EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004R0502

Rådets forordning (EF) nr. 502/2004 af 11. marts 2004 om ændring af forordning (EF) nr. 1177/2002 om en midlertidig defensiv ordning for skibsbygningsindustrien

EUT L 81 af 19.3.2004, p. 6–7 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/03/2005

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/502/oj

32004R0502

Rådets forordning (EF) nr. 502/2004 af 11. marts 2004 om ændring af forordning (EF) nr. 1177/2002 om en midlertidig defensiv ordning for skibsbygningsindustrien

EU-Tidende nr. L 081 af 19/03/2004 s. 0006 - 0007


Rådets forordning (EF) nr. 502/2004

af 11. marts 2004

om ændring af forordning (EF) nr. 1177/2002 om en midlertidig defensiv ordning for skibsbygningsindustrien

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 87, stk. 3, litra e), artikel 89 og artikel 133,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Kommissionen og regeringen for Republikken Korea undertegnede den 22. juni 2000 et godkendt protokollat om skibsbygningsindustrien på verdensplan, i det følgende benævnt "godkendt protokollat", med henblik på at genoprette loyale og gennemsigtige konkurrencevilkår. Forpligtelserne i henhold til det godkendte protokollat, navnlig forpligtelsen til at sikre en effektiv prisovervågningsmekanisme, er ikke blevet opfyldt på effektiv vis fra Koreas side, og der er derfor ikke opnået et tilfredsstillende resultat.

(2) Som en ekstraordinær og midlertidig foranstaltning og for at bistå Fællesskabets skibsværfter inden for de segmenter, der har lidt under negative virkninger i form af væsentlig og alvorlig skade på grund af illoyal koreansk konkurrence, blev der ved forordning (EF) nr. 1177/2002(2) indført en midlertidig defensiv ordning for afgrænsede markedssegmenter for et kort og begrænset tidsrum. Der blev først givet tilladelse til anvendelse af den midlertidige ordning, efter at Fællesskabet havde indledt tvistbilæggelsesproceduren mod Korea, og anvendelsen af ordningen er ikke længere tilladt, hvis proceduren fører til en løsning eller indstilles.

(3) Fællesskabet indledte i henhold til afgørelse 2002/818/EF(3) den 8. oktober 2002 tvistbilæggelsesproceduren mod Korea ved at anmode om konsultationer i overensstemmelse med WTO-forståelsen vedrørende regler og procedurer for bilæggelse af tvister.

(4) Konsultationerne mellem Republikken Korea og Fællesskabet i overensstemmelse med WTO-forståelsen førte ikke til en tilfredsstillende løsning. Fællesskabet anmodede den 11. juni 2003 WTO's instans til bilæggelse af tvister om at nedsætte et panel vedrørende Republikken Koreas illoyale praksis på skibsbygningsområdet.

(5) Forordning (EF) nr. 1177/2002 udløber den 31. marts 2004. Republikken Korea har endnu ikke effektivt opfyldt sine forpligtelser i henhold til det godkendte protokollat, og det forventes ikke, at WTO's tvistbilæggelsesprocedure har ført til nogen løsning inden dette tidspunkt. Det er derfor nødvendigt at forlænge den midlertidige defensive ordning -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 5 i forordning (EF) nr. 1177/2002 affattes således:

"Artikel 5

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den udløber den 31. marts 2005."

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. marts 2004.

På Rådets vegne

M. Harney

Formand

(1) Udtalelse af 26.2.2004 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2) EFT L 172 af 2.7.2002, s. 1.

(3) Kommissionens afgørelse 2002/818/EF af 8. oktober 2002 i henhold til bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 3286/94 vedrørende handelspraksis i Korea, som påvirker handelen med handelsskibe (EFT L 281 af 19.10.2002, s. 15).

Top