22.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/8

1.

Unionen udgør ifølge artikel 67, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor de grundlæggende rettigheder og medlemsstaternes forskellige retssystemer og retstraditioner respekteres.

2.

Et europæisk område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor der kan finde retligt samarbejde sted, kræver ikke blot kendskab til europæisk ret, men også gensidigt kendskab til retssystemerne i de øvrige medlemsstater, herunder national lovgivning.

3.

Den europæiske lovgivningsidentifikator (ELI) tager sigte på at lette adgang til samt deling og sammenkobling af retlige oplysninger, som offentliggøres gennem nationale, europæiske og globale juridiske informationssystemer.

4.

ELI bruges til at skabe et mere åbent, direkte og gennemsigtigt system for adgang til lovgivning for borgere, virksomheder og myndigheder i og uden for EU.

5.

Brugen af ELI-identifikatoren og strukturerede metadata til at henvise til og klassificere lovgivning sikrer lettere adgang til retlige oplysninger og fremmer udveksling og genanvendelse heraf. ELI anvendes for eksempel til at strømline den proces, hvorved nationale gennemførelsesforanstaltninger meddeles Kommissionen og offentliggøres af Publikationskontoret på EUR-Lex-webstedet.

6.

ELI-systemet kendetegnes navnlig ved, at det:

7.

Rådet vedtog følgende konklusioner.

8.

Nationale og europæiske portaler for officielle tidender og lovtidender giver adgang til oplysninger om lovgivning og andre officielle publikationer.

9.

Viden om indholdet og anvendelsen af EU-retten kan erhverves fra EU-retlige kilder og nationale kilder, navnlig fra national lovgivning til gennemførelse af EU-retten.

10.

Samarbejdet i Den Europæiske Union har øget behovet for på europæisk plan at kunne identificere og udveksle retlige oplysninger fra regionale og nationale myndigheder. Dette behov opfyldes delvis ved digital tilgængeliggørelse af retlige oplysninger og den udbredte anvendelse af internettet. Udvekslingen af retlige oplysninger i elektronisk format begrænses dog af de forskelle, der eksisterer mellem de forskellige nationale retssystemer, og forskellene mellem de tekniske systemer, der anvendes til lagring og visning af lovgivning på nationale websteder. Det hæmmer interoperabiliteten mellem medlemsstaternes og EU-institutionernes informationssystemer, selv om stadig flere dokumenter foreligger i elektronisk format.

11.

Anvendelsen af ELI, der bygger på princippet om frivillig og gradvis indførelse, er med til at overvinde disse problemer. Ved at vælge at bruge entydige identifikatorer, knytte strukturerede metadata til nationale lovtekster i officielle tidender og lovtidender og offentliggøre metadataene i genanvendeligt format kan medlemsstaterne sikre effektiv, brugervenlig og hurtigere søgning og deling af oplysninger samt effektive søgemekanismer for lovgivere, dommere, retsvæsenets aktører og borgere.

12.

Hver medlemsstat bør fortsat kunne forvalte sine officielle tidender og lovtidender, som den finder det passende.

13.

Et fælles system til identifikation af lovgivning og strukturering af de tilhørende metadata anses imidlertid for et nyttigt middel til at lette videreudviklingen af indbyrdes forbundne nationale lovgivninger og retsvæsenets aktørers og borgernes brug af disse juridiske informationssystemer.

14.

ELI skal garantere omkostningseffektiv offentlig adgang til pålidelig og ajourført lovgivning og skal indføres på et frivilligt og gradvist grundlag. Med henblik herpå:

15.

ELI giver medlemsstaterne og Den Europæiske Union en fleksibel, selvdokumenterende, konsekvent og entydig metode til at henvise til lovtekster på tværs af forskellige retssystemer. ELI-URI'er er en stabil metode til entydigt at identificere enhver lovgivningsmæssig retsakt i hele Den Europæiske Union, idet der tages hensyn til de nationale retssystemers særlige forhold (1).

16.

ELI tager ikke kun hensyn til de regionale, nationale og europæiske lovgivningers kompleksitet og særlige forhold, men også til ændringer i de juridiske ressourcer (f.eks. konsolideringer og ophævede lovtekster). Systemet er udformet, så det fungerer gnidningsløst oven på eksisterende systemer, der anvender strukturerede data, og enhver udgiver af national lovgivning på europæisk plan og mere bredt kan indføre det i sit eget tempo.

17.

Foruden medlemsstaterne tilskyndes også kandidatlandene, Luganostaterne (2) og andre til at anvende ELI-systemet.

18.

Efter Rådets konklusioner af 26. oktober 2012 er følgende henstillinger blevet omsat i praksis:

19.

Rådet hilser det velkommen, at en række medlemsstater har taget initiativ til på frivilligt grundlag og på nationalt plan at implementere ELI.

20.

Taskforcen for den europæiske lovgivningsidentifikator, også kaldet ELI TF, er det organ, som Gruppen vedrørende E-lovgivning i Rådet for Den Europæiske Union har oprettet med henblik på at definere ELI-relaterede specifikationer og sikre deres fremtidige udvikling og vedligeholdelse inden for en struktureret ramme:

21.

Ekspertgruppen i Gruppen vedrørende E-lovgivning om ELI bør fremme dette initiativ ved

22.

Rådet noterer sig, at hver ELI-søjle (dvs. entydige identifikatorer, ontologi og metadata) skal indføres på et frivilligt, gradvist og fakultativt grundlag.

23.

ELI-søjlerne kan implementeres uafhængigt af hinanden, men en kombination af dem alle vil give det fulde udbytte af ELI. Rådet opfordrer de medlemsstater, der beslutter at indføre ELI på frivillig basis, til: