Toldunion

En toldunion oprettes, når en gruppe lande går sammen og beslutter sig for at pålægge samme afgifter eller importtold på varer fra resten af verden. Landene i den pågældende union er desuden enige om ikke at opkræve told hos hinanden. Det betyder i det store hele, at en vare, når den er blevet fortoldet, har fri bevægelighed mellem de pågældende lande.

EU’s toldunion er et enestående eksempel. Inden for EU’s toldunion anvender de 27 EU-medlemsstater et fælles system til håndtering af import, eksport og transit af varer, og de anvender et fælles sæt toldforskrifter, som kaldes EU-toldkodeksen. Kodeksen trådte i kraft den 1. maj 2016, men visse overgangsordninger gælder stadig. Der gælder et ensartet system af toldafgifter for importvarer fra ikke-EU-lande, og der opkræves ingen toldafgifter ved grænserne mellem medlemsstaterne.

EU’s toldunion er afgørende for, at det indre marked kan fungere. I praksis gør de nationale toldmyndigheder i alle 27 medlemsstater fælles front i forvaltningen af toldunionens daglige drift. Europa-Kommissionen foreslår EU-lovgivning på toldområdet og overvåger gennemførelsen af den.

I september 2020 lancerede Kommissionen en toldhandlingsplan, som skal føre EU’s toldunion videre til næste niveau. Handlingsplanen foreslår trin, der skal gøre EU’s toldmyndigheders arbejde smartere, mere innovativt og mere effektivt, for eksempel via bedre brug af data, bedre værktøjer og udstyr, fremme af overholdelse af reglerne, mere samarbejde i EU og med toldmyndigheder i partnerlande samt bedre udrustning til at klare fremtidige kriser.

SE DESUDEN

• Handelspolitik i EU
• Det indre marked
• Medlemsstaterne
• Egne indtægter
• EU-toldkodeksen (resumé)
• Beregning af toldafgifter (Europa-Kommissionen)
• Told (Europa-Kommissionen)
• EU-toldkodeksen — Introduktion (Europa-Kommissionen).