EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32003D0538

2003/538/EF: Rådets beslutning af 15. juli 2003 om bemyndigelse af Kongeriget Spanien til at videreføre aftalen om de gensidige fiskeriforbindelser med Republikken Sydafrika indtil den 7. marts 2004

EUT L 185 af 24.7.2003, p. 24–24 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 07/03/2004

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2003/538/oj

32003D0538

2003/538/EF: Rådets beslutning af 15. juli 2003 om bemyndigelse af Kongeriget Spanien til at videreføre aftalen om de gensidige fiskeriforbindelser med Republikken Sydafrika indtil den 7. marts 2004

EU-Tidende nr. L 185 af 24/07/2003 s. 0024 - 0024


Rådets beslutning

af 15. juli 2003

om bemyndigelse af Kongeriget Spanien til at videreføre aftalen om de gensidige fiskeriforbindelser med Republikken Sydafrika indtil den 7. marts 2004

(2003/538/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til akten vedrørende Spaniens og Portugals tiltrædelse, særlig artikel 167, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Aftalen vedrørende de gensidige fiskeriforbindelser mellem regeringen for Kongeriget Spanien og regeringen for Republikken Sydafrika, som blev undertegnet den 14. august 1979, trådte i kraft den 8. marts 1982 for en første periode på ti år. Aftalen forbliver derefter i kraft på ubestemt tid, såfremt den ikke opsiges med tolv måneders varsel.

(2) I henhold til tiltrædelsesaktens artikel 167, stk. 2, berøres de rettigheder og forpligtelser, der følger af fiskeriaftaler, som Kongeriget Spanien har indgået med tredjelande, ikke i den periode, hvor bestemmelserne i disse aftaler opretholdes midlertidigt.

(3) I medfør af artikel 167, stk. 3, i nævnte akt vedtager Rådet inden udløbet af de fiskeriaftaler, som Kongeriget Spanien har indgået med tredjelande, passende afgørelser med henblik på videreførelse af de fiskeriaktiviteter, der følger af nævnte aftaler, herunder eventuelt forlængelser for perioder på højst et år. Ovennævnte aftale er videreført indtil den 7. marts 2003(1);

(4) Kongeriget Spanien bør bemyndiges til at videreføre nævnte aftale indtil den 7. marts 2004 -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Kongeriget Spanien bemyndiges til at videreføre aftalen om de gensidige fiskeriforbindelser med Republikken Sydafrika, der trådte i kraft den 8. marts 1982, indtil den 7. marts 2004.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Kongeriget Spanien.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. juli 2003.

På Rådets vegne

G. Tremonti

Formand

(1) EFT L 116 af 3.5.2002, s. 31.

Top