6.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 144/45

(1)

Med henblik på gradvis at indføre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed skal der ifølge traktaten vedtages foranstaltninger, der skal sikre fri bevægelighed for personer og i forbindelse hermed ledsageforanstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser, asyl og indvandring, og foranstaltninger vedrørende asyl, indvandring og beskyttelse af tredjelandsstatsborgeres rettigheder.

(2)

Det Europæiske Råd bekræftede på sit møde i Tammerfors den 15- og 16. oktober 1999 sit ønske om at oprette et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Med henblik herpå skal en fælles europæisk asyl- og migrationspolitik sigte mod både en retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere og en bedre styring af migrationsstrømmene.

(3)

En effektiv tilbagesendelsespolitik på fællesskabsplan er et nødvendigt supplement til en troværdig politik for lovlig indvandring og asyl og et vigtigt element i bekæmpelsen af ulovlig indvandring. Medlemsstaterne afsætter store beløb til gennemførelsen af tilbagesendelsesprogrammer og foranstaltninger med henblik på tvangsmæssig tilbagesendelse. En fælles indsats i Den Europæiske Union på dette område, som underbygges af tilstrækkelige finansielle midler fra Fællesskabet, kan støtte medlemsstaterne, understrege nødvendigheden af at tilbagesende personer med ulovligt ophold og være med til at øge solidariteten mellem medlemsstaterne.

(4)

Den 28. februar 2002 vedtog Rådet en samlet plan for bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel i EU (4), hvori det understregede, at tilbagetagelses- og tilbagesendelsespolitikken er en integrerende og meget vigtig del af bekæmpelsen af ulovlig indvandring, og pegede på to hovedelementer, som en fællesskabspolitik for tilbagesendelse bør være baseret på, nemlig fælles principper og fælles foranstaltninger, som led i en forbedring af det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne.

(5)

Rådets handlingsprogram for tilbagesendelse af den 28. november 2002, som var baseret på Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2002 om en fællesskabspolitik for tilbagesendelse af personer med ulovligt ophold, vedrører hele handlingskæden med hensyn til forvaltning af tilbagesendelse i medlemsstaterne og omfatter både tvangsmæssig tilbagesendelse og frivillig tilbagevenden af tredjelandsstatsborgere samt de centrale faser i tilbagesendelsen, herunder forberedelse og opfølgning.

(6)

Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde i Thessaloniki den 19. – og 20. juni 2003 Kommissionen til at undersøge alle aspekter af oprettelsen af et særskilt fællesskabsinstrument vedrørende tilbagesendelse, der især skulle støtte prioriteterne i handlingsprogrammet for tilbagesendelse.

(7)

Rådets konklusioner af 2. november 2004 om prioriteterne for en effektiv udformning af en fælles tilbagetagelsespolitik, understreger at EF-tilbagetagelsesaftaler er et vigtigt bidrag til en effektiv fælles migrationsstyring og spiller en fremtrædende rolle i bekæmpelsen af ulovlig indvandring. De er en væsentlig faktor i dialogen og samarbejdet mellem Den Europæiske Union og ulovlige indvandreres oprindelseslande, tidligere bopælslande og transitlande.

(8)

På grundlag af konklusionerne af 8. juni 2004, hvori Rådet opfordrede budgetmyndigheden til at stille de nødvendige midler til rådighed for forberedende foranstaltninger og opfordrede Kommissionen til at tage hensyn til dets holdninger til udvikling af integrerede tilbagesendelsesplaner i tæt samarbejde med medlemsstaterne, blev der iværksat en række forberedende foranstaltninger for perioden 2005-2006.

(9)

På sit møde i Bruxelles den 4.- og 5. november 2004 opfordrede Det Europæiske Råd i »Haag-programmet« til, at forberedelserne til oprettelsen af en europæisk tilbagesendelsesfond (i det følgende benævnt »fonden«) indledes, og at fonden oprettes senest i 2007 på baggrund af evalueringen af den forberedende fase.

(10)

I november 2004 noterede Rådet sig formandskabets rapport om en analyse af den bedste praksis for tilbagesendelse til bestemte lande. Ifølge rapporten var der store muligheder og behov for et mere praktisk samarbejde mellem medlemsstaterne vedrørende tilbagesendelsespraksis. Det blev understreget, at der var mulighed for en mere integreret tilgang til tilbagesendelsespolitikken og de generelle politikker, både på nationalt plan og på fællesskabsplan. Rapporten fremhævede også bedste praksis i medlemsstaterne vedrørende frivillig tilbagevenden eller tvangsmæssig tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere til deres hjem- eller transitland, såsom fremme af programmer for støttet frivillig tilbagevenden med henblik på en holdbar tilbagevenden, rådgivning i forbindelse med tilbagesendelsen og tilrettelæggelse af fælles tilbagesendelsesaktioner, herunder charterflyvninger.

(11)

Det er nødvendigt at give Fællesskabet et instrument, der kan støtte og fremme den indsats, som medlemsstaterne gør for at forbedre alle aspekter af forvaltningen af tilbagesendelse på grundlag af princippet om integreret forvaltning af tilbagesendelse med henblik på at støtte en retfærdig og effektiv gennemførelse af de fælles standarder for tilbagesendelse, som er fastsat under fællesskabslovgivningen om tilbagesendelse.

(12)

For at man kan tage hensyn til resultaterne af de forberedende foranstaltninger vedrørende tilbagesendelse i 2005 og 2006 på grundlag af en rapport fra Kommissionen om evalueringen af de forberedende foranstaltninger, bør der ikke afsættes midler i henhold til denne beslutning for 2007.

(13)

De relevante fælles standarder er især Rådets direktiv 2001/40/EF af 28. maj 2001 om gensidig anerkendelse af afgørelser om udsendelse af tredjelandsstatsborgere (5) og de dertil knyttede beslutninger, nemlig Rådets beslutning 2004/191/EF af 23. februar 2004 om fastsættelse af kriterier og nærmere bestemmelser for udligning af de finansielle ubalancer, som følger af anvendelsen af direktiv 2001/40/EF om gensidig anerkendelse af afgørelser om udsendelse af tredjelandsstatsborgere (6), og Rådets beslutning 2004/573/EF af 29. april 2004 om tilrettelæggelse af samlet udsendelse med fly fra to eller flere medlemsstaters område af tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af individuelle afgørelser om udsendelse (7).

(14)

Dette gælder også kommende fællesskabsinstrumenter, såsom et instrument om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, som bør skabe lige vilkår inden for Den Europæiske Union med hensyn til tilbagesendelsesprocedurer og derfor skal fastlægge, på hvilke betingelser medlemsstaterne kan gennemføre tilbagesendelsesforanstaltninger, og de grænser, de kan gøre det inden for.

(15)

Medlemsstaterne bør sikre, at foranstaltninger i henhold til fonden overholder forpligtelserne vedrørende grundlæggende rettigheder, som de især fremgår af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (den europæiske menneskerettighedskonvention), Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, Genève-konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling, som suppleret ved New York-protokollen af 31. januar 1967, og i givet fald andre relevante internationale instrumenter, såsom FN-konventionen af 1989 om barnets rettigheder.

(16)

Da kollektiv udsendelse er forbudt i henhold til protokol nr. 4 til den europæiske menneskerettighedskonvention, bør kun personer, om hvem der er truffet individuel afgørelse om udsendelse, tilbagesendes via fælles tilbagesendelsesaktioner, som kan finansieres i medfør af denne beslutning

(17)

Fonden bør på grund af sit anvendelsesområde og formål under ingen omstændigheder yde støtte til aktioner vedrørende områder og centre, hvor personer tilbageholdes i tredjelande.

(18)

Som fastslået i programmet for tilbagesendelse, som Rådet godkendte den 28. november 2002, og som til stadighed bekræftes i EU-instrumenterne på dette område, således navnlig Rådets konklusioner om frivillig tilbagevenden af den 2. november 2005, er frivillig tilbagevenden et væsentligt element i en afbalanceret, effektiv og bæredygtig strategi for tilbagevenden.

(19)

Støtteberettigede foranstaltninger inden for rammerne af den integrerede forvaltning af tilbagesendelse bør tage hensyn til sårbare personers særlige situation.

(20)

For at effektivisere forvaltningen af tilbagesendelsen på nationalt plan bør fonden også omfatte foranstaltninger i forbindelse med frivillig tilbagevenden for personer, der ikke er forpligtet til at forlade medlemsstatens område, såsom asylansøgere, der endnu ikke har modtaget afslag, eller personer, der er omfattet af en form for international beskyttelse som omhandlet i Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse (8), eller personer, der nyder midlertidig beskyttelse som omhandlet i Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf (9).

(21)

Et af de vigtigste mål med denne beslutning bør være at fremme integreret forvaltning af tilbagesendelse på nationalt plan. Medlemsstaterne tilskyndes til at gennemføre tilbagesendelsesaktioner i lyset af integrerede handlingsplaner for tilbagesendelse, som analyserer situationen i medlemsstaten med hensyn til målgruppen, fastsætter mål for de planlagte foranstaltninger og i samarbejde med de relevante parter, såsom FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) og Den Internationale Organisation for Migration (IOM), tilbyder tilbagesendelsesordninger, som fokuserer på effektive og holdbare tilbagesendelser gennem forskellige foranstaltninger. I givet fald bør de integrerede handlingsplaner for tilbagesendelse regelmæssigt vurderes og tilpasses.

(22)

For at fremme frivillig tilbagevenden af personer, navnlig personer, som ikke er forpligtet til at forlade området, bør der indføres incitamenter for sådanne tilbagevendende, såsom fortrinsbehandling i form af øget bistand til tilbagevenden. Denne form for frivillig tilbagevenden er både i de tilbagevendendes interesse, fordi de kan vende tilbage på en værdig måde, og i myndighedernes interesse, fordi den er omkostningseffektiv. Medlemsstaterne bør tilskyndes til at prioritere frivillig tilbagevenden.

(23)

Politisk hænger frivillig tilbagevenden og tvangsmæssig tilbagesendelse imidlertid sammen og virker gensidigt forstærkende, og medlemsstaterne bør tilskyndes til at styrke komplementariteten mellem de to former i deres forvaltning af tilbagesendelse. Der er et klart behov for at gennemføre tvangsmæssige tilbagesendelser for at beskytte EU's indvandrings- og asylpolitiks integritet og medlemsstaternes indvandrings- og asylsystemer. Muligheden for tvangsmæssig tilbagesendelse er derfor en forudsætning for, at man kan sikre, at denne politik ikke undergraves, og for, at retsstatsprincippet respekteres, hvilket i sig selv er vigtigt for oprettelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Denne beslutning bør derfor støtte medlemsstaternes indsats for at lette tvangsmæssig tilbagesendelse.

(24)

De største hindringer, som medlemsstaterne møder i forbindelse med tilbagesendelser, opstår ofte i forbindelse med tvangsmæssige tilbagesendelser. En væsentlig hindring er usikkerhed om den pågældendes identitet, og/eller at den pågældende ikke har de nødvendige rejsedokumenter. For at afhjælpe sådanne problemer bør medlemsstaterne tilskyndes til at forbedre samarbejdet med de konsulære tjenester i tredjelande og til at øge deres indbyrdes informationsudveksling og operationelle samarbejde med hensyn til samarbejdet med disse tjenester.

(25)

Det er også afgørende, at denne beslutning i de medlemsstater, som anser det for hensigtsmæssigt, støtter specifikke foranstaltninger for de tilbagevendende i bestemmelseslandet, for det første for at sikre en effektiv tilbagevenden til deres hjemby eller hjemregion under gode forhold og for det andet for at lette en holdbar reintegration i det pågældende samfund. Sådanne foranstaltninger bør ikke bestå i bistand til tredjelandet som sådan og bør kun være støtteberettigede, hvis der er tale om en nødvendig fortsættelse af aktiviteter, som er indledt og for størstedelens vedkommende gennemført på medlemsstaternes område som led i en integreret handlingsplan for tilbagesendelse.

(26)

Desuden bør der være synergi mellem disse foranstaltninger og de aktioner, der støttes via fællesskabsinstrumenter for bistand til tredjelande, særlig det tematiske program for asyl og migration.

(27)

Denne beslutning skal indgå i en sammenhængende ramme, som også omfatter Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 573/2007/EF af 23. maj 2007 om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (10), Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 574/2007/EF af 23. maj 2007 om oprettelse af Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (11) og Rådets beslutning nr. .../2007/EF af ... om oprettelse af Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (12), som har til formål at sikre en rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne for så vidt angår den finansielle byrde, der følger af indførelsen af en integreret forvaltning af EU's ydre grænser og gennemførelsen af fælles politikker for asyl og indvandring, som er udviklet i overensstemmelse med afsnit IV, tredje del af traktaten.

(28)

Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser, som er oprettet i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 (13) (i det følgende benævnt »agenturet«), har bl.a. til opgave at yde medlemsstaterne den nødvendige støtte i forbindelse med tilrettelæggelsen af fælles tilbagesendelsesaktioner og at udvikle bedste praksis vedrørende erhvervelse af rejsedokumenter og udsendelse af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig ulovligt på medlemsstaternes område. Følgelig bør agenturet sikre, at betingelserne for en effektiv, koordineret tilbagesendelsesindsats medlemsstaterne imellem er opfyldt, men overlade gennemførelsen og tilrettelæggelsen af de fælles tilbagesendelsesaktioner til de kompetente nationale tjenester. Agenturet bør derfor kunne bruge de midler, som stilles til rådighed via fællesskabsforanstaltninger under denne beslutning.

(29)

Fondens støtte ville være mere effektiv og mere målrettet, hvis samfinansieringen af de støtteberettigede foranstaltninger var baseret på strategiske flerårige programmer, som hver medlemsstat udarbejder i samråd med Kommissionen.

(30)

På grundlag af strategiske retningslinjer, som vedtages af Kommissionen, bør hver medlemsstat udarbejde et flerårigt programmeringsdokument, der tager hensyn til dens specifikke situation og behov og beskriver dens udviklingsstrategi, som bør udgøre rammen for gennemførelsen af de foranstaltninger, der skal anføres i de årlige programmer.

(31)

I forbindelse med delt forvaltning, jf. artikel 53, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (14) (i det følgende benævnt »finansforordningen«), bør der fastsættes betingelser, som gør det muligt for Kommissionen at udøve sit ansvar for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget, og forpligtelserne i forbindelse med medlemsstaternes samarbejde bør præciseres. Ved at anvende disse betingelser ville Kommissionen kunne sikre sig, at medlemsstaterne anvender fonden lovligt og korrekt og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, jf. finansforordningens artikel 27 og artikel 48, stk. 2.

(32)

Kommissionen bør fastlægge den vejledende fordeling af de disponible forpligtelsesbevillinger efter en objektiv og gennemsigtig metode.

(33)

Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger til at sikre, at forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer effektivt samt kvaliteten af gennemførelsen. Med henblik herpå er det nødvendigt at fastsætte de overordnede principper og nødvendige funktioner, som alle programmer bør overholde.

(34)

I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet bør medlemsstaterne have det primære ansvar for gennemførelsen af og kontrollen med fondens aktiviteter.

(35)

Medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til forvaltnings- og kontrolsystemer, godkendelse af udgifter og forebyggelse, afsløring og korrektion af uregelmæssigheder og overtrædelser af fællesskabslovgivningen bør fastlægges for at sikre en effektiv og korrekt gennemførelse af deres flerårige og årlige programmer. Navnlig med hensyn til forvaltning og kontrol er det nødvendigt at fastlægge, hvordan medlemsstaterne sikrer, at systemerne er indført og fungerer tilfredsstillende.

(36)

Uden at dette berører Kommissionens beføjelser med hensyn til finanskontrol, bør der tilskyndes til samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen på dette område.

(37)

Effektiviteten og virkningen af de foranstaltninger, som fonden støtter, afhænger også af evalueringen af disse foranstaltninger og formidling af resultaterne heraf. Medlemsstaternes og Kommissionens respektive ansvar på dette område og de ordninger, der skal sikre, at evalueringen er pålidelig samt kvaliteten af de tilhørende oplysninger, bør formaliseres.

(38)

Foranstaltningerne bør evalueres med henblik på en midtvejsrevision og en konsekvensanalyse, og evalueringsprocessen bør integreres i overvågningen af projekterne.

(39)

Da det er vigtigt, at fællesskabsmidlerne er synlige, bør Kommissionen udstikke retningslinjer for at fremme, at alle myndigheder, ikke-statslige organisationer, internationale organisationer eller andre enheder, der modtager tilskud fra denne fond, på passende vis anerkender den modtagne støtte, idet der tages hensyn til den praksis, der eksisterer i forbindelse med andre instrumenter med delt forvaltning, f.eks. strukturfondene.

(40)

I denne beslutning fastlægges der for hele programmets varighed en finansieringsramme, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (15).

(41)

Målet for denne beslutning, nemlig at fremme tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold inden for rammerne af fælles standarder og princippet om integreret forvaltning af tilbagesendelser, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne beslutning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(42)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne beslutning, bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (16).

(43)

Da foranstaltningerne i denne beslutning vedrørende vedtagelse af strategiske retningslinjer er af generel karakter og har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne beslutning, herunder ved at lade visse sådanne bestemmelser udgå eller ved at supplere denne beslutning med nye ikke-væsentlige bestemmelser, bør foranstaltningen vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF. Af effektivitetshensyn bør de frister, som normalt gælder i forbindelse med forskriftsproceduren med kontrol, afkortes for så vidt angår vedtagelsen af de strategiske retningslinjer.

(44)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne beslutning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(45)

Irland har i medfør af artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ved skrivelse af 6. september 2005 meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne beslutning.

(46)

Det Forenede Kongerige har i medfør af artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ved skrivelse af 27. oktober 2005 meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne beslutning

(47)

I overensstemmelse med traktatens artikel 67, stk. 2, andet led, finder proceduren i traktatens artikel 251, jf. Rådets afgørelse 2004/927/EF af 22. december 2004 om at få visse områder, der er omfattet af afsnit IV i tredje del i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, underlagt proceduren i artikel 251 i traktaten (17), anvendelse på de områder, der er omfattet af traktatens artikel 62, nr. 1), nr. 2), litra a), og nr. 3) samt artikel 63, nr. 2), litra b), og nr. 3), litra b) —

a)

at indføre og forbedre integreret forvaltning af tilbagesendelse og medlemsstaternes tilrettelæggelse og gennemførelse heraf

b)

at forbedre samarbejdet mellem medlemsstaterne inden for rammerne af integreret forvaltning af tilbagesendelse og gennemførelsen heraf

c)

at fremme en effektiv og ensartet anvendelse af fælles standarder for tilbagesendelse i overensstemmelse med politikudviklingen på dette område.

a)

er baseret på en overordnet vurdering af situationen i medlemsstaten med hensyn til målgruppen eller et specifikt spørgsmål i forbindelse med tilbagesendelsen og udfordringerne i forbindelse med de planlagte foranstaltninger (f.eks. med hensyn til at fremskaffe rejsedokumenter og andre praktiske hindringer for tilbagesendelse), efter omstændighederne under hensyntagen til de relevante sager. Den overordnede vurdering udarbejdes i samarbejde med alle relevante myndigheder og partnere

b)

sigter mod at gennemføre en bred vifte af foranstaltninger, som fremmer ordninger for frivillig tilbagevenden af tredjelandsstatsborgere, navnlig for dem, der ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse og ophold på dens område, og om nødvendigt at gennemføre foranstaltninger med henblik på tvangsmæssig tilbagesendelse af disse personer under fuld overholdelse af de humanitære principper og respekt for deres værdighed

c)

omfatter en planlægning og/eller tidsplan og i givet fald en ordning for periodisk evaluering, som gør det muligt at justere planlægningen og vurdere, hvilken virkning planen har i praksis, og

d)

hvor medlemsstaterne finder det hensigtsmæssigt, omfatter foranstaltninger med henblik på at lette samarbejdet mellem de kompetente administrative, retshåndhævende og retlige organer, efter omstændighederne på forskellige forvaltningsniveauer.

a)

etablering eller forbedring af et effektivt, stabilt og varigt operationelt samarbejde mellem medlemsstaternes myndigheder og de konsulære myndigheder og indvandringsmyndighederne i tredjelande med henblik på at fremskaffe rejsedokumenter til brug for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere og sikre, at udsendelserne sker hurtigt og effektivt

b)

fremme af metoder og midler til at informere om tilbagevenden så tidligt som muligt i asyl- og indvandringsprocedurerne og tilskynde de enkelte tredjelandsstatsborgere til at benytte sig af muligheden for frivillig tilbagevenden

c)

lettelse af frivillig tilbagevenden for tredjelandsstatsborgere, især gennem programmer for støttet frivillig tilbagevenden, med henblik på at sikre, at tilbagesendelserne sker effektivt og holdbart

d)

fremme af samarbejde mellem forskellige niveauer af nationale, regionale, lokale, kommunale og andre offentlige myndigheder, således at de ansatte nemt kan få oplysninger om erfaringer med tilbagesendelse og praksis andetsteds og om muligt forene ressourcerne

e)

forenkling og gennemførelse af tvangsmæssige tilbagesendelser af tredjelandsstatsborgere, der ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse og ophold, med henblik på at øge indvandringspolitikkernes troværdighed og integritet og reducere varigheden af frihedsberøvelsen af personer, som afventer tvangsmæssig udsendelse.

a)

samarbejde om indsamling af oplysninger om hjemlandet, det tidligere bopælsland eller transitlandet og formidling af disse oplysninger til potentielle tilbagevendende

b)

samarbejde om udvikling af effektive, stabile og holdbare operationelle arbejdsrelationer mellem medlemsstaternes myndigheder og de konsulære myndigheder og indvandringsmyndighederne i tredjelande med henblik på at lette konsulær bistand til fremskaffelse af rejsedokumenter til brug for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere og sikre, at udsendelserne sker hurtigt og effektivt

c)

udarbejdelse af fælles integrerede handlingsplaner for tilbagesendelse og gennemførelse heraf, herunder fælles programmer for frivillig tilbagevenden for specifikke hjemlande eller -regioner eller tidligere opholdslande eller transitlande

d)

undersøgelser af den nuværende situation og mulighederne for at forbedre det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne vedrørende tilbagesendelse og undersøgelser af den rolle, som internationale og ikke-statslige organisationer bør spille i denne forbindelse

e)

udveksling af oplysninger og bedste praksis, støtte og rådgivning med hensyn til håndtering af tilbagesendelsen af særligt sårbare grupper

f)

tilrettelæggelse af seminarer for fagfolk om bedste praksis med fokus på specifikke tredjelande og/eller regioner

g)

fælles foranstaltninger, som gør det muligt at modtage tilbagetagne personer i hjemlandene, de tidligere opholdslande eller transitlandene

h)

fælles udvikling af foranstaltninger, som skal sikre, at de pågældendes tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland er holdbar.

a)

forbedring af de kompetente myndigheders evne til at træffe afgørelser af høj kvalitet om tilbagesendelse så hurtigt som muligt

b)

forbedring af de kompetente administrative myndigheders evne til hurtigt at gennemføre eller fuldbyrde afgørelser om udsendelse under fuld respekt for den menneskelige værdighed og de relevante europæiske sikkerhedsstandarder for sådanne foranstaltninger

c)

forbedring af de retslige organers evne til hurtigere at vurdere afgørelser om tilbagesendelse, som påklages

d)

tilrettelæggelse af seminarer og fælles kurser for medarbejderne ved de kompetente nationale, regionale, lokale, kommunale og andre kompetente administrative organer, retshåndhævelsesorganer og retslige organer vedrørende juridiske og praktiske aspekter af tilbagesendelsesaktioner

e)

forbedring af de kompetente administrative myndigheders evne til effektivt at gennemføre fælles ordninger for gensidig anerkendelse og fælles tilbagesendelsesaktioner, herunder de henstillinger, operationelle standarder og former for bedste praksis, som fastlægges af agenturet med hensyn til tilbagesendelse.

1.

I alle tilfælde af tilbagesendelse: information til tredjelandsstatsborgere om tilbagesendelse generelt, rådgivning af enkeltpersoner om muligheden for frivillig tilbagevenden, oversættelsesomkostninger, tilvejebringelse af de nødvendige rejsedokumenter, omkostningerne til de nødvendige lægeundersøgelser forud for tilbagesendelsen, rejse- og forplejningsomkostninger for de tilbagevendende og deres ledsagere, herunder lægeligt personale og tolke, indkvartering af ledsagerne, herunder lægeligt personale og tolke, omkostningerne til transport i medlemsstaten og til bestemmelseslandet og samarbejde med myndighederne i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller transitlandet.

2.

I alle tilfælde af tilbagesendelse: særlig bistand til sårbare grupper såsom mindreårige, uledsagede mindreårige, handicappede, ældre, gravide, enlige forældre med mindreårige børn samt personer, der har været udsat for tortur, voldtægt eller andre alvorlige psykologiske, fysiske eller seksuelle overgreb.

3.

Desuden, i tilfælde af tvangsmæssig tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, der ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse og ophold: rejseomkostninger og omkostninger til forplejning og midlertidig indkvartering af de tilbagevendende og deres ledsagere fra de deltagende medlemsstater i den organiserende medlemsstat forud for afrejsen i tilfælde af fælles tilbagesendelsesaktioner.

4.

Desuden, i tilfælde af frivillig tilbagevenden af tredjelandsstatsborgere, der ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse og ophold, bistand til de tilbagevendende ved forberedelsen af deres tilbagevenden samt nødvendige udgifter før tilbagesendelsen.

5.

Desuden, når tredjelandsstatsborgere, der ikke er forpligtet til at forlade medlemsstaternes område, vender frivilligt tilbage og i andre tilfælde, hvor medlemsstaterne anser det for hensigtsmæssigt: et begrænset økonomisk bidrag til startudgifterne efter tilbagesendelsen, transport af den tilbagevendendes personlige ejendele, passende midlertidig indkvartering i de første dage efter ankomsten til bestemmelseslandet i et modtagelsescenter eller om nødvendigt på et hotel, uddannelse og hjælp til at finde arbejde og i givet fald begrænset startstøtte til økonomiske aktiviteter.

6.

Uddannelse og videreuddannelse af medarbejderne ved de kompetente administrative organer, retshåndhævelsesorganer og retslige organer, udstationering af disse kategorier af medarbejdere fra andre medlemsstater med henblik på dels at sikre en effektiv og ensartet anvendelse af de fælles standarder for tilbagesendelse og opfyldelse af forpligtelser i henhold til internationale instrumenter vedrørende behandlingen af de tilbagevendende og dels at forbedre samarbejdet samt rejser med henblik på at vurdere resultaterne af tilbagesendelsespolitikkerne i tredjelande.

7.

I tilfælde af operationelt samarbejde med konsulære myndigheder og indvandringsmyndigheder i tredjelande med henblik på at fremskaffe rejsedokumenter og sikre hurtige udsendelsesprocedurer: omkostningerne til rejse og indkvartering i medlemsstaterne for medarbejdere ved de myndigheder og tjenester, som er ansvarlige for identifikation af tredjelandsstatsborgere og verifikation af deres rejsedokumenter.

8.

I tilfælde af reintegrationsforanstaltninger for tredjelandsstatsborgere, der ikke er forpligtet til at forlade medlemsstaternes område: økonomiske incitamenter og andre kortsigtede foranstaltninger, som er nødvendige for at sætte gang i reintegrationen med henblik på den tilbagevendendes personlige udvikling, såsom uddannelse, jobformidling og hjælp til at finde arbejde, startstøtte til økonomiske aktiviteter og bistand og rådgivning efter tilbagesendelsen.

9.

I tilfælde af reintegrationsforanstaltninger for tredjelandsstatsborgere, der ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse og ophold, når medlemsstaterne anser det for hensigtsmæssigt, økonomiske incitamenter og andre kortsigtede foranstaltninger, som er nødvendige for at sætte gang i reintegrationen med henblik på den tilbagevendendes personlige udvikling, såsom uddannelse, jobformidling og hjælp til at finde arbejde, startstøtte til økonomiske aktiviteter og bistand og rådgivning efter tilbagesendelsen samt foranstaltninger, som gør det muligt for medlemsstaterne at sikre, at de tilbagevendende får en passende modtagelse, når de ankommer til de pågældende tredjelande.

a)

fremme samarbejdet på fællesskabsplan om gennemførelsen af fællesskabslovgivningen og god praksis

b)

støtte etablering af tværnationale samarbejdsnet og pilotprojekter baseret på tværnationale partnerskaber mellem organer beliggende i to eller flere medlemsstater, der har til formål at fremme innovationen, gøre det lettere at udveksle erfaringer og god praksis og forbedre tilbagesendelsespolitikkens kvalitet

c)

støtte tværnationale oplysningskampagner

d)

støtte undersøgelser, formidling og udveksling af oplysninger om bedste praksis og alle andre aspekter af tilbagesendelsespolitikkerne, herunder anvendelse af den nyeste teknologi, navnlig for at tilskynde til mere komparativ forskning vedrørende virkningerne af de tidligere og de nuværende programmer for tilbagesendelse

e)

støtte pilotprojekter og undersøgelser, som ser på mulighederne for nye former for samarbejde på fællesskabsplan og fællesskabslovgivning på dette område

f)

støtte medlemsstaternes udvikling og anvendelse af fælles statistiske værktøjer, metoder og indikatorer til måling af udviklingen i politikken på tilbagesendelsesområdet, navnlig med henblik på at formidle statistikker underopdelt efter henholdsvis frivillig tilbagevenden og tvangsmæssig tilbagesendelse

g)

støtte til udvikling og regelmæssig ajourføring af en fælles håndbog vedrørende bedste praksis for tilbagesendelse, herunder ledsaget tilbagesendelse i samarbejde med agenturet

h)

yde støtte til medlemsstaterne i tilfælde af behørigt begrundede nødsituationer, der kræver en hasteindsats.

a)

enhver tredjelandsstatsborger, der endnu ikke har modtaget et endeligt afslag på sin anmodning om international beskyttelse i en medlemsstat, og som kan vælge at gøre brug af frivillig tilbagevenden, forudsat at vedkommende ikke har erhvervet en ny nationalitet og ikke har forladt denne medlemsstats område

b)

enhver tredjelandsstatsborger, som i en medlemsstat er omfattet af en form for international beskyttelse som omhandlet i direktiv 2004/83/EF eller midlertidig beskyttelse som omhandlet i direktiv 2001/55/EF, og som vælger at gøre brug af frivillig tilbagevenden, forudsat at vedkommende ikke har erhvervet en ny nationalitet og ikke har forladt denne medlemsstats område

c)

enhver tredjelandsstatsborger, som ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse og/eller ophold i en medlemsstat, og som i overensstemmelse med sin forpligtelse til at forlade denne medlemsstats område gør brug af frivillig tilbagevenden

d)

enhver anden tredjelandsstatsborger, der ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse og/eller ophold i en medlemsstat.

a)

kontrollere, at der findes velfungerende forvaltnings- og kontrolsystemer i medlemsstaterne, efter procedurerne i artikel 32

b)

tilbageholde eller suspendere alle eller en del af betalingerne efter procedurerne i artikel 41 og 42, hvis de nationale forvaltnings- og kontrolsystemer svigter, og anvende enhver anden nødvendig finansiel korrektion efter procedurerne i artikel 45 og 46.

a)

50 % af midlerne fordeles i forhold til det samlede antal tredjelandsstatsborgere, som ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse og ophold på medlemsstatens område, og for hvilke der i løbet af de foregående tre år er truffet en afgørelse om tilbagesendelse efter den nationale lovgivning og/eller fællesskabslovgivningen, dvs. en administrativ eller retslig afgørelse eller foranstaltning, der fastslår eller erklærer, at opholdet er ulovligt, og pålægger den pågældende en forpligtelse til at vende tilbage

b)

50 % af midlerne fordeles i forhold til antallet af tredjelandsstatsborgere, som i løbet af de foregående tre år rent faktisk har forladt medlemsstatens område som følge af en administrativ eller retslig afgørelse om udsendelse, uanset om de er rejst frivilligt eller er udsendt tvangsmæssigt.

a)

tredjelandsstatsborgere, som under ophold i en medlemsstats transitzone nægtes indrejse

b)

tredjelandsstatsborgere, som af en medlemsstat skal tilbagesendes til en anden medlemsstat, navnlig i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (18).

a)

situationen og behovene i medlemsstaten

b)

omkostningseffektivitet, bl.a. i forhold til antallet af personer, der er involveret i projektet

c)

ansøgerorganisationens og eventuelle partnerorganisationers erfaringsgrundlag, ekspertise, pålidelighed og finansielle bidrag

d)

omfanget af projekternes komplementaritet med andre foranstaltninger, der får støtte fra Den Europæiske Unions almindelige budget eller som led i nationale programmer.

a)

undersøgelser, evalueringer, ekspertrapporter og statistikker, også af generel art, vedrørende fondens virksomhed

b)

informationsforanstaltninger, der henvender sig til medlemsstaterne, de endelige støttemodtagere og den brede offentlighed, bl.a. oplysningskampagner og en fælles database med de projekter, der finansieres af fonden

c)

oprettelse, drift og sammenkobling af elektroniske systemer til forvaltning, overvågning, inspektion og evaluering

d)

udarbejdelse af en fælles ramme for evaluering og overvågning samt et system til fastlæggelse af indikatorer, der tager hensyn til nationale indikatorer, hvor det er relevant

e)

forbedring af evalueringsmetoderne og udveksling af oplysninger om praksis på dette område

f)

informations- og uddannelsesforanstaltninger, der henvender sig til de myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne i henhold til artikel 25, og som supplerer medlemsstaternes vejledning af deres myndigheder, jf. artikel 31, stk. 2.

a)

for perioden 2008-2010, 7 % af den samlede årlige samfinansiering, som den pågældende medlemsstat har fået tildelt, plus 30 000 EUR, og

b)

for perioden 2011-2013, 4 % af den samlede årlige samfinansiering, som den pågældende medlemsstat har fået tildelt, plus 30 000 EUR.

a)

tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, som ikke er i besiddelse af pas eller andre identitetspapirer

b)

tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, som ikke er omfattet af Fællesskabets tilbagetagelsesaftaler eller nationale bilaterale tilbagetagelsesaftaler, med henblik på at styrke en stats folkeretlige forpligtelse til at tilbagetage egne statsborgere

c)

tilbagesendelse til et bestemt land af tredjelandsstatsborgere og statsløse, som er kommet fra eller har haft ophold i det pågældende land uden at være statsborgere i landet

d)

tilbagesendelse af personer, som ikke er forpligtet til at forlade medlemsstaternes område, såsom asylansøgere, der endnu ikke har modtaget afslag, og personer, der er omfattet af en form for international beskyttelse som omhandlet i direktiv 2004/83/EF eller midlertidig beskyttelse som omhandlet i direktiv 2001/55/EF

e)

tilbagesendelse af særligt sårbare grupper.

a)

en beskrivelse af den nuværende situation i medlemsstaten med hensyn til princippet om integreret forvaltning af tilbagesendelse, samarbejde med de konsulære myndigheder og indvandringsmyndighederne i tredjelande, foranstaltninger og politikker vedrørende frivillig tilbagevenden og tvangsmæssig tilbagesendelse, med oplysninger underopdelt efter henholdsvis frivillig tilbagevenden og tvangsmæssig tilbagesendelse, hvis sådanne foreligger, strategien for reintegrationsforanstaltninger og for sikring af, at tilbagesendelserne er holdbare, kapacitetsopbygning i de kompetente administrative og retslige myndigheder og samarbejde med andre medlemsstater på de nævnte områder

b)

en analyse af behovene i den pågældende medlemsstat med hensyn til samarbejde med de konsulære myndigheder og indvandringsmyndighederne i tredjelande, foranstaltninger og politikker vedrørende frivillig tilbagevenden og tvangsmæssig tilbagesendelse, strategien for reintegrationsforanstaltninger og for sikring af, at tilbagesendelserne er holdbare, kapacitetsopbygning i de kompetente administrative og retslige myndigheder og samarbejde med andre medlemsstater på de nævnte områder med en angivelse af de operationelle mål, der er fastsat med henblik på at opfylde disse behov i den periode, som det flerårige program omfatter

c)

en hensigtsmæssig strategi for, hvordan disse mål skal nås, med angivelse af prioriteterne i forbindelse med gennemførelsen af målene, og en beskrivelse af de foranstaltninger, der er planlagt med henblik på gennemførelsen af disse prioriteter

d)

en angivelse af, hvorvidt denne strategi er forenelig med andre regionale og nationale instrumenter og fællesskabsinstrumenter

e)

oplysninger om prioriteterne og de specifikke mål for disse. De pågældende mål skal kvantificeres ved hjælp af et begrænset antal indikatorer for gennemførelse, resultater og virkning under hensyntagen til proportionalitetsprincippet. Indikatorerne skal gøre det muligt at måle fremskridtene i forhold til udgangssituationen og effektiviteten af de mål, gennem hvilke prioriteterne gennemføres

f)

en beskrivelse af den fremgangsmåde, der er valgt til gennemførelse af det partnerskabsprincip, der er fastlagt i artikel 12

g)

et udkast til en finansieringsplan, som for hver prioritet og for hvert årligt program indeholder oplysninger om det planlagte finansielle bidrag fra fonden og størrelsen af den samlede offentlige eller private samfinansiering

h)

de bestemmelser, som er fastsat for at sikre, at det flerårige program offentliggøres.

a)

udkastet til det flerårige programs overensstemmelse med fondens mål og de strategiske retningslinjer, som er omhandlet i artikel 18

b)

relevansen af de foranstaltninger, der er beskrevet i udkastet til det flerårige program, i lyset af den foreslåede strategi

c)

om de forvaltnings- og kontrolsystemer, som medlemsstaterne har indført med henblik på gennemførelsen af fondens foranstaltninger, overholder bestemmelserne i denne beslutning

d)

om udkastet til det flerårige program overholder fællesskabslovgivningen og specielt den fællesskabslovgivning, der skal sikre fri bevægelighed for personer, og i forbindelse hermed direkte tilknyttede ledsageforanstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser, asyl og indvandring.

a)

de generelle regler for udvælgelse af de projekter, der skal finansieres under det årlige program

b)

en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal støttes under det årlige program

c)

den foreslåede finansielle fordeling af fondens bidrag på de forskellige foranstaltninger under programmet samt en angivelse af det beløb, der anmodes om til teknisk bistand, jf. artikel 17, med henblik på gennemførelsen af det årlige program.

a)

en definition af forvaltnings- og kontrolorganernes opgaver og en opgavefordeling inden for hvert organ

b)

overholdelse af princippet om adskillelse af opgaver mellem og inden for sådanne organer

c)

tilstrækkelige midler til, at de enkelte organer kan udføre de opgaver, de har fået tildelt, i hele gennemførelsesperioden for de foranstaltninger, som samfinansieres af fonden

d)

procedurer til sikring af, at de udgifter, der anmeldes under de årlige programmer, er korrekte og formelt rigtige

e)

pålidelige elektroniske systemer for regnskabsføring, overvågning og finansiel rapportering

f)

et rapporterings- og overvågningssystem, hvis det ansvarlige organ uddelegerer opgavernes udførelse til et andet organ

g)

procedurehåndbøger vedrørende de opgaver, der skal udføres

h)

ordninger for revision af den måde systemet fungerer på

i)

systemer og procedurer til sikring af et tilstrækkeligt revisionsspor

j)

rapporterings- og overvågningsprocedurer vedrørende uregelmæssigheder og inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb.

a)

en ansvarlig myndighed: et administrativt organ under medlemsstaten, en national offentlig myndighed eller et nationalt offentligt organ, som er udpeget af medlemsstaten, eller et organ, der er underlagt medlemsstatens privatret og har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, som har ansvaret for forvaltningen af det flerårige program og årlige programmer, der støttes af fonden, og varetager al kommunikation med Kommissionen

b)

en godkendelsesmyndighed: en national offentlig myndighed, et nationalt offentligt organ eller en person, der har et sådant organs eller en sådan myndigheds beføjelser, som af medlemsstaten er udpeget til at godkende udgiftsanmeldelser, før de sendes til Kommissionen

c)

en revisionsmyndighed: en national offentlig myndighed eller et nationalt offentligt organ, der arbejder uafhængigt af den ansvarlige myndighed og godkendelsesmyndigheden, og som er udpeget af medlemsstaten og har ansvaret for at efterprøve, at forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer effektivt

d)

i givet fald en myndighed, til hvilken der uddelegeres opgaver.

a)

være en juridisk person, medmindre den er et administrativt organ under medlemsstaten

b)

have den nødvendige infrastruktur for let at kunne kommunikere med en bred vifte af brugere og med de ansvarlige myndigheder i de andre medlemsstater og Kommissionen

c)

fungere i en administrativ kontekst, som gør det muligt at varetage opgaverne på en forsvarlig måde og undgå enhver interessekonflikt

d)

kunne anvende fællesskabsreglerne om forvaltning af midler

e)

have en økonomisk og forvaltningsmæssig kapacitet, som står i forhold til omfanget af de fællesskabsmidler, den skal forvalte

f)

råde over personale, der har de nødvendige faglige kvalifikationer til at kunne varetage administrative opgaver i et internationalt miljø.

a)

høre partnerne i henhold til artikel 12

b)

forelægge Kommissionen forslag til de flerårige og årlige programmer, som er omhandlet i artikel 19 og 21

c)

tilrettelægge og offentliggøre indkaldelser af bud og forslag, hvis det er hensigtsmæssigt

d)

tilrettelægge udvælgelsen af projekter til samfinansiering under fonden, i overensstemmelse med kriterierne i artikel 15, stk. 5

e)

modtage betalinger fra Kommissionen og foretage udbetalinger til de endelige støttemodtagere

f)

sikre, at der er sammenhæng og komplementaritet mellem samfinansieringen fra fonden og fra andre relevante finansielle instrumenter på nationalt plan og på fællesskabsplan

g)

overvåge, at de samfinansierede produkter og tjenesteydelser leveres, og at de anmeldte udgifter til foranstaltninger faktisk er afholdt og er i overensstemmelse med fællesskabsreglerne og de nationale regler

h)

sørge for, at der er et system til elektronisk registrering og lagring af regnskabsdata for hver foranstaltning, der er omfattet af de årlige programmer, og at de gennemførelsesdata, som er nødvendige for den økonomiske forvaltning, overvågningen, kontrollen og evalueringen, indsamles

i)

sikre, at endelige støttemodtagere og andre organer, der medvirker ved gennemførelsen af de foranstaltninger, som samfinansieres af fonden, enten har et særskilt regnskabssystem eller en passende regnskabskode for alle transaktioner med tilknytning til foranstaltningen, uden at dette dog berører nationale regnskabsregler

j)

sørge for, at evalueringerne af fonden, jf. artikel 49, foretages inden for de frister, der er fastsat i artikel 50, stk. 2, og opfylder de kvalitetsstandarder, som er aftalt mellem Kommissionen og medlemsstaten

k)

indføre procedurer til sikring af, at alle dokumenter om udgifter og revisioner, som er nødvendige for at sikre et passende revisionsspor, opbevares i overensstemmelse med kravene i artikel 43

l)

sikre, at revisionsmyndigheden modtager alle de nødvendige oplysninger om de anvendte forvaltningsprocedurer og de projekter, der samfinansieres af fonden, med henblik på at gennemføre de revisioner, som er omhandlet i artikel 30, stk. 1

m)

sikre, at godkendelsesmyndigheden modtager alle de nødvendige oplysninger om de anvendte procedurer og gennemførte kontroller vedrørende udgifter med henblik på godkendelse

n)

udarbejde og forelægge Kommissionen fremskridtsrapporter og endelige rapporter om gennemførelsen af de årlige programmer, udgiftsanmeldelser, som er godkendt af godkendelsesmyndigheden, og betalingsanmodninger, eller i givet fald erklæringer om godtgørelse

o)

gennemføre informations- og rådgivningsaktiviteter og formidle resultaterne af de støttede foranstaltninger

p)

samarbejde med Kommissionen og de ansvarlige myndigheder i de andre medlemsstater

q)

kontrollere de endelige støttemodtageres gennemførelse af retningslinjerne i artikel 33, stk. 6.

a)

attestere, at:

b)

med henblik på godkendelse sikre sig, at den fra den ansvarlige myndighed har modtaget tilstrækkelige oplysninger om de fulgte procedurer og de kontroller, som er foretaget, i forbindelse med udgifter, der er medtaget i udgiftsanmeldelserne

c)

med henblik på godkendelse tage hensyn til resultaterne af alle revisioner, der er foretaget af revisionsmyndigheden eller under dennes ansvar

d)

føre regnskaber i elektronisk form over de udgifter, der er anmeldt til Kommissionen

e)

kontrollere, at enhver fællesskabsfinansiering, som konstateres uretmæssigt udbetalt som følge af uregelmæssigheder, inddrives, i givet fald forhøjet med renter,

f)

føre regnskab over de beløb, der skal inddrives, og de beløb, der er inddrevet, til Den Europæiske Unions almindelige budget, om muligt ved fradrag i den følgende udgiftsanmeldelse.

a)

sikre, at der foretages revisioner med henblik på at efterprøve, om forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer effektivt

b)

sikre, at revisionerne af foranstaltningerne foretages på grundlag af en passende stikprøve med henblik på at efterprøve de anmeldte udgifter; stikprøven skal omfatte mindst 10 % af de samlede støtteberettigede udgifter til hvert årligt program

c)

inden for seks måneder efter godkendelsen af det flerårige program forelægge Kommissionen en revisionsstrategi, som omfatter de organer, der skal foretage den i litra a) og b) omhandlede revision, og som sikrer, at de vigtigste modtagere af samfinansiering fra fonden revideres, og at revisionerne er jævnt fordelt over hele programmeringsperioden.

a)

en årlig revisionsrapport med angivelse af resultaterne af de revisioner, der er foretaget i overensstemmelse med revisionsstrategien vedrørende det årlige program, og af alle konstaterede mangler ved systemerne til forvaltning og kontrol af programmet

b)

en udtalelse, der udpeges på grundlag af de kontroller og revisioner, der er foretaget under revisionsmyndighedens ansvar, om, hvorvidt forvaltnings- og kontrolsystemet giver rimelig vished for, at de udgiftsanmeldelser, der er forelagt Kommission, er korrekte, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige

c)

en erklæring, hvori gyldigheden af anmodningen om betaling eller erklæringen om godtgørelse af saldoen og de pågældende udgifters lovlighed og formelle rigtighed, vurderes.

a)

en godkendt udgiftsanmeldelse, der behørigt er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 29, stk. 1, litra a), og artikel 35 og en anmodning om betaling af saldoen eller en erklæring om godtgørelse

b)

den afsluttende rapport om gennemførelse af det årlige program, jf. artikel 51

c)

den årlige revisionsrapport, udtalelse og erklæring, som er omhandlet i artikel 30, stk. 3.

a)

der i en rapport fra et nationalt revisionsorgan eller et fællesskabsrevisionsorgan er tegn på betydelige mangler ved forvaltnings- og kontrolsystemerne

b)

den anvisningsberettigede er nødt til at foretage yderligere kontrol, fordi han har fået kendskab til oplysninger, der peger i retning af, at udgifter i en godkendt udgiftsanmeldelse er behæftet med en væsentlig uregelmæssighed, som ikke er korrigeret.

a)

der er konstateret en alvorlig mangel ved forvaltnings- og kontrolsystemet for programmet, som påvirker pålideligheden af proceduren for attestering af betalinger, og der ikke er truffet korrigerende foranstaltninger på dette punkt, eller

b)

udgifterne i en godkendt udgiftsanmeldelse er behæftet med en væsentlig uregelmæssighed, som ikke er korrigeret, eller

c)

en medlemsstat ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til artikel 31 og 32.

a)

der er en alvorlig mangel ved forvaltnings- og kontrolsystemet for programmet, som har bragt det bidrag fra Fællesskabet, der allerede er udbetalt til programmet, i fare

b)

udgifterne i en godkendt udgiftsanmeldelse er ukorrekte og ikke er blevet korrigeret af medlemsstaten, inden korrektionsproceduren blev indledt i henhold til dette stykke

c)

en medlemsstat ikke har overholdt sine forpligtelser i henhold til artikel 31, inden korrektionsproceduren blev indledt i henhold til dette stykke.

a)

senest den 30. juni 2010 en evalueringsrapport om gennemførelsen af de foranstaltninger, der er samfinansieret af fonden

b)

senest den 30. juni 2012 for perioden 2008-2010 og senest den 30. juni 2015 for perioden 2011-2013 en evalueringsrapport om resultaterne og virkningerne af de foranstaltninger, der er samfinansieret af fonden.

a)

senest den 30. juni 2010 en rapport om anvendelsen af kriterierne i artikel 15 for den årlige fordeling af midler mellem medlemsstaterne samt eventuelle forslag til ændringer

b)

senest den 31. december 2010 en interimsrapport om de opnåede resultater og om kvalitative og kvantitative aspekter af gennemførelsen af fonden samt forslag til fondens fremtidige udvikling

c)

senest den 31. december 2012 for perioden 2008-2010 og senest den 31. december 2015 for perioden 2011-2013 en efterfølgende evalueringsrapport.

a)

den finansielle og operationelle gennemførelse af det årlige program

b)

de fremskridt, der er gjort med hensyn til at gennemføre det flerårige program og dets prioriteter i forhold til de særlige kontrollerbare mål, idet der, når det er muligt, foretages en kvantificering af indikatorerne

c)

de foranstaltninger, som den ansvarlige myndighed har truffet for at sikre en korrekt og effektiv gennemførelse, navnlig:

d)

de foranstaltninger, der er truffet for at informere om og sikre offentlig omtale af de årlige og flerårige programmer.