51998AC1120

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om udviklingen i folkesundhedspolitikken i Det Europæiske Fællesskab« (98/C 407/04)

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber besluttede den 21. april 1998 under henvisning til EF-traktatens artikel 198 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Miljø-, Sundheds- og Forbrugerspørgsmål, som udpegede Markku Lemmetty til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 7. juli 1998.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 357. plenarforsamling af 9. og 10. september 1998, mødet den 9. september 1998, med 101 stemmer for, 2 imod og 1 hverken for eller imod, følgende udtalelse.

1. Resumé af Kommissionens meddelelse

1.1. Kommissionen har udarbejdet en meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om udviklingen i folkesundhedspolitikken i Det Europæiske Fællesskab. En tidligere meddelelse blev offentliggjort den 24. november 1993, og Kommissionen mener nu, at der er behov for at overveje, om de gældende rammer fortsat er tilfredsstillende, og om de er det rette svar på udviklingen på en række betydningsfulde områder.

1.2. Behovet for en ændring skyldes vedvarende trusler mod sundheden, men i endnu højere grad det øgede pres på sundhedssystemerne, EU's udvidelse og Amsterdam-traktatens nye bestemmelser om folkesundhed.

1.3. Efter at have vurderet de nugældende sundhedsprogrammer og erfaringerne med dem er Kommissionen kommet til den konklusion, at det er nødvendigt at tage både prioriteter, strukturer og metoder op til grundig overvejelse med henblik på omformulering.

1.4. Meddelelsen behandler kort sundhedstilstanden i EU, de udfordringer, som medlemsstaterne står over for, udfordringerne i forbindelse med udvidelsen samt den internationale dimension. Kommissionen kommer endvidere ind på EU's rolle på folkesundhedsområdet, især i lyset af Maastricht-traktaten, og EU's fremtidige sundhedspolitik.

1.5. I meddelelsen foreslår Kommissionen, at EU's sundhedspolitik baseres på tre hovedområder:

- Bedre information med henblik på at udbygge folkesundheden.

- Hurtigere reaktion på trusler mod sundheden.

- Forbedring af sundhedsdeterminanter via sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse.

1.5.1. Kommissionen mener, at disse hovedområder også dækker udfordringerne i forbindelse med udvidelsen og spørgsmålet om integreringen af sundhedshensyn i EU's politik på andre områder.

1.6. Meddelelsen indeholder ikke formelle forslag til en ny EU-sundhedspolitik, men søger at stimulere en bred debat om kursen for EU's fremtidige sundhedspolitik her ved indgangen til det næste årtusind. Efter debatten agter Kommissionen at fremsætte konkrete forslag til en ny politik, når Amsterdam-traktaten er blevet ratificeret.

2. ØSU's tidligere udtalelser om EU's sundhedspolitik

2.1. I denne sammenhæng mindes der om tidligere udtalelser fra ØSU (), da de har påvirket de store linjer i EU's sundhedspolitik, som nu kommer til udtryk i Kommissionens meddelelse, især i afsnit 5 og 6, men også andre steder.

2.2. Hvad angår Kommissionens handlingsprogram fremsatte ØSU følgende kommentarer:

- begrænsede ressourcer: ØSU har altid haft den opfattelse, at de forskellige programmer ikke havde fået tildelt tilstrækkelige finansielle midler til realisering af målene,

- sammenhæng og komplementaritet: ØSU mener, at det er væsentligt at sikre sammenhæng og komplementaritet mellem de forskellige EU-aktioner og -programmer på sundhedsområdet for at undgå dobbeltarbejde eller overlapninger og for at opnå et effektivt samspil mellem dem,

- udvalgsprocedure: ØSU mener, at medlemsstaterne, når de udpeger medlemmer til de rådgivende udvalg, der skal bistå Kommissionen, bør tage hensyn til de forskellige involverede socio-økonomiske parters og interessers synspunkter vedrørende såvel kriterier og procedurer for udvælgelse og finansiering af projekter under de forskellige projekter som evalueringsproceduren.

2.2.1. Efter en analyse af handlingsprogrammerne har Kommissionen nu fremsat lignende betragtninger: Programmerne er ikke tilstrækkeligt fleksible, og de har medført betydelige administrative byrder, hvilket binder kostbare ressourcer.

2.3. ØSU har i sine udtalelser ligeledes understreget betydningen af at styrke den horisontale indfaldsvinkel til sundhedsbeskyttelse. Denne opfattelse er nu blevet accepteret, idet den er medtaget i den nye artikel 152 i Amsterdam-traktaten. Det nye stk. 4, litra b), omhandler endvidere »foranstaltninger på veterinær- og plantesundhedsområdet«.

2.3.1. Amsterdam-traktatens bestemmelser behandles nærmere i punkt 3.8.

2.4. Angående EU's fremtidige sundhedspolitik bør især nævnes ØSU's udtalelse om Kommissionens tidligere »Meddelelse om rammerne for en indsats til fremme af folkesundheden«, der blev vedtaget den 6. juli 1994 ().

2.4.1. I denne udtalelse blev der lagt vægt på følgende punkter:

- den specifikke aldersproblematik (f.eks. unge, ældre) samt sårbare kategorier (f.eks. indvandrere og de mindst privilegerede befolkningsgrupper),

- forbindelsen mellem sundhedspolitik og den sociale og økonomiske dimension (f.eks. beskæftigelsen),

- den »horisontale« synsvinkel: folkesundhedspolitikken går videre end socialpolitik og omfatter tillige specifikke områder (f.eks. miljøet).

3. Generelle bemærkninger

3.1. Det Økonomiske og Sociale Udvalg anerkender betydningen af Kommissionens meddelelse og diskussionen i den. Denne diskussion er netop nu meget aktuel, da mange problemer har nået et stadium, hvor det er muligt at anstille generelle betragtninger. De eksterne udfordringer er forøget, og det er nødvendigt at forberede sig på bestemmelserne i den nye traktat.

3.2. Folkesundheden er forbedret i hele EU, men der er store muligheder for yderligere forbedringer både i medlemsstaterne og på EU-plan. ØSU er derfor enig i, at der er et presserende behov for at stramme EU's sundhedspolitik op.

3.3. Kommissionen har i sin analyse af sundhedspolitikken og af de udfordringer, som medlemsstaterne står over for, fremlagt betydningsfulde og indiskutable kendsgerninger. ØSU bemærker imidlertid, at i modsætning til den meget detaljerede gennemgang af de udfordringer, som medlemsstaterne står over for, indeholder meddelelsen ikke mange konkrete forslag til konkret handling. I denne sammenhæng understreger ØSU, at befolkningen har større forhåbninger, men også bekymringer angående det fremtidige sundhedsvæsen.

3.4. ØSU føler, at der er mange uløste spørgsmål ud over dem, der behandles i meddelelsen. Sundhedsudgifterne i EU er steget, men der er ikke taget hensyn til konsekvenserne af den nye udvikling i den økonomiske politik eller til etableringen af det indre marked. Grænseoverskridende sundhedspleje og den socio-økonomiske udvikling er andre problemer, der bør overvejes.

3.5. Udfordringerne i udvidelsen og den internationale dimension

3.5.1. Udvidelsen og den internationale dimension kunne have været behandlet mere detaljeret. Disse spørgsmål bør undersøges nærmere, og ØSU foreslår yderligere foranstaltninger, især vedrørende ansøgerlandene.

3.5.2. Da udviklingen af sundhedspolitikken bliver en større opgave, når EU udvides med central- og østeuropæiske lande, bør ansøgerlandene tilbydes enhver mulig støtte. Det betyder ikke, at det skal ske udelukkende gennem lovgivning, men også ved at inddrage disse lande i eksisterende handlingsprogrammer på sundhedsområdet og i EU's generelle sundhedspolitik så tidligt som muligt.

3.5.3. ØSU anmoder derfor Kommissionen om i en rapport at vurdere sundhedstilstanden i ansøgerlandene, ligesom det er gjort i meddelelsen om »Miljøet og udvidelsen«, som et middel til at blotlægge mulige områder for samarbejde og teknisk støtte (f.eks. informationsudveksling, ekspertassistance til eksisterende programmer osv.). ØSU understreger endvidere, at det er nødvendigt at samarbejde med WHO, når sundhedstilstanden i ansøgerlandene skal vurderes.

3.5.3.1. Hvad angår udvidelsen, understreger ØSU betydningen af PHARE-projekternes rolle og accepterer ikke, at der på nogen måde skæres i støtten til sundhedssektoren.

3.5.4. Kontakterne med internationale organisationer, der fremmer folkesundheden inden for deres eget område, er veletablerede. Det er derfor tilstrækkeligt her at nævne behovet for at samarbejde og for at undgå unødigt dobbeltarbejde. Især er sundhedsrelaterede aktiviteter inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og G7-gruppen ligesom samarbejdet mellem EU og middelhavslandene af stor betydning. ØSU ønsker derfor at understrege, at Kommissionen fortsat må arbejde snævert sammen med WHO, OECD og Europarådet.

3.6. EU's rolle på sundhedsområdet

3.6.1. Kommissionen har været ret selvkritisk i sin analyse af EU's nuværende rolle på sundhedsområdet og har med sine nye forslag anerkendt de problemer og mangler, der er kommet for dagen. Men mange af problemerne er af den art, som ØSU og andre advarede om på forhånd, som f.eks. begrænsede ressourcer og programmernes manglende fleksibilitet.

3.6.2. Nogle uventede begivenheder, som BSE-krisen, fik befolkningen til at kræve handling fra EU's side på sundhedsområdet. Det har blandt andet resulteret i en omorganisering inden for Kommissionen og i øgede ressourcer. ØSU mener, at begyndelsen af et nyt århundrede er det rette tidspunkt at analysere og fortsat udvikle EU's rolle på sundhedsområdet på. Det er ikke nødvendigt at afvente en krise. I denne forbindelse er medierne ansvarlige for at sætte fokus på sygdomme og problemer, der »sælger« bedre (Creutzfeldt-Jakobs sygdom, piller mod impotens osv.), mens større sundhedsproblemer og -risici måske undervurderes. ØSU er for tiden i færd med at udarbejde en intiativudtalelse om »Antibiotikaresistens: En trussel mod folkesundheden« for blot at nævne ét vigtigt problem.

3.6.3. ØSU erkender behovet for at omorganisere EU-sundhedsprogrammerne og forvaltningen af dem, men understreger, at det er af afgørende betydning, at der foretages en meget omhyggelig evaluering af både de indvundne erfaringer og af de mulige konsekvenser af en ny organisation og forvaltning, inden der skabes nye organisations- og forvaltningsstrukturer. Denne evaluering bør tage hensyn til gennemførelsen af eksisterende programmer og Kommissionens, medlemsstaternes og involverede eksperters synspunkter.

3.7. Forholdet mellem EU og medlemsstaterne hvad angår sundhedsvæsenet

3.7.1. ØSU ønsker at understrege, at selv om sundhedsvæsenet udelukkende er medlemsstaternes ansvar, har sundhedsplejen og sundhedspersonalet fælles problemer, der sandsynligvis bliver mere »synlige« på EU-plan som et resultat af »den frie bevægelighed for personer« (jf. nedenfor) og af udvidelsen (jf. ovenfor).

3.7.2. I denne sammenhæng er meddelelsens afsnit 6 ret relevant for de nationale systemer. Som sagt ved tidligere lejligheder tillægger ØSU samarbejdet med og mellem medlemsstaterne stor betydning og understreger subsidiaritetsprincippet. ØSU er derfor af den opfattelse, at EU's rolle i sundhedsplejen fortsat skal bestå i at sikre, at der lægges vægt på sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse samt informationsudveksling, som bedst støtter folkesundheden og sundhedsbeskyttelsen både i EU og i medlemsstaterne.

3.7.3. EF-Domstolens domme i Kohll- og Decker-sagerne () har vist, at Domstolen ved at anvende principperne om »fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser og kapital«, der er nedfældet i traktaten, har afsagt domme, som har direkte indvirkning på de nationale sundhedssystemer. EF-Domstolens domme har således betydelig indflydelse på sundhedsbeskyttelsen i medlemsstaterne.

3.7.4. Disse EF-domme er primært baseret på traktatens bestemmelser om økonomisk samarbejde. Socialpolitiske bestemmelser i traktaterne er begrænsede, og social sikring er kun i ret beskedent omfang reguleret på EU-plan. I denne sammenhæng mener ØSU, at konsekvenserne af »den frie bevægelighed« ikke kun kan betragtes ud fra markedshensyn, og at markedsbestemmelserne ikke bør have negative konsekvenser for medlemsstaternes sundhedssystemer. ØSU mener endvidere, at det er nødvendigt at betragte sundhedssystemer og -ydelser som en del af de europæiske borgeres livskvalitet.

3.8. Bestemmelser om folkesundhed i den nye Amsterdam-traktat

3.8.1. Den nye artikel 152 om folkesundhed i Amsterdam-traktaten fortjener særlig opmærksomhed, da den lægger grundlaget for den fremtidige udvikling. ØSU har ved mange lejligheder udtrykt tilfredshed med, at folkesundhedsområdet får en stadig mere central rolle på fællesskabsplan.

3.8.2. Det er navnlig vigtigt, at bestemmelsen om at sikre »et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Fællesskabets politikker og aktiviteter« er blevet flyttet til begyndelsen af artikel 152. Dette krav bør spille en afgørende rolle, når den nye sundhedspolitik og hovedområderne skal fastlægges.

3.8.3. De nye bestemmelser omfatter foranstaltninger, der er »rettet mod at forbedre folkesundheden og forebygge sygdomme hos mennesker samt imødegå forhold, der kan indebære risiko for menneskers sundhed«.

3.8.4. ØSU mener, at disse generelle principper gør det muligt at basere fremtidens sundhedspolitik på dem. I betragtning af opgavernes omfang bør det være muligt at insistere på tilstrækkelig EU-finansiering.

3.8.5. ØSU mener også, at bestemmelserne i den nye traktat bør tilskynde Kommissionen til at omorganisere sundhedssektoren og åbne mulighed for en bedre fordeling af ressourcerne. EU's fremtidige sundhedspolitik afhænger af, om der er tilstrækkelige ressourcer, hvorfor de nuværende ressourcer bør prioriteres og rationeres på en retfærdig måde ved fra sag til sag at vurdere omkostninger og fordele ved at anvende »forsigtighedsprincippet«.

3.8.5.1. ØSU mener desuden, at GD V's sundhedssektorafdeling generelt har brug for flere medarbejdere og især bør have adgang til ekspertise af høj kvalitet vedrørende folkesundhed. Endvidere må koordinationen med andre generaldirektorater sikres.

3.8.6. ØSU opfordrer Kommissionen til at uddybe disse grundlæggende forudsætninger i processens næste fase. ØSU mener endvidere, at folkesundhedsområdets rolle kunne styrkes yderligere, hvis ansvaret for folkesundhed på fællesskabsplan henhørte under en bestemt kommissær.

3.9. En fremtidig sundhedspolitik i EU

3.9.1. Hvad angår EU's fremtidige sundhedspolitik, er de foreslåede hovedområder kun ét skridt i retning af at opfylde de foreslåede målsætninger og tage udfordringerne op. ØSU ønsker, at de foreslåede målsætninger prioriteres. Desuden tvivler ØSU på, at de tre foreslåede hovedområder er et tilstrækkeligt svar på vigtige spørgsmål såsom udvidelsen og andre EU-politikkers indvirkning på sundhedsområdet.

3.9.2. ØSU henviser i den forbindelse til Kommissionens sociale handlingsprogram for 1998-2000 og forberedelsen af det femte rammeprogram for F& U.

3.9.3. Endelig lover Kommissionen i meddelelsens konklusion at fremsætte konkrete forslag til den nye politik, når Amsterdam-traktaten er blevet ratificeret. I denne sammenhæng mener ØSU, at det er nødvendigt med en samlet oversigt over aktiviteterne på folkesundhedsområdet.

4. Særlige bemærkninger

4.1. Kommissionen foreslår tre hovedområder for den fremtidige sundhedspolitik. Kommissionen forudsætter dermed, at principperne og holdningerne i meddelelsen fra 1993 fortsat er aktuelle, skønt de i realiteten har brug for en grundig revision.

4.1.1. EU's fremtidige indsats bør navnlig fokusere på sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, men samtidig bør der gennemføres foranstaltninger til støtte for udviklingen af offentlig sundhedspleje i medlemsstaterne. Hvad det sidstnævnte angår, mener ØSU, at indsatsen bør koncentreres om informationsudveksling og udvikling af retningslinjer baseret på en fælles opfattelse af bedste praksis. Man bør prioritere de områder, som menes at kunne være af særlig betydning for borgernes sundhed eller forbedre sundhedsplejen, eller hvor det kan give en ekstra gevinst, at foranstaltningerne træffes på EU-plan. Denne indsats må foregå under skyldig hensyntagen til traktaterne, som definerer og begrænser EU's muligheder for at tage andre initiativer.

4.2. Hovedområde 1: Forbedring af information med henblik på at udbygge folkesundheden

4.2.1. I hovedområde 1 understreger Kommissionen behovet for at opbygge et forsvarligt sundhedsinformationssystem. Der er brug for information om sundhedstilstand, sundhedsdeterminanter og sundhedssystemer. I hvert tilfælde foreslår Kommissionen mulige indsatsområder. De punkter, som nævnes, er meget generelle.

4.2.2. ØSU havde foretrukket en mere omfattende redegørelse, der også havde nævnt andre vigtige prioriteringsområder, f.eks. spørgsmålet om funktionsdygtighed, herunder erhvervsevne og manglende erhvervsevne, både hos den ældre arbejdsstyrke og de ældre generelt.

4.2.3. Med henblik på traktaterne mener ØSU, at EU under hovedområde 1 kunne prioritere emner vedrørende sundhedsfremme og sundhedsforebyggelse højest; men også aktiviteter, der støtter udviklingen af folkesundhed og sundhedspleje som helhed, bør fremmes.

4.2.4. ØSU mener også, at Kommissionen bør sikre, at fremtidige hovedområde 1-aktiviteter direkte tjener og støtter udviklingen af folkesundheden og sundhedssystemer i medlemsstaterne.

4.3. Hovedområde 2: Hurtig reaktion på trusler mod sundheden

4.3.1. I hovedområde 2 bliver vægten primært lagt på myndighedernes samarbejde og støtte i medlemsstaterne, og meddelelsen nævner nogle nylige eksempler på forskellige typer af epidemier.

4.3.2. Hensigten med dette hovedområde er at udvikle overvågning på fællesskabsplan og et varslingssystem samt give EU mulighed for at reagere hurtigt. I april 1998 vedtog Rådet en fælles holdning til »Handlingsprogram vedrørende sjældne sygdomme« og i maj 1998 nåede man via samrådsproceduren til en aftale om »Oprettelse af et netværk til epidemiologisk overvågning af og kontrol med smitsomme sygdomme i Det Europæiske Fællesskab«.

4.3.3. ØSU går ind for at øge EU's kapacitet til at reagere på sundhedsfarer, herunder ikke blot smitsomme sygdomme, men også andre akutte farer og sundhedsrisici. ØSU mener desuden, at dette hovedområde også bør omfatte sundhedskrav, f.eks. i forbindelse med levnedsmiddelsikkerhed og miljøet.

4.4. Hovedområde 3: Forbedring af sundhedsdeterminanter via sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse

4.4.1. Hovedområde 3 drejer sig om at forbedre sundhedsdeterminanterne gennem sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Kommissionen ønsker at ændre sin nuværende programbaserede arbejdsmetode. Behovet for at omfordele ressourcerne nævnes også. På dette punkt sætter Kommissionen en debat i gang om prioriteringerne ved selv at stille de spørgsmål, der skal overvejes.

4.4.2. Kommissionen agter at evaluere bestemte foranstaltninger og aktioner, der har til formål at påvirke kendskabet til folkesundhed samt holdninger og adfærd inden for dette hovedområde (»sundhedsdeterminanter«), og nævner eksempler på udviklingstendenser i forbindelse med tobak, alkohol, narkotika og ernæring.

4.4.3. ØSU mener, at det ville være nyttigt at udvide listen over eksempler til at omfatte sund livsstil, fysisk aktivitet, faktorer af betydning for allergier og astma, social adfærd og mental sundhed. Alt for ofte bliver betydningen af disse emner overset og undervurderet. På den anden side ville det ikke være berettiget at tage reklamekampagner med på listen, da det kun er én kommunikationsform, og det er ikke den eneste.

4.4.4. ØSU mener, at meddelelsens indfaldsvinkel til sygdomsforebyggelse er for snæver og bør udvides til at omfatte alle relevante faktorer, dvs. foranstaltninger med sigte på det fysiske og det sociale miljø, hele befolkninger, højrisikogrupper og enkeltpersoner.

4.5. EU-politikkernes indvirkning på sundheden og behovet for en »horisontal fremgangsmåde«

4.5.1. Bortset fra de tre hovedområder beskæftiger meddelelsen sig med de andre EU-politikkers indvirkning på sundheden. Kommissionen har afleveret en tredje beretning om, hvordan de krav, der findes på sundhedsområdet, kan indgå som led i Fællesskabets politik (1996) (), og et yderligere dokument i relation til dette. I lyset af den nye traktat, som skal sikre »et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Fællesskabets politikker og "aktiviteter", vurderer ØSU, at det ikke er tilstrækkeligt at udarbejde rapporter, eftersom de blot er en gennemgang af, hvad der hidtil er sket (i det foreliggende tilfælde en gennemgang af situationen for to år siden), og eftersom de ikke indeholder nogen forslag til fremtidige foranstaltninger« 7

4.5.2. ØSU mener, at én måde, hvorpå man kunne sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau i andre politikker og aktiviteter, ville være at skabe et fjerde hovedområde, som kunne fokusere på, hvordan sundhedskrav kan integreres i alle EU's aktiviteter. Hvis Kommissionen ikke er villig til at gøre dette, burde den i det mindste komme med forslag til, hvordan man kan sikre, at der altid tages (tilstrækkeligt) hensyn til sundhedsaspekterne.

4.5.3. ØSU understreger, at der er behov for en horisontal fremgangsmåde, og at man ikke er tilfreds med den integrering, der skitseres i meddelelsen. Hvis sundhedsbeskyttelse skal have en mere fremtrædende plads i definitionen af EU's politikker, foreslår ØSU imidlertid, at hvert kommissionsforslag skal indeholde en evaluering af dets indvirkning på folkesundheden, og at dette bør være en af de nye strategier for den fremtidige EU-politik.

4.5.4. I denne sammenhæng hilser ØSU Rådets () henstilling til Kommissionen om at lade årsberetningerne om gennemførelsen af det foregående års samlede arbejdsprogram omfatte afsnit om de sundhedsmæssige aspekter af Fællesskabets politikker, og om i det årlige arbejdsprogram for det kommende år at angive alle forslag med betydning for sundhedsbeskyttelsen.

5. Konklusion

5.1. ØSU ser positivt på Kommissionens meddelelse og godkender den nye strategi med tre hovedområder. Efter ØSU's opfattelse er meddelelsens overvejelser om en »fremtidig fællesskabspolitik på folkesundhedsområdet« alt for generel, og der er ikke nogen prioritering af aktiviteterne i forbindelse med hvert af de foreslåede hovedområder. Meddelelsen bør indeholde detaljerede forslag, der uddyber, hvordan Kommissionen skal gennemføre de aktioner, der er foreslået under hvert hovedområde. I den forbindelse bør Kommissionen overveje, hvordan dels ændringer i den økonomiske politik og i beskæftigelsespolitikken, dels problemer i forbindelse med det indre marked indvirker på sundhedspolitikken (f.eks. EF-Domstolens domme).

5.2. Desuden mener ØSU også, at meddelelsen:

- ikke fuldt ud lever op til bestemmelserne i den nye Amsterdam-traktat, især kravet om at sikre »et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Fællesskabets politikker og aktiviteter«;

- bør skabe et fjerde hovedområde angående integrationen af sundhedskrav i andre politikker og aktiviteter eller, hvis dette ikke kan lade sig gøre, foreslå en anden praktisk metode til at sikre, at der tages hensyn til sundhedsaspekterne;

- også bør omfatte en mere tilbundsgående analyse af udvidelsen og dens virkninger og farer for EU's sundhedspolitik. ØSU anmoder Kommissionen om at udarbejde en »evalueringsrapport« om »Sundhedsområdet og udvidelsen« med henblik på at udpege mulige områder for samarbejde og teknisk bistand til ansøgerlandene.

5.3. ØSU opfordrer derfor Kommissionen til at tage hensyn til disse henstillinger i næste fase, som efter ØSU's opfattelse bør dreje sig om at skitsere en samlet handlingsplan for folkesundhedsområdet.

5.4. Endelig mener ØSU, at det er vigtigt at omorganisere og styrke de tjenestegrene i Kommissionen, der har at gøre med folkesundhedsområdet, og foreslår, at der udpeges en kommissær for folkesundhedsområdet på fællesskabsplan.

Bruxelles, den 9. september 1998.

Tom JENKINS

Formand for Det Økonomiske og Sociale Udvalg

() Jf. ØSU's udtalelser om: »Meddelelse om rammerne for en indsats til fremme af folkesundheden« - EFT C 388 af 31.12.1994; »Handlingsplan for kræftbekæmpelse« - EFT C 393 af 31.12.1994; »Program for Fællesskabets indsats med hensyn til sundhedsfremme, sundhedsoplysning og -uddannelse« - EFT C 102 af 24.4.1995; »Handlingsprogram vedrørende forebyggelse af narkotikamisbrug« - EFT C 110 af 2.5.1995; »EU-handlingsplan vedrørende AIDS og visse andre smitsomme sygdomme« - EFT C 133 af 31.5.1995; »Handlingsprogram om sundhedsovervågning« - EFT C 174 af 17.6.1996; »Krisen omkring bovin spongiform encephalopati (BSE) og dens mangfoldige konsekvenser i Den Europæiske Union (initiativudtalelse)« - EFT C 295 af 7.10.1996«; Netværk til epidemiologisk overvågning af og kontrol med smitsomme sygdomme« - EFT C 30 af 30.1.1997; »Handlingsprogram om forebyggelse af personskader« - EFT C 19 af 21.1.1998; »Handlingsprogram om sjældne sygdomme« - EFT C 19 af 21.1.1998; »Handlingsprogram om forureningsrelaterede sygdomme« - EFT C 19 af 21.1.1998; »Meddelelse om forbrugersundhed og levnedsmiddelsikkerhed« - EFT C 19 af 21.1.1998.

() Jf. ØSU's udtalelse om Kommissionens meddelelse om rammerne for en indsats til fremme af folkesundheden, EFT C 388 af 31.12.1994.

() Jf. EF-Domstolens dom nr. C-120/95 (28.4.1998): »EF-traktatens artikel 30 og 36 er til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter en social sikringsinstitution i en medlemsstat afslår at yde en forsikret person godtgørelse med det faste beløb for et par briller med korrigerende brilleglas, der er købt hos en optiker, som er etableret i en anden medlemsstat, med den begrundelse, at ethvert køb af lægeartikler i udlandet skal godkendes på forhånd« (»fri bevægelighed for varer«). EF-Domstolens dom nr. C-158/96 (28.4.1998): »EF-traktatens artikel 59 og 60 er til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter der kræves en tilladelse fra den sikredes sociale sikringsinstitution som betingelse for godtgørelse efter satserne i den stat, hvor den pågældende er forsikret, af tandplejeydelser fra en specialtandlæge, der er etableret i en anden medlemsstat« (»fri bevægelighed for tjenesteydelser«).

() Jf. KOM(98) 34 endelig udg., Tredje beretning fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om indførelse af krav om sundhedsbeskyttelse i Fællesskabets politikker (1996).

() EFT C 169 af 4.6.1998.