(1)

I overensstemmelse med Rådets afgørelse 2002/917/EF (1) blev aftalen om lejlighedsvis international personbefordring med bus (Interbusaftalen) (2) indgået på Unionens vegne den 3. oktober 2002 og trådte i kraft den 1. januar 2003 (3).

(2)

Den 5. december 2014 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger om en protokol til Interbusaftalen (»protokollen«) med Republikken Albanien, Bosnien-Hercegovina, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Republikken Moldova, Montenegro, Republikken Tyrkiet og Ukraine.

(3)

Forhandlingerne blev afsluttet med positivt resultat på mødet mellem aftaleparterne i Interbusaftalen den 10. november 2017.

(4)

Protokollen bør lette leveringen af rutekørsel og speciel rutekørsel mellem aftaleparterne i Interbusaftalen og dermed give anledning til forbedrede forbindelser for personbefordring mellem dem.

(5)

For så vidt angår almindelige bestemmelser, navnlig vedrørende arbejdet i det fælles udvalg, og for at lette anvendelsen af udkastet til protokol, afspejler de bestemmelser, der er fastsat i udkastet, i vid udstrækning bestemmelserne i Interbusaftalen.

(6)

For at de fordele, der følger af protokollen, ikke skal blive unødigt forsinket, og svarende til det, som er fastsat i Interbusaftalen, træder protokollen i kraft for de aftaleparter, der har godkendt eller ratificeret den, når fire aftaleparter, herunder Unionen, har godkendt eller ratificeret den.

(7)

Protokollen bør derfor undertegnes på Unionens vegne med forbehold af senere indgåelse —