52003AR0069

Regionsudvalgets udtalelse om "Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om offentlig foderstof- og fødevarekontrol"

(2004/C 23/03)

REGIONSUDVALGET HAR -

under henvisning til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om offentlig foderstof- og fødevarekontrol KOM(2003) 52 endelig - 2003/0030 (COD),

under henvisning til Rådets beslutning af 28. februar 2003 om i henhold til EF-traktatens artikel 152, stk. 4, at anmode om Regionsudvalgets udtalelse,

under henvisning til præsidiets beslutning af 14. maj 2002 om at henvise det forberedende arbejde til Underudvalget for Bæredygtig Udvikling,

under henvisning til Regionsudvalgets udtalelse om Kommissionens "Hvidbog om fødevaresikkerhed", CdR 77/2000 fin)(1),

under henvisning til forslag til Regionsudvalgets udtalelse (CdR 67/2003 rev. 2), som blev vedtaget af Underudvalget for Bæredygtig Udvikling den 12. juni 2003 med Xavier Desgain, medlem af det Wallonske Parlament (B), som ordfører, og ud fra følgende betragtning,

Regionsudvalgets medlemmer ønsker en fødevarepolitik, der sikrer miljøbeskyttelse og yder forbrugerne sundhedsbeskyttelse på et højt niveau -

på den 51. plenarforsamling den 9. oktober 2003 enstemmigt vedtaget følgende udtalelse.

1. Regionsudvalgets synspunkter og henstillinger

Regionsudvalget

1.1. konstaterer, at forslagets mål imødegår de betænkeligheder, som Regionsudvalget har givet udtryk for i sin udtalelse af 12. april 2000 om hvidbogen om fødevaresikkerhed (CdR 77/2000 fin), samtidig med at de i vidt omfang rejser nye problemer.

1.2. erkender, at de grundlæggende principper for fødevaresikkerhed og offentlighedens tillid skal være baseret på en omfattende og integreret tilgang, der omfatter hele fødevarekæden fra "jord til bord":

- åbenhed omkring alle aktioner og udtalelser

- mest mulig information i en klar og forståelig form for at muliggøre det bedste forbrugsvalg

- mulighed for effektivt at spore alle fødevarer, foderstoffer og ingredienser gennem hele fødevarekæden frem til forbrugeren, idet man på hvert stadium sikrer, at alle ingredienser kan identificeres

- anvendelse af forsigtighedsprincippet, hvor det skønnes nødvendigt.

1.3. glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at samle reglerne for kontrol af foder og fødevarer i ét fælles regelsæt.

1.4. ønsker, at disse overordnede rammer, for så vidt angår forslagets mål, ligeledes skal finde anvendelse på offentlig kontrol med henblik på at verificere, om de fælles markedsordninger for landbrugsprodukter (markafgrøder, vin, olivenolie, frugt og grøntsager, humle, mælk og mejeriprodukter, oksekød og kalvekød, fårekød og gedekød samt honning) overholdes, således at hele landbrugsproduktionen kan blive omfattet af de horisontale bestemmelser i nærværende forordning.

1.5. mener, at der under alle omstændigheder bør foretages en tilpasning af direktiv 2000/29/EF(2) om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet.

1.6. går ind for, at der indføres flerårige nationale kontrolplaner. I sin udtalelse om hvidbogen om fødevaresikkerhed peger Regionsudvalget ikke desto mindre på behovet for at anerkende og respektere mangfoldigheden og den kulturelle og økonomiske betydning af regionale og lokale traditioner og vaner for så vidt angår fødevareproduktion og smag, idet der altid må findes en passende balance mellem hensynet til forbrugernes sikkerhed og forbrugsvalget. Regionsudvalget tror, at fremme og støtte af fødevarer produceret ud fra forskellige lokale traditioner er afgørende for, at man kan sikre forbrugerne sunde fødevarer og samtidig sætte liv i økonomien i mange landdistrikter. - Disse hensyn vejer fortsat tungt. De bør resultere i flerårige nationale kontrolplaner (art. 42 i forslaget til forordning). Det er logisk, at disse planer koncentreres om sektorer med høj risiko (i forbindelse med håndtering af affald, behandling og produktion i meget store mængder, produktionsart og produktionsmetoder). Affattelsen af artikel 43 i forslaget til forordning kræver særlig opmærksomhed. Den offentlige kontrols hyppighed bør stå i et rimeligt forhold til risikoen, jf. præmis 13 i forordningen. Denne risikovurdering bør præciseres, afhængigt af produktions-, tilvirknings- og distributionsmetoden og produktionsmængden. Af de angivne grunde og for at give mulighed for den bedst mulige forvaltning af de flerårige nationale kontrolplaner er det nødvendigt, at medlemsstaterne allerede på forberedelsesstadiet inddrager de regionale og lokale myndigheder. Samme fremgangsmåde bør følges ved udarbejdelsen af de i artikel 13 omtalte beredskabsplaner.

1.7. ønsker, at risikovurderingen skal foretages under hensyntagen til den pågældende sektor, og at kontrollen skal foretages så tidligt som muligt og først og fremmest tage sigte på de store industrisektorer og kølekæden.

1.8. anmoder om, at der indføres øget og hyppigere kontrol i foderstofsektoren med fokus på forebyggelse og risici, eftersom denne sektor har været stærkt involveret i størstedelen af fødevarekriserne gennem de senere år.

1.9. anmoder om, at forordningen gøres tilstrækkelig fleksibel til, at der kan tages højde for de særlige forhold, der gør sig gældende for de områder, der er omfattet af følgende forordninger: Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler(3), EØF) nr. 2081/92 af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler(4), og (EØF) nr. 2082/92 af 14. juli 1992 om specificitetsattestering af landbrugsprodukter og levnedsmidler(5).

1.10. ønsker, at der i de flerårige nationale kontrolplaner skal tages højde for kravet om sporbarhed i hele sektoren, og at disse skal sikre gennemsigtigheden.

1.11. bifalder, at der indføres EF-kontrol i medlemsstaterne i form af generelle tilsyn, hvilket gør det muligt for medlemsstaterne at forbedre kontrolprocedurerne.

1.12. går ind for, at medlemsstaterne, inden for rammerne af deres beføjelser ifølge EF-traktaten, skal foreskrive strafferetlige sanktioner i forbindelse med alvorlige overtrædelser, der kan medføre, at der markedsføres foderstoffer eller fødevarer, der ikke er sikre, jf. artikel 14 og 15 i forordning (EF) nr. 178/2002(6) (om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed), eftersom det i mange tilfælde udelukkende er strafferetlige sanktioner, der har egentlig afskrækkende virkning. Det er dog også nødvendigt at foreskrive administrative sanktioner, der er hurtigere at anvende i forbindelse med visse overtrædelser. Regionsudvalget foretrækker dog, at Kommissionen i fremtiden håndhæver EU-harmoniserede sanktioner. Regionsudvalget er klar over, at indførelsen af sådanne EU-sanktioner højst sandsynligt vil nødvendiggøre en revision af traktaten.

1.13. opfordrer Kommissionen til med henblik på at undgå konkurrenceforvridninger at indføre et system med harmoniserede gebyrer, der pålægges foderstof- og fødevarevirksomhedsledere, og som i - tilfælde af manglende overholdelse af foderstof- og fødevarelovgivningen tager højde for - kontrolaktiviteter, der er mere omfattende end de normale overvågningsaktiviteter. Regionsudvalget anmoder endvidere om, at der indbygges en vis fleksibilitet i systemet med kontrolgebyrer, således at der kan tages hensyn til små virksomheders interesser.

1.14. ønsker, at disse bemærkninger integreres i Kommissionens uddannelse af kontrolpersonale.

Bruxelles, den 9. oktober 2003.

Albert Bore

Formand for

Regionsudvalget

(1) EFT C 226 af 8.8.2000, s. 7.

(2) EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1.

(3) EFT L 198 af 22.7.1991, s. 1. Forordning senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 436/2001 (EFT L 63 af 3.3.2001, s. 16).

(4) EFT L 208 af 24.7.1992, s. 1. Forordning senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2796/2000 (EFT L 324 af 21.12.2000, s. 26).

(5) EFT L 208 af 24.7.1992, s. 9. Forordningen er senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse.

(6) EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.