygtighed i kritisk infrastruktur og koordinering på EU-plan med hensyn til beredskab og indsats samt øget samarbejde om infrastruktur af grænseoverskridende interesse. Forslaget har til formål at maksimere og fremskynde arbejdet med at beskytte de aktiver, faciliteter og systemer, der er nødvendige for, at økonomien kan fungere, og at der på det indre marked kan leveres væsentlige tjenester, som borgerne er afhængige af, samt at afbøde virkningerne af ethvert angreb ved at sikre den hurtigst mulige genopretning. Kommissionen vil arbejde sammen med medlemsstaterne med henblik på at stressteste deres kritiske infrastruktur, først i energisektoren og derefter andre højrisikosektorer såsom kommunikation, transport og rummet. Stresstesten vil blive suppleret med en plan for kritiske infrastrukturhændelser og -kriser, der skal udarbejdes i samråd med medlemsstaterne og med støtte fra relevante EU-agenturer. Formålet med planen er at beskrive og fastlægge målene og metoderne for samarbejdet mellem medlemsstaterne og EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer om at reagere på hændelser rettet mod kritisk infrastruktur, navnlig hvis disse hændelser medfører betydelig forstyrrelse af leveringen af væsentlige tjenester på det indre marked. Desuden vil Kommissionen og den højtstående repræsentant styrke samarbejdet med centrale partnere om kritisk infrastrukturs modstandsdygtighed samt med NATO inden for rammerne af den strukturerede dialog mellem EU og NATO, og der vil til dette formål blive oprettet en taskforce sammen med NATO.

For at optimere anvendelsen af gas- og LNG-infrastruktur foreslår Kommissionen samtidig nye værktøjer til at tilvejebringe flere oplysninger om den infrastrukturkapacitet, der er til rådighed, og nye mekanismer, der skal sikre, at ingen virksomheder kan reservere kapacitet uden at udnytte den. Sådanne mekanismer findes allerede, men omfordelingen af kapacitet kan tage flere måneder — forslaget skal gøre det muligt at reagere hurtigt, navnlig i tilfælde af kortvarig overbelastning. Velfungerende infrastruktur er særlig vigtig for indlandsmedlemsstater, som ikke har umiddelbar adgang til LNG og derfor har mindre indlysende midler til at diversificere deres forsyning.

Der er også behov for at skifte gear og fremskynde produktionen af vedvarende energi i EU og nå de langsigtede klimamål. Tilladelsesprocedurerne for projekter vedrørende vedvarende energi er stadig for lange. Det er afgørende at sikre, at nye projekter ikke truer biodiversiteten, og at de accepteres af borgerne, men der er mulighed for at afkorte processen, samtidig med at kravene opfyldes. Inden for rammerne af REPowerEU har Kommissionen allerede fremsat forslag om at fremskynde udstedelsen af tilladelser. Da det haster med at sikre tilstrækkelig forsyningssikkerhed og fremskynde udbredelsen af vedvarende energi, opfordrer Kommissionen Rådet og Europa-Parlamentet til hurtigt at nå til enighed om disse forslag. Kommissionen er rede til at fremsætte et særligt forslag om direkte at forenkle og afkorte de administrative processer for udstedelse af tilladelser for visse projekter vedrørende vedvarende energi på en koordineret og harmoniseret måde i hele EU.

Konklusion: En stærkere energiunion

Omfanget af den aktuelle energikrise er uden fortilfælde. Den kræver en ekstraordinær fælles nødindsats i en ånd af solidaritet. EU har allerede taget afgørende skridt og er parat til at gå endnu videre.

I løbet af det seneste år har Kommissionen fremlagt og gennemført en række initiativer og er gradvist gået fra at fremme tiltag på nationalt plan til at indføre en integreret strategi for forsyningssikkerhed samt på det seneste at træffe nødforanstaltninger med henblik på at løsrive forbrugernes og virksomhedernes elregninger fra prisen på gas, koordinere reduktionen af efterspørgslen efter elektricitet, forbedre medlemsstaternes værktøjskasse til at beskytte forbrugere og virksomheder mod høje energipriser og indføre et solidaritetsbidrag for sektoren for fossile brændstoffer.

Det nye sæt nødforanstaltninger går et skridt videre med hensyn til solidaritet og integration og lægger vægt på det indre marked, når det drejer sig om forsyningssikkerhed, overkommelige energipriser og energimæssig bæredygtighed samt adgang til væsentlige tjenester for alle.

Kommissionen er rede til straks at gå i dialog med Rådet og støtte det i at gøre hurtige fremskridt, begyndende med samlingen i Rådet (energi) den 25. oktober.

Solidaritet og fælles handling er den mest effektive reaktion på denne krise, og gennem sammenhold vil EU og dets medlemsstater overvinde krisen og skabe en ægte, konkurrencedygtig energiunion. 

BILAG

Foranstaltninger, der foreslås i pakken:

(1)

  EUR-Lex - 52022DC0360 - DA - EUR-Lex (europa.eu) .

(2)

  EUR-Lex - 52022PC0473 - DA - EUR-Lex (europa.eu) .

(3)

  Skal bekræftes af medlemsstaternes rapportering om gennemførelsen af gasbesparelsesforordningen senest den 15. oktober.

(4)

  Europa-Parlamentets beslutning af 5. oktober 2022 om EU's reaktion på stigningen i energipriserne i Europa ( 2022/2830(RSP) ) .

(5)

  JOIN(2022) 23 final .

(6)

 Kommissionens delegerede forordning (EU) XX om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 (EMIR) for så vidt angår clearinggrænseværdien for råvarederivater.

(7)

 Kommissionens delegerede forordning (EU) XX om ændring af de reguleringsmæssige tekniske standarder i delegeret forordning (EU) nr. 153/2013 for så vidt angår midlertidige nødforanstaltninger vedrørende krav om sikkerhedsstillelse.

(8)

 Fungerende som clearingmedlemmer.

(9)

 ESMA vil i sin offentlige Q&A også bekræfte, at andre aktiver såsom kortfristede gældsinstrumenter udstedt af virksomheder eller EU-obligationer kan anvendes som sikkerhed i forbindelse med overholdelse af marginopkrævninger.

(10)

 Projekter, der bidrager til at fuldføre det indre marked for så vidt angår energi, og projekter med en stærk grænseoverskridende dimension bør prioriteres, f.eks. den kritiske forbindelse mellem Portugal, Spanien og Frankrig og elsammenkoblinger mellem nord og syd i det centrale Øst- og Sydeuropa. De projekter, der støttes, bør forbedre sammenkoblingen af de europæiske gas- og elnet, energilagring og opbygning af infrastruktur, der er klar til brint.