Appel iværksat den 11. februar 2005 af Nordspedizionieri di Danielis Livio & C. til prøvelse af dom afsagt den 14. december 2004 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Femte Afdeling) i sag T-332/02, Nordspedizionieri m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-62/05 P)

(2005/C 82/41)

Processprog: italiensk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 11. februar 2005 iværksat appel af Nordspedizionieri m.fl., ved advokat G. Leone, til prøvelse af dom afsagt den 14. december 2004 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Femte Afdeling) i sag T-332/02, Nordspedizionieri m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

Appellanten har nedlagt følgende påstande:

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Appellanterne, der driver erhvervsmæssig virksomhed med toldangivelse, havde i oktober 1992 udstedt to T/1-angivelser, idet appellanterne erklærede, at det drejede sig om emballagekartoner, der skulle transporteres fra Jugoslavien til Spanien. De italienske toldmyndigheder pålagde appellanterne at betale told for de to ladninger, idet de gjorde gældende, at der ikke var tale om emballagekartoner, men derimod om cigaretter.

Appellanterne indbragte denne afgørelse for domstolene. Idet de tabte sagen anmodede appellanterne EF-Kommissionen om fritagelse for importafgift. Kommissionen afviste anmodningen, idet den var af den opfattelse, at betingelserne for at meddele fritagelse ikke var opfyldt.

Sagsøgeren anlagde herefter sag ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans med påstand om, at de i medfør af artikel 13 i forordning EØF nr. 1430/79 ikke kan pålægges at betale importafgifter, idet der foreligger »særlige forhold«, der udelukker Soc. Nordspedizionieri fra afgiftspligten, idet Nordspedizionieri havde en berettiget forventning til rigtigheden af de handels- og transportdokumenter, som chaufføren af lastbilen fremviste på tidspunktet for toldangivelsen, og hvoraf det fremgik, at der var tale om emballagekartoner.

Den særlige omstændighed ved denne situation, som fritager appellanterne fra toldskyld, er det forhold, at den, der foretager toldangivelsen, ikke har mulighed for at kontrollere lasten af en lastbil, der passerer den italiensk/jugoslaviske grænse i »on-line«-transit, samt det forhold, at dokumenterne i den foreliggende sag syntes at være fyldestgørende, således at lasten blev behandlet efter proceduren for varer, der »anses for forskriftsmæssige«.

Appellanterne gjorde desuden gældende, at de i den foreliggende sag har opfyldt kravet om, at der ikke må foreligge forsømmeligheder eller urigtigheder som omhandlet i artikel 13, idet T/1-angivelsen blev udfyldt på baggrund af handels- og transportdokumenterne.

Endelig havde sagsøgeren i sagen for Retten subsidiært nedlagt påstand om, at artikel 8, stk. 1, litra b) i forordning EØF nr. 2144/87 (2), der fritager for betaling af told af varer, der efterfølgende er blevet konfiskeret, skulle finde anvendelse i sagen.

Ved dom af 14. december 2004 frifandt Retten i Første Instans (femte afdeling) Kommissionen, idet den fastslog, at der ikke forelå »særlige forhold« således som det var gjort gældende, idet den undlod at tage hensyn til, om kravet om, at der ikke må foreligge »forsømmeligheder eller urigtigheder«, var opfyldt.

Appellanterne har gjort de samme argumenter gældende som i sagen for Retten i Første Instans. Som hovedbegrundelse – hvilket allerede er gjort gældende i Første Instans – har appellanterne anført, at Beograd-konventionen af 1965 om gensidig administrativ bistand mellem Italien og Jugoslavien er overtrådt, hvilken tilpligtede de jugoslaviske toldmyndigheder at underrette de italienske toldmyndigheder, når vareladninger, der kunne være afgiftsmæssigt følsomme (så som cigaretter) krydsede grænset ligesom de to omstridte lastbiler. I denne forbindelse har sagsøgeren anført, at en tredje lastbil efterfølgende er blevet standset, og dens varer konfiskeret takket være de jugoslaviske toldmyndigheders meddelelse (om end noget forsinket) til de italienske toldmyndigheder.

(1)  EFT L 175 af 12.7.1979, s. 1.

(2)  EFT L 201 af 22.7.1987, s. 15.