52011PC0072

[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 7.3.2011

KOM(2011) 72 endelig

2011/0046 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om Det Europæiske Atomenergifællesskabs rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2012-2013) {KOM(2011) 71 final}{KOM(2011) 73 final}{KOM(2011) 74 final}{SEK(2011) 204 final}

BEGRUNDELSE

1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

1.1 Begrundelse og formål

I Euratomtraktaten fastsættes forskningsprogrammer for det nukleare område til fem år. Den gældende lovgivning udløber ved udgangen af 2011. Det forslag, der ledsager denne begrundelse, drejer sig om vedtagelse af Rådets afgørelse om Euratoms rammeprogram for 2012-2013.

Euratoms rammeprogram vedrører forskningsaktiviteter inden for kerneenergi (fusion og fission) og strålingsbeskyttelse. I rammeprogrammet fastlægges det samlede budget for direkte og indirekte aktioner, der opstilles mål for FoU-aktiviteterne, og der angives instrumenter til støtte for disse mål. De detaljerede videnskabelige mål fastlægges i særprogrammerne.

Den overordnede målsætning for forslaget er at sikre fortsat EU-finansieret forskning og uddannelse på det nukleare område i 2012-13 og derved bevare de virkningsfulde og effektive programmer, som på nuværende tidspunkt igangsætter og samordner aktiviteter i medlemsstaterne med henblik på at maksimere merværdien i EU.

Euratomrammeprogrammet har f.eks. afgørende betydning, hvis Europa skal maksimere investeringsafkastet for ITER, som nu er gået ind i konstruktionsfasen og er afhængig af fortsat støtte fra Europas forskningsprogram for fusionsenergi.

Forskning, der samfinansieres af Euratom, spiller desuden en vigtig rolle for styrket sikkerhed, effektiv ressourceudnyttelse og omkostningseffektivitet i forbindelse med nuklear fission og anvendelser af stråling inden for industri og lægevidenskab, og nogle af forskningsprojekterne spiller en vigtig igangsættende rolle i det nyligt oprettede europæiske industriinitiativ for bæredygtig kernekraft (ESNII), et af de seks europæiske industriinitiativer under den europæiske strategiske energiteknologiplan (SET-plan) 2010.

Forslagene til Euratomrammeprogrammet er nært forbundet med målsætningerne for Europa 2020- og Energi 2020-strategierne. Programmet skal bidrage til flagskibsinitiativet "Innovation i EU" ved at støtte prækommerciel forskning og fremme teknologioverførsel mellem den akademiske verden og erhvervslivet og til flagskibsinitiativet "Et ressourceeffektivt Europa" ved markant at øge den overordnede bæredygtighed i kerneenergi. Ved at rette fokus på uddannelse i alle aktiviteter, fremme konkurrenceevnen i den nuværende kerneindustri og oprette en ny sektor af højteknologisk industri inden for navnlig fusionsenergi vil Euratomprogrammet skabe vækst og nye job på en lang række områder.

Forslagene til Euratomrammeprogrammet er en opfølgning af konklusionerne fra Det Europæiske Råd (4. februar 2011), som blev enigt om, at EU og medlemsstaterne skal fremme investeringer i vedvarende energikilder og sikre og bæredygtige kulstoffattige teknologier og fokusere på at gennemføre de teknologiprioriteter, der er fastsat i SET-planen. Både nuklear fission og nuklear fusion identificeres i SET-planen som energiteknologier, som Europa skal fastholde, udvikle og sætte i anvendelse for at opfylde sine kort- og langsigtede energimålsætninger.

Forslagene til Euratomrammeprogrammet (2012-2013) tager hensyn til den forenklingsproces, Kommissionen iværksatte i 2010, og som gør de igangværende og fremtidige forskningsprogrammer mere attraktive og tilgængelige for de bedste forskere og de mest innovative virksomheder. Forenklingsforanstaltningerne i forbindelse med Euratomrammeprogrammet (2012-2013) vil blive gennemført ved Kommissionens afgørelse K(2011) 174 af 24. januar 2011.

1.2 Budget for Euratomrammeprogrammet 2012-2013 (inklusive ITER)

Forslagene til Euratomrammeprogrammet for 2012-13 udgør en generel ramme for forskningsaktiviteter på det nukleare område og et passende budget. De oprindelige budgetbevillinger til forskning på det nukleare område i den flerårige finansielle ramme for 2007-2013 (DFFR) er imidlertid utilstrækkelige på grund af markant højere udgifter til ITER-projektet.

De øgede udgifter til ITER-projektet er blevet grundigt analyseret i meddelelsen fra Kommissionen "Status og fremtidsperspektiver for ITER-projektet"[1]. Hvis der ikke blev truffet beslutning om at øge budgettet for ITER, ville Euratoms bidrag til ITER være begrænset til de planlagte budgetbevillinger i FFR, hvilket ville betyde, at Euratom ikke ville være i stand til at opfylde sine retlige forpligtelser i henhold til ITER-aftalen.

I sin afgørelse af 12. juli 2010 understregede Rådet sit engagement i forhold til ITER, anerkendte de øgede finansieringsbehov og fastsatte en række retningslinjer for omkostningsbegrænsning og -styring. Rådet traf beslutning om en grænseværdi på 6,6 mia. EUR i 2008 for det europæiske bidrag til konstruktionsfasen for ITER indtil 2020. Dette omfatter 1,4 mia. EUR i perioden 2012-2013. Rådet gav desuden Kommissionen mandat til at støtte vedtagelsen af ITER-grundscenariet, hvilket har medført et forslag fra Kommissionen om ændring af den flerårige finansielle ramme med henblik på dækning af yderligere finansieringsbehov til ITER-projektet[2].

Grundscenariet blev vedtaget på det ekstraordinære møde i ITER-rådet den 28. juli 2010. Euratoms støtte blev godkendt ad referendum . Europa-Parlamentet og Rådet skal stadig godkende Kommissionens foreslåede ændringer.

Efter Kommissionens forslag om at ændre FFR traf Rådet i november 2010 en beslutning om brug af de eksisterende marginer i budgettet for 2010 og om omfordeling inden for FFR og EU's 7. rammeprogram for at dække yderligere finansieringsbehov til ITER med 1,3 mia. EUR, dvs. 100 mio. EUR mindre end behovet på 1,4 mia. EUR, som blev angivet i Rådets afgørelse af 12. juli 2010. Reduktionen på 100 mio. EUR for perioden 2012-2013 strider hverken mod eller ophæver Rådets tilsagn om et europæisk bidrag til opførelsesomkostningerne for ITER på 6,6 mia. EUR.

Inden for rammerne af forligsproceduren for 2011-budgettet og de tilhørende drøftelser om fleksibilitetsinstrumentet har budgetmyndigheden ikke truffet beslutning om yderligere europæisk finansiering af ITER. Derfor skal der træffes en beslutning baseret på Kommissionens forslag[3] så hurtigt som muligt i 2011.

Kommissionen foreslår, at den lovgivningsmæssige proces under disse forhold angående forslag til Euratoms rammeprogram for 2012-13 gennemføres parallelt med de løbende budgetdrøftelser for ITER og budgettet for 2012. Enighed om yderligere finansiering vil muliggøre en hurtig vedtagelse af Euratomforskningsprogrammet i 2011, hvilket vil være vigtigt for at bevare Euratoms støtte til drift af kernekraftanlæg, som f.eks. JET, og til JRC's direkte aktioner.

1.3 Indhold af Euratomrammeprogrammet for 2012-2013

Dette rammeprogram er en del af en lovgivningspakke, som omfatter forslag til afgørelser for selve rammeprogrammet, to særprogrammer (til direkte og indirekte aktioner) og reglerne for deltagelse. Rammeprogrammet udstikker de videnskabelige og teknologiske målsætninger for forskningsaktiviteterne og opstiller de relevante bestemmelser for deltagelse af forskningsorganisationer, universiteter og industrien. Programmet skal dække opførelsen af ITER, det relevante forskningsprogram for fusionsenergi, forskningsaktiviteter inden for fission og strålingsbeskyttelse og JRC's direkte aktioner inden for nuklear sikkerhed.

Euratomrammeprogrammet for 2012-13 omfatter generelt set samme videnskabelige, tekniske og strategiske mål og bruger samme finansieringsordninger som det nuværende 7. Euratomrammeprogram (2007-2011). Programmet har imidlertid udviklet sig over de sidste fem år, og der skal tages højde for resultaterne af nyere forskning, nye politikker og forskningsverdenen i Europa. Hvad angår politik, har den vigtigste udvikling været vedtagelsen af og tilslutningen til SET-planen som en del af en bredere tilgang til fremtidige energiudfordringer.

De generelle mål for Euratomrammeprogrammet for perioden 2012-13 er:

- forskning i fusionsenergi, hvor målet er at udvikle en teknologi til en sikker, bæredygtig, miljømæssigt forsvarlig og økonomisk levedygtig energikilde

- forskning i nuklear fission og strålingsbeskyttelse, hvor målet er at fremme sikkerhed, ressourceeffektivitet og omkostningseffektivitet inden for nuklear fission og anvendelser af stråling inden for industri og lægevidenskab og at fremme nuklear sikkerhed (nuklear sikkerhedskontrol, ikke-spredning, bekæmpelse af ulovlig handel og nuklear eftersporing).

2. RESULTATET AF HØRINGERNE AF DE BERØRTE PARTER OG KONSEKVENSANALYSEN

2.1 Høring af de berørte parter

Kommissionen har i overensstemmelse med Euratomtraktaten hørt Euratoms Videnskabelige og Tekniske Udvalg (CST). Forslaget til Euratomrammeprogrammet er også baseret på resultaterne af drøftelserne med Rådet angående ITER.

2.2 Ekspertbistand

Kommissionen har anvendt forskellige kilder til udarbejdelsen af forslaget til Euratomrammeprogrammet, herunder:

- midtvejsevalueringer for Euratom RP7 fra uafhængige ekspertpaneler

- en udtalelse til den europæiske aftale om udvikling af fusionsenergi (EFDA) til opfølgning af en ad hoc -studiegruppe angående fremtiden for forsknings- og udviklingsprogrammet for fusion

- bidrag fra repræsentantskabet for JRC

- bidrag angående udvidelse af Euratom RP7 og udarbejdelsen af de fremtidige forskningsprogrammer fra Euratoms Videnskabelige og Tekniske Udvalg (CST)

- rapporter som f.eks. visionsdokumenter og strategiske forskningsdagsordener fra teknologiplatforme/tekniske forummer på det nukleare område – Teknologiplatformen for bæredygtig kerneenergi (SNETP)[4] Implementing Geological Disposal Technology Platform (IGD-TP)[5] og Multidisciplinary European Low Dose Initiative (MELODI)[6].

2.3 Konsekvensanalyse

I overensstemmelse med artikel 21 i gennemførelsesbestemmelserne for finansforordningen (Kommissionens forordning nr. 2342/2002) har Kommissionen udarbejdet en forudgående evaluering. Da forslaget sigter mod at fortsætte aktiviteterne for Euratomrammeprogrammet for 2012-13 i henhold til samme finansielle perspektiver, frafaldes kravet til en konsekvensanalyse.

3. FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER

3.2 Retsgrundlag

Retsgrundlaget for dette rammeprogram er artikel 1, 2, 4 og 7 i Euratomtraktaten.

3.2 Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Merværdien for Euratom inddragelse i nuklear forskning er tæt forbundet med grænseoverskridende virkning, stordriftsfordele og medvirken til løsning af markedssvigt. Med Euratomprojekter inden for fission, fusion og strålingsbeskyttelse kan der opnås den fornødne "kritiske masse", samtidig med at den forretningsmæssige risiko mindskes, og der dannes grobund for private investeringer. Euratomaktioner har også central betydning for overførslen af nukleare færdigheder og viden på tværs af grænser og fremmer derved topkvalitet inden for forskning og innovation ved at styrke færdigheder, kvalitet og konkurrence i hele Europa og højne den menneskelige kapacitet gennem uddannelse, mobilitet og karriereudvikling.

4. BUDGETMÆSSIGE VIRKNINGER

I finansieringsoversigten, der er vedlagt dette forslag til afgørelse, gøres der rede for budgetvirkningerne samt virkningen for nødvendige personale- og administrationsressourcer.

2011/0046 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om Det Europæiske Atomenergifællesskabs rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2012-2013)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 7,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet[7],

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[8] og

ud fra følgende betragtninger:

1. Fælles nationale og europæiske bestræbelser på forsknings- og uddannelsesområdet spiller en afgørende rolle for at fremme og sikre den økonomiske vækst og borgernes velfærd i Europa.

2. Det Europæiske Atomenergifællesskabs rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2012-2013), i det følgende benævnt "rammeprogrammet (2012-2013)", bør være et supplement til Unionens øvrige forskningspolitiske aktiviteter, som er nødvendige for at gennemføre Europa 2020-strategien, som fastsættes i Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst"[9], herunder navnlig aktiviteterne inden for uddannelse, konkurrenceevne og innovation, industri, beskæftigelse og miljø.

3. Rammeprogrammet (2012-2013) bør være baseret på resultaterne af Fællesskabets syvende rammeprogram, som blev vedtaget ved Rådets afgørelse 2006/970/Euratom af 18. december 2006 om det syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2007 til 2011)[10], hen imod opbygningen af det europæiske forskningsrum og udvikling af videnøkonomien og vidensamfundet i Europa.

4. Rammeprogrammet (2012-2013) skal bidrage til gennemførelsen af "Innovation i EU", som er et af de flagskibsinitiativer for Europa 2020, der blev vedtaget med meddelelsen fra Kommissionen af 6. oktober 2010 med titlen "Europa 2020-flagskibsinitiativ Innovation i EU"[11], ved at fremme konkurrencen inden for videnskabelig topkvalitet og fremskynde udviklingen af vigtige nye innovationer på kerneenergiområdet med henblik på at imødegå energi- og klimaændringsudfordringerne.

5. I en energipolitik for Europa anerkendes det, at kernekraft kan være en medvirkende faktor til øget konkurrenceevne, nedbringelse af CO2-emissionerne og forsyningssikkerhed. Med den strategiske energiteknologiplan (SET-planen), som udstikkes i meddelelsen fra Kommissionen af 22. november 2007 med titlen "En strategisk energiteknologiplan for EU (SET-plan) – Mod en fremtid med lavere kulstofemissioner"[12], fremskyndes udviklingen af en række teknologier med lave kulstofemissioner. Denne plan omfatter kerneenergiteknologier, da de har det største potentiale for at opfylde energi- og klimamålene på både kort og lang sigt.

6. I SET-planen anerkendes det, at det inden for nuklear fission er en de vigtigste udfordringer at fastholde konkurrenceevnen inden for fissionsteknologi og sikre langsigtede affaldshåndteringsløsninger for at kunne opfylde Unionens energimålsætninger for 2020. Med henblik på at opnå visionen for 2050 om et samfund med lavere CO2-emissioner får Fællesskabet i medfør af SET-planen beføjelser til at færdiggøre forberedelserne til en demonstration af en ny og mere bæredygtig generation (Gen-IV) af fissionsreaktorer. Nærmere bestemt blev der med SET-planen oprettet et europæisk industriinitiativ for bæredygtig nuklear fission.

7. Hvad angår fusion, anerkendes i SET-planen vigtigheden af ITER og behovet for at inddrage industrien tidligt i forberedelsen af demonstrationer. DEMO, en demonstrationsmodel af et fusionskraftværk, udgør et langsigtet strategisk mål inden for fusionsforskning.

8. Det Europæiske Råd blev på mødet den 4. februar 2011 enigt om, at EU og medlemsstaterne vil fremme investeringer i vedvarende energikilder og sikre og bæredygtige kulstoffattige teknologier og fokusere på at gennemføre de teknologiprioriteter, der er fastsat i den europæiske strategiske energiteknologiplan (SET-planen).

9. Euratom har skabt et fuldt integreret enhedsprogram for fusionsforskning, som har opnået en ledende rolle inden for udvikling af fusion som en energikilde.

10. Efter Rådets afgørelse af 20. december 2005 om godkendelse af Det Europæiske Atomenergifællesskabs tilslutning til rammeaftalen International Collaboration on Research and Development of Generation IV Nuclear Energy Systems tilsluttede Fællesskabet sig rammeaftalen Generation-IV International Forum (GIF) den 11. maj 2006. GIF samordner det multilaterale samarbejde inden for forskning i prækonceptuel design for en række avancerede nukleare systemer. Fællesskabet engagerer sig derfor i internationalt samarbejde inden for dette område, som også er nært forbundet med SET-planen.

11. Ved Rådets afgørelse om behovet for færdigheder på det nukleare område, som blev vedtaget den 1. og 2. december 2008, anerkendes det, at det er yderst vigtigt at bevare et højt uddannelsesniveau i EU på det nukleare område.

12. Kommissionen modtog i 2010 de endelige rapporter om den eksterne vurdering af implementeringen og resultaterne af Fællesskabets aktiviteter inden for nuklear forskning for perioden 2007-2009, herunder både direkte og indirekte aktioner.

13. Virkeliggørelsen af ITER i Europa skal i overensstemmelse med aftalen af 21. november 2006 om oprettelse af Den Internationale Fusionsenergiorganisation for ITER, der skal forestå den fælles gennemførelse af ITER-projektet[13], udgøre det centrale element i fusionsforskningen under rammeprogrammet (2012-2013).

14. De aktiviteter, Fællesskabet gennemfører med henblik på at virkeliggøre ITER, herunder især opførelsen af ITER i Cadarache og gennemførelsen af forskning og udvikling inden for ITER-teknologi under rammeprogrammet (2012-2013), skal styres af det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling (Energi fra Fusion) i henhold til Rådets afgørelse 2007/198/Euratom af 27. marts 2007 om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling og om tilståelse af fordele til det[14].

15. Forskningsaktiviteter, der støttes af dette rammeprogram, skal gennemføres under overholdelse af grundlæggende etiske principper, herunder dem, som kommer til udtryk i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

16. I denne afgørelse bør der fastlægges en finansieringsramme for hele rammeprogrammets varighed (2012-2013), der skal udgøre det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden i forbindelse med den årlige budgetprocedure, som angivet i punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning[15].

17. Det Fælles Forskningscenter (JRC) bør bidrage med at levere kundeorienteret videnskabelig og teknologisk støtte til udformning, udvikling, gennemførelse og overvågning af Unionens politikker. I denne henseende skal JRC fortsat fungere som uafhængigt referencecenter for videnskab og teknologi i Unionen på de områder, hvor det har særlig kompetence.

18. Det internationale og globale aspekt for de europæiske forskningsaktiviteter er vigtigt med henblik på at opnå gensidige fordele. Rammeprogrammet (2012-2013) bør være åbent for deltagelse for lande, der har indgået de nødvendige aftaler med henblik herpå, samt for deltagelse af enheder fra tredjelande og internationale organisationer for videnskabeligt samarbejde på projektniveau og på gensidigt fordelagtigt grundlag.

19. Rammeprogrammet (2012-2013) bør medvirke til udvidelsen af Unionen ved at yde videnskabelig og teknologisk støtte til kandidatlandene for at hjælpe dem med at indføre gældende EU-ret og for at integrere dem fuldt ud i det europæiske forskningsrum.

20. I meddelelsen fra Kommissionen af 26. marts 2009 om nuklear ikke-spredning[16] anerkendes den rolle, som JRC spiller for sikkerhed, forskning og uddannelse på det nukleare område.

21. Der bør træffes relevante foranstaltninger for at forebygge uregelmæssigheder og svig, og der bør tages nødvendige skridt til at inddrive midler, der er gået tabt, er udbetalt uretmæssigt eller er anvendt forkert, i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser[17], Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder[18] og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)[19].

22. Kommissionen har hørt Euratoms Videnskabelige og Tekniske Udvalg —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Vedtagelse af rammeprogrammet

Der vedtages for perioden fra den 1. januar 2012 til den 31. december 2013 et flerårigt rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område, i det følgende benævnt "rammeprogrammet (2012-2013)".

Artikel 2

Mål

23. Rammeprogrammet (2012-2013) skal med udgangspunkt i det europæiske forskningsrum bidrage til skabelsen af Innovation i EU ved at forfølge de generelle mål, der er anført i traktatens artikel 1 og artikel 2, litra a).

24. Rammeprogrammet (2012-2013) skal omfatte Fællesskabets aktiviteter vedrørende forskning, teknologisk udvikling, internationalt samarbejde, formidling af tekniske oplysninger og nyttiggørelse samt uddannelse fordelt på to særprogrammer.

25. Det første særprogram skal omfatte følgende indirekte aktioner:

a) forskning i fusionsenergi, hvor målet er at udvikle teknologien til en sikker, bæredygtig, miljømæssigt forsvarlig og økonomisk levedygtig energikilde

b) nuklear fission og strålingsbeskyttelse, hvor målet er at forbedre ressourceudnyttelsen, omkostningseffektiviteten og især sikkerheden i forbindelse med nuklear fission og anvendelser af stråling inden for industri og lægevidenskab.

26. Det andet særprogram omfatter Det Fælles Forskningscenters (JRC) direkte forskningsaktiviteter vedrørende sikkerheden på kerneenergiområdet.

27. Målene for og hovedlinjerne i disse særprogrammer fastsættes i bilag I.

Artikel 3

Maksimalbeløb og dets fordeling på hvert særprogram

Maksimalbeløbet for gennemførelse af rammeprogrammet (2012-2013) skal være 2 560 270 000 EUR. Beløbet fordeles således (i EUR):

a) til særprogrammet, som gennemføres i form af indirekte aktioner:

- fusionsenergiforskning: 2 208 809 000

- kernespaltning og strålingsbeskyttelse: 118 245 000

b) til særprogrammet, som gennemføres i form af direkte aktioner:

- JRC's nukleare aktiviteter: 233 216 000.

De nærmere regler for Fællesskabets finansieringsbidrag til dette rammeprogram (2012-2013) er anført i bilag II.

Artikel 4

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

I forbindelse med de fællesskabsaktioner, der finansieres i henhold til denne afgørelse, finder forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 anvendelse over for enhver overtrædelse af EU-lovgivningens bestemmelser, herunder overtrædelser af kontraktlige forpligtelser fastsat på grundlag af rammeprogrammet (2012-2013), som kan tilskrives en økonomisk beslutningstagers handling eller undladelse, der skader eller kunne skade Den Europæiske Unions almindelige budget eller budgetter, der forvaltes af Unionen, ved afholdelse af en uretmæssig udgift.

Artikel 5

Grundlæggende etiske principper

Alle forskningsaktiviteter, der iværksættes under rammeprogrammet (2012-2013), gennemføres under overholdelse af grundlæggende etiske principper.

Artikel 6

Tilsyn, evaluering og redegørelse

28. Kommissionen fører løbende og systematisk tilsyn med gennemførelsen af rammeprogrammet (2012-2013) og de tilhørende særprogrammer og skal regelmæssigt aflægge rapport om og formidle resultaterne af dette tilsyn.

29. Efter gennemførelsen af rammeprogrammet (2012-2013) skal Kommissionen inden den 31. december 2015 lade uafhængige eksperter foretage en ekstern evaluering af programmets grundlag, gennemførelse og resultater. Kommissionen fremsender evalueringens konklusioner med sine bemærkninger til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

Artikel 7

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Udfærdiget i Bruxelles,

På Rådets vegne

Formand

BILAG I

VIDENSKABELIGE OG TEKNOLOGISKE MÅL, TEMAER OG AKTIVITETER

INDLEDNING

Rammeprogrammet (2012-2013) består af to dele, hvoraf den ene dækker de "indirekte aktioner" inden for fusionsenergiforskning, nuklear fission og strålingsbeskyttelse og den anden JRC's direkte forskningsaktiviteter.

I.A. FORSKNING I FUSIONSENERGI

Formål

At udvikle videnbasen for og virkeliggøre ITER som det væsentligste skridt i retning af udviklingen af prototypereaktorer til kraftværker, som er sikre, bæredygtige, miljømæssigt forsvarlige og økonomisk levedygtige.

Baggrund

Fusionsenergi har potentialet til at levere et stort bidrag til virkeliggørelsen af målet om en bæredygtig og sikker energiforsyning til Unionen om få årtier. Hvis det lykkes, vil der kunne leveres energi, som er sikker, bæredygtig og miljøvenlig. Det langsigtede mål for europæisk forskning i fusionsenergi, som omfatter alle fusionsenergiaktiviteter i medlemsstaterne og associerede tredjelande, er den fælles virkeliggørelse af prototypereaktorer til el-værker, som imødekommer alle disse krav og er økonomisk levedygtige.

Hovedprioriteten for strategien til at opnå det langsigtede mål er opførelsen af ITER (et stort forsøgsanlæg, som skal demonstrere fusionskraftens videnskabelige og tekniske gennemførlighed), der skal efterfølges af opførelsen af en demonstrationsmodel af et fusionskraftværk (DEMO). Opførelsen af ITER skal ledsages af FoU-støtte til ITER og til de begrænsede aktiviteter inden for teknologi og fysik, som er nødvendig for DEMO.

Det globale aspekt inden for forskning og udvikling i fusion består af aftalen om oprettelse af Den Internationale Fusionsenergiorganisation for ITER og aftalen mellem Japans regering og Fællesskabet om den bredere strategi på området for fusionsenergiforskning.

Det internationale samarbejde sikres også gennem otte gældende bilaterale fusionssamarbejdsaftaler mellem EU og tredjelande.

Aktiviteter

30. Virkeliggørelse af ITER

Dette omfatter aktiviteter med henblik på den fælles virkeliggørelse af ITER, herunder navnlig forvaltning af den internationale organisation ITER og det europæiske fællesforetagende for ITER, forvaltning og ansættelse af personale, generel teknisk og administrativ bistand, konstruktion af udstyr og installationer samt støtte til projektet under opførelsen.

31. FoU til forberedelse af ITER's drift

Et målrettet fysik- og teknologiprogram skal benytte fusionsforskningsprojektet (JET) og andre anlæg til magnetisk indeslutning, der er relevante for ITER. Under programmet vurderes vigtige ITER-teknologier, ITER-projektudvalget konsolideres, og ITER-driften forberedes.

32. Begrænsede teknologiaktiviteter til forberedelse af DEMO-kraftværket

Fusionsmaterialer og nøgleteknologier til fusion udvikles yderligere, og det arbejde, der udføres af det hold, der forbereder opførelsen af det internationale fusionsmaterialebestrålingsanlæg (IFMIF), skal fortsætte.

33. Langsigtede FoU-aktiviteter

Der skal gennemføres begrænsede aktiviteter inden for forbedrede koncepter for magnetiske indeslutningssystemer (med fokus på forberedelse af drift af W7-X stellaratoren) og inden for teori og modellering med sigte på en omfattende forståelse af fusionsplasmaer.

34. Menneskelige ressourcer og uddannelse

På baggrund af ITER's behov på kort og mellemlang sigt og med henblik på videreudvikling af fusion vil der blive iværksat initiativer til uddannelse af en "ITER-generation", så der er personale nok til rådighed med den nødvendige kompetence, uddannelse og erfaring på højt niveau.

35. Infrastrukturer

ITER skal være en ny forskningsinfrastruktur med en stærk europæisk dimension.

36. Industri- og teknologioverførsel

Der er behov for nye organisatoriske strukturer for at sikre hurtig overførsel af ITER-innovation til den europæiske industri. Denne opgave skal løses af Fusion Industry Innovation Forum, som skal udvikle en køreplan for fusionsteknologi og initiativer til udvikling af menneskelige ressourcer med fokus på innovation og potentiale til at udvikle nye produkter og tjenester.

I.B. NUKLEAR FISSION OG STRÅLINGSBESKYTTELSE

Mål

At etablere et solidt videnskabeligt og teknisk grundlag med henblik på at fremskynde udvikling af praktiske foranstaltninger til sikrere håndtering af langlivet radioaktivt affald, at styrke navnlig sikkerheden, effektiv ressourceudnyttelse og omkostningseffektivitet i forbindelse med kerneenergi og sikre et robust og socialt acceptabelt system til beskyttelse af mennesker og miljø mod virkningerne af ioniserende stråling.

Baggrund

Kernekraft udgør et vigtigt element i debatten om bekæmpelse af klimaændringer og mindskning af Europas afhængighed af importeret energi. Mere avanceret kernekraftteknologi kan stille betydelige forbedringer i udsigt, hvad angår effektivitet og forbrug af ressourcer, samtidig med at den sikrer højere sikkerhedsstandarder og frembringer mindre affald end nuværende teknologier. De nuværende europæiske initiativer på dette område ligger inden for rammerne af den strategiske energiteknologiplan (SET-planen), som er blevet godkendt af Rådet og Europa-Parlamentet, og som også bidrager til det samarbejde, der finder sted med store tredjelande i Generation IV International Forum (GIF).

Siden ikrafttrædelsen af det syvende Euratomrammeprogram er der lanceret tre store europæiske samarbejdsinitiativer inden for videnskab og teknologi på det nukleare område. Der er tale om: Teknologiplatformen for Bæredygtig Kerneenergi (SNETP), Implementing Geological Disposal Technology Platform (IGDTP) og Multidisciplinary European Low-Dose Initiative (MELODI). Aktiviteterne for både SNETP og IGDTP svarer nøje til prioriteterne i SET-planen, og en kernegruppe af organisationer under SNETP er ansvarlig for implementeringen af ESNII, SET-planens europæiske industriinitiativ for bæredygtig kernekraft. De udfører alle aktiviteter, der omfattes af rammeprogrammet (2012-2013), og de er med til at sikre, at programmet bliver så effektivt som muligt.

Der forekommer mere og mere samarbejde mellem SNETP, IGDTP og MELODI og andre interesseforummer på EU-niveau, som f.eks. European Nuclear Energy Forum (ENEF) og European Nuclear Safety Regulators Group (ENSREG), og denne udvikling vil også blive tilskyndet mest muligt gennem rammeprogrammets aktiviteter.

Euratomrammeprogrammet (2012-2013) er kendetegnet ved et altoverskyggende ønske om at fremme høje sikkerhedsniveauer. Programmet vil også fortsat støtte initiativer, der skal sikre, at anlæg, uddannelse og uddannelsesmuligheder i Europa forbliver relevante i forhold til det nuværende fokus for de nationale programmer og i forhold til EU's bedste interesser på det generelle plan. Dette vil mere end noget andet være med til at sikre en relevant sikkerhedskultur.

Aktiviteter

1. Deponering i undergrunden

Implementeringsorienterede forskningsaktiviteter vedrørende alle resterende centrale aspekter af dyb deponering i undergrunden af brugt brændsel og langlivet radioaktivt affald og om nødvendigt demonstration af teknologier og sikkerhed samt støtte til udviklingen af en fælles europæisk holdning til de vigtige spørgsmål i forbindelse med håndtering og bortskaffelse af affald.

2. Reaktorsystemer

Forskning, der skal understøtte sikker, effektiv og mere bæredygtig drift af alle relevante reaktorsystemer (herunder brændselskredsløbsanlæg), som er i brug eller under udvikling i Europa, herunder affaldshåndteringsaspekter, som f.eks. separation og transmutation, i forbindelse med brændstofkredsløbet.

3. Strålingsbeskyttelse

Forskning i navnlig risiciene fra lave doser, medicinske anvendelser og håndtering af uheld for at tilvejebringe det videnskabelige grundlag for et robust, retfærdigt og socialt acceptabelt beskyttelsessystem, som ikke i unødvendigt omfang begrænser den nyttige og udbredte anvendelse af stråling på det medicinske område og i industrien.

4. Infrastrukturer

Støtte til brug og fortsat tilgængelighed af foruden samarbejde mellem de vigtigste forskningsinfrastrukturer inden for ovenfor nævnte prioriterede tematiske områder.

5. Menneskelige ressourcer og uddannelse

Støtte til bevarelse og videreudvikling af videnskabelig kompetence og personalekompetencer med henblik på at sikre, at der er forskere, teknikere og andre ansatte med passende kvalifikationer til rådighed i den nukleare sektor på langt sigt.

II. DET FÆLLES FORSKNINGSCENTERS (JRC'S) NUKLEARE AKTIVITETER

Mål

JRC's nukleare særprogram sigter mod at opfylde traktatens FoU-krav og at yde støtte til Kommissionen og medlemsstaterne inden for områderne sikkerhedskontrol og ikke-spredning, affaldshåndtering, sikring af nukleare anlæg og brændstofkredsløbet, radioaktivitetsniveauer i miljøet og strålingsbeskyttelse. JRC skal styrke sin rolle yderligere som europæisk referencecenter for formidling af oplysninger og uddannelse af professionelle og unge forskere.

Baggrund

Kernekraft vil spille en strategisk rolle i EU's sammensætning af energiforbruget i mindst det næste halve århundrede og vil dermed bidrage til at opfylde EU's mål for drivhusgasudledning og forbedre EU's uafhængighed og forsyningssikkerhed. Dette kan opnås under overholdelse af de strengeste krav til ansvarlig brug af kerneenergi, hvad angår sikkerhed og kontrol.

Med henblik på at opfylde dette mål er der et åbenbart behov for at udvikle viden, færdigheder og kompetencer til at sikre den nødvendige videnskabelige, tidssvarende, uafhængige og pålidelige ekspertise til støtte for EU's politikker på områderne for nukleare reaktorer og brændselskredsløbssikkerhed, nuklear sikkerhedskontrol og sikkerhed. Den kundeorienterede støtte til EU's politik, som er fremhævet i JRC's mission, skal suppleres med en proaktiv rolle i det europæiske forskningsrum i form af forskningsaktiviteter af høj kvalitet, der skal gennemføres i tæt samarbejde med industrien og andre organer, og i form af udvikling af netværk med offentlige og private institutioner i medlemsstaterne.

Aktiviteter

1. Håndtering af nukleart affald og virkningen på miljøet skal fokusere på at reducere tvivl og løse aktuelle problemer inden for affaldsdeponering for at udvikle effektive løsninger til håndtering af højradioaktivt affald ved hjælp af de to almindeligste løsninger (direkte deponering eller separation og transmutation). Der skal også udvikles aktiviteter til fremme af forståelsen og modellering af fysiske, kemiske og grundlæggende egenskaber for actinider, og databasen for højpræcise nukleare referencedata, for kerneenergi og ikke-nukleare anvendelsesområder (f.eks. medicin). Med henblik på at opnå en større radiologisk beskyttelse vil der blive foretaget en yderligere udvikling af miljømodeller af radioisotop spredning i kombination med overvågningsprøver inden for miljømæssig radioaktivitet til støtte for ensretningen af de nationale overvågningsprocesser og -systemer.

2. Nuklear sikkerhed, der skal bidrage til forskning inden for eksisterende og nye brændselskredsløb, reaktorsikkerhed for nuværende reaktorer i EU, og reaktorsikkerhed for nye innovative strukturer, der kan forbedre effektivitet og sikkerheds- og sikkerhedskontrolaspekter af innovative brændselskredsløb, fremskreden udbrænding eller nye brændselstyper af næste generation. Der sigtes også mod at udvikle sikkerhedskrav til og avancerede evalueringsmetoder for eksisterende og nye reaktorsystemer. JRC skal også styrke EU's position i verden ved at samordne det europæiske bidrag til FoU-initiativet Generation IV International Forum ved at fungere som integrerende faktor og udbrede forskning på dette område.

3. Nuklear sikkerhed, der skal støtte opfyldelsen af Fællesskabets tilsagn, herunder navnlig udvikling af metoder til kontrol af brændselskredsløbsanlæg, gennemførelse af tillægsprotokollen, herunder indsamling af miljøprøver og integrerede kontrolforanstaltninger samt forebyggelse af spredning af nukleart og radioaktivt materiale i forbindelse med ulovlig handel af disse materialer, herunder nuklear eftersporing.

BILAG II

FINANSIERINGSORDNINGER

Under hensyn til deltagelsesreglerne for gennemførelsen af rammeprogrammet (2012-2013) støtter Fællesskabet forskning og teknologisk udvikling, herunder demonstration, i særprogrammerne gennem en række finansieringsordninger. Disse ordninger vil enten alene eller kombineret med andre blive anvendt til at finansiere forskellige kategorier af aktiviteter, der gennemføres i rammeprogrammets (2012-2013) løbetid.

1. FINANSIERINGSORDNINGER FOR FUSIONSENERGI

Aktiviteterne i forbindelse med forskning i fusionsenergi er af sådan en art, at der er behov for særlige foranstaltninger. Der ydes økonomisk støtte til aktiviteter, der gennemføres efter procedurerne i:

1.1. associeringskontrakterne mellem Kommissionen og medlemsstater eller fuldt associerede tredjelande eller mellem Kommissionen og enheder i medlemsstaterne eller fuldt associerede tredjelande, som varetager gennemførelsen af en del af Fællesskabets forskningsprogram for fusionsenergi i medfør af traktatens artikel 10

1.2. den multilaterale aftale European Fusion Development Agreement, der er indgået mellem Kommissionen og organisationer, der er etableret i, eller som handler på vegne af, medlemsstater og associerede lande, der bl.a. danner rammen om yderligere forskning i fusionsteknologi i associerede organisationer og i industrien, for anvendelse af JET-faciliteterne og for det europæiske bidrag til det internationale samarbejde

1.3. det europæiske fællesforetagende for ITER baseret på bestemmelserne i traktatens artikel 45-51

1.4. internationale aftaler mellem Fællesskabet og tredjelande om aktiviteter inden for forskning i og udvikling af fusionsenergi, navnlig ITER-aftalen og aftalen om den bredere strategi

1.5. eventuelle andre multilaterale aftaler mellem Fællesskabet og associerede organisationer, særlig aftalen om personalemobilitet

1.6. aktioner med omkostningsdeling, der tager sigte på at fremme og bidrage til forskning i fusionsenergi med organer i medlemsstaterne eller tredjelande, der er associeret med rammeprogrammet (2012-2013), men som ikke har indgået nogen associeringsaftale.

Ud over ovennævnte aktiviteter kan der træffes foranstaltninger til fremme og udvikling af menneskelige ressourcer, stipendier og integrerede infrastrukturinitiativer såvel som specifikke støtteforanstaltninger, særlig for at samordne forskningen i fusionsenergi, iværksætte undersøgelser til støtte for disse aktiviteter og støtte publikationer, informationsudveksling samt uddannelse med henblik på at fremme teknologioverførsel.

2. FINANSIERINGSORDNINGER PÅ ANDRE OMRÅDER

Rammeprogrammets (2012-2013) aktiviteter på andre områder end fusionsenergi finansieres gennem en række finansieringsordninger. Disse ordninger vil enten alene eller kombineret med andre blive anvendt til at finansiere forskellige kategorier af aktiviteter, der gennemføres i rammeprogrammets (2012-2013) løbetid.

I beslutninger om særprogrammer, arbejdsprogrammer og forslagsindkaldelser anføres efter omstændighederne:

- hvilke typer ordninger der anvendes til finansiering af de forskellige kategorier af aktiviteter

- hvilke deltagerkategorier (f.eks. forskningsorganisationer, universiteter, industri, offentlige myndigheder) der kan komme i betragtning

- hvilke aktivitetstyper (forskning, udvikling, demonstration, uddannelse, formidling, videnoverførsel og andre beslægtede aktiviteter), der kan finansieres gennem de forskellige ordninger.

Kan flere finansieringsordninger komme i betragtning, kan det i givet fald anføres i arbejdsprogrammerne, hvilken ordning der skal bruges til det emne, forslagsindkaldelsen vedrører.

Der er følgende finansieringsordninger:

a) Støtte til aktioner, der primært gennemføres på grundlag af forslagsindkaldelser:

1. Samarbejdsprojekter

Støtte til forskningsprojekter, der gennemføres af konsortier med deltagere fra forskellige lande, og som sigter mod at udvikle ny viden, ny teknologi, produkter eller fælles forskningsressourcer. Projekternes størrelse, omfang og interne organisation kan variere alt efter område og emne. Projekterne kan variere i størrelse fra små eller mellemstore fokuserede forskningsprojekter til større integrerede projekter, som mobiliserer betydelige ressourcer til virkeliggørelse af et nærmere bestemt mål. Støtte til uddannelse og karriereudvikling for forskere vil blive omfattet af projektets arbejdsplaner.

2. Ekspertisenet

Støtte til fælles forskningsprogrammer, der gennemføres af forskellige forskningsorganisationer, som integrerer deres aktiviteter på et givet område, der udføres af forskerhold som et led i langsigtet samarbejde. Disse fælles forskningsprogrammer gennemføres på grundlag af et formelt tilsagn fra disse organisationer. Støtte til uddannelse og karriereudvikling for forskere vil blive omfattet af projektets arbejdsplaner.

3. Samordning og støtte

Støtte til aktiviteter, der sigter mod at samordne eller støtte forskningen (netværkssamarbejde, udveksling, adgang på tværs af landegrænser til forskningsinfrastruktur, undersøgelser, konferencer, bidrag under opbyggelsen af ny infrastruktur osv.) eller at fremme udviklingen af menneskelige ressourcer (f.eks. netværkssamarbejde og etablering af uddannelsessystemer). Disse aktioner kan også gennemføres med andre midler end gennem forslagsindkaldelser.

b) For at støtte aktiviteter, der gennemføres med hjemmel i afgørelser, der vedtages af Rådet på forslag af Kommissionen, vil Fællesskabet yde økonomisk støtte til stort anlagte initiativer, der finansieres fra flere kilder på følgende måde:

- finansieringstilskud til fællesforetagender, der bygger på procedurerne og bestemmelserne i traktatens artikel 45-51

- finansieringstilskud til udvikling af ny infrastruktur af europæisk interesse.

Fællesskabet gennemfører finansieringsordningerne i overensstemmelse med forordning (Euratom) nr. XXXX/2011 om deltagelsesregler for virksomheder, forskningscentre og universiteter, de relevante statsstøtteinstrumenter, særlig rammebestemmelserne om statsstøtte til forskning og udvikling samt internationale regler på området. I overensstemmelse med disse internationale regler skal det være muligt at foretage en individuel vurdering af omfanget og arten af den finansielle deltagelse, især hvis der er mulighed for andre former for offentlig finansiering, herunder fra andre EF-finansieringskilder, f.eks. fra Den Europæisk Investeringsbank.

For deltagere i en indirekte aktion, der gennemføres i en region med udviklingsefterslæb (konvergensregioner som defineret i artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006[20], herunder regioner, som kan modtage tilskud fra strukturfondene under konvergensmålsætningen, regioner, som kan modtage støtte fra Samhørighedsfonden, og fjernområder), ydes der supplerende tilskud fra strukturfondene, hvor dette er muligt og hensigtsmæssigt.

3. DIREKTE AKTIONER – DET FÆLLES FORSKNINGSCENTER

JRC skal gennemføre aktiviteter, der kaldes direkte aktioner, i Fællesskabet i overensstemmelse med Rådets afgørelse om det særprogram, der skal gennemføres gennem direkte aktioner af Det Fælles Forskningscenter for at implementere rammeprogrammet for forskning og uddannelse på det nukleare område (2012 til 2013).

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAG

1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1. Forslagets/initiativets betegnelse

1.2. Berørt(e) politikområde(r) i ABM/ABB-strukturen

1.3. Forslagets/initiativets art

1.4. Mål

1.5. Forslagets/initiativets begrundelse

1.6. Foranstaltningens varighed og finansielle virkning

1.7. Planlagt(e) forvaltningsmetode(r)

2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1. Bestemmelser vedrørende opfølgning og rapportering

2.2. Forvaltnings- og kontrolordning

2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNING

3.1. Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og berørt(e) udgiftspost(er)

3.2. Anslået virkning for udgifterne

3.2.1. Sammenfatning af den anslåede virkning for udgifterne

3.2.2. Anslået virkning for aktionsbevillingerne

3.2.3. Anslået virkning for bevillinger af administrativ art

3.2.4. Forenelighed med den nuværende flerårige finansielle ramme

3.2.5. Tredjeparts deltagelse i finansieringen

3.3. Anslået virkning for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAG

FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Atomenergifællesskabs rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2012-2013)

Berørt(e) politikområde(r) i ABM/ABB-strukturen [21]

Forskning (indirekte aktioner) og direkte forskning (som skal gennemføres af Det Fælles Forskningscenter)

08 20 Euratom fusionsenergi

08 21 Euratom nuklear fission og strålingsbeskyttelse

08 22 04 Bevillinger hidrørende fra tredjeparters (ikke fra Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) deltagelse i forskning og teknologisk udvikling

08 01 Administrative udgifter vedrørende politikområdet forskning

08 01 04 40 Europæisk fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling udgifter til den administrative forvaltning

08 01 05 01 Udgifter vedrørende forskningspersonale

08 01 05 02 Eksternt forskningspersonale

08 01 05 03 Andre forskningsrelaterede administrationsudgifter

10 03 – Direkte finansieret forskning, aktionsbevillinger - Euratom

10 03 01 Det Fælles Forskningscenters (JRC) nukleare aktiviteter

10 03 02 - Bevillinger hidrørende fra tredjeparter

10 01 - Administrative udgifter vedrørende politikområdet direkte forskning

10 01 05 Udgifter til støttefunktioner i forbindelse med foranstaltninger inden for politikområdet direkte forskning

10 01 05 01 - Udgifter vedrørende forskningspersonale

10 01 05 02 – Eksternt forskningspersonale

10 01 05 03 - Andre administrationsudgifter vedrørende forskning

Forslagets/initiativets art

( Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning

( Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning til opfølgning af et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[22]

X Forslaget/initiativet drejer sig om en forlængelse af en eksisterende foranstaltning

( Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning

Mål

Kommissionens flerårige strategiske mål med forslaget/initiativet

Euratomrammeprogrammet er en af byggestenene i den europæiske energipolitik og EU 2020-strategien, herunder navnlig Innovation i EU. Euratomrammeprogrammet fremmer konkurrencen for videnskabelig topkvalitet og støtter innovationen på det nukleare område for at imødegå udfordringer i forbindelse med energi- og klimaændringer. Nærværende forslag omhandler i detaljer perioden 2012-13, men aktiviteterne vil fortsat stemme fuldt overens med de vigtigste milepæle for teknologisk udvikling på det nukleare område, som er fastlagt for det næste årti i henhold til den strategiske energiteknologiplan for EU (SET-plan).

Berørte specifikke mål og ABM/ABB-aktiviteter

Specifikt mål nr. 1. At tilvejebringe videngrundlaget for ITER og at virkeliggøre ITER som et stort skridt fremad mod konstruktion af prototyper på kraftværksreaktorer, der er sikre, bæredygtige, miljøvenlige og økonomisk levedygtige.

Specifikt mål nr. 2. At etablere et solidt videnskabeligt og teknisk grundlag med henblik på at fremskynde udvikling af praktiske foranstaltninger til sikrere håndtering af langlivet radioaktivt affald, at styrke navnlig sikkerheden, effektiv ressourceudnyttelse og omkostningseffektivitet i forbindelse med kernekraft samt sikre et robust og socialt acceptabelt system til beskyttelse af mennesker og miljø mod virkningerne af ioniserende stråling.

Specifikt mål nr. 3. JRC's nukleare særprogram sigter mod at opfylde traktatens FoU-krav og at yde støtte til Kommissionen og medlemsstaterne inden for områderne nuklear sikkerhedskontrol og ikke-spredning, affaldshåndtering, sikring af nukleare anlæg og brændselskredsløbet, radioaktivitetsniveauer i miljøet og strålingsbeskyttelse. JRC skal styrke sin rolle yderligere som europæisk referencecenter for formidling af oplysninger og uddannelse af professionelle og unge forskere.

Forventede resultater og virkninger

Det foreslåede rammeprogram (2012-13) vil få følgende virkninger:

Euratom nuklear fission og strålingsbeskyttelse: Der kan forventes virkninger på mange områder, herunder større sikkerhed og mere bæredygtig udnyttelse af kerneenergi, mere markant fremskridt mod sikker implementering af deponering af højaktivt og langlivet nukleart affald i undergrunden og sikring af mere robust lovgivning for industriel og medicinsk brug af ioniserende stråling.

Euratom fusionsenergi: Opførelsen og drift af ITER er et langsigtet projekt, der vil vise resultater over de kommende årtier. En vellykket opførelse og drift af ITER vil i kombination med egnede FoU-programmer føre til muligheder for at opføre en demonstrationsreaktor for fusionsenergi.

Direkte aktioner, som gennemføres af JRC: JRC skal opfylde traktatens FoU-krav og yde støtte til både Kommissionen og medlemsstaterne inden for områderne nuklear sikkerhedskontrol og ikke-spredning, affaldshåndtering, sikring af nukleare anlæg og brændselskredsløbet, radioaktivitetsniveauer i miljøet og strålingsbeskyttelse. JRC skal altid have den størst mulige forståelse for afgørende aspekter, og der skal især rettes fokus på støtte til uddannelse af nuværende og fremtidige videnskabsfolk og teknikere.

Virknings- og resultatindikatorer

Euratom fusionsenergi:

Opførelsen af ITER: antal milepæle, som fællesforetagendet for fusionsenergiudvikling har nået (F4E).

JET-faciliteterne: antal videnskabelige publikationer omhandlende JET.

Aktiviteter, som samordnes af EFDA: færdiggørelse af redegørelser under EFDA's opgaveaftaler, antal af fusionsforskere og teknikere, der er uddannet med henblik på at opfylde behovene for ITER og FoU-programmet for fusion.

Mobilitetsaftale: niveau af forskermobilitet inden for forskning og uddannelse på fusionsområdet.

Euratom nuklear fission og strålingsbeskyttelse:

Procentdel af projektets forslag, som: (i) med et vellykket resultat har opfyldt kriteriet for videnskabelig og/eller teknologisk topkvalitet (ii) har nået sine mål og tekniske målsætninger og endda har oversteget forventningerne (iii) har opfyldt kriteriet for formidling og brug af projektresultaterne (iv) har dokumenteret, at de kan producere signifikante videnskabelige, tekniske, kommercielle, sociale eller miljømæssige indvirkninger.

Forslagets/initiativets begrundelse

Behov, der skal dækkes på kort eller lang sigt

Det foreslåede Euratomrammeprogram vil fokusere på forskellige videnskabelige og teknologiske udfordringer med henblik på at imødegå de kort- og langsigtede mål for SET-planen. Se den forudgående evaluering for flere oplysninger.

Merværdi som følge af EU-foranstaltningen

Merværdien for Euratoms inddragelse i nuklear forskning er forbundet med grænseoverskridende virkninger og stordriftsfordele. Nogle forskningsaktiviteter er så omfattende, at kun meget få medlemsstater kan stille de nødvendige midler og den nødvendige ekspertise til rådighed. Euratomprojekterne inden for fission, fusion og strålingsbeskyttelse udgør den "kritiske masse", der mindsker den forretningsmæssige risiko og giver grobund for private investeringer. Euratoms aktioner bidrager også til overførslen af viden på tværs af grænser ved at fremme FoU-færdigheder, kvalitet og konkurrence og ved at højne den menneskelige kapacitet gennem uddannelse, mobilitet og karriereudvikling. Se den forudgående evaluering for flere oplysninger.

Erfaringer fra lignende, tidligere gennemførte foranstaltninger

Det nuværende syvende Euratomrammeprogram blev midtvejsevalueret af et panel af uafhængige eksperter. Se den forudgående evaluering for flere oplysninger.

Sammenhæng med andre relevante instrumenter og mulig synergivirkning

Det foreslåede rammeprogram stemmer overens med SET-planens og EU 2020-strategiens målsætninger. Se den forudgående evaluering og begrundelsen for at få flere oplysninger.

Foranstaltningens varighed og finansielle virkning

X Forslag/initiativ af begrænset varighed

- X Forslag/initiativ gældende fra den [01/01]2012 til [31/12]2013

- X Finansiel virkning fra 2012 til 2022 (anslået afslutning på projekterne)

Planlagt(e) forvaltningsmetode(r) [23]

X Direkte central forvaltning ved Kommissionen

X Indirekte central forvaltning ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til:

- ( forvaltningsorganer

- X organer oprettet af Fællesskaberne[24]

- ( nationale offentlige organer eller public service-organer

- ( personer med ansvar for gennemførelse af specifikke foranstaltninger i medfør af afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, identificeret i den pågældende basisretsakt som omhandlet i finansforordningens artikel 49.

FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

Bestemmelser vedrørende opfølgning og rapportering

Kommissionen skal føre løbende og systematisk tilsyn med gennemførelsen af Euratomrammeprogrammet og de tilhørende særprogrammer og skal regelmæssigt aflægge rapport og formidle resultaterne af dette tilsyn. Efter afslutningen af rammeprogrammet skal Kommissionen inden for to år (2015) sørge for, at der gennemføres en uafhængig ekstern ekspertevaluering af programmets grundlag, gennemførelse og resultater.

Forvaltnings- og kontrolordning

Konstaterede risici

I overensstemmelse med Kommissionens krav skal der årligt gennemføres en risikovurdering med henblik på at klarlægge risici og fremlægge de foreslåede korrigerende foranstaltninger. Der fokuseres på de konstaterede risici, de foreslåede korrigerende foranstaltninger og den foreslåede tidsplan som en del af Kommissionens forvaltningsplan.

Planlagte(e) kontrolredskab(er)

Som med det syvende rammeprogram (2009-2011) skal der anvendes flere forskellige kontrolredskaber, herunder forudgående kontrolforanstaltninger og vilkårligt udvalgte efterfølgende halvårlige kontroller inden for rammerne af et internt kontrolsystem. Kravet til revisionscertifikater og gennemførelsen af jævnlige uafhængige eksterne revisioner skal desuden bidrage til en forsvarlig økonomisk forvaltning, herunder sikre regulariteten og lovligheden af de udførte transaktioner.

Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Der træffes passende foranstaltninger til forebyggelse af uregelmæssigheder og svig, og de nødvendige skridt bør tages for at kræve tabte, uberettiget udbetalte eller forkert anvendte midler tilbagebetalt i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til finansforordningen, Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNING

Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og berørt(e) udgiftspost(er)

- Eksisterende udgiftsposter i budgettet

Efter samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgifts-område i den flerårige finansielle ramme | Budgetpost | Udgiftstype | Deltagelse |

Nummer [Beskrivelse………………………...……….] | OB/IOB ([25]) | fra EFTA[26]-lande | fra kandidatlande [27] | fra tredje-lande | Artikel 18, stk. 1, litra aa), i finansforordningen |

1 a | 08 20 Euratom fusionsenergi 08 21 Euratom nuklear fission og strålingsbeskyttelse 08 22 04 Bevillinger hidrørende fra tredjeparters (ikke fra Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) deltagelse i forskning og teknologisk udvikling 10 03 Direkte finansieret forskning – Euratom 10 02 01 Det Fælles Forskningscenters (JRC) nukleare aktiviteter 10 03 02 Bevillinger hidrørende fra tredjeparter | OB | NEJ | JA/NEJ | JA/NEJ* | JA/NEJ |

08 01 Administrative udgifter vedrørende forskning 08 01 04 40 Det europæiske fællesforetagende for ITER Fusionsenergiudvikling (F4E) udgifter til administrativ forvaltning 08 01 05 01 Udgifter vedrørende forskningspersonale 08 01 05 02 Eksternt forskningspersonale 08 01 05 03 Andre forskningsrelaterede administrationsudgifter 10 01 Administrative udgifter vedrørende direkte forskning 10 01 05 Udgifter til støttefunktioner i forbindelse med foranstaltninger inden for politikområdet direkte forskning 10 01 05 01 Udgifter vedrørende forskningspersonale 10 01 05 02 Eksternt forskningspersonale 10 01 05 03 Andre administrationsudgifter inden for forskning | IOB | NEJ | JA/NEJ | JA/NEJ* | NEJ |

* Der pågår drøftelser med Tyrkiet på det nukleare område.

- Nye budgetposter, som der er søgt om

Ikke relevant

Anslået virkning for udgifterne

Sammenfatning af den anslåede virkning for udgifterne i mio. EUR (3 decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: | 1 a | Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse |

Indirekte forskning | År | År | År | I ALT |

( Aktionsbevillinger | 2012 | 2013 | ≥ 2014 |

Budgetpostens nummer: 08 2x i alt | Forpligtelser | (1) | 1 183,379 | 992,804 | 0 | 2 176,183 |

Betalinger | (2) | 436,422 | 898,164 | 841,597 | 2 176,183 |

Budgetpostens nummer: 08 20 Budgetpostens nummer: 08 21 | Forpligtelser | (1) | 1 129,274 | 936,965 | 0 | 2 066,239 |

Betalinger | (2) | 401,822 | 863,164 | 801,253 | 2 066,239 |

Forpligtelser | (1) | 54,105 | 55,839 | 0 | 109,944 |

Betalinger | (2) | 34,600 | 35,000 | 40,344 | 109,944 |

Administrative bevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer[28] 08 01 xx xx i alt 08 01 04 40 Det Europæisk Fællesforetagende (F4E) 08 01 05 01 Udgifter vedrørende forskningspersonale 08 01 05 02 Eksternt forskningspersonale 08 01 05 03 Andre forskningsrelaterede administrationsudgifter | 74,054 39,000 23,456 1,637 9,961 | 76,817 39,780 25,230 1,555 10,252 | 0 | 150,871 |

Budgetpostens nummer: 08 01 | (3) | 74,054 | 76,817 | 150,871 |

SAMLEDE bevillinger til GD Forskning og Innovation | Forpligtelser | =1+1a +3 | 1 257,433 | 1 069,621 | 0 | 2 327,054 |

Betalinger | *=2+2a+3 | 510,476 | 974,981 | 841,597 | 2 372,054 |

( Aktionsbevillinger I ALT | Forpligtelser | (4) | 1 183,379 | 992,804 | 2 176,183 |

Betalinger | (5) | 436,422 | 898,164 | 841,597 | 2 176,183 |

( Administrative bevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT | (6) | 74,054 | 76,817 | 0 | 150,871 |

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1 a i den flerårige finansielle ramme | Forpligtelser | =4+ 6 | 1 257,433 | 1 069,621 | 0 | 2 327,054 |

Betalinger | =5+ 6 | 510,476 | 974,981 | 841,597 | 2 327,054 |

Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet:

( Aktionsbevillinger I ALT | Forpligtelser | (4) |

Betalinger | (5) |

( Administrative bevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT | (6) |

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-4 i den flerårige finansielle ramme (Referencebeløb) | Forpligtelser | =4+ 6 |

Betalinger | =5+ 6 |

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: | 5 | "Administrative udgifter" |

i mio. EUR (3 decimaler)

År 2012 | År 2013 | I ALT |

GD: Forskning/direkte forskning |

( Menneskelige ressourcer | 0 | 0 | 0 |

( Andre administrationsudgifter | 0 | 0 | 0 |

I ALT GD <…….> | Bevillinger | 0 | 0 | 0 |

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme | (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) | 0 | 0 | 0 |

i mio. EUR (3 decimaler)

År 2012 | År 2013 | År ≥ 2014 | I ALT |

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme | Forpligtelser | 0 | 0 | 0 | 0 |

Betalinger | 0 | 0 | 0 | 0 |

Sammenfatning af den anslåede virkning for udgifterne i mio. EUR (3 decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: | 1 a | Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse |

Direkte forskning | År | År | År | I ALT |

( Aktionsbevillinger | 2012 | 2013 | ≥ 2014 |

Budgetpostens nummer: 10.03 | Forpligtelser | (1a) | 9,895 | 10,252 | 0 | 20,147 |

Betalinger | (2a) | 4,650 | 8,972 | 6,525 | 20,147 |

Budgetpostens nummer: 10.03.01 | Forpligtelser | (1a) | 9,895 | 10,252 | 0 | 20,147 |

Betalinger | (2a) | 4,650 | 8,972 | 6,525 | 20,147 |

Administrative bevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer[29] 10 01 05 10 01 05 01 10 01 05 02 10 01 05 03 | 104,648 57,444 10,577 36,627 | 108,421 59,515 10,958 37,948 | 0 0 0 0 0 | 213,069 116,959 21,536 74,574 |

Bevillinger I ALT til GD Forskning og Innovation/direkte forskning | Forpligtelser | =1+1a +3 | 114,543 | 118,673 | 0 | 233,216 |

Betalinger | *=2+2a+3 | 109,298 | 117,393 | 6,525 | 233,216 |

( Aktionsbevillinger I ALT | Forpligtelser | (4) | 9,895 | 10,252 | 0 | 20,147 |

Betalinger | (5) | 4,650 | 8,972 | 6,525 | 20,147 |

( Administrative bevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT | (6) | 104,648 | 108,421 | 0 | 213,069 |

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1 a i den flerårige finansielle ramme | Forpligtelser | =4+ 6 | 114,543 | 118,673 | 0 | 233,216 |

Betalinger | =5+ 6 | 109,298 | 117,393 | 6,525 | 233,216 |

Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet:

( Aktionsbevillinger I ALT | Forpligtelser | (4) |

Betalinger | (5) |

( Administrative bevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT | (6) |

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-4 i den flerårige finansielle ramme (Referencebeløb) | Forpligtelser | =4+ 6 |

Betalinger | =5+ 6 |

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: | 5 | "Administrative udgifter" |

i mio. EUR (3 decimaler)

År 2012 | År 2013 | I ALT |

GD: Forskning/direkte forskning |

( Menneskelige ressourcer | 0 | 0 | 0 |

( Andre administrationsudgifter | 0 | 0 | 0 |

I ALT GD <…….> | Bevillinger | 0 | 0 | 0 |

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme | (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) |

i mio. EUR (3 decimaler)

År 2012 | År 2013 | År ≥ 2014 | I ALT |

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme | Forpligtelser | 114,543 | 118,673 | 0 | 233,216 |

Betalinger | 109,298 | 117,393 | 6,525 | 233,216 |

Sammenfatning af den anslåede virkning for udgifterne i mio. EUR (3 decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: | 1 a | Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse |

Sammenfatning Indirekte forskning/direkte forskning | År | År | År | I ALT |

( Aktionsbevillinger | 2012 | 2013 | ≥ 2014 |

Budgetpostens nummer: 08 20/08 21 | Forpligtelser | (1) | 1 183,379 | 992,804 | 0 | 2 176,183 |

Betalinger | (2) | 436,422 | 898,164 | 841,597 | 2 176,183 |

Budgetpostens nummer: 10.03 | Forpligtelser | (1a) | 9,895 | 10,252 | 0 | 20,147 |

Betalinger | (2a) | 4,650 | 8,972 | 6,525 | 20,147 |

Administrative bevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer[30] 08 01 xx 10 01 xx | 74,054 104,648 | 76,817 108,421 | 0 0 | 150,871 213,069 |

Budgetpostens nummer: 08 01 xx/10 01 05 | (3) | 178,702 | 185,238 | 0 | 363,940 |

Bevillinger I ALT til GD Forskning/direkte forskning | Forpligtelser | =1+1a +3 | 1 371,976 | 1 188,294 | 0 | 2 560,270 |

Betalinger | *=2+2a+3 | 619,774 | 1 092,374 | 848,122 | 2 560,270 |

( Aktionsbevillinger I ALT | Forpligtelser | (4) | 1 193,274 | 1 003,056 | 0 | 2 196,330 |

Betalinger | (5) | 441,072 | 907,136 | 848,122 | 2 196,330 |

( Administrative bevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT | (6) | 178,702 | 185,238 | 0 | 363,940 |

SAMLEDE bevillinger under UDGIFTSOMRÅDE 1 a i den flerårige finansielle ramme | Forpligtelser | =4+ 6 | 1 371,976 | 1 188,294 | 0 | 2 560,270 |

Betalinger | =5+ 6 | 619,774 | 1 092,374 | 848,122 | 2 560,270 |

Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet:

( Aktionsbevillinger I ALT | Forpligtelser | (4) |

Betalinger | (5) |

( Administrative bevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT | (6) |

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-4 i den flerårige finansielle ramme (Referencebeløb) | Forpligtelser | =4+ 6 |

Betalinger | =5+ 6 |

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: | 5 | "Administrative udgifter" |

i mio. EUR (3 decimaler)

År 2012 | År 2013 | I ALT |

GD: Forskning/direkte forskning |

( Menneskelige ressourcer |

( Andre administrationsudgifter |

I ALT GD <…….> | Bevillinger |

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme | (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) |

i mio. EUR (3 decimaler)

År 2012 | År 2013 | År ≥ 2014 | I ALT |

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme | Forpligtelser | 1 371,976 | 1 188,294 | 0 | 2 560,270 |

Betalinger | 619,774 | 1 092,374 | 848,122 | 2 560,270 |

Anslået virkning for aktionsbevillingerne

- ( Forslaget/initiativet indebærer ikke, at der anvendes driftsbevillinger.

- X Forslaget/initiativet indebærer, at der anvendes følgende aktionsbevillinger:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

Der angives mål og output ( | År 2012 | År 2013 | I ALT |

OUTPUT |

Type output[31] | Gen. snit. om-kostn. ved output | Antal output | Antal | Antal output | Antal | Antal output i alt | Omkostninger i alt |

SPECIFIKT MÅL nr. 1[32]… |

–Output – EURATOM fusionsenergi | ** | ** | 50* | 1 129,274 | 50* | 936,965 | 100* | 2 066,239 |

SPECIFIKT MÅL nr. 2: |

SAMLEDE OMKOSTNINGER | 1 193,274 | 1 003,056 | 2 196,330 |

*(*) Anslået antal output.

(**) Det typiske output for et forskningstilskud er en rapport med en redegørelse af fakta, resultater og konklusioner. ITER-projektets output skal bestå af årlige aktivitetsrapporter fra F4E (agenturet i Barcelona).

Gennemsnitsomkostningerne vises ikke. Disse oplysninger er irrelevante i betragtning af de beløb, der er tale om i de løbende projekter (ITER).

(***) Type output: Produkter og tjenester for beslutningstagere i EU. Gennemsnitlig omkostning for outputtet: Omkostningerne for hvert enkelt output kan variere meget. En rutineredegørelse (f.eks. en regelmæssigt udkommende høstprognose) kan eksempelvis ikke sammenlignes med en endelig rapport for en stor og muligvis bekostelig undersøgelse, hvoraf en stor del af kreditterne har ført til en undersøgelsesrapport. Begge er relevante og brugbare, men har meget forskellige formål. Den angivne gennemsnitlige omkostning er kun en matematisk beregning, hvor budgettet er divideret med det anslåede antal output.

Anslået virkning for bevillinger af administrativ art

Sammenfatning

- ( Forslaget/initiativet indebærer ikke, at der anvendes administrationsbevillinger.

- X Forslaget/initiativet indebærer, at der anvendes følgende administrationsbevillinger:

i mio. EUR (3 decimaler)

År 2012 - N [33] | År 2013 - N+1 | I ALT |

UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme |

Menneskelige ressourcer |

Andre administrationsudgifter |

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme |

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5[34] i den flerårige finansielle ramme | Indirekte forskning | Direkte forskning | Indirekte forskning | Direkte forskning | Indirekte forskning | Direkte forskning |

Menneskelige ressourcer | 58,863 | 68,021 | 61,230 | 70,474 | 120,093 | 138,495 |

Andre udgifter af administrativ art | 15,191 | 36,627 | 15,587 | 37,947 | 30,778 | 74,574 |

Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme | 74,054 | 104,648 | 76,817 | 108,421 | 150,871 | 213,069 |

I ALT | 178,702 | 185,238 | 363,940 |

Anslået behov for menneskelige ressourcer

- ( Forslaget/initiativet indebærer intet behov for menneskelige ressourcer.

- X Forslaget/initiativet kræver følgende menneskelige ressourcer:

Overslag angives i hele enheder (eller højst med en decimal)

År 2012 - N | År 2013 - N+1 |

( Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) |

X 01 01 01 (Hjemsted og Kommissionens repræsentationskontorer) |

xx 01 01 02 (Delegationer) |

08 01 05 01 (Indirekte forskning) | 190 | 190 |

10 01 05 01 (Direkte forskning) | 566 | 566 |

( Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter: FTE)[35] |

XX 01 02 01 (CA, INT, SNE under den samlede bevillingsramme) |

XX 01 02 02 (CA, INT, JED, LA og SNE i delegationerne) |

08 01 04 40 [36] | - i hovedsædet[37] |

- i delegationer (F4E-agenturet i Barcelona-ITER): - tjenestemænd og midlertidigt ansatte - kontraktansatte GFI-IV - SNE | 262 150 10 | 262 150 10 |

08 01 05 02 (CA, INT, SNE – Indirekte forskning) | 40 | 40 |

10 01 05 02 (CA, INT, SNE – Direkte forskning) | 166 | 166 |

Andre budgetposter (skal angives) |

I ALT | 1,384 | 1,384 |

XX er lig med politikområdet eller det berørte budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, hvortil kommer de eventuelle yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Jobbeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte | Job inden for nuklear forskning/direkte og indirekte forskningssærprogrammer, navnlig i forbindelse med håndtering af nukleart affald, nuklear sikkerhed og nuklear sikkerhedskontrol. |

Eksternt personale |

Forenelighed med den nuværende flerårige finansielle ramme

- ( Forslaget/initiativet er foreneligt med den nuværende flerårige finansielle ramme.

- X Forslaget/initiativet kræver en omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme.

Forslagene til Euratomrammeprogrammet 2012-2013 udgør de generelle rammer for forskningsaktiviteterne på det nukleare område og omfatter et passende budget. De foreslåede bevillinger, der oprindeligt blev afsat til nuklear forskning under den flerårige finansielle ramme for 2007-2013, er imidlertid ikke tilstrækkelige på grund af de betydelige udgiftsstigninger til ITER-projektet. Kommissionen foreslår, at lovgivningsprocessen vedrørende forslagene til Euratomrammeprogrammet for 2012-13 gennemføres parallelt med den igangværende drøftelse af budgettet til ITER og den nye budgetprocedure for 2012. En aftale om supplerende finansiering via overførsel mellem budgetposter eller omfordeling under budgetposter (i overensstemmelse med tabellen nedenfor) vil muliggøre en hurtig tilpasning af Euratomforskningsprogrammet i 2011.

Overførsel mellem budgetposter i mio. EUR | Omfordeling under budgetpost 1A i mio. EUR | I alt |

2012 | 650 | 100 | 750 |

2013 | 190 | 360 | 550 |

I alt | 840 | 460 | 1300 |

- ( Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres[38].

Ikke relevant

Tredjeparts deltagelse i finansieringen

- Forslaget/initiativet tillader ikke samfinansiering med deltagelse af tredjepart.

- X Forslaget/initiativet samfinansieres som anslået nedenfor:

Bevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

År 2012 | År 2013 |

Her anføres det samfinansierende organ | Tredjelande, der er associeret med programmet |

Samfinansierede bevillinger I ALT * | pm |

* Bidrag fra tredjeparter er endnu ikke fastlagt, men tilføjes på et senere tidspunkt.

Anslået virkning for indtægterne

- ( Forslaget/initiativet har ingen finansiel virkning for indtægterne.

- X Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkning:

- ( på egne indtægter

- X på diverse indtægter.

i mio. EUR (3 decimaler)

På budgettets indtægtsside: | Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår | Forslagets/initiativets virkning[39] |

År 2012 | År 2013 |

Punkt 6011* Punkt 6012* Punkt 6013 Punkt 6031** | pm pm pm pm | pm pm pm pm |

* Aftalerne om bidraget fra Schweiz og om bidraget fra JET Joint Fund er endnu ikke afsluttet. Samarbejdet om forskning på det nukleare område drøftes stadig med Tyrkiet.

Med hensyn til diverse formålsbestemte indtægter angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

08 22 04 Bevillinger hidrørende fra tredjeparters (ikke fra Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) deltagelse i forskning og teknologisk udvikling

10 03 02 Bevillinger hidrørende fra tredjeparter

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningen for indtægterne.

Visse associerede stater kan bidrage til supplerende finansiering af rammeprogrammet gennem associeringsaftaler. Beregningsmetoden er blevet fastlagt for disse associeringsaftaler og er ikke nødvendigvis ens for alle aftaler. Beregningerne er hovedsagligt baseret på BNP i den associerede stat sammenlignet med BNP i medlemsstaten. Denne procentdel anvendes for det samlede driftsbudget.

[1] Meddelelse fra Kommissionen "Status og fremtidsperspektiver for ITER-projektet", KOM(2010) 226, SEK(2010) 571.

[2] Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning for så vidt angår den flerårige finansielle ramme med henblik på dækning af yderligere finansieringsbehov til ITER-projektet, KOM(2010) 403.

[3] Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning for så vidt angår den flerårige finansielle ramme med henblik på dækning af yderligere finansieringsbehov til ITER-projektet, KOM(2010) 403.

[4] www.snetp.eu

[5] www.igdtp.eu

[6] www.melodi-online.eu

[7] Udtalelse afgivet den XXX.

[8] EUT C xx.

[9] KOM(2010) 2020 endelig.

[10] EUT L 460 af 30.12.2006. s. 60.

[11] KOM(2010) 546 endelig.

[12] KOM(2007) 723 endelig.

[13] EUT L 358 af 16.12.2006, s. 1.

[14] EUT L 90 af 30.3.2007, s. 58.

[15] EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1. [BEMÆRKNING:] skal opdateres, hvis og når den nye rammeaftale vedtages.

[16] KOM(2009) 143.

[17] EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.

[18] EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.

[19] EFT L 136 af 31.5.1999, s. 8.

[20] EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25.

[21] ABM: aktivitetsbaseret management – ABB: aktivitetsbaseret budgettering.

[22] Organer omhandlet i finansforordningens artikel 49, stk. 6, litra a) eller b).

[23] Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og referencer til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html

[24] Organer omhandlet i finansforordningens artikel 185.

[25] OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

[26] EFTA: European Free Trade Association.

[27] Kandidatlande og i givet fald potentielle kandidatlande fra Vestbalkan.

[28] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[29] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[30] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennem23GHWXYwxyz " 1 2 7 F G L \ ] b d Ö × CöæÛËÂö¹ö°¤–ö–ö–ö?qbqbqbqböYöh(,gmHnHu[pic]hÌOÒh^S5førelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[31] Output er udtryk for de produkter og tjenesteydelser, der leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

[32] Som beskrevet i del 1.4.2. "Specifikke mål…".

[33] År N er lig med det år, hvor iværksættelsen af forslaget/initiativet begynder.

[34] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[35] CA= kontraktansat; INT= vikaransat ("Intérimaire") ; JED= ung ekspert i en delegation; LA= lokalt ansat; SNE= udstationeret national ekspert.

[36] Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

[37] Angår især strukturfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).

[38] Se punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.

[39] Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.