NAT/844
Fødevaresikkerhed og bæredygtige fødevaresystemer
UDTALELSE
Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
Fødevaresikkerhed og bæredygtige fødevaresystemer
(sonderende udtalelse på anmodning af det franske rådsformandskab)
Ordfører: Arnold Puech d'Alissac
Medordfører: Peter Schmidt
|
Anmodning om udtalelse
|
Brev fra det kommende franske rådsformandskab, 21/09/2021
|
|
Retsgrundlag
|
Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
|
|
Kompetence
|
Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
|
|
Vedtaget i sektionen
|
07/01/2022
|
|
Vedtaget på plenarforsamlingen
|
DD/MM/2022
|
|
Plenarforsamling nr.
|
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
…/…/…
|
1.Konklusioner og anbefalinger
1.1EØSU var den første EU-institution, der efterlyste en samlet fødevarepolitik i EU med henblik på at fremme sunde kostvaner på grundlag af bæredygtige fødevaresystemer, hvor landbruget kædes sammen med ernærings- og økosystemtjenester, og der sikres forsyningskæder, som beskytter folkesundheden for alle samfundsgrupper i EU. En sådan politik, der nu afspejles i jord til bord-strategien, bør skabe større sammenhæng mellem forskellige politikker med betydning for fødevarer, øge bevidstheden om fødevarers værdi og fremme bæredygtige fødevaresystemer.
1.2Som svar på det franske rådsformandskabs anmodning om denne sonderende udtalelse peger EØSU på nedenstående vigtige løftestænger, der skal anvendes på EU-niveau til at sikre de europæiske producenters konkurrenceevne og dermed garantere såvel den europæiske fødevaresikkerhed og -bæredygtighed som overkommelige priser for forbrugerne:
I.fremme åben strategisk autonomi for så vidt angår fødevaresikkerhed og -bæredygtighed
II.udvikle innovative teknologier og gøde jorden for, at man altid er i stand til at finde løsninger for landbrugere, når de eksisterende værktøjer er belagt med begrænsninger
III.sikre bredbåndsdækning og digitalisering som en forudsætning for præcisionslandbrug og robotteknologi og støtte investeringer i sådanne bæredygtige teknologier
IV.fremme og lette adgangen til uddannelse i disse nye teknologier for landbrugsproducenterne, og især de unge landbrugere
V.sikre gensidighed i standarder og lige konkurrencevilkår ved at indarbejde de generelle principper i den grønne pagts jord til bord- og biodiversitetsstrategier som globale standarder for bæredygtighed i alle EU's fremtidige handelsaftaler og få dem medtaget i de eksisterende handelsaftaler og i WTO-aftaler
VI.fremme fødevarers værdi ved at øge forbrugernes viden om fødevarer, hvilket bidrager til at gøre landbrugssektoren mere vedkommende for samfundet
VII.sikre rimelige priser og en rimelig indkomstfordeling i hele kæden, så forbrugerne bliver mere villige til at betale de rigtige priser for gode ødevarer og dermed forbruge mindre, men bedre, og forbyde urimelig handelspraksis ved hjælp af ambitiøs regulering
VIII.tilpasse fødevarevirksomhedernes praksis og aktiviteter til verdensmålene for bæredygtig udvikling
IX.sikre struktureret inddragelse og deltagelse af civilsamfundet og alle interessenter i hele fødevareforsyningskæden bl.a. gennem et europæisk fødevarepolitisk råd, således at samarbejde snarere end konkurrence fremmes.
1.3Derudover peger EØSU på følgende vigtige løftestænger, som kan bidrage til at mindske afhængigheden af input, herunder syntetiske input, og forbedre EU's proteinautonomi:
I.sikre, at EU støtter lavinputmetoder, specielt hvad angår fossile brændstoffer og pesticider, og udvikler produktionskapacitet til landbrugsinput i Europa
II.forbedre EU's proteinautonomi, hvilket er ønskeligt ud fra ethvert synspunkt. Import af sojabønner fra tredjelande kan medføre skovrydning, skovforringelse og ødelæggelse af de naturlige økosystemer i visse produktionslande. Dyrkning af bælgfrugter og bælgplanter med et højt proteinindhold i EU vil begrænse importen og dermed have en positiv indvirkning på klimaet og miljøet
III.organisere og støtte proteinsektoren med henblik på at fremme produktionen og få landbrugerne overbevist, navnlig gennem en ambitiøs fælles landbrugspolitik
IV.fremme produktionen af oliefrø og oliefrøkager. Værdifastsættelsen af oliefrø er – overvejende med henblik på fødevareproduktion – baseret på værdifastsættelsen af både olie og kager, og de kan ikke adskilles. Dette gør det muligt at øge den bæredygtige produktion af fødevarer og energi
V.styrke EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove, navnlig ved at udbygge det nuværende certificeringssystem for skove til godkendelse af produkter, der ikke bidrager til skovrydning
VI.udvikle korte, retfærdige og transparente forsyningskæder og sikre, at omstillingen til bæredygtig landbrugspraksis sker gradvist, så man bevarer de eksisterende balancer
VII.garantere håndhævelse af retten til mad for alle, især mennesker i en økonomisk og social usikker situation, og fremme eksperimenter inden for social innovation. Fødevarehjælp skal fortsat være en obligatorisk politik i medlemsstaterne
VIII.sikre, at der kan produceres fødevarer over alt i EU.
1.4EØSU bifalder "beredskabsplanen til sikring af fødevareforsyningen og fødevaresikkerheden i krisetider" og den foreslåede oprettelse af en europæisk kriseberedskabs- og indsatsmekanisme for fødevaresikkerhed og anbefaler, at disse foranstaltninger integreres i en samlet fødevarepolitik. EØSU ønsker en aktiv rolle i den særlige ekspertgruppe.
2.Indledning
2.1EØSU var den første EU-institution, der efterlyste en samlet fødevarepolitik i EU med henblik på at fremme sunde kostvaner på grundlag af bæredygtige fødevaresystemer, hvor landbruget kædes sammen med ernærings- og økosystemtjenester, og der sikres forsyningskæder, som beskytter folkesundheden for alle samfundsgrupper i EU. En sådan politik, der nu afspejles i jord til bord-strategien, bør skabe større sammenhæng mellem forskellige politikker med betydning for fødevarer, øge bevidstheden om fødevarers værdi og fremme bæredygtige fødevaresystemer.
2.2I kraft af principperne i jord til bord-strategien og biodiversitetsstrategien skaber den europæiske grønne pagt en mulighed for at cementere den "sociale fødevarekontrakt" mellem Den Europæiske Union (EU) og borgerne og for at fremme et retfærdigt, sundt og miljøvenligt fødevaresystem på baggrund af klima- og miljøkrisen.
2.3Covid-19-pandemiens konsekvenser for samfundet og økonomien er uden fortilfælde. I hele EU har landbrugerne og fødevarekædens aktører konstant gjort deres til at holde gang i produktionen og brødføde befolkningen på trods af de vanskeligheder og hindringer, de er stødt på. EU's landbrugsfødevaresektor har vist sig modstandsdygtig og leveret sikre fødevarer af høj kvalitet, selv om der har været afbrydelser i forsyningskæden.
2.4Frankrigs nationale fødevareråd (CNA) vedtog i juli 2021 en udtalelse (nr. 89) om feedback fra covid-19-krisen efter perioden med den første nationale nedlukning i Frankrig. I udtalelsen konkluderes det, at covid-19-krisen forstærkede behovet for at udvikle en mere systemisk vision for fødevaresystemerne med indførelse af en "One Health"-tilgang på alle niveauer af fødevareforsyningskæden. I denne integrerede tilgang til sundhed fremhæves de gensidige påvirkninger mellem dyr, mennesker og deres miljø. Den økonomiske og sociale usikkerhed, som krisen undertiden har forårsaget eller forstærket, har også blotlagt, at der er store uligheder i adgangen til fødevarer, hvilket er uforeneligt med et bæredygtigt fødevaresystem og kræver overvejelser om retten til mad og fødevaredemokrati. For at nå målene i den grønne pagt er det afgørende, at hele EU's befolkning har adgang til sunde, lovligt producerede og tilgængelige fødevarer til overkommelige priser. EØSU mener, at målet om at omlægge 25 % af landbrugsjorden i EU til økologisk landbrug inden 2030 er meget ambitiøst, og udvalget efterlyser en strategi herfor for hele EU, hvori man ikke glemmer, at forbruget skal følge med.
2.5Krisen har også vist, at det er nødvendigt at intensivere koordineringen og forbedre beredskabsplanlægningen for at være beredt til at håndtere risici, der kan true EU's fødevareforsyning og fødevaresikkerhed. Målet er at undgå en gentagelse af covid‑19‑erfaringerne, hvor koordineringsforanstaltningerne på EU-niveau blev truffet på ad hoc-basis og udviklet på stedet. For at nå dette mål har Kommissionen for nylig offentliggjort en meddelelse om en "beredskabsplan til sikring af fødevareforsyningen og fødevaresikkerheden i krisetider". Deri skitseres de områder, hvor der er behov for forbedringer, og som blev identificeret under covid-19-pandemien, principper, der bør følges i krisetider, og oprettelsen af en europæisk kriseberedskabs- og indsatsmekanisme for fødevaresikkerhed. Dette omfatter oprettelsen af en særlig ekspertgruppe bestående af offentlige myndigheder fra medlemsstaterne og tredjelande samt interessenter.
2.6I henhold til FAO's definition er et bæredygtigt fødevaresystem et fødevaresystem, der leverer fødevaresikkerhed og ernæring til alle på en sådan måde, at det økonomiske, sociale og miljømæssige grundlag for at skabe fødevaresikkerhed og ernæring til fremtidige generationer ikke kompromitteres. Jord til bord-strategien skal tage højde for krisens konsekvenser, men også give de nødvendige garantier for fødevaresikkerhed i EU. EU's fødevaresystemer bør sikre kvantiteten og kvaliteten af forsyningerne til befolkningen ved at understøtte fødevaresektorens konkurrenceevne og tage højde for bæredygtighedsudfordringerne. Systemet bør også fremme social innovation.
2.7Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC) offentliggjorde i august 2021 en rapport med titlen "Modelling environmental and climate ambitions in the agricultural sector with the CAPRI model", der simulerer virkningerne for Europas landbrugssektor og -markeder af nogle af de kvantificerede mål i jord til bord- og biodiversitetsstrategierne (reduceret brug af plantebeskyttelsesmidler, reduceret tab af næringsstoffer, flere økologisk dyrkede arealer og flere interesseområder). Det fremgår, at disse mål kan føre til en mindskelse af produktionen i EU på mellem 10 % og 15 %, et fald i landbrugernes indkomst, en stigning i priserne og en tilsvarende stigning i importen. Resultaterne af denne rapport understreger vigtigheden af at se landbrugs- og fødevareomstillingen i sammenhæng. Som det anføres i jord til bord-strategien kan en mindskelse af madspild og -affald hindre en sådan udvikling. En hensigtsmæssig fordeling af de tilgængelige fødevareressourcer kan være et velegnet instrument.
2.8Udviklingen i kostvanerne er en integreret del af omstillingen i landbruget og af fødevaresystemet samlet set, og det samme gælder andre politikker såsom handels-, konkurrence-, sundheds-, uddannelses-, miljø- og forbrugerpolitikkerne.
2.9Det franske rådsformandskab har anmodet EØSU om at udarbejde en sonderende udtalelse, hvor der navnlig er fokus på følgende:
·de løftestænger, der skal anvendes på EU-niveau til at sikre de europæiske producenters konkurrenceevne og dermed garantere såvel den europæiske fødevaresikkerhed og ‑bæredygtighed som overkommelige priser for forbrugerne
·de løftestænger, som kan bidrage til at mindske afhængigheden af input, herunder syntetiske input, og forbedre EU's proteinautonomi inden for en ramme, der støtter omlægningen i landbrugssektoren og har en bæredygtig omstilling af fødevaresystemerne i EU som mål.
3.Løftestænger på EU-niveau til at sikre de europæiske producenters konkurrenceevne og dermed garantere såvel den europæiske fødevaresikkerhed (og -bæredygtighed) som overkommelige priser for forbrugerne
3.1Hvis en samlet EU-fødevarepolitik virkelig skal slå igennem over for de europæiske forbrugere, er det som nævnt i EØSU's tidligere udtalelser helt afgørende, at prisen på og kvaliteten af de fødevarer, der produceres på bæredygtig vis i EU, er konkurrencedygtig. Dette betyder, at den europæiske landbrugsfødevaresektor skal være i stand til at levere fødevarer til forbrugerne til priser, som omfatter de ekstra omkostninger, der følger af krav som bæredygtighed, dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og ernæringsværdi, og tillige en rimelig indtægt til landbrugerne, samtidig med at europæiske landbrugsfødevarer forbliver det foretrukne valg for det store flertal af forbrugerne.
3.2Med ovenstående definitioner af fødevaresikkerhed, et bæredygtigt fødevaresystem og konkurrenceevnen in mente burde opretholdelsen af de europæiske erhvervsdrivendes konkurrenceevne og retfærdige værdikæder resultere i rimelige lønninger til landbrugerne, så deres gode praksis fremmes og anerkendes. Foruden den ernæringsmæssige rolle rummer fødevaresystemet en reel løsning på klimaudfordringen, navnlig gennem en tilpasning af produktionssystemerne, lagring af kulstof i jorden, jordinfrastrukturer og agroøkologiske infrastrukturer, naturlig filtrering af drikkevand samt forøgelse og bevarelse af biodiversiteten. I jord til bord-strategien foreslår Kommissionen dog kun få konkrete foranstaltninger for at styrke landbrugsfødevaresektoren og primærproducenternes indkomst, og ingen af disse foranstaltninger styrker sektorens konkurrenceevne. Disse vigtige spørgsmål bør være omdrejningspunktet for strategiens gennemførelse, da de er afgørende for dens succes.
3.3Målrettede forsknings- og udviklingsprogrammer samt udvikling af videnoverførsel er vigtige for at fremme kvaliteten og værne om produktiviteten og samtidig sikre bæredygtigheden. Indsatsen må fokuseres på at sikre landbrugerne praktiske, tilgængelige og omkostningseffektive teknologiske løsninger (f.eks. præcisionslandbrug, beslutningsredskaber osv.) og værktøjer til at fremme en agroøkologisk og lokal produktion, herunder støtte til de grupper, som ikke har viden om bæredygtig produktion.
3.4EU må også sikre et stærkt engagement i gennemførelsen af de grundlæggende rettigheder for alle arbejdstagere i fødevarekæden (produktion, forarbejdning og distribution). I den henseende bør EU forpligte sig til en effektiv beskyttelse af arbejdstagernes grundlæggende sociale rettigheder og ikke mindst overholde de relevante bestemmelser i den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ØSKR-konventionen) samt de relevante ILO‑bestemmelser.
3.5Følgende punkter kan betragtes som løftestænger til at sikre de europæiske producenters konkurrenceevne og dermed garantere såvel den europæiske fødevaresikkerhed og ‑bæredygtighed som overkommelige priser for forbrugerne:
3.5.1Fremme af åben strategisk autonomi for så vidt angår fødevaresikkerhed og -bæredygtighed
I.EØSU har allerede foreslået, at der for fødevaresystemer fastlægges en definition af åben strategisk autonomi, som er baseret på fødevareproduktion, arbejdsstyrke og fair handel med det overordnede mål at garantere fødevaresikkerheden og -bæredygtigheden for alle EU-borgere gennem en retfærdig, sund, bæredygtig og modstandsdygtig fødevareforsyning.
II.EØSU har også understreget, at det er helt nødvendigt at harmonisere produktionsstandarderne for at undgå konkurrenceforvridninger og sætte hvert enkelt land i stand til at producere basisfødevarer. WTO's landbrugsbeskyttelsesklausuler, såvel de generelle som dem, der indgår i bilaterale aftaler, skal forbedres efter forskellige kriterier, som EØSU opregner i sin udtalelse. Målet er at sikre fair konkurrence og bæredygtigheden af landbrugsfødevaresektorerne i EU ved at garantere EU's fødevaresuverænitet – til fordel for producenter såvel som forbrugere. Covid-19-pandemien har synliggjort nødvendigheden af fødevaresuverænitet. De nuværende klausuler er ineffektive, fordi de tager for lang tid at iværksætte. Men takket være digitaliseringen af økonomien kan data tilgås inden for nogle timer. I dag er det reelt muligt at overvåge mængder og priser og dermed gribe hurtigt ind.
III.Helt konkret bør EU's fødevaresystemer være mere diversificerede, arbejdsstyrken inden for landbruget bør styrkes, især ved at tiltrække unge og sikre anstændige arbejdsvilkår og indkomster, og handelspolitikkerne bør bringes i overensstemmelse med EU's standarder for fødevarebæredygtighed og konkurrenceevne.
3.5.2Sikring af gensidighed i standarder ved at indarbejde den grønne pagts jord til bord- og biodiversitetsstrategier som globale standarder for bæredygtighed i alle EU's fremtidige handelsaftaler
I.EØSU har foreslået, at den europæiske grønne pagts jord til bord-strategi, biodiversitetsstrategi og Fit for 55-strategi indarbejdes i alle fremtidige EU-handelsaftaler som globale standarder for bæredygtighed, i erkendelse af at det er ekstremt vanskeligt at få indarbejdet og gennemført verdensmålene for bæredygtig udvikling og højere standarder i multilaterale handelsaftaler. På kort sigt ser det ud til, at der kan opnås større fremskridt i forhold til verdensmålene og vigtige miljømæssige og sociale standarder i bilaterale handelsaftaler. Det er alment anerkendt, at handelen med landbrugsprodukter spiller en central rolle med hensyn til at opfylde de fleste, hvis ikke alle, verdensmålene, at WTO spiller en vigtig rolle i den henseende, og at dette ville være langt vanskeligere uden en effektiv multilateral handelsmekanisme. Lukning af grænserne under kriser gør som regel krisen værre og er ikke en løsning. EØSU mener, at EU bør gennemføre lovgivning, der pålægger virksomheder at udvise tilstrækkelig omhu i hele deres forsyningskæde med henblik på at afdække, forhindre og afbøde miljømæssige og sociale risici samt krænkelser af menneskerettighederne. EU er nødt til at sikre, at disse problemer ikke eksternaliseres med handelsaftalerne, og at f.eks. skovrydningen ikke tager til i andre lande. Alle EU's handelsaftaler skal være i overensstemmelse med EU's sundheds- og plantesundhedsbestemmelser (SPS) og efterleve forsigtighedsprincippet.
II.EØSU har også understreget, at hvis der ikke foretages ændringer i EU's handelspolitik, vil målsætningerne i jord til bord-strategien ikke kunne nås. Jord til bord-strategien indeholder vigtige tiltag til at styrke bestemmelserne om bæredygtighed i EU's bilaterale frihandelsaftaler og håndhævelsen af disse bestemmelser. Der kan dog gøres mere for at sikre overensstemmelse med internationale aftaler og for at strømline procedurerne for indberetning og indgriben over for overtrædelser af bæredygtighedsforpligtelserne. Som Kommissionen og Europa-Parlamentet har foreslået for andre sektorer, og som behandlet i NAT/834-udtalelsen, bør det overvejes at indføre en CO2-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM) for import af landbrugsprodukter.
III.EØSU foreslår, at der oprettes et EU-agentur, som certificerer importerede produkter efter EU's bæredygtighedsstandarder.
IV.EØSU opfordrer desuden indtrængende EU til at sikre reel gensidighed, når det gælder standarder i præferencehandelsaftaler, navnlig vedrørende dyrevelfærd, bæredygtighed og sporbarhed fra jord til bord (oprindelsesmærkning af råvarer, ingredienser i forarbejdede produkter og alle fødevarekomponenter), ved at bygge videre på og udbrede det, der er opnået i nogle af de seneste bilaterale bestemmelser. Det er også afgørende at finde nye bæredygtige metoder, som landbrugerne kan anvende, fremme bæredygtig praksis og sikre, at nye muligheder for bæredygtig produktion kan udnyttes af mindre landbrugere i EU og udviklingslandene. Disse overvejelser bør tages op i multilaterale fora såsom FN's Komité for Verdens Fødevaresikkerhed og Codex Alimentarius og ikke kun indgå i bilaterale forhandlinger, hvor landbrugere og civilsamfundet kun deltager i begrænset omfang, og hvor magtforholdet er meget skævt, og liberalisering af handelen er det endelige mål. Den planlagte lovramme for bæredygtige fødevaresystemer kan danne udgangspunkt. Den skal bidrage til at fastlægge en klar definition af bæredygtige fødevaresystemer, der er i overensstemmelse med EU's eksisterende definitioner af miljømæssig bæredygtighed.
3.5.3Fremme af fødevarers værdi
I.Ifølge de seneste tal fra Eurostat udgjorde den andel af husholdningsbudgettet, der blev anvendt til mad og ikkealkoholholdige drikkevarer, 13 % af de samlede forbrugsudgifter i 2019. Dette er et væsentligt fald i forhold til andelen ved den fælles landbrugspolitiks start. Tallet varierer fra land til land og udgør den tredjestørste udgiftspost for husholdninger i EU efter "bolig, vand, elektricitet og brændsel", som udgjorde 23,5 %, og "transport", som udgjorde 13,1 %. Samtidig har WHO betegnet stigningen i forekomsten af svær overvægt på verdensplan for en "epidemi". I 2017 var 17 % af EU's voksne befolkning svært overvægtig. Mere generelt var 52 % af europæerne overvægtige eller svært overvægtige, hvilket svarer til en ud af to voksne og næsten hvert tredje barn. Europa følger således de globale tendenser med en stigning i forarbejdede fødevarer, men også i fede, søde og salte fødevarer.
II.Adskillige effektive løftestænger kan tages i brug over for denne situation: EØSU fremhæver, at en fælles EU-tilgang til fødevaremærkning, som afspejler retningslinjerne for bæredygtige kostvaner, ville forbedre gennemsigtigheden og modvirke brugen af unødvendigt billige råvarer, som hverken er sunde eller bæredygtige (f.eks. transfedtsyrer, palmeolie og for meget sukker). En mere udførlig fødevaremærkning, der også indeholder information om miljømæssige og sociale aspekter, ville være til gavn for forbrugerne. Det ville medvirke til at styre forbrugernes valg i retning af sundere og mere bæredygtige alternativer.
III.Der er ingen tvivl om, at prisen er en vigtig faktor for forbrugerne, ikke mindst i krisetider, men kvaliteten er lige så vigtig og undertiden vigtigere ifølge visse undersøgelser. Forbrugerne skal huske på, at de krav, som de europæiske landbrugere opfylder – også selv om det kun er via lovgivningen – er højere end kravene uden for EU. Disse krav er garantier for kvaliteten, sundheden, sikkerheden og bæredygtigheden af vores produktion.
3.5.4Sikring af rimelige priser og forbud mod urimelig handelspraksis
I.En velfungerende fødevareforsyningskæde er ikke stærkere end det svageste led, og det svageste led har alt for længe været landbrugerne. EU-direktivet om urimelig handelspraksis i fødevareforsyningskæden er et vigtigt skridt i den rigtige retning. For første gang er man nået til enighed om bindende regler for at regulere visse former for urimelig handelspraksis. Direktivet tager sigte på at give landbrugerne i EU, deres producentorganisationer og detailleverandørerne større beskyttelse. Det er kun muligt at skabe balance i styrkeforholdet i fødevareforsyningskæden gennem en bindende lovgivningsramme. Organisering af sektorer og landbrugere er også en vigtig forudsætning, og det har alt sammen til formål at give forbrugerne fødevarer af høj kvalitet. I sidste ende skal det sikres, at alle, der er involveret i fødevareproduktion, kan opnå rimelige og tilstrækkelige indkomster, og at forbrugerne tilbydes sunde kvalitetsprodukter til rimelige priser.
3.5.5Tilpasning af fødevarevirksomhedernes praksis og aktiviteter til verdensmålene for bæredygtig udvikling
I.Den europæiske grønne pagt og EU's genopretningsplan viser behovet for at afkoble økonomisk vækst fra ikkebæredygtig praksis. Rådets beslutning om klimamålene for 2030 viser, at EU kan spille en førende rolle på dette område. Dette bør dog foregå i en mere overordnet sammenhæng med verdensmålene for bæredygtig udvikling. Afstemning af fødevarevirksomhedernes praksis og aktiviteter med verdensmålene for bæredygtig udvikling er afgørende for opnåelse af målene, og disse mål bør være omdrejningspunktet for strategierne (gennem aktiviteter og ambitiøse mål, evaluering af virkningerne og åben kommunikation om resultaterne).
3.5.6Sikring af struktureret inddragelse og deltagelse af civilsamfundet og af alle interessenter i hele fødevareforsyningskæden, herunder gennem et europæisk fødevarepolitisk råd, således at samarbejde snarere end konkurrence fremmes
I.EØSU har længe været fortaler for en tilgang, der omfatter hele samfundet og indebærer flere deltagelsesværktøjer for at sikre, at civilsamfundet – og navnlig de unge – i højere grad inddrages og deltager i beslutningsprocessen om bæredygtighed. Dette samarbejde kan foregå via et europæisk fødevarepolitisk råd, hvilket EØSU indtrængende opfordrer til.
4.Løftestænger, som kan bidrage til at mindske afhængigheden af input, herunder syntetiske input, og forbedre EU's proteinautonomi
4.1Mindskelse af afhængigheden af input, især syntetiske input
4.1.1Som det fremgår af Europa-Parlamentets betænkning om forsyningskæden for landbrugsbedrifters input: struktur og implikationer, har de store udsving i priserne på landbrugsråvarer og landbrugsinput skabt usikkerhed om landbrugernes indkomst og gjort det vanskeligt for landbrugerne at foretage langsigtede investeringer. Samtidig har landbrugerne hårdt brug for værktøjer og alternativer, da der ikke er forsket tilstrækkeligt heri. Der er et stort behov for solid mobilisering og økonomiske investeringer i f.eks. agroøkologi, forskning i nye resistente sorter, nye metoder til biologisk bekæmpelse og præcisionslandbrug.
4.1.2Hvad angår antibiotika inden for husdyravl, skal det understreges – sådan som Det Europæiske Lægemiddelagentur har gjort – at der er gjort en betydelig indsats, idet salget af veterinærantibiotika faldt med 32,5 % mellem 2011 og 2017. Europas mål om at reducere brugen af antibiotika til dyr med yderligere 50 % kan få alvorlige konsekvenser for dyresundheden og dyrevelfærden og kompromittere fødevaresikkerheden. Landbrugere og dyrlæger er meget bevidste om dette og går med støtte fra regeringerne ind for en hensigtsmæssig og velbegrundet brug af antibiotika, hvilket der ikke bør ændres ved. Der bør udvikles og tilbydes effektive og prisoverkommelige alternativer til antibiotika, eftersom den mængde antibiotika, der bruges nu, også giver anledning til bekymring. EØSU støtter fuldt ud den delegerede retsakt, som Kommissionen har foreslået inden for rammerne af forordning (EU) 2019/6 med bestemmelser om, at visse antimikrobielle stoffer forbeholdes humanmedicin. Tre værktøjer er afgørende:
-investeringer i dyrevelfærd (mere plads pr. dyr)
-styrkelse af forebyggelsen gennem vaccination og selvvaccination
-bevarelse og sikring af adgangen til kosttilskud.
4.1.3I jord til bord-strategien slår Kommissionen til lyd for at mindske brugen af plantebeskyttelsesmidler og antibiotika og reducere tabet af næringsstoffer som følge af overgødning med det sigte at forbedre miljøbeskyttelsen, beskytte sundheden, øge det areal, der dyrkes økologisk, og bekæmpe antibiotikaresistens. Biostimulanter kan udgøre bæredygtige alternativer til syntetiske plantebeskyttelsesmidler, og EU-lovgiverne bør give SMV'erne mulighed for at udvikle og registrere sådanne produkter. Ikke blot på grund af den negative indvirkning på miljøet og sundheden af en ikkebæredygtig brug af landbrugsinput, men også ud fra et økonomisk synspunkt giver det mening at mindske landbrugets afhængighed af input, herunder syntetiske input og fossile brændstoffer, forudsat at der er effektive, robuste og modstandsdygtige alternativer. De øgede omkostninger til input har direkte indflydelse på produktionsomkostningerne og underminerer enten bedrifternes indtægter eller – hvis de kan overføres til efterfølgende led – prisen på landbrugsprodukter og fødevarer. EØSU understreger nødvendigheden af at minimere inputtet pr. produceret kg (kemisk input, arbejdskraft, olie, energi, areal, antal dyr osv.). EØSU gør endvidere opmærksom på nødvendigheden af at sikre den størst mulige tilstedeværelse af agroøkologiske infrastrukturer i vores produktive økosystemer, så disse systemers mange tjenester kan udnyttes, især de vækstfremmende organismers aktiviteter,
4.2Forbedring af EU's proteinautonomi
4.2.1EU har et stort underskud af planteproteiner og importerer størstedelen af det, som EU's landbrugssektor har behov for, navnlig fodermidler som sojabønner. På trods af stigningen i værdien af EU's landbrugsproduktion og -eksport var EU nettoimportør af kalorier i 2018 (hvor afhængigheden af import lå på 15 %). Det høje produktionsniveau for mejeriprodukter og kød er mulig takket være en massiv import af proteinafgrøder (navnlig sojabønner og sojaskrå) fra det amerikanske kontinent. Afhængigheden af importerede fødevarer har rod i de handelsaftaler, der blev indgået mellem EU og USA efter krigen. USA gik med til beskyttelse af de europæiske markeder for hvede og mejeriprodukter, mod at EU ikke lagde told på majs- og sojabønneprodukter fra USA. Som følge heraf blev oliefrø og -kager solgt på EU's marked til verdensmarkedspriser. Mens den interne sojabønneproduktion er stagneret på et meget lavt niveau på grund af de urentable økonomiske margener på ikkegenmodificerede sojabønner og et uegnet klima i Nordeuropa, er importen af sojabønner og sojaskrå steget massivt (+49 % og +87 % mellem 1986 og 2013).
4.2.2En forbedring af EU's proteinautonomi er ønskeligt ud fra ethvert synspunkt. Import af sojabønner fra tredjelande kan medføre skovrydning, skovforringelse og ødelæggelse af de naturlige økosystemer i visse produktionslande. Dyrkning af bælgfrugter med et højt proteinindhold i EU vil begrænse importen og dermed have en positiv indvirkning på klimaet og miljøet. Samtidig fremmer det biodiversiteten og reducerer brugen af kvælstofgødning. Endelig vil en forbedret autonomi inden for polykulturproduktionssystemer til planteproteiner mindske bedrifternes eksponering for udsving i verdensmarkedspriserne på disse råvarer, der er nødvendige til dyrefoder.
4.2.3Europa-Parlamentet vedtog i april 2018 en betænkning, hvori det efterlyste en europæisk strategi til fremme af europæiske proteinafgrøder, og Kommissionen offentliggjorde en rapport om udviklingen af planteproteinsektoren i EU ved udgangen af 2018, også kaldet "den europæiske proteinplan". Kommissionen har for nylig offentliggjort planer om at stoppe importen af visse produkter, hvis dyrkningen heraf medfører ulovlig skovhugst.
4.2.4I jord til bord-strategien understregede Kommissionen, at det er nødvendigt i langt højere grad at fremme dyrkningen af planteproteiner i EU samt øge tilgængeligheden af og kilderne til alternative proteiner såsom mikrobielle, marine og insektbaserede proteiner. Desuden kan alternative fodermidler som insekter, marine fodermidler (f.eks. alger og tang) og biprodukter fra bioøkonomien (f.eks. fiskeaffald) spille en vigtig rolle i omstillingen til bæredygtig proteinautonomi. Fremme af en omlægning af den daglige kost i EU er et centralt punkt. Proteindiversificeringen bør ske til fordel for landbrugsråvarer og lokale landbrugsprodukter med henblik på at fremme udviklingen inden for vegetabilske proteiner på lokalt og regionalt plan. I modsat fald risikerer man at øge importen og udbuddet af forarbejdede produkter, der præsenteres som køderstatninger, og som ofte ikke er tilstrækkeligt næringsrige.
4.2.5Udvikling af produktionen af planteproteiner i EU vil ikke blot kunne indebære økonomiske fordele for landbrugerne og producenterne af fødevarer og dyrefoder, men også være til gavn for miljøet og klimaet på en lang række områder. Proteinafgrøder bidrager navnlig til at binde atmosfærens kvælstof i jorden og spiller derfor en vigtig rolle i et mere bæredygtigt kvælstofkredsløb. Til gengæld er der for landbrugerne også her en betydelig mangel på anvendt forskning i resistente og tilpassede sorter, der giver et tilstrækkeligt udbytte.
4.2.6Følgende punkter kan betragtes som løftestænger for forbedring af EU's proteinautonomi:
I.fremme af produktionen af oliefrø og oliefrøkager. Værdifastsættelsen af oliefrø er – overvejende med henblik på fødevareproduktion – baseret på værdifastsættelsen af både olie og kager, og de kan ikke adskilles. Dette gør det muligt at øge den bæredygtige produktion af fødevarer og energi. I denne henseende giver tilgængeligheden af raps i Europa anledning til bekymring, idet den er faldet fra et niveau på 3,8 mio. ton rent protein fra 2017/2018‑høsten til 2,66 mio. ton. rent protein fra 2020/2021-høsten. Denne udvikling slår igennem i importen af frø og kager, især sojabønner. Faldet i mængden af raps, der produceres i Europa, skyldes både ugunstige klimaforhold og vanskeligheder med at dyrke afgrøder, i takt med at der kommer flere lovgivningsmæssige begrænsninger, og de tilgængelige produktionsmidler bliver færre. Producenter uden for Europa har betydelige konkurrencefordele på dette område, bl.a. anvender de forædlingsteknikker, herbicidtolerante sorter osv. Det er altafgørende, at der på dette område findes de samme klausuler.
II.Organisering af og støtte til proteinsektoren med henblik på at fremme produktionen og få landbrugerne med på idéen, navnlig gennem en ambitiøs fælles landbrugspolitik. I den fælles landbrugspolitik er der allerede en række foranstaltninger, som direkte eller indirekte har fremmet produktionen af planteproteiner i EU i de senere år, men der er behov for en mere strategisk og ambitiøs tilgang. Den fælles landbrugspolitiks budget er ikke tilstrækkeligt til at opveje de økonomiske ulemper ved produktion af planteproteiner i Europa. Der er derfor behov for en forhøjelse af det samlede budget til den fælles landbrugspolitik.
III.Anvendelse af forskning til at
a.optimere proteinindtaget i foder til husdyr og fremhæve betydningen af græs‑/kløvermarker som vigtige kilder til protein for drøvtyggere
b.kortlægge, hvilken funktion fisk og skaldyr kan have, f.eks. efterlader opdræt af fisk og marine fødevarer et mindre kulstofaftryk end animalsk produktion på land, og det binder kulstof. Snacks lavet af tang findes allerede på markedet. Dette kræver dog en stor mængde mineraler som f.eks. jern, og man skal derfor være varsom, så man ikke forstyrrer balancen i vandet. Akvakultur kan således spille en vigtig rolle i EU's proteinautonomi gennem produktion af bæredygtige fødevarer og dyrefoder samt udvikling af nye bioprodukter såsom fødevaretilsætningsstoffer og nye materialer baseret på alger og andre marine organismer. Desuden er der et konstant voksende potentiale i den blå økonomi for at styrke EU's økonomi, kvalitetsbeskæftigelsen og borgernes velfærd forskellige steder med særlige fordele for kystområder og landdistrikter.
c.Landbrugerne skal i højere grad have gavn af videnoverførsel og bevidstgørelse om dyrkning og produktion af bælgfrugter inden for forskellige områder: udbytte, valg af sorter, skadedyrsangreb, løsninger osv.
IV.Fremme af ekstensiv husdyravl som en måde at producere bæredygtige animalske proteiner på og samtidig fremme af græsarealernes og de hermed forbundne agroøkologiske infrastrukturers potentiale som kulstofdræn. Ekstensivt landbrug og skovlandbrug kan øge modstandsdygtigheden over for skovbrande.
4.2.7EØSU har planer om at udarbejde et forslag til en strategi til opnåelse af bæredygtig åben autonomi inden for proteiner og planteolie i EU ved at analysere potentialet i planter, der dyrkes i EU, akvakulturen i EU, ekstensiv husdyravl og andre proteinkilder såsom insekter, alger og fødevaresystemer i byerne.
Bruxelles, den 7. januar 2022
Peter Schmidt
Formand for Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
_____________