Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31999L0024

    Kommissionens direktiv 1999/24/EF af 9. april 1999 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 93/32/EØF om fastholdelsesanordninger for passagerer på tohjulede motordrevne køretøjer (EØS-relevant tekst)

    EFT L 104 af 21.4.1999, p. 16–18 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2009; stiltiende ophævelse ved 32009L0079

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1999/24/oj

    31999L0024

    Kommissionens direktiv 1999/24/EF af 9. april 1999 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 93/32/EØF om fastholdelsesanordninger for passagerer på tohjulede motordrevne køretøjer (EØS-relevant tekst)

    EF-Tidende nr. L 104 af 21/04/1999 s. 0016 - 0018


    KOMMISSIONENS DIREKTIV 1999/24/EF

    af 9. april 1999

    om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 93/32/EØF om fastholdelsesanordninger for passagerer på tohjulede motordrevne køretøjer

    (EØS-relevant tekst)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab;

    under henvisning til Rådets direktiv 92/61/EØF af 30. juni 1992 om standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer(1), ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, særlig artikel 16;

    under henvisning til Rådets direktiv 93/32/EØF af 14. juni 1993 om fastholdelsesanordninger for passagerer på tohjulede motordrevne køretøjer(2), særlig artikel 3, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Direktiv 93/32/EØF er et af særdirektiverne under den EF-typegodkendelsesprocedure, der er fastlagt ved direktiv 92/61/EØF; bestemmelserne i direktiv 92/61/EØF vedrørende køretøjssystemer, komponenter og separate tekniske enheder finder derfor anvendelse på nævnte direktiv;

    (2) den tekniske udvikling gør det nu muligt at tilpasse direktiv 93/32/EØF til den tekniske udvikling; for at sikre, at hele typegodkendelsesprocessen forløber korrekt, er det derfor nødvendigt at tydeliggøre eller komplettere visse af det pågældende direktivs bestemmelser;

    (3) med henblik herpå bør bestemmelserne vedrørende stroppens befæstigelse og henvisningerne i oplysningsskemaets afsnit B tilpasses;

    (4) de i dette direktivs fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg for tilpasning til den tekniske udvikling, som er nedsat ved artikel 13 i Rådets direktiv 70/156/EØF(3), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/91/EF(4) -

    UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

    Artikel 1

    Bilaget til direktiv 93/32/EØF ændres som angivet i bilaget til nærværende direktiv.

    Artikel 2

    1. Fra 1. januar 2000 kan medlemsstaterne ikke af grunde, som vedrører fastholdelsesanordningen til passagerer:

    - nægte EF-typegodkendelse af en type tohjulet motordrevet køretøj eller en type fastholdelsesanordning til passagerer

    - forbyde registrering, salg eller ibrugtagning af tohjulede motordrevne køretøjer eller salg eller ibrugtagning af fastholdelsesanordninger til passagerer

    hvis fastholdelsesanordningerne til passagerer opfylder kravene i direktiv 93/32/EØF som ændret ved nærværende direktiv.

    2. Fra 1. juli 2000 nægter medlemsstaterne EF-typegodkendelse til nogen type tohjulede motordrevne køretøjer af grunde, som vedrører fastholdelsesanordningen til passagerer, eller til nogen fastholdelsesanordning til passagerer, hvis kravene i direktiv 93/32/EØF som ændret ved nærværende direktiv ikke er opfyldt.

    Artikel 3

    1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 1999 de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

    De anvender disse bestemmelser fra den 1. januar 2000.

    Når medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

    2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de vedtager på det område, der er omfattet af dette direktiv.

    Artikel 4

    Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Artikel 5

    Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 9. april 1999.

    På Kommissionens vegne

    Martin BANGEMANN

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 225 af 10.8.1992, s. 72.

    (2) EFT L 188 af 29.7.1993, s. 28.

    (3) EFT L 42 af 23.2.1970, s. 1.

    (4) EFT L 11 af 16.1.1999, s. 25.

    BILAG

    1. Punkt 1.1 affattes således: "1.1. Strop

    Stroppen skal være således monteret på sadlen eller andre dele, som er forbundet til stellet, at den let kan benyttes af passageren. Stroppen skal være således udformet og fastgjort, at den uden brud kan modstå en lodret statisk trækkraft på 2000 N, idet trykpåvirkningen midt på stroppens gribeflade er højst 2 MPa."

    2. I tillæg 1 affattes oplysningsskemaets afsnit B således: "- afsnit B, punkt: - 1.4 til og med 1.4.2."

    Top