52021DC0699

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 17.11.2021

COM(2021) 699 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

EU's jordbundsstrategi for 2030

Udnyttelse af fordelene ved en sund jordbund for mennesker, fødevarer, natur og klima

{SWD(2021) 323 final}

1.Indledning

Investering i forebyggelse og genopretning af jordbundsforringelse giver god økonomisk mening. Som EU's største landbaserede økosystem understøtter sund jordbund mange sektorer i økonomien, mens jordbundsforringelse koster EU flere milliarder euro om året 11 . Forvaltningspraksisser, der understøtter og forbedrer jordbundens sundhed og biodiversitet, forbedrer omkostningseffektiviteten og begrænser de tilførsler (f.eks. pesticider og gødningsstoffer), der er nødvendige for at opretholde udbyttet. Hvis den nuværende tendens til jordbundsforringelse standses og vendes, kan det generere op til 1,2 bio. EUR om året i økonomiske fordele på globalt plan 12 . Omkostningerne ved ikke at gøre noget ved jordbundsforringelsen, som i Europa er 6 gange større end omkostningerne ved at gøre noget 13 , rækker ud over den økonomiske beregning. Det vil ikke blot føre til tab af frugtbarhed, der påvirker den globale fødevaresikkerhed, men også påvirke produkternes kvalitet og næringsværdi.

2.Vision og mål: Opnåelse af en god sundhedstilstand for jordbunden inden 2050

·Bekæmpe ørkendannelse, genoprette nedbrudte arealer og jordbund, herunder arealer, der er berørt af ørkendannelse, tørke og oversvømmelser, og bestræbelse på at opnå en jordforringelsesneutral verden (mål 15.3 for bæredygtig udvikling) 16 .

·Betydelige områder med nedbrudte og kulstofrige økosystemer, herunder jordbund, genoprettes 17 .

·Opnå en nettofjernelse af drivhusgasser i EU på 310 mio. ton CO2-ækvivalenter pr. år for sektoren for arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) 18 .

·Opnå god økologisk og kemisk tilstand i overfladevand og god kemisk og kvantitativ tilstand i grundvand inden 2027 19 .

·Reducere tabet af næringsstoffer med mindst 50 %, den samlede anvendelse af og risikoen for kemiske pesticider med 50 % og anvendelsen af farligere pesticider med 50 % inden 2030 20 .

·Der skal være gjort betydelige fremskridt med oprensning af lokaliteter med jordbundsforurening 21 .

·Ingen nettoarealtilvækst 22 23 .

·Jordforureningen bør reduceres til niveauer, der ikke længere anses for at være skadelige for menneskers sundhed og naturlige økosystemer, og respekterer de grænser, som vores planet kan håndtere, hvorved der skabes et giftfrit miljø 24 .

·Opnå et klimaneutralt Europa 25 og som det første skridt sigte mod at opnå landbaseret klimaneutralitet i EU senest i 2035 26 .

·Opnå et klimarobust samfund i EU, der er fuldt ud tilpasset klimaændringernes uundgåelige virkninger senest i 2050 27 .

·levere fødevare- og biomasseproduktion, herunder i landbrug og skovbrug

·absorbere, lagre og filtrere vand og omdanne næringsstoffer og stoffer og dermed beskytte grundvandsforekomster

·skabe grundlag for liv og biodiversitet, herunder levesteder, arter og gener

·fungere som kulstofreservoir

·stille en fysisk platform og kulturelle tjenester til rådighed for mennesker og deres aktiviteter

·fungere som råstofkilde

·udgøre et arkiv over geologisk, geomorfologisk og arkæologisk arv.

3.Jordbund som en central løsning på vores store udfordringer

3.1.Jordbund med henblik på modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

·Organisk jord (herunder tørvemoser) har et højt kulstofindhold på over 20 % i tørstoffet og dækker 8 % af EU 34 . Tørvemoser er terrestriske vådområder, hvor vandfældede forhold forhindrer, at plantemateriale nedbrydes fuldt ud. Dræning af tørvemoser i alle arealkategorier i Europa alene udleder ca. 5 % af EU's samlede drivhusgasemissioner. Emissionerne fra dyrket organisk jord er stadig ikke faldet væsentligt som følge af den fortsatte anvendelse af skadelige dyrkningsmetoder. Genopretning af drænet organisk jord alene kan dog reducere CO2-udledningen fra jord betydeligt, hvilket medfører talrige sidegevinster for natur, biodiversitet og vandbeskyttelse 35 .

·Mineraljord har et kulstofindhold på under 20 %, men mere generelt ligger indholdet under 5 %. Hvert år mister mineraljord under dyrkede arealer ca. 7,4 mio. tons kulstof 36 , bl.a. som følge af ikkebæredygtige landbrugspraksisser. Denne kulstofpulje er imidlertid landbrugernes og skovbrugenes "bankkonto" for så vidt angår naturkapital. Det er vigtigt ikke at udtømme den, da kulstofindholdet er grundlaget for jordbundens biodiversitet, sundhed og frugtbarhed. Desuden er kulstofbinding i mineraljord, selv om den afhænger af jordbundstype og klimaforhold, en omkostningseffektiv emissionsbegrænsende metode med et betydeligt potentiale for at binde mellem 11 og 38 MtCO2eq årligt i Europa 37 , hvis en række forvaltningspraksisser, der allerede er blevet identificeret, anvendes i større målestok på agerjord. Mange af disse praksisser er omkostningseffektive 38 . Skovbrugere har også betydelige muligheder for foranstaltninger, der samtidig forbedrer skovenes produktivitet, kulstofdrænfunktion og sunde jordegenskaber. Banksektoren og den finansielle sektor er i stigende grad interesseret i at investere i de landbrugere, der anvender bæredygtige metoder og øger jordens kulstofindhold, samt skabe markedsbaserede incitamenter til kulstoflagring. Der er dokumentation for, at kulstoflandbrug kan bidrage væsentligt til EU's bestræbelser på at bekæmpe klimaændringer, men også medfører andre sidegevinster såsom øget biodiversitet og bevarelse af økosystemer 39 .

·På grundlag af resultaterne af konsekvensanalysen overveje at foreslå juridisk bindende mål inden for rammerne af naturgenopbygningsloven, for at begrænse dræning af vådområder og organisk jord og genoprette forvaltede og drænede tørveområder med henblik på at opretholde og øge jordbundens kulstoflagre, minimere oversvømmelses- og tørkerisici og øge biodiversiteten under hensyntagen til disse måls konsekvenser for fremtidige initiativer inden for kulstoflandbrug og landbrugs- og skovbrugsproduktionssystemer. Desuden er EU forpligtet til at beskytte vådområder og tørveområder i overensstemmelse med bestemmelserne i forordningen om strategiske planer under den fælles landbrugspolitik.

·Bidrage til vurderingen af tørveområdernes tilstand inden for rammerne af initiativet "Global Peatlands Initiative" , som FAO og UNEP er vært for 40 .

·Kommissionen vil overveje foranstaltninger, eventuelt inden for rammerne af loven om genopretning af naturen, for at øge biodiversiteten i landbrugsarealer, der kan bidrage til at bevare og øge jordbundens organiske kulstofindhold.

·Deltage i det internationale initiativ "4 per 1000" for at øge jordbundens kulstofindhold i landbrugsjord 41 .

·Udvikle en langsigtet vision for bæredygtige kulstofcyklusser (herunder opsamling, lagring og anvendelse af CO2) i en klimaneutral økonomi i EU. Som led heri vil Kommissionen fremlægge en meddelelse om genopretning af bæredygtige kulstofcyklusser i 2021 og fremlægge EU's initiativ vedrørende kulstofbindende dyrkning og et lovgivningsforslag om certificering af kulstoffjernelse i 2022 for at fremme en ny grøn forretningsmodel, der belønner arealforvaltere, såsom landbrugere og skovbrugere, for klimavenlig praksis 42 .

3.2. Jordbunden og den cirkulære økonomi

3.2.1.En sikker, bæredygtig og cirkulær anvendelse af opgravet jord

·Undersøge strømmene af opgravet jord, der genereres, behandles og genanvendes i EU, og benchmarke markedssituationen i medlemsstaterne senest i 2023. Dette bør give et fuldstændigt billede af situationen i EU.

·Som led i udviklingen af loven om jordbundsbeskyttelse vurdere behovet og potentialet for retligt bindende bestemmelser for et "pas til opgravet jord" og give vejledning om indførelse af et sådant system på grundlag af medlemsstaternes erfaringer. Passet bør afspejle mængden og kvaliteten af den opgravede jord for at sikre, at den transporteres, behandles eller genanvendes sikkert andre steder.

3.2.2.Begrænsning af arealinddragelse og arealbefæstelse ved hjælp af cirkulær arealanvendelse

·Senest i 2023 fastsætte deres egne ambitiøse nationale, regionale og lokale mål for at reducere nettoarealinddragelsen inden 2030 med henblik på at yde et målbart bidrag til EU-målet for 2050, og rapportere om fremskridt.

·Integrere "arealinddragelseshierarkiet" i deres planer for grønnere byer 53 og prioritere genbrug og genanvendelse af jord og byjord af høj kvalitet på nationalt, regionalt og lokalt plan gennem passende lovgivningsinitiativer og ved at udfase økonomiske incitamenter, der strider mod dette hierarki, f.eks. lokale skattefordele for omdannelse af landbrugs- eller naturjord til bebygget miljø.

·Give en definition af nettoarealinddragelse i loven om jordbundsbeskyttelse.

·Som led i konsekvensanalysen af loven om jordbundsbeskyttelse overveje bestemmelser om, at medlemsstaterne skal rapportere om fremskridt med hensyn til at nå deres mål for arealinddragelse.

·Som led i konsekvensanalysen af jordbundsloven overveje mulighederne for at overvåge og rapportere om fremskridt hen imod målene for nul nettoarealinddragelse og gennemførelsen af arealinddragelseshierarkiet på grundlag af de data, som medlemsstaterne har indberettet.

·Yde vejledning til offentlige myndigheder og private virksomheder om, hvordan arealbefæstelse kan reduceres, herunder bedste praksis for lokalt drevne initiativer til afbefæstelse af kunstige overflader for at gøre jordbunden åndbar, med en revision af EU's retningslinjer for arealbefæstelse senest i 2024 54 . Fremme udveksling af bedste praksis på grundlag af erfaringer fra medlemsstater eller regioner, der har fysiske planlægningssystemer, som på vellykket vis tager fat på den udfordring, der ligger i "arealinddragelse", med henblik på at udvikle en fælles metode 55 .

3.2.3.Lukning af næringsstof- og kulstofcirklen

3.3. Biodiversitet i jordbunden for menneskers, dyrs og planters sundhed

·Vise sin globale førende rolle i opbygningen af viden om jordbundens biodiversitet ved senest i 2022 at offentliggøre den første vurdering af jordbundens biodiversitet og antimikrobielle resistensgener i landbrugsjord i EU under forskellige forvaltningsordninger (gennem LUCAS Soil).

·Vurdere risikoen for yderligere fremmede fladormsarter med henblik på deres potentielle optagelse på listen over invasive ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan, i overensstemmelse med forordningen om invasive ikkehjemmehørende arter 66 .

·Stræbe efter bedre sammenhæng og stærkere synergier mellem Rio-konventionerne og tilstræbe en global ramme for biodiversitet efter 2020, der anerkender betydningen af jordbundens biodiversitet, styrker anvendelsen af bæredygtige jordforvaltningsmetoder for at beskytte økosystemtjenester (navnlig ved at fremme agroøkologi og andre biodiversitetsvenlige praksisser) og integrerer jordbevarelse og -genopretning i forskellige mål og indikatorer.

·Aktivt bidrage til vedtagelsen på den 15. partskonference under konventionen om den biologiske mangfoldighed 67 af handlingsplanen 2020-2030 for det internationale initiativ til bevarelse og bæredygtig udnyttelse af jordbundens biodiversitet og den ajourførte handlingsplan og den efterfølgende gennemførelse heraf.

·Intensivere indsatsen for at kortlægge, vurdere, beskytte og genoprette jordbundens biodiversitet og støtte oprettelsen af Global Soil Biodiversity Observatory som foreslået af Fødevare- og Landbrugsorganisationens (FAO's) globale jordbundspartnerskab 68 .

3.4. Jordbund for sunde vandressourcer

4.Forebyggelse af jordforringelse og genopretning af sunde jordbunde

4.1. Gør bæredygtig jordbundsforvaltning til det nye normale

·Som en del af loven om jordbundsbeskyttelse og i forbindelse med en konsekvensanalyse vurdere kravene til bæredygtig anvendelse af jordbunden, så dens kapacitet til at levere økosystemtjenester ikke hæmmes, herunder muligheden for at fastsætte lovkrav.

·I samråd med medlemsstaterne og de berørte parter udarbejde en række praksisser for "bæredygtig jordbundsforvaltning", herunder regenerativt landbrug i overensstemmelse med agroøkologiske principper, der er tilpasset den store variabilitet i jordøkosystemer og -typer, og identificere ubæredygtige jordforvaltningsmetoder.

·Yde bistand til medlemsstaterne med henblik på ved hjælp af nationale midler at indføre "TEST DIN JORD GRATIS".

·Sammen med medlemsstaterne skabe et ekspertisenetværk af fagfolk og et inklusivt netværk af ambassadører for bæredygtig jordbundsforvaltning, herunder om regenerativt og økologisk landbrug, der forbinder interessenter uden for den akademiske verden og aktører inden for landbruget. Med henblik herpå vil de bygge videre på arbejdet i levende laboratorier og fyrtårne under missionen "En jordpagt for Europa" (se afsnit 5.3).

·Inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og i tæt samarbejde med medlemsstaterne fortsætte udbredelsen af vellykkede bæredygtige jordbunds- og næringsstofforvaltningsløsninger, herunder gennem de nationale landdistriktsnetværk under programmet for udvikling af landdistrikterne, bedriftsrådgivningstjenester og AKIS og det europæiske innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed (EIP-AGRI).

·Fremme bæredygtig jordbundsforvaltning gennem frivillige tilsagn mellem aktører i fødevaresystemet i henhold til EU's adfærdskodeks for ansvarlige fødevarevirksomheder og markedsføringsmetoder.

·Værdsætte fremragende resultater og nytænkende initiativer vedrørende bæredygtig jordbundsforvaltning ved at styrke samarbejdet med landbrugsbefolkningen, f.eks. gennem den europæiske Soil and Land Award 79 .

·Fortsætte med at støtte det globale jordbundspartnerskab i at fremme bæredygtig jordbundsforvaltning på verdensplan.

·Senest i 2023 foreslå en lovgivningsmæssig ramme for et bæredygtigt fødevaresystem i EU som anført i "fra jord til bord-strategien".

·Inddrage bevarelse, genopretning og bæredygtig udnyttelse af jordbunden i deres programmer under EU's samhørighedspolitik under fuld udnyttelse af EU's retningslinjer for integration af økosystemer og deres tjenester i beslutningstagningen 80 .

·Sikre, at den fælles landbrugspolitik yder et stærkt bidrag til opretholdelse og forbedring af jordbundens sundhed i overensstemmelse med analysen og behovsvurderingen af de strategiske planer. Dette skal bl.a. opnås ved at vedtage ambitiøse strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, der indeholder tilstrækkelige interventioner under den grønne arkitektur 81 , i overensstemmelse med Kommissionens anbefalinger vedrørende den fælles landbrugspolitik. Kommissionen vil fortsat yde den nødvendige vejledning og vurdere disse planers bidrag til og sammenhæng med målene i den grønne pagt.

·Oprette "TEST DIN JORD GRATIS"-initiativet på passende niveau.

4.2. Forebyggelse af ørkendannelse

·Fastlægge en metodologi og relevante indikatorer, begyndende med UNCCD's tre indikatorer, til at vurdere omfanget af ørkendannelse og jordbundsforringelse i EU.

·Foreslå medlemsstaterne at erklære EU berørt af ørkendannelse under UNCCD og fortsætte med at tilskynde medlemsstaterne til at deltage i FN's program til fastlæggelse af mål for neutralisering af jordforringelse.

·Med støtte fra Det Europæiske Miljøagentur og Det Fælles Forskningscenter (JRC) hvert femte år offentliggøre oplysninger om jordbundsforringelse og ørkendannelse i EU.

·Fortsat yde støtte til vigtige initiativer såsom Great Green Wall 89 , Regreening Africa 90 samt bistand til jord- og jordbundsspørgsmål i udviklingssamarbejdet.

·I overensstemmelse med de foranstaltninger, der er planlagt i EU's klimatilpasningsstrategi 91 , vedtage passende langsigtede foranstaltninger til forebyggelse og afbødning af forringelse, navnlig ved at reducere vandforbruget og tilpasse afgrøder til den lokale vandtilgængelighed, kombineret med en bredere anvendelse af tørkeforvaltningsplaner og anvendelse af bæredygtig jordbundsforvaltning.

4.3. Forebyggelse af jordforurening

·Revidere direktivet om bæredygtig anvendelse af pesticider 94 og evaluere direktivet om slam fra rensningsanlæg senest i 2022.

·Forbedre og harmonisere overvejelserne om jordbundskvalitet og jordbundens biodiversitet i EU's risikovurderinger for kemikalier, tilsætningsstoffer til fødevarer og foderstoffer, pesticider, gødningsstoffer osv. Den vil gøre dette under initiativet "ét stof én vurdering" og i samarbejde med Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), Det Europæiske Miljøagentur, Det Fælles Forskningscenter og medlemsstaterne.

·Begrænse bevidst anvendelse af mikroplast i henhold til forordningen om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) og udvikle foranstaltninger vedrørende utilsigtet udledning af mikroplast inden 2022. Efter at nogle medlemsstater har indledt begrænsningsprocessen, vil Kommissionen udarbejde en begrænsning i henhold til REACH for alle ikkevæsentlige anvendelser af per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS) for at forhindre emissioner af disse til miljøet, herunder jord, og udvikle en politisk ramme for biobaseret, bionedbrydelig og komposterbar plast senest i 2022.

·Senest i juli 2024 vedtage bionedbrydelighedskriterier for visse polymerer, såsom overfladebehandlingsmidler og plastfolie fra landbruget, i henhold til EU's forordning om gødningsprodukter. Grænseværdierne for forurenende stoffer for EU-gødningsprodukter vil blive revideret senest i juli 2026 som led i den generelle revision af denne forordning.

4.4.Genopretning af forringet jordbund og oprydning af forurenede arealer

En forringet jordbund har helt eller delvist mistet sin evne til at levere sine mange funktioner og tjenester. I nogle tilfælde giver anvendelsen af bæredygtig jordbundsforvaltning jorden mulighed for at genoprette en sund tilstand, hvilket fører til fuld genopretning efter nogle år (f.eks. i tilfælde af tab af kulstof og biodiversitet eller kompaktering og erosion af det øverste frugtbare lag). I andre tilfælde er der behov for aktive genopretningsforanstaltninger for at opnå en undertiden kun delvis genopretning (f.eks. for forseglet jord, ørkenjord, forsaltet eller sur jordbund). I EU's biodiversitetsstrategi for 2030 bebudede Kommissionen et forslag om retligt bindende EU-naturgenoprettelsesmål i 2021 for at genoprette skadede økosystemer, navnlig dem, der har størst potentiale til at opfange og lagre kulstof og forebygge og mindske virkningerne af naturkatastrofer. Undertiden er nedbrydning desværre irreversibel.

— Vurdere, om det er muligt at indføre et jordsundhedscertifikat for jordtransaktioner for at give køberne af jord oplysninger om jordens vigtigste karakteristika og sundhed på det sted, de agter at købe.

·I samarbejde med medlemsstaterne og interessenter fremme en dialog og udveksling af viden om risikovurderingsmetoderne for jordforurening og identificere bedste praksis.

·Senest i 2024 udarbejde en EU-prioritetsliste over forurenende stoffer, der giver anledning til større og/eller nye betænkeligheder, som udgør en betydelig risiko for jordbundskvaliteten i Europa, og for hvilke der er behov for årvågenhed og prioriterede foranstaltninger på europæisk og nationalt plan.

·Senest i 2022 revidere direktivet om industrielle emissioner 104 og senest i 2023 evaluere miljøansvarsdirektivet 105 , herunder med hensyn til definitionen af skader på jorden og den finansielle sikkerheds rolle.

·Etablere et system for jordsundhedscertifikater for jordtransaktioner med støtte fra EU's forskningsprogram og mission "En jordpagt for Europa", hvis dette ikke er omfattet af jordsundhedsloven.

5.Vi har brug for at vide mere om jordbunden

5.1. Jordbunden og den digitale dagsorden

·Øge brugen af digitale værktøjer og Copernicus og gøre brug af JRC til at videreudvikle Det Europæiske Jordbundsobservatorium (EUSO) 112 og Miljøagenturet til at udvikle landinformationssystemet for Europa (LISE), understøttet af geospatiale analyseprodukter.

·Tilskynde til og støtte medlemsstaterne i at oprette landbrugsredskaber til bæredygtighed for næringsstoffer (FaST) som en del af bedriftsrådgivningstjenesterne under den nye fælles landbrugspolitik. Sådanne værktøjer vil give landbrugerne anbefalinger om brugen af gødningsstoffer i overensstemmelse med gældende lovgivning og baseret på tilgængelige data og viden.

·Forbedre modelleringskapaciteten for jordbundsrelaterede processer under Kommissionens Destination Earth 113 i samarbejde med Horisont Europa-missionen "En jordpagt for Europa".

5.2. Jordbundsdata og overvågning

·Efter en konsekvensanalyse og som led i jordbundsloven overveje bestemmelser om overvågning af jordbunden og dens biodiversitet og rapportering om jordbundens tilstand med udgangspunkt i eksisterende nationale ordninger og EU-ordninger, herunder LUCAS-jordbundsmodulet, som led i konsekvensanalysen overveje at skabe et retsgrundlag for LUCAS-jordbundsundersøgelsen med henblik på juridisk forankring af mål, betingelser, finansiering, adgang til jord, anvendelse af data og beskyttelse af privatlivets fred.

·Gennem LUCAS-jordbundsundersøgelserne sikre harmoniseret overvågning af udviklingen i jordbundens indhold af organisk kulstof og kulstoflagre i hele EU som supplement til medlemsstaternes rapportering i henhold til LULUCF-forordningen.

·Arbejde hen imod at integrere et forureningsmodul i den fremtidige LUCAS-jordbundsundersøgelse i 2022 119 for bedre at forstå og kortlægge spørgsmålet om diffus jordforurening 120 i EU og skabe et perspektiv for ren jord som led i den integrerede ramme for overvågning af og fremtidsperspektiver for nulforurening.

·Ved gennemførelsen af EUSO:

oMed bidrag fra det europæiske fælles program for forvaltning af landbrugsjord 121 identificere mangler i overvågningen af jordbunden i dialog med medlemsstaterne og andre vigtige interessenter.

oUdvikle et jordbundsdashboard med et sæt pålidelige jordbundsindikatorer, der integrerer tendenser og fremtidsudsigter.

oUdarbejde en EU-oversigt over jordbundsbiota med henblik på at overvåge og forbedre forståelsen af jordbundens biodiversitet.

5.3. Jordbundsforskning og -innovation

·Gennemføre ambitiøse køreplaner for forskning og innovation for at udvide videnbasen for jordforvaltning og udvide adgangen til og anvendelsen af forskningsresultater.

·Fortsat yde betydelig finansiering til i) forskningsløsninger med henblik på at øge jordbundens biodiversitet, ii) håndtere jordbundsforringelse, iii) gennemføre pilotforsøg med innovative teknologier til dekontaminering.

·Fremme udviklingen og anvendelsen af digitale sensorer og fjernsensorer, apps og håndholdte prøveudtagere til vurdering af jordbundskvaliteten.

6.Fremme af overgangen til sund jordbund

6.1. Privat finansiering og EU-finansiering

·Offentliggøre en vejledning i 2022 med en oversigt over de EU-finansieringsmuligheder, der er til rådighed til beskyttelse, bæredygtig forvaltning og genopretning af jordbunden, når alle prioriteter og fokusområder for 2021-2027 er klart defineret.

·Fremme investeringer i projekter, der forvaltes bæredygtigt og ikke i væsentlig grad skader jordbunden i henhold til EU's klassificeringsforordning 129 og dens delegerede retsakter.

6.2. Jordbundskundskab og samfundsmæssigt engagement

·Iværksætte et initiativ til inddragelse af og bevidstgørelse om jordbundskundskab på grundlag af det vellykkede eksempel "havkundskab" 130 .

·lette og tilskynde til udveksling af bedste praksis inden for kommunikation om og engagement i jordbunden, opbygning af en EUSO-portal og etablering af opsøgende netværk med henblik på sunde jordbundsområder.

·Integrere spørgsmålet om jordforringelse i den fælles europæiske referenceramme for bæredygtighedskompetencer 131 for at udvikle begrebet jordbundskundskab sammen med de europæiske borgere.

·Gennemføre en omfattende portefølje af tiltag inden for kommunikation, uddannelse og inddragelse af borgerne for at fremme jordbundens sundhed på forskellige niveauer og bringe jordbunden tættere på borgernes værdier på grundlag af missionen "En jordpagt for Europa" og EU's jordbundsobservatorium.

7.Konklusioner

(1) FAO (2020), State of knowledge of soil biodiversity — Status, challenges and potentialities.

(2) World Resources Institute (2019), Creating a sustainable food future.

(3) Europa-Kommissionen (2021), EU Strategy on Adaptation to Climate Change — Impact assessment .

(4) Europa-Kommissionen (2005), Atlas over Europas jordbund.

(5) Europa-Kommissionen (2020), Caring for soil is caring for life.

(6) Miljøagenturet (2019), The European Environment: State and Outlook 2020.

(7) Panagos P. et al (2015), The new assessment of soil loss by water erosion in Europe.

(8) https://www.eea.europa.eu/data-and-maps/dashboards/land-take-statistics#tab-based-on-data.

(9) Europa-Kommissionen (2021), Accounting for ecosystems and their services in the EU (INCA).

(10) World Business Council for Sustainable Development (2018), The business case for investing in soil health.

(11) Anslået til 50 mia. EUR i rapporten fra missionsudvalget for jordbundsbeskyttelse og fødevarer (2020), "Caring for soil is caring for life", https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/4ebd2586-fc85-11ea-b44f-01aa75ed71a1/ .

(12) IPBES (2018), The assessment report on land degradation and restoration.

(13) Nkonya et al. (2016), Economics of Land Degradation and Improvement — A Global Assessment for Sustainable Development.

(14) EU's biodiversitetsstrategi for 2030 (COM(2020) 380).

(15) EU's klimatilpasningsstrategi, COM/2021/82.

(16) FN (2015), Ændring af vores samfund: 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling.

(17) EU's biodiversitetsstrategi for 2030 (COM(2020) 380).

(18) Forslag til revision af LULUCF-forordningen, COM(2021) 554.

(19) Vandrammedirektivet (2000/60/EF) .

(20) EU Jord til bord-strategien (COM(2020) 381).

(21) EU's biodiversitetsstrategi for 2030 (COM(2020) 380).

(22) Køreplan for et ressourceeffektivt Europa, COM/2011/0571.

(23) EU's 7. miljøhandlingsprogram, afgørelse 1386/2013/EU.

(24) Vejen til en sund planet for alle, EU-handlingsplan: Mod nulforurening for vand, luft og jord, COM(2021) 400 final.

(25) Forordning (EU) 2021/1119 om klimalovgivning.

(26) Forslag til revision af LULUCF-forordningen, COM(2021) 554.

(27) EU's klimatilpasningsstrategi, COM/2021/82.

(28) Krav vedrørende specifikke aspekter af jordbundsbeskyttelse i f.eks. direktivet om slam fra rensningsanlæg, direktivet om industrielle emissioner, den fælles landbrugspolitik, miljøansvarsdirektivet, affaldsrammedirektivet og LULUCF-forordningen.

(29) Temastrategi for jordbundsbeskyttelse (COM(2006) 231).

(30) Europa-Parlamentet, Den Europæiske Revisionsret, Regionsudvalget, Det Europæiske Miljøagentur i sin rapport om miljøets tilstand og fremtidsudsigter 2020, borgere og interessenter, der deltog i den offentlige høring, se SWD (2021)xxx for nærmere oplysninger.

(31) Såsom ekspertise fra erhvervslivet og erhvervsorganisationer, den akademiske verden og videnskabelige organisationer samt civilsamfundet.

(32) Forslag til ændring af forordning (EU) 2018/841 og (EU) 2018/1999, COM/2021/554 .

(33) Gennemførelse af den europæiske grønne pagt: Fit for 55-pakken .

(34) Beregnet på grundlag af data fra de nationale indberetninger til UNFCCC.

(35) Europa-Kommissionen (2021), Technical guidance handbook: Setting up and implementing result-based carbon farming mechanisms in the EU . Data stammer fra 2016, herunder Det Forenede Kongerige.

(36) Europa-Kommissionen (2018), dybdegående analyse til støtte herfor i COM (2018) 773: En ren planet for alle — En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi .

(37) Lugato et al. (2014), Potential carbon sequestration of European arable soils estimated by modelling a comprehensive set of management practices.

(38) Europa-Kommissionen (2021), Technical guidance handbook: Setting up and implementing result-based carbon farming mechanisms in the EU .

(39) Europa-Kommissionen (2021), Technical guidance handbook: Setting up and implementing result-based carbon farming mechanisms in the EU .

(40)

www.globalpeatlands.org .

(41) www.4p1000.org .

(42) Europa-Kommissionens initiativ vedrørende kulstofbindende dyrkning, Klimaændringer: genopretning af bæredygtige kulstofkredsløb .

(43) EU-principper for bæredygtige råstoffer .

(44) I henhold til artikel 2, stk. 1, litra c), i affaldsrammedirektiv 2008/98/EF er ikke-forurenet jord og andet naturligt forekommende materiale, der er opgravet i forbindelse med byggeaktiviteter, hvor det er sikkert, at materialet vil blive anvendt til opførelse i sin naturlige tilstand på det område, hvorfra det er udgravet, udelukket fra dette direktivs anvendelsesområde. Genanvendt opgravet jord rapporteres heller ikke som affald.

(45) Europa-Kommissionen (2020), Undersøgelse til støtte for udarbejdelsen af Kommissionens retningslinjer for definitionen af opfyldning.

(46) Pistocchi A. et al (2015), Soil sealing and flood risks in the plains of Emilia-Romagna, Italy.

(47) Europa-Kommissionen (2012), In depth report: soil sealing.

(48) Tabet af landbrugsjord fra 1990 til 2006 som følge af forsegling i EU-landene havde en produktionskapacitet svarende til 6 mio. tons hvede om året (Gardi et al. (2014)).

(49) European Academies Science Advisory Council (2018), Opportunities for soil sustainability in Europe.

(50) Virkningen af EU's samlede forbrug anslås til over 9 millioner hektar, der er blevet skovryddet mellem 1990 og 2008 for at dække EU's import af afgrøder og husdyr. Kilde: Undersøgelse af virkningerne af forbruget — Skove — Miljø .

(51) Tyskland sigter mod at forsegle mindre end 30 hektar om dagen indtil 2030. Østrig havde fastsat 2,5 hektar pr. dag indtil 2010. To belgiske regioner (henholdsvis Flandern og Vallonien) fastsatte mål for reduktion af arealforbruget til nul inden henholdsvis 2040/2050.

(52) Land recycling and densification — Miljøagenturet .

(53) Jf. EU's biodiversitetsstrategi for 2030, central forpligtelse 11 i naturgenoprettelsesplanen: "Byer med mindst 20 000 indbyggere skal have en ambitiøs plan for grønnere byer" inden 2030.

(54) Retningslinjer for bedste praksis for at begrænse, afbøde eller kompensere for arealbefæstelse, arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (2012) 101.

(55) Tjekkiet har inddelt landbrugsarealer i fem beskyttelsesklasser for at beskytte de mest værdifulde og frugtbare jorder mod arealinddragelse.

(56) Miljøagenturet (2019), Land and soil in Europe.

(57) Vejen til en sund planet for alle, EU-handlingsplan: Mod nulforurening for vand, luft og jord, COM(2021) 400 final.

(58) F.eks. Horisont 2020 (Closing nutrients cycle) og Horisont Europa (Environmental impacts and trade-offs of alternative fertilising products at global/local scale).

(59) Fortuna, A. (2012), The Soil Biota. Nature Education Knowledge.

(60) Brevik et al. (2020), Soil and human health: current status and future needs .

(61) Yu Imai et al. (2019), A new antibiotic selectively kills Gram-negative pathogens .

(62) One Health (who.int) .

(63) Wall and Six (2015), Give soils their due .

(64) Pickles et al. (2017), Mycorrhizal Networks and Forest Resilience to Drought . Mycorrhizal Mediation of Soil, s. 319-339 .

(65) Det Fælles Forskningscenter (2021), Baseline distribution of invasive alien species added to the Union list in 2019 .

(66) Forordning (EU) nr. 1143/2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion af invasive ikkehjemmehørende arter.

(67) https://www.cbd.int/meetings/COP-15 .

(68) FAO (2020), State of knowledge of soil biodiversity — Status, challenges and potentialities.

(69) Det europæiske innovationspartnerskab på landbrugsområdet .

(70) IUCN (2020), Common ground: restoring land health for sustainable agriculture .

(71) God landbrugs- og miljømæssig praksis under den fælles landbrugspolitik, https://ec.europa.eu/info/food-farming-fisheries/key-policies/common-agricultural-policy/income-support/cross-compliance_da#gaec .

(72) Pro Silva-principperne, https://www.prosilva.org/close-to-nature-forestry/pro-silva-principles/ .

(73) FAO (2017), Voluntary Guidelines for Sustainable Soil Management.

(74) Gattinger A. et al (2012), Enhanced top soil carbon stocks under organic farming.

(75) https://ec.europa.eu/info/food-farming-fisheries/key-policies/common-agricultural-policy/cap-glance_da —- thenewcap .

(76) Ny EU-skovstrategi for 2030, COM (2021) 572 final.

(77) https://www.gissol.fr/le-gis/programmes/base-de-donnees-danalyses-des-terres-bdat-62 .

(78) Jf. EU's adfærdskodeks for ansvarlig forretnings- og markedsføringspraksis for fødevarer, https://ec.europa.eu/food/horizontal-topics/farm-fork-strategy/sustainable-food-processing/code-conduct_en

(79) Soil and Land Award (europeanlandowners.org) .

(80) SWD (2019) 305 om EU-retningslinjer for integration af økosystemer og deres tjenester i beslutningsprocessen.

(81) Økoordninger og udvikling af landdistrikter samt ambitiøse "gode landbrugs- og miljøbetingelser".

(82) Se f.eks. https://indicators.report/targets/15-3/ .

(83) Se UNCCD's rapporteringsplatform: https://prais.unccd.int/unccd/reports .

(84) Miljøagenturet (2019), Climate change adaptation in the agriculture sector in Europe.

(85) Bulgarien, Cypern, Grækenland, Italien, Kroatien, Letland, Malta, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien og Ungarn. Kilde: Den Europæiske Revisionsret (2018) Baggrundspapir. Ørkendannelse i EU.

(86) Revisionsrettens særberetning nr. 33/2018: Bekæmpelse af ørkendannelse i EU: En stigende trussel, der kræver en større indsats .

(87) Miljøagenturet (2019), Climate change adaptation in the agriculture sector in Europe .

(88) Se anbefalingerne fra vurderingen af den anden vandområdeforvaltningsplan.

(89) https://www.greatgreenwall.org/ .

(90) https://regreeningafrica.org/ .

(91) Opbygning af et klimarobust Europa — den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer (COM(2021) 82).

(92) Vejen til en sund planet for alle, EU-handlingsplan: Mod nulforurening for vand, luft og jord, COM(2021) 400 final.

(93) Det Europæiske Miljøagentur (2021), Land and soil pollution — widespread, harmful and growing .

(94) Direktiv 2009/128/EF.

(95) Vejen til en sund planet for alle, EU-handlingsplan: Mod nulforurening for vand, luft og jord, COM(2021) 400 final.

(96) https://ec.europa.eu/environment/chemicals/mercury/regulation_en.htm .

(97) Direktiv 2004/35/EF om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader.

(98) Dom i forenede sager C-379/08 og C-380/08, ERG aos.

(99) Direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner.

(100) Historisk forurening blev forårsaget, før national lovgivning eller EU-lovgivning trådte i kraft. På herreløse arealer kan forureneren ikke identificeres, eksisterer ikke længere eller kan ikke afholde oprydningsomkostningerne, f.eks. på grund af konkurs.

(101) UNEA-3 resolution 3/4 om miljø og sundhed og 3/6 om forvaltning af jordforurening, 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling (SDG 3.9 og 15.3), Minamatakonventionen (artikel 12), Stockholmkonventionen (artikel 6) og Ostravaerklæringen fra den 6. ministerkonference om miljø og sundhed.

(102) https://echa.europa.eu/-/21-551-chemicals-on-eu-market-now-registered.

(103) SWD (2020) 249 om poly- og perfluoralkylstoffer (PFAS), der ledsager kemikaliestrategien.

(104) Direktivet om industrielle emissioner (2010/75/EU).

(105) Direktiv 2004/35/CE om miljøansvar.

(106) En europæisk strategi for data (COM(2020) 66 final).

(107) INSPIRE-direktiv 2007/2/EF.

(108) Jord til bord-strategien (COM(2020) 381).

(109) Bedriftsbæredygtighedsinstrumentet, se https://fastplatform.eu .

(110) SWD(2021) 140 .

(111) Copernicus-Landovervågningstjenesten .

(112) https://ec.europa.eu/jrc/en/eu-soil-observatory .

(113) Se https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/policies/destination-earth .

(114)

https://webgate.ec.europa.eu/fpfis/wikis/display/SOIL/National+monitoring+systems .

(115) INSPIRE-direktiv 2007/2/EF.

(116) Se også Miljøagenturet (2021), Soil monitoring in Europe — Indicators and thresholds for soil quality assessments https://www.eea.europa.eu/publications/soil-monitoring-in-europe-indicators-and-thresholds/ .

(117) Direktiv 2016/2284 om nationale emissionsreduktionstilsagn, artikel 9.

(118) Forordning 2018/841 om ændringer i arealanvendelse og skovbrug.

(119) Lucas — ESDAC — Europa-Kommissionen .

(120) Dette udvikles i sammenhæng med andre overvågningsinitiativer såsom EU's proces for observationslisten over grundvand.

(121) EJP SOIL — Towards climate-smart sustainable management of agricultural soils .

(122) https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/bioeconomy/food-systems/food-2030_en .

(123)

Soil health for stronger farms? We can measure that (rabobank.com) .

(124) F.eks. Soil Capital .

(125) Microsoft uses blockchain modern technology to purchase soil carbon credit in Australia .

(126) Living Soils initiative: Nestlé, McCain and Lidl address soil health in France .

(127) Revive .

(128) Europa-Kommissionen C(2021) 1054 .

(129) Forordning (EU) 2020/852 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088.

(130) https://oceanliteracy.unesco.org/ .

(131) https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/12985-Environmental-sustainability-education-and-training_da .

(132) https://www.eionet.europa.eu/countries/national-reference-centres/nrc-on-soil .

(133) https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/funding/funding-opportunities/funding-programmes-and-open-calls/horizon-europe/missions-horizon-europe/soil-health-and-food_en .

(134) http://www.fao.org/global-soil-partnership/regional-partnerships/europe/en/ .

Choose the experimental features you want to try