EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52018PC0901

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet til finansiering af øjeblikkelige budgetforanstaltninger for at klare de aktuelle udfordringer vedrørende migration, tilstrømningen af flygtninge og sikkerhedstrusler

COM/2018/901 final

Bruxelles, den 30.11.2018

COM(2018) 901 final

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet til finansiering af øjeblikkelige budgetforanstaltninger for at klare de aktuelle udfordringer vedrørende migration, tilstrømningen af flygtninge og sikkerhedstrusler


BEGRUNDELSE

Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 1 giver mulighed for at anvende fleksibilitetsinstrumentet til finansiering af nøje fastlagte udgifter, som det ikke har været muligt at finansiere inden for de lofter, der var til rådighed for et eller flere udgiftsområder i den flerårige finansielle ramme.

Efter at have undersøgt alle muligheder for omfordeling af bevillinger og opbrugt enhver uudnyttet margen under udgiftsområdet Sikkerhed og medborgerskab (udgiftsområde 3) foreslår Kommissionen, at der i 2019 gøres brug af fleksibilitetsinstrumentet, jf. artikel 11 i Rådets forordning nr. 1311/2013 og punkt 12 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning 2 . Det disponible årlige beløb i 2019 er på 600 mio. EUR (i 2011-priser) svarende til 703 mio. EUR i løbende priser. Derudover er der 520 mio. EUR til rådighed i den uudnyttede del af beløbet for 2018.

Det foreslås at anvende et beløb på 985,6 mio. EUR ud over loftet for udgiftsområde 3 i den flerårige finansielle ramme til finansiering af støtte til foranstaltninger til håndtering af migrations-, flygtninge- og sikkerhedskrisen. Sammen med det oprindelige forslag til budget for 2019 fremsatte Kommissionen et forslag om at gøre brug af fleksibilitetsinstrumentet til samme formål 3 . Det første forslag, som også omfattede 38,1 mio. EUR, der skulle anvendes ud over loftet for udgiftsområde 1b for at finansiere forlængelsen af støtteprogrammet for strukturreformer, blev ophævet ved et andet forslag 4 , som ledsagede ændringsskrivelse nr. 1/2019 5 , der blev vedtaget af Kommissionen den 16. oktober 2018.

Idet Forligsudvalget ikke er nået til enighed om budgettet for 2019 inden for fristen på 21 dage, der sluttede den 19. november 2018, jf. artikel 314, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), fremlægger Kommissionen i dag et nyt forslag til budget for 2019 6 , jf. artikel 314, stk. 8, i TEUF. Nærværende forslag om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet ledsager dette nye budgetforslag og erstatter forslaget af 16. oktober 2018.

Nedenstående tabel indeholder en vejledende oversigt over de betalingsbevillinger, der svarer til den foreslåede anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet. De er beregnet på grundlag af de regler, der gælder for forfinansiering, udligning af forfinansiering og betaling af saldoen for de forskellige typer foranstaltninger, der skal finansieres:

(i mio. EUR, løbende priser)

År

Fordeling af betalingsbevillinger i forbindelse med anvendelsen af fleksibilitetsinstrumentet i 2019

2019

496,7

2020

198,8

2021

118,5

2022

119,3

2023

52,3

I alt

985,6

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet til finansiering af øjeblikkelige budgetforanstaltninger for at klare de aktuelle udfordringer vedrørende migration, tilstrømningen af flygtninge og sikkerhedstrusler

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning 7 , særlig punkt 12,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Fleksibilitetsinstrumentet skal gøre det muligt at finansiere nøje fastlagte udgifter, der ikke kunne finansieres inden for rammerne af lofterne for et eller flere udgiftsområder.

(2)Loftet for det årlige beløb, der er til rådighed under fleksibilitetsinstrumentet, er på 600 000 000 EUR (i 2011-priser), jf. artikel 11 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 8 , i givet fald forhøjet med de bortfaldne beløb, der stilles til rådighed i henhold til stk. 1, andet afsnit, i samme artikel.

(3)For at klare de aktuelle udfordringer vedrørende migration, tilstrømningen af flygtninge og sikkerhedstrusler er det nødvendigt hurtigst muligt at tilvejebringe betydelige supplerende beløb til finansiering af sådanne foranstaltninger.

(4)Efter at alle muligheder for omfordeling af bevillingerne under loftet for udgiftsområde 3 (Sikkerhed og medborgerskab) er blevet undersøgt, har det vist sig nødvendigt at anvende fleksibilitetsinstrumentet til at supplere den finansiering, der er til rådighed på Unionens almindelige budget for regnskabsåret 2019 ud over loftet for udgiftsområde 3, med et beløb på 985 629 138 EUR med henblik på at finansiere foranstaltninger på migrations-, flygtninge- og sikkerhedsområdet.

(5)På grundlag af den forventede betalingsprofil bør de betalingsbevillinger, der svarer til det beløb, der anvendes via fleksibilitetsinstrumentet, fordeles over flere regnskabsår.

(6)For at disse midler kan anvendes hurtigst muligt, bør denne afgørelse anvendes fra starten af regnskabsåret 2019 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

(1)Fleksibilitetsinstrumentet anvendes til at tilvejebringe et beløb på 985 629 138 EUR i forpligtelsesbevillinger til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019 under udgiftsområde 3 (Sikkerhed og medborgerskab).

Det beløb, der er omhandlet i første afsnit, skal anvendes til at finansiere foranstaltninger med henblik på at klare de aktuelle udfordringer vedrørende migration, tilstrømningen af flygtninge og sikkerhedstrusler.

(2)På grundlag af den forventede betalingsprofil fastlægges fordelingen af betalingsbevillingerne svarende til anvendelsen af fleksibilitetsinstrumentet således:

(a)496 697 300 EUR i 2019

(b)198 761 656 EUR i 2020

(c)118 520 503 EUR i 2021

(d)119 297 639 EUR i 2022

(e)52 352 040 EUR i 2023.

De specifikke beløb for betalingsbevillingerne for hvert regnskabsår godkendes i overensstemmelse med den årlige budgetprocedure.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2019.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne    På Rådets vegne

Formand    Formand

(1)    EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(2)    EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(3)    COM(2018) 280 af 23.5.2018.
(4)    COM(2018) 708 af 16.10.2018.
(5)    COM(2018) 709 af 16.10.2018.
(6)    COM(2018) 900 af 30.11.2018.
(7)    EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(8)    Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).
Top