11.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 40/19

(1)

Coccidiostatika og histomonostatika er stoffer, der er bestemt til at dræbe eller hæmme protozoer, og som bl.a. kan tillades anvendt som fodertilsætningsstoffer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (2). I godkendelserne af coccidiostatika og histomonostatika som fodertilsætningsstoffer er der fastsat specifikke anvendelsesbetingelser, f.eks. med hensyn til de dyrearter eller dyrekategorier, som tilsætningsstofferne er tiltænkt.

(2)

Foderstofvirksomhedsledere kan i samme virksomhed fremstille en bred vifte af foder, og det kan være nødvendigt at fremstille forskellige typer produkter efter hinanden på samme produktionsanlæg. Det kan ske, at uundgåelige spor af et produkt efterlades i produktionsanlægget og overføres til begyndelsen af det næste foderprodukt, der fremstilles. Overførsel fra et produktionsparti til et andet benævnes »overslæb« eller »krydskontaminering« og kan f.eks. forekomme, når coccidiostatika eller histomonostatika anvendes som tilladte fodertilsætningsstoffer. Det kan medføre kontaminering af senere fremstillet foder med teknisk uundgåelige spor af disse stoffer i foder, hvortil de ikke er beregnet, dvs. i foder, hvori brugen af coccidiostatika eller histomonostatika ikke er tilladt, bl.a. foder beregnet til dyrearter eller dyrekategorier, som tilsætningsstofferne ikke er godkendt til. Denne uundgåelige krydskontaminering kan ikke blot forekomme på alle trin under foderfremstilling og foderforarbejdning, men også under opbevaring og transport af foder.

(3)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne (3) er der fastsat specifikke krav til foderstofvirksomheder, der anvender coccidiostatika og histomonostatika i fremstillingen af foder. De berørte foderstofvirksomhedsledere skal navnlig træffe alle relevante foranstaltninger med hensyn til faciliteter og udstyr, produktion, opbevaring og transport for at undgå krydskontaminering, jf. forpligtelserne i forordningens artikel 4 og 5. Fastsættelsen af maksimalgrænseværdien for uundgåeligt overslæb af coccidiostatika og histomonostatika til foder, hvortil de ikke er beregnet, i henhold til direktiv 2002/32/EF bør ikke berøre foderstofvirksomhedsledernes primære forpligtelse til at iagttage god fremstillingspraksis med henblik på at undgå krydskontaminering. Foderstofvirksomhedslederne skal derfor til stadighed yde en indsats for at undgå, at sådanne uønskede stoffer er til stede i foder.

(4)

Under hensyntagen til god fremstillingspraksis bør der fastsættes maksimalgrænseværdier for uundgåeligt overslæb af coccidiostatika eller histomonostatika til foder, hvortil disse stoffer ikke er beregnet, i henhold til ALARA-princippet (As Low As Reasonably Achievable — så lavt et niveau, som det med rimelighed er muligt). For at gøre det muligt for foderfabrikanten at styre ovennævnte uundgåelige overslæb bør det overvejes at fastsætte en overslæbsmængde på ca. 3 % i forhold til den tilladte maksimalgrænseværdi for foder til mindre følsomme dyrearter, som tilsætningsstofferne ikke er tiltænkt, mens der bør fastsættes en overslæbsmængde på 1 % i forhold til den tilladte maksimalgrænseværdi i foder beregnet til følsomme dyrearter, som tilsætningsstofferne ikke er tiltænkt, og i tilbageholdelsesfoder, dvs. foder, der gives i perioden inden slagtning. Det bør ligeledes overvejes at fastsætte en overslæbsmængde på 1 % for krydskontaminering af andet foder, der er tiltænkt bestemte dyrearter, men som ikke er tilsat coccidiostatika eller histomonostatika, og af foder, hvortil stofferne ikke er beregnet, og som anvendes til dyr, der kontinuerligt producerer fødevarer, f.eks. malkekøer eller æglæggende høner, hvis der er tegn på overførsel fra foder til fødevarer af animalsk oprindelse. Hvis fodermidlerne gives direkte til dyrene, eller hvis der anvendes tilskudsfoder, bør anvendelsen heraf i en dagsration ikke medføre, at dyret eksponeres for højere niveauer af et coccidiostatikum eller histomonostatikum end de tilsvarende maksimalgrænseværdier for eksponering, hvis der kun anvendes fuldfoder i dagsrationen.

(5)

For at forhindre, at medlemsstaterne vedtager nationale bestemmelser vedrørende uundgåeligt overslæb af tilladte coccidiostatika eller histomonostatika til foder, hvortil de ikke er beregnet, og den deraf følgende tilstedeværelse i fødevarer fremstillet heraf, som kan være til hinder for det indre markeds funktion, er det nødvendigt at vedtage harmoniserede fællesskabsregler på dette område.

(6)

Aktivstoffer i tilladte coccidiostatika og histomonostatika, der uundgåeligt overslæbes til foder, hvortil de ikke er beregnet, bør betragtes som uønskede stoffer i fodermidler, jf. direktiv 2002/32/EF, og deres tilstedeværelse bør ikke udgøre en risiko for dyrs eller menneskers sundhed eller for miljøet. Derfor bør der i direktivets bilag I fastsættes en maksimalgrænseværdi for sådanne stoffer i foder for at undgå uønskede og skadelige virkninger.

(7)

Hvis der er fastsat maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer inden for rammerne af Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 af 26. juni 1990 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler i animalske levnedsmidler (4) eller inden for rammerne af forordning (EF) nr. 1831/2003, bør det sikres, at disse bestemmelser er opfyldt, når der fastsættes en maksimalgrænseværdi for uundgåeligt overslæb af coccidiostatika eller histomonostatika til foder, hvortil de ikke er beregnet.

(8)

Uundgåeligt overslæb af coccidiostatika og histomonostatika til foder, hvortil de ikke er beregnet, selv under de maksimalgrænseværdier, der bør fastsættes i henhold til direktiv 2002/32/EF, kan medføre, at der er restkoncentrationer af disse stoffer til stede i fødevarer af animalsk oprindelse. For at beskytte folkesundheden og for så vidt der endnu ikke er fastsat maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer for den pågældende specifikke fødevare, er der derfor blevet fastsat maksimumstolerancer for tilstedeværelsen af aktivstoffer i coccidiostatika og histomonostatika ved Kommissionens forordning (EF) nr. 124/2009 af 10. februar 2009 om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for tilstedeværelsen af coccidiostatika eller histomonostatika i fødevarer som følge af uundgåeligt overslæb af disse stoffer til foder, som de ikke er beregnet til (5), inden for rammerne af Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler (6).

(9)

Efter anmodning fra Kommissionen har Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vedtaget en række udtalelser (7) om risiciene for dyresundheden og folkesundheden som følge af det uundgåelige overslæb af coccidiostatika eller histomonostatika, der er tilladt som fodertilsætningsstoffer, til foder, hvortil de ikke er beregnet. For hvert coccidiostatikum eller histomonostatikum, der tillades anvendt som fodertilsætningsstof, er der i EFSA's vurdering taget hensyn til hypotetiske overslæbsmængder på 2 %, 5 % og 10 % fra foder, der fremstilles med den højest tilladte dosis coccidiostatika eller histomonostatika, til det foder, som fremstilles efterfølgende, og hvortil de ikke er beregnet.

(10)

På grundlag af konklusionerne af de enkelte videnskabelige udtalelser kan det fastslås, at EFSA generelt har konkluderet, at det som følge af tilstedeværelsen af coccidiostatika eller histomonostatika, der tillades anvendt som fodertilsætningsstoffer, i foder, hvortil de ikke er beregnet, i mængder, der skyldes uundgåeligt overslæb, og under hensyntagen til alle forebyggende foranstaltninger er usandsynligt, at der opstår skadelige virkninger for dyresundheden, ligesom det kan fastslås, at risikoen for forbrugernes sundhed som følge af indtagelse af restkoncentrationer i produkter fra dyr, som har været eksponeret for krydskontamineret foder, er ubetydelig.

(11)

Under hensyntagen til EFSA's udtalelser og de forskellige fremgangsmåder, der for øjeblikket anvendes i medlemsstaterne for at løse problemet med uundgåelig krydskontaminering, foreslås det at fastsætte maksimalgrænseværdier for foder i overensstemmelse med bilagene til nærværende direktiv for at sikre det indre markeds gnidningsløse funktion og for at beskytte dyresundheden og folkesundheden.

(12)

Fastsættelsen af maksimalgrænseværdier for uønskede stoffer i foder bør finde sted ved en tilpasning af bilag I til direktiv 2002/32/EF, jf. dets artikel 8, stk. 1. Ved tilpasningen af de tekniske bestemmelser i bilag I til direktiv 2002/32/EF er der taget hensyn til udviklingen i den videnskabelige og tekniske viden på baggrund af EFSA's videnskabelige udtalelser og til udviklingen af analysemetoderne for foder. Bestemmelserne i bilaget bør tages op til fornyet overvejelse senest den 1. juli 2011 under hensyntagen til udviklingen i den videnskabelige og tekniske viden.

(13)

De maksimalgrænseværdier, der er fastsat i bilaget til nærværende direktiv, bør til stadighed tilpasses de anvendelsesbetingelser, der er fastsat i godkendelserne af coccidiostatika og histomonostatika som fodertilsætningsstoffer. I betragtning af, at der kan forløbe et vist tidsrum mellem godkendelsen — eller ændringen, suspensionen eller tilbagekaldelsen af godkendelsen — af et coccidiostatikum eller et histomonostatikum som fodertilsætningsstof og den følgende ændring af de maksimalgrænseværdier, der fastsættes i bilagene til nærværende direktiv, bør sidstnævnte anses for ikke at berøre de mængder af coccidiostatika eller histomonostatika, der tillades anvendt som fodertilsætningsstoffer inden for rammerne af forordning (EF) nr. 1831/2003.

(14)

Eftersom uundgåeligt overslæb af coccidiostatika eller histomonostatika til foder, hvortil de ikke er beregnet, kan medføre, at disse stoffer er til stede som forurenende stoffer i foder fremstillet heraf, bør der anvendes en samlet og integreret fremgangsmåde for at løse spørgsmålet ved samtidig vedtagelse og anvendelse af nærværende direktiv, hvori der fastsættes maksimalgrænseværdier for uundgåeligt overslæb af coccidiostatika eller histomonostatika til foder, hvortil de ikke er beregnet, og Kommissionens forordning om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for den deraf følgende tilstedeværelse af disse stoffer i fødevarer.

(15)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —