NAT/948
Regenerativt landbrug som et mål til
forbedring af en bæredygtig fødevareproduktion
UDTALELSE
Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
Regenerativt landbrug som et mål til forbedring af en bæredygtig fødevareproduktion, der støtter klima- og biodiversitetsmålene
(initiativudtalelse)
Ordfører: Stoyan Tchoukanov
|
Rådgiver
|
Simon Kraemer (for ordføreren)
|
|
|
|
|
Plenarforsamlingens beslutning
|
21/1/2025
|
|
Retsgrundlag
|
Forretningsordenens artikel 52, stk. 2
|
|
Kompetence
|
Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
|
|
Vedtaget i sektionen
|
3/6/2025
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
37/0/5
|
|
Vedtaget på plenarforsamlingen
|
D/M/YYYY
|
|
Plenarforsamling nr.
|
…
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
…/…/…
|
1.Konklusioner og anbefalinger
1.1EØSU anerkender, at stadig flere europæiske landbrugere og landbrugsfødevareoperatører går over til regenerative landbrugsmetoder og repræsenterer en innovativ bevægelse af landbrugere, der gennem ansvarlig økologisk regenerering tager udgangspunkt i naturen.
1.2EØSU mener, at regenerative landbrugsmetoder kan øge bæredygtig fødevareproduktion, understøtte klima-, jordbundssundheds- og biodiversitetsmål og tillige øge såvel landbrugernes indkomst som landbrugets produktivitet og modstandsdygtighed over for ekstreme klimahændelser. Regenerativt landbrug fremmer en ny fortælling om landbruget og kan blive en drivkraft for generationsskifte i sektoren ved at tiltrække unge og nye landbrugere. Det udgør grundlaget for bæredygtige forretningsmodeller og bæredygtig finansiering og gør det klart, at landbruget er en del af løsningen for at bekæmpe klimaændringerne og tabet af biodiversitet og styrke forbindelsen mellem sunde og modstandsdygtige økosystemer og velstand.
1.3EØSU efterlyser derfor en fælles forståelse af begrebet "regenerativt landbrug" og fordelene ved regenerative landbrugsmetoder for samfundet som helhed og opfordrer til en tilpasning af EU's lovrammer med det sigte at anerkende og støtte disse metoder.
1.4EØSU foreslår følgende definition af regenerativt landbrug, hvori de positive resultater for de tre bæredygtighedssøjler fremhæves: "Regenerativt landbrug er en adaptiv, resultatbaseret tilgang til landbrug, hvor der anvendes videnskabeligt baserede metoder, der er afprøvet i praksis, og som har positiv indvirkning på miljøet, landbosamfundenes livsgrundlag og folkesundheden ved at sikre modstandsdygtige afgrøder, konkurrenceevne, effektivitet og sociale resultater".
1.5Eftersom det regenerative landbrug har fokus på resultater, som kan fastlægges, måles og verificeres snarere end på en liste af påbudte metoder, foreslår EØSU, at der anvendes kort- og mellemlangsigtede resultat- og præstationsbaserede indikatorer, der kan indsamles fra de eksisterende kontrol- eller målesystemer, til at skabe overensstemmelse mellem de politiske instrumenter, finansieringsmekanismerne, lovrammerne og forsyningskædestandarderne. EØSU er overbevist om, at måling af disse indikatorer vil bidrage til at gøre fremskridt, motivere landbrugerne og sikre, at de kan blive belønnet på grundlag af disse målinger og de positive resultater, de opnår. Hvordan disse indikatorer konkret anvendes i den lokale kontekst bør aftales med landbrugerne.
1.6EØSU understreger, at det er vigtigt, at indikatorerne fastlægges på basis af eksisterende data, der er indsamlet af regionale/nationale/europæiske myndigheder eller via satellitter (således at landbrugerne ikke pålægges en administrativ byrde), at dataene centraliseres, uden at der sker overlapning, og at landbrugerne er sikret databeskyttelse. Disse indikatorer kan desuden anvendes til at sikre politisk sammenhæng på tværs af lovgivningen vedrørende arealanvendelse uden for rammerne af den fælles landbrugspolitik.
1.7EØSU mener ikke, at de nuværende EU-rammer i tilstrækkelig grad fremmer regenerative landbrugsmetoder, især ikke når det gælder jordbundens sundhed, der må betragtes som et offentligt gode.
1.8EØSU opfordrer derfor Kommissionen og EU-medlemsstaterne til at opskalere det regenerative landbrug ved at tilpasse finansieringen (fra den fælles landbrugspolitik og andre kilder, herunder den cirkulære økonomi og bioøkonomien) og væsentligt udbygge foranstaltningerne vedrørende jordbundssundhed/jorddække i de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik. Desuden bør uafhængige rådgivningstjenester og peerstøttenetværk udvides eller aktiveres, og der bør være støtte til mentalitetsændringer og gennemføres relevante forsknings- og innovationsprojekter. Investeringsstøtten bør øges, det offentlig-private samarbejde udbygges for at fremme investeringer, og samarbejdet mellem landbrugere og erhvervslivet bør faciliteres for at øge efterspørgslen (f.eks. gennem samskabelse og/eller nysammensætning af produktporteføljer). De eksisterende lovrammer bør forenkles og justeres, og der bør skabes et gunstigt miljø med incitamenter (især i omlægningens første år). Der bør være støtte til omlægningsforsikring, der tager hensyn til de lokale forhold, og garanti for rimelige priser for kvalitetsprodukter takket være en bedre fordeling af værdi i landbrugsfødevarekæden samt bedre vilkår for overdragelse af jord. EØSU er overbevist om, at sådanne foranstaltninger vil bidrage yderligere til generationsskiftet i landbruget.
2.Indledning
2.1På baggrund af den nuværende tredobbelte globale krise (klimaændringer, forurening og tab af biodiversitet) er der et presserende behov for at få vendt mange tendenser, herunder i landbrugssektoren for at sikre et udbytte til de fremtidige generationer (60-70 % af jordbunden i EU er ramt af en eller flere jordforringelsesprocesser, EU halter efter biodiversitetsmålene
, og vandets kredsløb og styringen af vandkvaliteten giver anledning til stigende bekymring, hvilket fører til udbyttetab og påvirker landbrugernes indkomst, ligesom antallet af bedrifter i EU falder hvert år). Samtidig er fødevaresuverænitet og strategisk autonomi fortsat centrale EU-mål, navnlig i lyset af den seneste geopolitiske udvikling.
2.2Uanset forholdene har regenerering af landbrugssystemer vist sig at være en succes i forhold til at vende tendenser. Der er mange konkrete fordele ved regenerativt landbrug og regenerative landbrugssystemer for landbrugssektoren og landbosamfund, og der fremkommer hele tiden praktisk og videnskabelig dokumentation herfor. Den seneste forskning viser, at landbrugerne – selv i regioner med et stort høstudbytte – kan øge udbyttet med op til 15 % og nedbringe brugen af syntetisk kvælstof med op til 23 % og brugen af brændstof med over 75 % og samtidig fremme bæredygtig anvendelse, nedbringelse og udfasning af pesticider. Der er en revolution i gang inden for jordbundsvidenskab og landbrugsinnovation, og Europas forskere, iværksættere og landbrugere er blandt verdens førende pionerer. Systematisk anvendelse af disse innovationer inden for regenerativt landbrug resulterer i betydeligt mindre input, øget modstandsdygtighed af afgrøder og i besætninger, større konkurrenceevne, højere landbrugsindkomster på lang sigt og et bedre livsgrundlag for arbejdstagere og i landdistrikter. Det hjælper også erhvervslivet til at udvikle mere levedygtige forretningsstrategier (fremtidssikring, begrænsning af risici i forsyningskæder, bedre efterlevelse af de stadig flere miljømæssige, sociale og forvaltningsmæssige rapporteringskrav osv.). For samfundet generelt er fordelene bl.a. en betydelig stigning i biodiversiteten, positiv indvirkning på folkesundheden, CO2-opsamling og mindre udledning, færre oversvømmelser og naturbrande samt bedre forvaltning af grundvandet gennem genopretning af naturlige vandkredsløb. Det vil bidrage til at afbøde virkningerne af ekstreme vejrforhold som følge af klimaændringer.
2.3For øjeblikket er der barrierer for de europæiske landbrugeres og virksomheders muligheder for at forpligte sig fuldt ud til at gå over til regenerative landbrugsmetoder: en opfattet og driftsrelateret omlægningsrisiko for landbrugerne, begrænset viden, regelbyrder, planlægningsusikkerhed i forbindelse med omlægning, utilstrækkelig investeringsstøtte, risikoeksponering og mangel på målrettet forsikring, stor bureaukratisk arbejdsbyrde, ringe erkendelse af prisniveauet, manglende markedsefterspørgsel efter produkter fra regenerativ praksis (f.eks. dækafgrøder) samt vanskeligheder med at få adgang til jord til langsigtet forvaltning. For at bane vej for ændringer er det nødvendigt med mere sammenhængende og harmoniserede offentlige og private data, forsikring, der tager hensyn til de lokale forhold, og økonomisk støtte under omlægningen, en forudsigelig lovramme og et gunstigt subsidiemiljø, rimelige priser på kvalitetsprodukter, uafhængige rådgivningstjenester og peerstøttenetværk samt bedre vilkår for overdragelse af jord for at fremme generationsskifte.
2.4EØSU mener, at regenerativt landbrug kan skabe en ny fortælling om landbruget som en del af løsningen for at bekæmpe klimaændringerne og tabet af biodiversitet, styrke forbindelsen mellem sunde og modstandsdygtige økosystemer og velstand, støtte generationsskiftet i sektoren, fremtidssikre forsyningskæderne, fremme nye muligheder og innovation i erhvervslivet, frigøre private investeringer i landbruget og tiltrække unge og nye landbrugere. Regenerative landbrugere bidrager til den europæiske fødevaresikkerhed, konkurrenceevne og velstand ved at vende udbyttestagnation, udvikle miljømæssig modstandsdygtighed og producere gode, sunde fødevarer, fibre og biomasse og dermed bidrage til One Health‑tilgangen. Politikker, der skaber incitamenter for landbrugerne på grundlag af deres resultater inden for arealforvaltning, kan ændre på opfattelsen af landbruget som en sektor, der ikke er umagen værd, og som er præget af alt for stort bureaukrati og manglende kreativitet, hvilket skyldes de nuværende præskriptive tilgange.
2.5EØSU understreger, at der for landbrugerne bør være fleksibilitet til at anvende produktionsmetoder, der er velegnede til klima, forhold og bedriftstype, med henblik på at opnå regenerative resultater. En større forståelse i befolkningen af forbindelsen mellem sunde økosystemer, velstand og folkesundhed kan forvandle landbrugerne til vigtige aktører, når det gælder den europæiske økonomiske konkurrenceevne og miljøgenopretning.
2.6EØSU påpeger også, at regenerativt landbrug kan skabe synergier mellem EU's strategier for vandresiliens, jordbund, klimatilpasning, cirkulær økonomi og bioøkonomi og omsætte dem til praksis, og at der via disse strategier skal ydes fuld støtte til målet om en retfærdig omstilling og indførelse af bæredygtig cirkulær praksis på en måde, der respekterer traditionel praksis og naturbaserede løsninger.
2.7EØSU efterlyser integrerede tilgange, hvor regenerativt landbrug kombineres med den cirkulære økonomi, og som er i overensstemmelse med EU's aftale om ren industri. Integration af regenerativt landbrug, cirkularitet og bioøkonomi i både landdistrikter og bylandbrug vil bidrage til, at landbrugerne integreres bedre i forsyningskæden, ligesom det vil stimulere fremtidssikrede virksomheder og nedbringe risikoen ved deres aktiviteter. Cirkulære fødevarecentraler og
The Big Food Redesign Challenge
tilskynder til udvikling af nye produkter efter cirkulære principper og skaber et marked for mange produkter fra regenerativt landbrug (dækafgrøder, korndiversitet og skovlandbrugsprodukter).
2.8EØSU betragter regenerativt landbrug som et middel til at sikre en stabil fødevareforsyning af høj og stadig stigende kvalitet til den voksende befolkning og samtidig som et værktøj til at nå klima- og bæredygtighedsmålene og opretholde en familielandbrugsmodel i EU.
3.En fælles definition af "regenerativt landbrug" inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik efter 2027
3.1Der findes forskellige definitioner af "regenerativt landbrug", som anvendes af forskellige samfundsaktører såsom forskere, virksomheder, NGO'er, landbrugere og internationale institutioner. Alle seriøse definitioner af regenerativt landbrug har det til fælles, at man bevidst har valgt ikke at fastlægge et sæt praksisser, der, når de kombineres, kunne udgøre et regenerativt landbrugssystem. I regenerative landbrugssystemer handler det om at følge principper, der fører til målbare og verificerbare resultater og præstationer for landbrugsjorden i en specifik kontekst.
3.2Fra et videnskabeligt synspunkt er regenerativt landbrug resultatet af fremskridt inden for videnskabelige metoder og inden for bl.a. mikrobiologi, biovidenskab, jordbund, biosfæriske undersøgelser, vand og landbrug
. I denne sammenhæng er det jordens mikrobiom, der nærer planter, som er grundlaget for det biogeokemiske kredsløb, biodiversitet, husdyr, mennesker og vores bioøkonomi. Al praksis inden for regenerativt landbrug såsom dækafgrøder, udlægsafgrøder, samdyrkning, ingen bearbejdning, stribedyrkning, overfladebearbejdning, biogødningsstoffer, tildækning, mindre og bæredygtig brug af pesticider, vekseldrift og holistisk græsmarksdrift, skovlandbrug, markedshaver (market gardening) uden gravning osv. går alle ud på under de specifikke forhold at øge helårsfotosyntesen, den primære nettoproduktivitet
samt jorddækket og landbrugsjordens sundhed.
3.3Der findes over 100 forskellige definitioner af regenerativt landbrug. EØSU har vurderet de definitioner, der anvendes af europæiske pionerer som bl.a. Wageningen University
, NGO'en NABU og Boston Consulting Group, SAI Industry Platform, One Planet Business for Biodiversity (OP2B), CEMA, FAO og European Alliance for Regenerative Agriculture (EARA).
3.4EØSU efterlyser en fælles operationel definition, der accepteres af alle aktører i landbrugsfødevarekæden, og som bygger på resultaterne af den strategiske dialog, så man undgår, at en af parterne tager monopol på definitionen. Formålet skal også være at forhindre illoyal handelspraksis og tilskynde fair kommercielle partnerskaber. Som hjemsted for EU's organiserede civilsamfund foreslår EØSU en definition, der tager udgangspunkt i de tre bæredygtighedssøjler: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.
3.5Definitionen af "regenerativt landbrug" i EU kunne være: "Regenerativt landbrug er en adaptiv og holistisk tilgang til landbrug, hvor der anvendes videnskabeligt baserede metoder, der er afprøvet i praksis, og som har positiv indvirkning på miljøet (herunder, men ikke kun en sund og levende jordbund, mindre udledning, CO2-opsamling, mindre risici fra pesticider, vandforvaltning og biodiversitet), landbosamfundenes livsgrundlag og folkesundheden ved at sikre modstandsdygtige afgrøder, konkurrenceevne, effektivitet og sociale resultater (livsgrundlag, sektorens tiltrækningskraft, generationsskifte og landdistrikter)". Det regenerative landbrug har fokus på resultater, som kan fastlægges, måles og verificeres, snarere end på en liste af påbudte metoder. Et system anses for være regenerativt, hvis der sker en forbedring af de økonomiske, økologiske og sociale præstationer over tid, herunder ved at tage højde for ekstraordinære omstændigheder.
3.6Regenerativt landbrug bør ses som værende i konkurrence med veletablerede landbrugsmetoder (økologisk landbrug, jordbundsbevarende landbrug, agroøkologi osv.). Regenerativt landbrug er ikke en ny paraplybetegnelse for disse metoder. Regenerativt landbrug er snarere en inklusiv fortælling, som deles af pionerer inden for alle andre landbrugsbevægelser og tværsektorielle landbrugsfødevarebevægelser, hvor der er et miljø præget af pragmatisk samarbejde. Ser man på det regenerative landbrug ud fra et forvaltningsperspektiv, står det klart, at forskellige landbrugssystemer ikke skal forstås som alternativer, men som synergier, og som grundlaget for et bedre offentlig-privat samarbejde om at regenerere landbrugsfødevareøkosystemerne (hvilket påvirker de centrale standardindikatorer for bæredygtighed i positiv retning).
3.7Regenerering handler på vigtige områder om mere end bæredygtighed, selv om der i praksis er tale om det samme som de tre bæredygtighedssøjler. I det regenerative landbrug anerkendes og værdsættes landbrugernes målte systematiske indsats for at opnå bedre resultater fra den første dag af omlægningen. Regenerering handler ikke blot om at opretholde en tilstand af foruddefineret tilstrækkelighed, men om løbende at foretage tilpasninger, innovere og forbedre. En anden vigtig forskel mellem vores oprindelige forståelse af bæredygtighed og den forståelse af "regenerativ bæredygtighed/regenerering", der er ved at udvikle sig, er, at sidstnævnte er baseret på en mere holistisk opfattelse, hvor mennesker og økonomier betragtes som en integreret del af naturen, og på en forandringsteori, der er klart forskellig fra dem, der anvendes i dag. Regenerative tilgange tager udgangspunkt i potentiale frem for i problemer, da problemløsning foreskriver en fremtid baseret på tidligere og nuværende problemer snarere end på alle de muligheder, der findes.
4.Kriterier og måleværktøjer til at støtte og tilskynde til omstillingen til regenerative landbrugssystemer
4.1For effektivt at regulere og fremme landbrugssystemernes præstationer anbefaler EØSU, at der udvikles resultat- og præstationsbaserede indikatorer, der er tilpasset de regionale forhold, samt metoder til at kæde de indsamlede data sammen med disse indikatorer i tæt dialog med landbosamfundene. Data fra eksisterende kilder på EU-plan og i medlemsstaterne samt målings- og verifikationssystemer, der er etableret på privat initiativ, bør prioriteres med henblik på at udvikle disse indikatorer og undgå dobbeltarbejde. EØSU understreger princippet om, at de indsamlede data bør have værdi for behovene for data både i og uden for landbruget. Standardiserede parametre gør det muligt at sammenligne præstationer mellem forskellige bedrifter og regioner. Denne mulighed for at sammenligne skaber konkurrence og er drivkraft for konstante forbedringer af de miljømæssige og socioøkonomiske resultater. Ensartede parametre gør det desuden muligt at opbygge investor- og interessenttillid, da de udgør et pålideligt grundlag for vurdering af virkningen af regenerative metoder og afkastet af investeringer i bæredygtighedsinitiativer. Hvis landbrugerne har adgang til dataene, kan det måske fremskynde omlægningen, og der bør foretages en sammenkædning med den bæredygtighedsbenchmarking, der foreslås i Kommissionens vision for landbrug og fødevarer. Med ensretning af parametre vil finansielle incitamenter og investeringer i landbruget også blive koordineret.
4.2EØSU fremhæver, at indførelse af et fælles datasprog og en fælles datainfrastruktur baseret på nøgleresultatindikatorer (KPI'er) for regenerativt landbrug udgør en banebrydende mulighed for både offentlige og private interessenter. Ved at afstemme de politiske instrumenter, finansielle mekanismer, lovgivningsmæssige rammer og forsyningskædestandarderne med KPI'er for regenerativt landbrug kan der opnås en mere konsekvent, omkostningseffektiv og resultatorienteret tilgang til regenereringen af landbruget. Harmonisering af data på tværs af betalinger under den fælles landbrugspolitik, strategisk planlægning, finansielle instrumenter og incitamenter i forsyningskæden (prisfordele, længere kontrakter, markedsføringsstøtte osv.) vil ikke blot forenkle indberetningsbyrden, men også udløse reelle økonomiske, økologiske og sociale virkninger. En sådan integreret tilgang fremmer regenerative tilgange, øger landbrugernes modstandsdygtighed og styrker Europas bioøkonomi og strategiske autonomi.
4.3Kortsigtede nøgleresultatindikatorer, der bruges til på årsbasis at registrere og forvalte omstillingen til regenerative landbrugssystemer ved lavere omkostninger, bør måles pr. hektar ved hjælp af telemåling via Copernicus. Disse indikatorer måler helårsfotosyntese, helårsjorddække, økosystemstruktur og plantediversitet. Man kunne også anvende de data, der indberettes privat til de nationale statistiske myndigheder, om resultater såsom udbytte af planter og dyr (i megajoule (MJ), NPK-indhold), brændstof, energi, vand, næringsstoffer (kg NPK, mineralsk og organisk gødning købt eller solgt), plantebeskyttelsesmidler, dyrebelastning (husdyrenheder pr. hektar).
4.4Langsigtede nøgleresultatindikatorer, der mindst en gang hvert fjerde år eller én gang for hvert sædskifte bruges til at måle og forvalte omstillingen til regenerative landbrugssystemer ved lavere omkostninger
, er bl.a. in situ-præcisionstest
pr. hektar af jordbunden som f.eks. prøver af jordens indhold af organisk kulstof (SOC), massefylde, pH, fosfor, stigninger i indholdet af makro- og mikronæringsstoffer, jordbundens biodiversitet og de socioøkonomiske virkninger for landbrugerne.
4.5De nøgleresultatindikatorer (KPI'er for regenerativt landbrug), der bruges til at måle, regulere og tilskynde omlægningen til regenerative landbrugssystemer på en strategisk, integreret og optimal måde under hensyntagen til alle tidsskalaer er følgende:
·Årlige (eller kvartalsvise) KPI'er, der indhentes via oplysninger fra telemåling og andre kilder for specifikke pedoklimatiske regioner og arealanvendelseskategorier:
oKPI 1: Absolut helårsfotosyntese
oKPI 2: Absolut helårsjorddække
oKPI 3: Relativ forbedring af helårsfotosyntese fra år til år
oKPI 4: Relativ forbedring af helårsjorddække fra år til år
·Årligt indberettede eller indhentede KPI-resultater:
oKPI 5: Relativ reduktion af indkøbte input fra år til år
oKPI 6: Relativ stigning i lagerbeholdninger eller solgte udbytte fra år til år
·Flerårige in situ-præcisionstestede KPI-resultater pr. hektar
oKPI 7: Absolut totalmængde af organisk kulstof i jorden (SOC-procent og måling af massefylde)
oKPI 8: Relativ forbedring fra år til år af totalmængde af organisk kulstof i jorden (SOC-procent og måling af massefylde).
5.EU-strategi for styring af de nuværende landbrugsfødevaresystemer i retning af regenerativt landbrug
5.1Offentlige og private løftestænger kan kun synkroniseres og fungere side om side og dermed med optimal omkostningseffektivitet, hvis processen bygger på et fælles datasprog og en fælles datainfrastruktur (KPI'erne for regenerativt landbrug). Landbrugerne har brug for meningsfuld vejledning, og anvendelse af en harmoniseret datainfrastruktur vil bidrage til dette. Dataene skal bidrage til resultatbaserede incitamenter, finansielle instrumenter, investeringsmekanismer og skræddersyet rådgivning til landbrugerne. Tilsammen vil alt dette fremme bedre indkomstmuligheder, bioøkonomisk produktivitet og økosystemers og menneskers sundhed. Anvendelse af et harmoniseret datasprog (KPI'erne for regenerativt landbrug) åbner mulighed for en blandet strategisk tilgang.
5.2I den forbindelse understreger EØSU, at det er vigtigt, at data centraliseres uden overlapninger, og at landbrugerne er sikret databeskyttelse. EØSU opfordrer til en tilgang, der samkører det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS) med data fra gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik og fra Eurostat samt fra datanettet for bedriftsbæredygtighed (FSDN), navnlig miljømæssige og sociale data.
5.3EØSU ønsker, at Kommissionen foretager en detaljeret konsekvensanalyse for at vurdere muligheden for at afstemme betalingerne under den fælles landbrugspolitiks søjle I med de KPI‑resultater for regenerativt landbrug, der indsamles via telemåling. Dette kan opnås gennem en gradvis omstilling fra grundlæggende indkomststøtte baseret på areal til finansielle incitamenter, der kædes sammen med resultater for fotosyntese og jorddække pr. år og pr. hektar og baseres på absolutte resultater, der holdes op imod resultaterne fra andre jordlodder i samme pedoklimatiske region og arealanvendelseskategori. Disse incitamenter kan øges i takt med bedriftens samlede størrelse for at forøge virkningen og bør tilpasses de regionale forhold.
5.4EØSU anbefaler endvidere, at man vurderer mulighederne for at sammenkoble betalinger under den fælles landbrugspolitiks søjle II med de KPI-resultater for regenerativt landbrug, der indsamles via telemåling. Dette kan opnås ved at yde incitamenter til unge og nye landbrugere på grundlag af den resultatbaserede betaling pr. hektar.
5.5EØSU mener, at de medlemsstater, der indberetter data i forbindelse med de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, vil kunne gå over til resultatbaserede indikatorer baseret på de økonomiske, økologiske og sociale virkninger af de trufne foranstaltninger. Resultatbaserede betalinger ville som en supplerende mekanisme belønne landbrugere for at levere positive virkninger såsom forbedringer af biodiversiteten og jordbundens sundhed samt mindskelse af udledningen. Der bør være investeringsstøtte til eller skattelettelser for innovativt landbrugsmateriel, herunder minimal invasiv såning, markedshaver (market gardening), digitale hegn og biogødningsteknologi på bedrifterne. KPI'erne for regenerativt landbrug kan buges til dette formål.
5.6EØSU foreslår, at man i stedet for at basere sig på forskellige formodninger og metoder til at vurdere præstationer bruger KPI'er for regenerativt landbrug til at sikre politisk sammenhæng og forenkling på tværs af den lovgivning vedrørende arealanvendelse, der ikke er en del af den fælles landbrugspolitik (f.eks. direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering, direktivet om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed, vandrammedirektivet, forordningen om arealudnyttelse, ændringer i arealudnyttelse og skovbrug, EU-klassificeringssystemet, EU-forordningen om skovrydning, rammen for retfærdig omstilling og benchmarking). KPI'erne for regenerativt landbrug bør anvendes til dette formål, da de vil forbedre alle de nuværende formodninger og metoder ved at sikre en robust, resolut og omkostningseffektiv tilgang og samtidig skabe vigtige synergier gennem reel politisk sammenhæng på tværs af direktiver. Det vil også mindske rapporteringsbyrden for landbrugerne, og man undgår mangedobling af forskellige datasæt.
5.7EØSU anbefaler, at støtte fra investeringsfonde og medlemsstaterne afpasses efter KPI'erne for regenerativt landbrug og gøres til proaktive redskaber, der fremmer omlægningen til regenerativt landbrug. Tilsvarende bør nationale, regionale og lokale myndigheder tilskyndes til at yde tilskud til landbrugere på grundlag af det samme system af KPI'er for regenerativt landbrug.
5.8Der er behov for en blanding af omlægnings- og risikofinansiering for at øge investeringerne i EU's åbne strategiske autonomi og opnå en høj konkurrenceevne. I øjeblikket skaber hverken offentlige krisehjælpsbetalinger, nedsat rente på gældsbetalinger eller udbetalinger under afgrødeforsikringer tilstrækkelige incitamenter til omlægning. Der er behov for ambitiøse tiltag for at finansiere og mindske risikoen ved omlægning til bl.a. regenerativt landbrug. EØSU anbefaler endvidere, at der etableres passende forsikringsordninger til dækning af risici under omlægningsprocessen.
5.9En omlægningsramme omfattende investeringsstøtte, forsikring, nedsat rente på gæld og omstruktureringsmekanismer må forankres i KPI'erne for regenerativt landbrug. Denne nye ramme bør omfatte vejledning om omlægningsfinansiering til landbrugssektoren, og ved hjælp af tilpasset kreditrisikostyring, erhvervsrisikovurdering, eksponeringsstyring og markedsrisikostyring (herunder stresstest og simulering) bør den være bestemmende for, hvordan succes og risici inden for landbruget måles og håndteres.
5.10EØSU understreger, at der er et kritisk behov for at tilskynde anvendelsen af KPI'er for regenerativt landbrug som sekundære standarder i kontrakter i forsyningskæden og opmuntre virksomheder i hele fødevaresektoren til at ændre på deres produkter i overensstemmelse med principperne for den cirkulære økonomi. Det betyder bl.a., at der bør udvikles nye produkter, og at de eksisterende bør ændres, så der medtages output fra regenerative systemer, f.eks. dækafgrøder, korndiversitet og skovlandbrugsprodukter, som der i øjeblikket ikke er en stor markedsefterspørgsel på. Uden denne pulleffekt fra købere og detailhandlere er omlægningen meget vanskelig for landbrugerne på grund af manglen på rentable markeder for mange regenerative produkter. En sådan pulleffekt skabes i øjeblikket inden for netværk i den private sektor såsom SAI, One Planet for Business Biodiversity (OP2B) og World Business Council for Sustainable Development (WBCSD). Hvis der i den lovgivning, der er nævnt i punkt 5.6, sikres politisk sammenhæng med KPI'erne for regenerativt landbrug, kan EU langt hurtigere få skabt overensstemmelse med den private sektor, investeringer og konkurrenceevnen.
5.11Som et incitament for fødevareforarbejdningssektoren kunne KPI'erne for regenerativt landbrug medtages i EU's adfærdskodeks for ansvarlig forretnings- og markedsføringspraksis. EØSU hilste EU's adfærdskodeks velkommen, og den bør også fremover fungere som en samarbejdsplatform for ansvarlig og bæredygtig forretningspraksis. EØSU har gjort opmærksom på begrænsningerne ved en frivillig tilgang og opfordret til, at der vedtages regler og lovgivning for at sikre en hurtig omstilling til bæredygtighed.
5.12EØSU fremhæver, at forbrugerne og grønne offentlige indkøb spiller en vigtig rolle i denne sammenhæng. Det er bl.a. tilfældet i forbindelse med den kommende EU-retsakt om cirkulær økonomi, hvor der kan blive set på mulighederne for obligatoriske indkøb til støtte for den cirkulære økonomi. Informations- og uddannelsesforanstaltninger vil sammen med en gennemsigtig fødevaremærkning sætte forbrugerne i stand til at træffe mere bæredygtige valg, herunder vælge produkter fra regenerativt landbrug. I den forbindelse vil det være vigtigt med en fælles definition af regenerativt landbrug. Digital fødevaremærkning kan her være nyttig som information til forbrugerne.
5.13EØSU gentager, at det er nødvendigt at træffe foranstaltninger til at øge adgangen til jord (gennem investeringstilskud, præferencelån og national lovgivning om overdragelse af jord). Man bør også gøre mere for at forbedre adgangen til jord med gunstige leasing- og købsbetingelser for pionerer inden for regenerering samt nye og unge landbrugere.
Bruxelles, den 3. juni 2025.
Peter Schmidt
Formand for Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
_____________